Kapitalisme.

Præsentationer af emnet: "Kapitalisme."— Præsentationens transcript:

1 Kapitalisme

2 Kapitalisme Kapitalisme er defineret som privat ejerskab
af produktionsmidlerne. Dette er dog en ren økonomisk anskuelse. I realiteten forudsætter kapitalisme også, at der er et grundlag for privatejerskabet; enten konsensus om at et menneske har ret til ejendom og/eller en stat, som beskytter det enkelte menneskes ret til denne ejendom fra overgreb (tyveri, vold, hærværk og andet). Kort sagt er kapitalisme et samfund bygget op om den frie markedsøkonomi. Under kapitalisme er der frihed til, at alle der vil, og har penge til det kan oprette et firma og begynde at konkurrere med de i forvejen tusinder af andre firmaer.

3 Kapitalisme Kapitalismens tilhængere mener, at en
arbejdsgiver, der selv ejer sin virksomhed og skal sælge sine varer i konkurrence med mange andre, hele tiden vil søge at finde de bedste og billigste løsninger til fremstillingen af sine produkter. Dermed skabes materielle fremskridt til glæde for hele samfundet. Kritikere af kapitalismen påstår, at systemet fremmer arbejdsløshed og social ulighed, og at ønsket om stadig stigende fortjeneste medfører en hensynsløs udnyttelse af verdens ressourcer. Selvom kapitalistiske ideer har stor indflydelse på den økonomiske politik, der er herskende rundt om i verden, er der sjældent tale om rendyrket kapitalisme. I demokratiske lande diskuteres modstridende politiske overbevisninger åbent, og flere politiske partier er med til at påvirke den politik, som et lands regering fører.

4 Forskellige former For det første er kapitalisme blevet anvendt
til at referere til et økonomisk system af en speciel karakter. En almindelig måde at karakterisere dette på er at sige, at produktionsfaktorerne – jordarealer, produktionsmidler og arbejdskraft - er i privat eje, og at ejerne ikke er selvforsynende, men er vævet ind i et markedsnet af køb og salg. Markedsaktørerne konkurrerer med hinanden, og deres hovedmotivation er at øge deres indtægt mest muligt. De fleste ejer ikke produktionsmidler, og må derfor sælge deres arbejdskraft for at få en indtægt. De ejendomsløse har frihed til at sælge deres arbejdskraft til de sektorer og virksomheder, hvor de får mest for den. For det andet er kapitalismen blevet anvendt for at referere til et totalt samfundssystem, hvor økonomien blot er et af samfundets undersystemer. Det forudsættes ofte, at samfundet kan forstås som opbygget af tre områder: Et økonomisk, et politisk og et socialt og kulturelt. Disse områder kan i den teoretiske forståelse adskilles fra hinanden, men er i det virkelige liv knyttet sammen i gensidige afhængighedsforhold. De andre systemer har en relativ selvstændighed i forhold til økonomien, men må samtidig i vid udstrækning tilpasses til dette dominerende system.

5 Historisk udvikling Kapitalisme blev først udbredt i 1860’erne, men systemet er blevet brugt siden 1400-tallet. Især i England skete der en udvikling hvad angår kapitalisme. Trekantshandlen var en af de væsentlige årsager til dette. Ved trekantshandlen fik England opbygget sin kapital ved at handle med henholdsvis Afrika og Nordamerika. England byttede våben for slaver, og byttede så slaver for bomuld, kaffe og andre varer. De engelske forretningsfolk investerede også i nye maskiner der blev drevet af damp eller af vand. Maskinerne, der blev betjent af arbejdere i store fabrikker, gjorde, at den engelske produktion af bomuldsvarer blev 50 gange større fra 1785 til 1850.

6 Handelskapitalisme Handelskapitalismen hører især til perioden
fra det 16. til det 18. århundrede i Europa. Men man må ikke glemme, at der også fandtes en veludviklet handelskapitalisme i middelalderen, bl.a. i den engelske uldhandel, i tekstilfabrikationen i Firenze og i de flamske byer, i det Italienske dobbelt-bogholderi, hos de italienske bankierer og hos den tyske hansa. Det giver god mening at sige, at hvor der fandtes international handel, fandtes der normalt også handelskapitalisme. Det 16. til det 18. århundredes Europa var karakteriseret ved, at denne internationale handel udviklede sig kraftigt – med Nordvesteuropa eller Holland og England som centrum. Det blev det økonomiske tyngdepunkt i Europa, og her finder vi handelskapitalismen i talløse varianter.

7 Industrikapitalisme Den industrielle kapitalisme skabte store
rigdomme – men den påvirkede arbejderne i uhyggelig grad. Mange håndværkere mistede deres levebrød, fordi de nye maskiner kunne udføre deres arbejde med enkle gentagende operationer, som tit blev udført af ufaglærte kvinder og børn, der var billig arbejdskraft. Forholdene på fabrikkerne og i minerne var som regel frygtelige. Arbejderne skulle arbejde mange timer hver dag og til en lille løn. Arbejdsmiljøet var tit usundt eller direkte farligt. Man havde altid kendt til fattigdom og hårdt arbejde. Men i første halvdel af det 19.århundrede blev alle, der besøgte det nye beskidte og uhygiejniske industribyer, som Manchester i Nordengland, chokeret ved synet af dem.

