Arktiske marine økosystemer – mikroskopisk liv driver havets fødekæde

Præsentationer af emnet: "Arktiske marine økosystemer – mikroskopisk liv driver havets fødekæde"— Præsentationens transcript:

1 Arktiske marine økosystemer – mikroskopisk liv driver havets fødekæde
Thomas Juul-Pedersen Søren Rysgaard, John Mortensen, Kristine Arendt, Mikael Sejr, Peter S. Mikkelsen Greenland Climate Research Centre c/o Greenland Institute of Natural Resources P.O. Box 570, DK-3900 Nuuk, Greenland

2 Livets udvikling 450 millioner år Pattedyr 70 millioner år
Det første liv 3.5 milliarder år

3 Fødenettet – ganske simpelt

4 Fødenettet (økosystemer) er i evig udvikling
600 mill år 500 mill år 450 mill år 400 mill år mill år

5 CO2 Fødenettet i arktiske havområder Lys Næringsstoffer Kuldioxid
Planteplankton Dyreplankton Fiskelarver

6 Fødenettet i arktiske havområder

7 ”Den mikrobielle løkke”

8 Hvem er der flest af i havet? store eller små

9 Hvem er der flest af i havet? store eller små

10 Hvem udgør mest vægt i havet?

11 Hvem udgør mest vægt i havet?
Planteplankton

12 Hvem udgør mest vægt i havet?
Dyreplankton Planteplankton

13 Hvem udgør mest vægt i havet?
Fisk Dyreplankton Planteplankton

14 Hvem udgør mest vægt i havet?
Hvaler Sæler Hvalrosser Isbjørne m.m. Fisk Dyreplankton Planteplankton

15 Hvem er de hurtigste indikatorer for forandringer i havet?

16 Hvem er de hurtigste indikatorer for forandringer i havet?
Levealder: adskillige år Levealder: dage - måneder

17 Månedlig klimamonitering
Næringsstoffer Planteplankton Dyreplankton Synkende partikler

18 Forandringer af Arktiske marine økosystemer

19 Fjordisen i Young Sund, NØ Grønland
120 isfrie dage om året 80 isfrie dage om året Årlig isfri periode (dage)

20 Isen og det Arktiske økosystem
Planteplankton Dyreplankton Isalger Forår Sommer Efterår Isfri periode

21 Forandringer i produktionen af planteplankton
Rysgaard and Glud (2007) Medd. Greenland, Bioscience vol. 58

22 Fjordsystemer og planteplankton
Toudal, DMI

23 Forøget afsmeltning fra land påvirker fjord-cirkulationen og næringsstofforholdene
Næringsrigt vand

24 Forandringer i dyreplankton sammensætningen
Zackenberg Ecological Research Operations

25 Nuuk                Transekt igennem Godthåbsfjorden
The aim of the study was to determine the differences in the plankton community structure and carbon cycling along this transect from the Greenland Ice Sheet to offshore waters  10 km

26 Forandringer i dyreplankton fordelingen
Fyllas Banke Høj Vandloppe biomasse Godthåbsfjorden Lav Vandloppe biomasse Masser af god mad - “glade fisk” Masser af mad – men til hvem?

27 Dyreplankton – nutid fordeling
Metridia longa Pseudocalanus spp. Calanus finmarchicus 10 km By Kristine Arendt

28 Dyreplankton – fremtidig fordeling?
Metridia longa Pseudocalanus spp. Calanus finmarchicus 10 km By Kristine Arendt

29 H.C. Andersen om mikroskopisk liv
"Du kjender da sagtens et Forstørrelsesglas, saadan et rundt Brilleglas, der gjør Alting hundred Gange større end det er? Naar man tager og holder det for Øiet og seer paa en Vanddraabe ude fra Dammen, saa ser man tusinde underlige Dyr, som man ellers aldrig seer i vandet, men de ere der og det er virkeligt. Det seer næsten ud, som en heel Talerken fuld af Reier, der springe mellem hverandre, og de ere saa glubende, de rive Arme og Been, Ender og Kanter af hverandre og dog ere de glade og fornøide, paa deres Maade" H.C.Andersen: Eventyr 39: Vanddraaben, 1848

30