Grønlands Naturinstitut

Præsentationer af emnet: "Grønlands Naturinstitut"— Præsentationens transcript:

1 Grønlands Naturinstitut
Hvordan påvirker klimaændringer de marine økosystemer og dermed fiskerinæringen? Tromsø 23. oktober 2012 In greenland we have ”a mother of the sea”. She live on the bottom of the ocean. When humans behave badly, her punishment is to keep the animals away from the people. The animals will be entangled in her hair – until human again behave decently and until they have comb her hair. Then she will release the anmals. Helle Siegstad Grønlands Naturinstitut Artist Aka Høgh

2 Grønlands Naturinstitut
Overvågning: bestandsopgørelser, tidsserier Forskning: langsigtet vidensopbygning Rådgivning: uafhængig, kvalitetssikring, international Formidling: forpligtelse, synlighed, dialog + Indtægtsdækkende aktiviteter The Greenland Institute of Natural Resources It is our job to give advises the Greenland Government related to management of Greenland living resources The Institute has a staff of 40. We have 3 biological departments: Fish and shellfish. Marine mammals and birds (including terristical animals) Climate and ecosystems Research on international standards

3 Greenland - and Europe Population: 56.000 West : 52.500 East: 3.500
The biological advice for certain stocks in Greenland water. The biological advice for most stocks in Greenland water is provided through international scientific co-operation within ICES and NAFO. Greenland Institute of Natural Resources is represented in scientific working groups in both NAFO and ICES. The Institute provide data from both the commercial fishery, our own surveys and Greenland’s other relevant research programs. Data from the EU-survey (German research vessel “Walter Herwig”) at West and East Greenland contribute with important information to the biological advice. Advice provided through ICES (mainly stocks on East Greenland): Greenland halibut, Redfish, Capelin, Blue whiting and Cod (West- and East-Greenland). Advice provided though NAFO (mainly stocks on West Greenland): Greenland halibut, Redfish, Roundnose grenadier, Catfish, American plaice and shrimp (West and East Greenland). The advice on Snow Crab is provided nationally, but in close co-operation with Canada. - and Europe

4

5 Fiskeri i Grønland 1950–2000

6 Hvordan påvirker klimaendringene de marine økosystemene og dermed fiskerinæringen? 

7

8 (tidsserien går tilbage til 1875)
Temperatur Fylla Bank (tidsserien går tilbage til 1875) ? Ribergaard

9 Alle modeller forudser en stigning i temperatur – godt for torsk?
i forhold til Kiilsholm et al. (2003) Geophys Res Lett 30(9), 1485 Rysgaard et al. (2003) Arctic, Antarctic and Alpine Research 35:

10 Rejer / Torsk

11 Rejer fangster i Nordatlanten

12 Forholdet mellem torsk og rejer
mange torsk = få rejer Visa verca Worm and Myers 2003, Ecology

13

14 Nye fiskerier i Grønland
Capelin has also changed feeding grounds Polar cod fishery Pelagiske fiskerier: sild, Makrel og blå hvilling

15

16 Fem arter er fanget på lavt vand (<400 m):
Kan nogle af de “nye arter” tilskrives global opvarmning? Fem arter er fanget på lavt vand (<400 m): Hvilling Merlangius merlangus ( ) Laksesild Maurolicus mulleri- ( ) Snippe Entelurus aequoreus   ( ). Havtaske Lophius piscatorius r ( ) Helicolenus dactylopterus- Blåkæft ( ) Statens Naturhistoriske Museum

17 Fiskeriaktiviteter i arktisk

18 NEAFC Rødfisk Blå hvilling Makrel Lodde

19 Der vil ske/der sker ændringer!
Mange faktorer spiller ind Temperatur Ændring af havstrømme = ændret økosystem Fiskeritryk = ændringer i bestandssammensætning Fælles bestande – andre landes forvaltning 8 mill sæler - hvilken rolle spiller de Markeds mekanismer ingen salg i sæler MSC etc

20 Professor Adolf Jensen
1950: Den arktiske klimaforandringer og dens betydning særlig for Grønland

21 Fælles Der sker nyt ”NYE FISKERIER” - ??
”Nye” (ændrede) fiskeri/fangstressourcer Mindre is Ændringer i udbredelse Nye udnyttelser (olie?) Nye fangstteknikker Nye fabrikker – mobile? Produktions- og salgsformer Økonomi / samfundsmæssigt Nye reguleringssystemer ”NYE FISKERIER” - ??

22 ”Nye fiskerier” store udfordringer
Kendskab til: ressourcen økonomi og rentabilitet etc er yderst begrænset = mange beslutninger træffes løbende Risiko for konflikter: Nationalt: mellem forskellige interessegrupper f.eks. mellem fangere og fiskere, mellem nye og eksisterende fiskerier, og mellem fiskeriet og miljøhensyn Internationalt: fordelingspolitisk F.eks. Pelagiske bestande makrel Forvaltningsplaner? Forskningsprogrammer Samfundsøkonomiske analyser etc etc

23 Innovation/nytænkning

24 The End? For 2,3 mio. år siden – før istiderne
Born & Böcher Grønlands Økologi. Atuakkiorfik/Undervisning