8 Karl Marx (1818-1883) Karl Marx blev født i Trier i Tyskland, men
levede det meste af sit liv i eksil i London, hvor han arbejdede for at omstyrte kapitalismen. I sin bog, Kapitalen, der blev udgivet i 1867, hævdede han, at kapitalismen udnyttede og forarmede størstedelen af arbejderne ved at stjæle den velstand, de skabte. Velstanden gik til at berige middelklassen og mindretal af kapitalister. Marx mente, at den arbejderklasse, der blev skabt af kapitalismen, til sidst ville omstyrte kapitalismen. Arbejderne skulle selv sætte sig i besiddelse af industriens produkter og dermed afslutte al fattigdom og udnyttelse af arbejderne. Derefter ville der opstå et samfund, hvor ”enhver skulle yde efter evne, og modtage efter behov.”

9 Dampmaskinens påvirkning på kapitalismen
Dampmaskinen påvirkede i stor grad kapitalismen. Da dampmaskinen kom frem i sin tid var den til at pumpe vand ud af minegangene. På den måde kunne minearbejderne arbejde mere effektivt uden at blive generet af vand. Ejerne af minerne fik et større udbytte og fik en stor fortjeneste.

10 Dampmaskinens historie
Det første forsøg på at udnytte damp blev udført af en græker ved navn Heron af Aleksandria, der levede I det første århundrede e. kr. Men hans forsøg blev aldrig til mere end et stykke legetøj. I England omkring tallet, var der et stort behov for en ny kraftmaskine. Den skulle hovedsageligt bruges til at pumpe vand ud ad minegangene. Man havde vandpumper, som var trukket af heste, men de var ikke effektive nok. Englænderen Thomas Savery opfandt den første egentlige dampmaskine I Savery kaldte sin maskine for “The Miners Friend” I troen om, at hans maskine ville være til gavn. Det var den desværre ikke. Da maskinen brugte damp ved flere atmosfæres tryk og datidens rør ikke kunne holde til dette, brød maskinen sammen, og kostede flere mennesker livet.

11 Newcomens dampmaskine
I 1712 opfandt Thomas Newcomen en forbedret dampmaskine. Newcomens maskine havde både fordele og ulemper. Han havde formået at få dampmaskinen til at virke ved under en atmosfæres tryk, dog havde den et enormt kulforbrug. Den kunne heller ikke bruges til andet end at pumpe vand ud ad minegangene. Der var et enormt spild med hensyn til udnyttelse af dampen. Grunden til det store spild var at afkøling af dampen foregik I cylinderen hvor dampen blev pumpet ind. Det gjorde at cylinderen var kold når det nye damp kom til. Det tog ca. otte cylinderrumfang damp før cylinderen blev opvarmet nok til at dampen kunne trykke stemplet I bund. Maskinen havde derfor et enormt kulforbrug, og var ikke særlig økonomisk at have for en mineejer.

12 James Watt's dampmaskine
James Watt forbedrede Newcomens maskine I 1765. Han kunne dog ikke finde nogen der var interesserede I at financiere den. Til sidst fandt han John Roebock. Han gik desværre falit, og Watt måtte finde en anden. Mathew Boulton meldte sig på banen. Det blev et forrygende samarbejde. Boulton gav penge til Watt så han kunne færdigudvikle sin dampmaskine. Watt fik I 1774 forlænget sin patent til år 1800. Patenten hæmmede måske udviklingen af dampmaskinen, men da det var Boulton og Watt der havde patent på den, tjente de mange penge. Da det senere hen også var fabrikker der anvendte dampmaskinen, blev Boulton og Watt nød til at angive et mål for hvor meget den kunne trække. Da det var hestekræfte der var mest brugt, angav man det I det. En dampmaskine kunne trække det samme som 20 heste, den havde derfor 20 hestekræfter.

13 Den enkeltvirkende dampmaskine
Watts opfindelse af kondensatoren var genial. Mindre damp gik til spilde. Kondensatoren blev sat på dampmaskinen ved siden af cylinderen. Kondensatoren var konstant afkølet. Ved at afkølingen af dampen nu foregik I kondensatoren kunne cylinderen forblive varm. Det foregik sådan at der blev åbnet for en ventil og dampen strømmede ind I cylinderen. Stemplet bliver derefter presset I bund, ventilen lukkes så der ikke kan komme mere damp ind. To ventiler åbnes så dampen kan blive ført over I kondensatoren. Her bliver det afkølet og omdannet til vand.

14 Dobbeltvirkende dampmaskine
Den dobbeltvirkende dampmaskine leverede trækkraft I form af roterende bevægelser idet der kom damp ind på begge sider af stemplet, så det var hver bevægelse der blev udnyttet istedet for hver anden. Stempel

15 Centrifugalregulator
Denne opfindelse gjorde at dampmaskinen kunne regulere sig selv. Dog blev antallet af stempelslag formindsket, da ventilen der regulererdamptilførslen blev lukket mere til. Derved blev damptilførslen mindre.

