Parafrase.

Præsentationer af emnet: "Parafrase."— Præsentationens transcript:

1 Parafrase

2 Inspiration Eckersbergs ”Nøgen kvinde sætter sit hår”
Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783 – 1853) er opvokset i Sønderjylland. Han kom efter sin konfirmation i malerlære i Aabenraa og Flensburg. Eckersberg tog i 1803 til København for at blive uddannet historiemaler på Kunstakademiet. videreuddannede Eckersberg sig i Paris og i Rom, hvor han udviklede nye bud på historiemaleri og friluftsmaleri. Formålet var bl.a. at lære at skabe præcise menneskefigurer, der i deres holdning og udtryk tolkede billedets religiøse eller historiske budskab. Eckersberg stiftede under sit udenlandsophold bekendtskab med maleriet af den nøgne menneskekrop i dagslys (også kvindens), hvilket han tog med hjem og indførte på Kunstakademiet. Professor på Kunstakademiet fra sin hjemkomst og frem til sin død i Indførte i 1822 en malerskole, og i 1833 brugen af kvindelige nøgenmodeller. Eckersberg fik stor betydning for guldalderkunsten. På den private front var Eckersberg gift 3 gange og fik tilsammen 11 børn. Biografi af Eckersberg – se film via link: C.W. Eckersberg En nøgen kvinde sætter sit hår foran et spejl 1841 Olie på lærred. 33,5 x26 cm

3 Guldalderen i dansk malerkunst (ca. 1800-1850)
Guldalderen i København var på overfladen harmonisk og idyllisk, men Danmark ramtes af forfærdelige ulykker: Slaget på Rheden 1801, Københavns bombardement 1807, Statens bankerot 1813 og tabet af Norge til Sverige i Trods dette blomstrer kulturen i KBH: Bertel Thorvaldsen skabte sine skulpturer, August Bournonville sine balletter, Grundtvig og B.S. Ingemann digtede salmer, Kierkegaard filosoferede og H.C. Andersen digtede sine eventyr. Arkitekten C.F. Hansen prægede hovedstaden, og Købke, Eckersberg og J.Th. Lundbye malede by, vand og land. I 1820'erne skete et voldsomt opsving i den kunstneriske udfoldelse i Danmark. Kunstnerne vendte opmærksomheden fra den tidløse, idealiserende kunst og til deres egen samtid og virkelighed. Billedkunstnerne stræbte efter virkelighed, uden at kærligheden til detaljen blev til realisme (som prægede europæisk kunst ). ”Guldaldermaleriernes fader” - C.W. Eckersberg, der som én af de første begyndte at male efter indgående studier af bl.a. naturen. Motivvalget hang tæt sammen med landets økonomiske krise. De nedtonede fordringer viste sig ved malernes optagethed af det nære, velkendte og beskedne. Det var særligt motiver fra dagligdagen - af familielivet, af veje og gader, af landskabet. Opstod i DK i spændingsfeltet mellem romantikken (slutningen af 1700-tallet – midten af 1800-tallet) og realismen (ca ), som dominerede kunsten i Europa i samme periode. I 1850érne frem til 1880érne afløses guldaldermaleriet i DK af realismen pga. landets kriser herunder koleraepidemien i KBH, hvor flere guldaldermalere dør – bl.a. Eckersberg. 0'erne skete et voldsomt opsving i den kunstneriske udfoldelse i Danmark.

4 Inspiration Christen Dalsgaard ”Mon han dog ikke skulle komme?
Christen Dalsgaard ( ) - født og opvokset i økonomisk gode forhold på herregården Krabbesholm v. Skive. Tegnede meget som barn, rejste i 1841 til København, hvor han gik på kunstakademiet frem til Her havde han bl.a. Eckersberg, som lærer, men blev dog mere inspireret i sin malerkunst af sin privatunderviser Martinus Christian Wedseltoft Rørbye ( ). En af de første malere, der realistisk og ligefremt skildrede landbefolkningen - viste ikke kun de idylliske aspekter af hverdagen, men valgte ofte alvorligere emner i bonde- og fiskersamfundet, som f.eks. sygdom, religiøsitet og døden. Blev med sine malerier i løbet af 1850erne en af datidens bedste folkelivsmalere – særligt med bondelivsskildringerne, som gav en psykologisk dyb skildring af karakter og udtryk. Rejste aldrig udenlands, men arbejdede sig mere og mere ind i de hjemlige motiver. Fra 1840erne og 1850erne er bevaret et omfattende materiale af tegninger og akvareller, som har ligeledes var særdeles dygtig til. Var i tegnelærer ved Sorø akademi, hvor han kunstnerisk og menneskeligt lukkede sig mere og mere ude fra omverden, og blev boende til sin død i Dermed er det mest kunsten før sin tid ved Sorø Akademi han huskes for. På den private front – gift én gang, ingen børn. Christen Dalsgaard Christen Dalsgaard. "Mon han dog ikke skulle komme?" 1879 Olie på lærred. 55,8 x 45,3 cm

5 Realismen i dansk malerkunst (ca. 1850-1880érne)
Realistismens kunst søger i større grad end guldaldermalernes kunst, at skabe en virkelighedsskildring uden forskønnende bearbejdelse. En realistisk fremstilling indeholder altid et element af holdningsbetonet fortolkning, og en stræben mod at fremhæve netop de træk, der anses for særlig kendetegnende for virkeligheden. (I modsætning til naturalisme (efterfølger realismen, bl.a. skagensmalerne), der betegner en stræben mod objektiv gengivelse af synsindtryk). Indeholder ofte ubehagelige eller uskønne træk, som relation tilværelsens skyggesider, sociale misforhold, det kropslige forfald m.m. – bl.a. edderkoppen over døren i CD´s ”Mon han dog ikke skulle komme?”, der både kan symbolisere den tålmodige venten efter kæresten, som pigen ikke udtrykker, at have. Edderkoppen kan dog også symbolisere at der måske er fare på færde i pigens situation. I kristen betydning symboliserer edderkoppen ondskab og udsugning, og spindelvævet det kortvarige og ubestandige, hvilket giver et helt anderledes syn på pigens situation.

6 Parafraseringsskitser
En samtale om parafrasering vil tage udgangspunkt i den komparative billedanalyse, idet original og parafrase holdes op mod hinanden, for at se på forskelle og ligheder, og derved kan medvirke til ny betydningsdannelse når billederne ses i lyset af hinanden. Fortolket i et sociologisk perspektiv – nutidig kvinde kontra datidig jf. hår og tøj. Unge piger stadig ”kropsforskrækkede”, derfor ikke mere bart hud end på Eckersbergs. Front fremad samt den røde hårfarve symbolisere kvindens ændrede position i samfundet kontra datid – kvinden ”strikker brystet og næsen frem”, den øgede dominans. Fortolket i religiøs perspektiv – burkaen symbolisere min uvished om, hvilke tanker og verdenssyn, der gemmer sig i en religiøs islamistisk kvinde (hvad gemmer sig under burkaen?) kontra i mig, som ”kartoffel-dansker”? Bindeleddet til min endelige parafrase, som blev en kombination mellem ”Nøgen kvinde sætter sit hår” og ” Mon han dog ikke skulle komme?”. Fortolket i en kombination af et sociologisk og religiøst perspektiv. burka- forstærke nøgenheden i billedet, selv i det blottede hår. Smartphonen – nutidig bindeled til ”bejleren”. Håndklædets røde farve symboliserer her kærlighed og lidenskab til ”ham”, som skulle komme, samtidig med, at den bevidst er valgt, som er en rumgivende farve.

7 Parafrasen, analyse. Erwin Panofsky-inspireret billedanalyse – skælle lag på lag af billedet. Beskrivelse – (hvad ses på billedet (objektivt)): En kvinde med nøgen overkrop og løsthængende hår, hun har en hårbørste i hånden. Kvinden kigger i et spejl, hvor der ses en burkaklædt kvinde samt en åben dør med udsigt til åbne arealer. Udredning – (materialer, komposition): Akrylmaling på lærred, tusch og oliekridt anvend enkelte steder. Kvinden placeret forrest i billedet, væggen med spejlet i mellemgrunden, den burkaklædte kvinde og døren lidt længere tilbage, og endelig landskabet i baggrunden. Størrelsesforhold og farver er brugt, som rumskabende faktor. Fortolkning – (betydninger, farve- og formvirkning, hvilke følelser frembringer billedet): Håndklædets røde farve symboliserer kærlighed og lidenskab til ”ham”, som skulle komme + rumgivende farve. Billedet frembringer modsatrettede følelser, især pga. den burkaklædte kvinde kontra den nøgne kvinderyg – dette forstærker tvivlen på om kvindens ”bejler” mon kommer. Funktion – (hvad fortæller billedet om tiden, det er lavet, hensigten med billedet): Billedet sætter fokus på skellet mellem den islamiske verdens kvindesyn, og vores kvindesynet i ”den vestlige verden” i dag – samtidig med, at det kan være en pendant til kvindesynet i DK under Eckersbergs levetid. Smartphonen viser ungdommens ”vigtigste” kommunikationsredskab til omverdenen i dag.