16 Patentens indflydelse på udviklingen
Da det var Watt der havde patent på dampmaskinen optil år 1800, var det kun ham der kunne viderudvikle den. Dette resulterede I at udviklingen af dampmaskinen blev hæmmet. Det var først da Watts patent udløb at mange nye typer dampmaskiner spirede op og kunne konkurrere med den daværende dampmaskine. Et helt nyt marked opstod.

17 Watts syv principper Watts første princip gik ud på at alt arbejdet foregik I cylinderen. Han kalder også denne for dampbeholder. Cylindern skal konstant holdes varm, og indesluttes af et ikke-varmeledende materiale. Det andet princip er om kondensatoren, hvor dampen skal afkøles seperat fra cylinderen. I tredje princip beskrives at det damp som ikke er blevet kondenseret skal trækkes ud af kondensatoren ved hjælp af en pumpe. Watts brug af damps ekspansive kraft skal udøve tryk på stemplet I cylinderen. Dette forklarer han I hans fjerde princip. Det femte princip kom aldrig til at virke I praksis. Watts ide var at sætte en masse cylindere på rundt om en akse, lidt lige som en vandmølle. Hjulet ville køre I én retning rundt om aksen. Det sjette princip er en beskrivelse af Watts ide med at udnytte at damp kan trække sig sammen ved en tilpas afkøling. Det syvende princip forklare Watt at han har tænkt sig at tættende dampmaskinens stempler og andre del med f.eks. olie, voks, harpiks, kviksølv, talg og andre metaller. Watt har på sin enkeltvirkende dampmaskine gjort brug af stort set alle hans principper. Det eneste han aldrig kunne få til at fungere ordentligt, var det femte princip.

18 Watts patent Der er en vis sandhed I udsagnet om at Watts patent drejede sig mere om ideer til fremtidige opfindelser end om allerede gjorteopfindelser. Idet der før tiden med Boulton og Watts monopol herskede tvivl om at det var muligt at nå at tjene alle investeringerne ind, inden patentens oprindelige udløbs år 1784 indtraf. Selvom Watt brugte alt sin tid på udviklingen af dampmaskinen, ville en færdigudviklet model ikke være parat I dette år, derfor gav forlængelsen af patenten til år 1800 Boulton og Watt mere tid og arbejdsro til at virkliggøre ideerne. I 1769 patentansøgnigen: ” A new method of lessening the consumption of steam and fuel in fire engines”, fik Watt og Roebock de alene rettigheder til at udviklingen af dampmaskinen. I patentansøgningen beskrev Watt blot syv principper til at formindske både forbruget af damp og brændsel. Ikke engang dem alle blev benyttet på hans enkeltvirkende dampmaskine, men var kun mulige ideer som kunne sikre ham patenten. Derfor havde ingen andre ret til at forsøge sig med udviklingen af højtryksdampmaskinen.

19 Boultons fremtidsplaner
Boultons plan, som er beskrevet I et brev til Watt, er at han vil lade en fabrik bygge nær sin egen, så han og Watt kunne fremstille dampmaskiner 20% billigere. Og at han ville handle dampskiner over alt på kloden udtrykkes I brevets afslutende sætning: Det vil ikke være umagen værd for mig kun at fremstille dampmaskiner for tre grevskaber, men jeg finder det I højeste grad umagen værd at fremstille til hele verden. Boulton og Watt, som til at begynde med mest solgte deres produktioner til mineejere som ønskede at spare på kuludgifterne, anvendte en smart taktik. Istedet for at sælge hele dampmaskiner til kundeafskrækkende priser, leverede firmaet kun dele af maskinerne, f.eks. ventiler og cylindre. Resterende dele måtte kunden skaffe andensteds. Brugsanvisning og vejledning af en ekspert fra Boulton og Watt skulle guide køberen igennem opstillingen af maskinen. Til gengæld forpligtede kunden sig ved købet til at betale firmaet en tredjedel af de sparede udgifter.

20 Dampmaskinens udvikling
Opgave 4+5 s. 140 Baseret på oplysninger i tekst 6 i bogen ”Fysikken og den industrielle revolution”. Ud fra tekst 6 er det ikke muligt at beregne dampmaskinens effekt. For at kunne beregne dette, mangler der nogle oplysninger. Man får at vide antal pumpeslag og hvor højt vandet stod i den 90 fod dybe mineskakt. Men for at kunne beregne effekten har man brug for et rumfang. Til dette har man brug for at vide hvor bred mineskakten er. Hvis man vidste det ville man kunne beregne hvor mange liter vand maskinen kunne pumpe op i minuttet. Artiklen fra 1774 ligger mere vægt på hvad dampmaskinen har udrettet og hvad den vil udrette. I vore dage bliver der lagt mere vægt på de tekniske detaljer om hvordan maskinen virker, og hvad den kan udrette her og nu. Til sidst i artiklen vil man måske komme ind på hvad maskinen vil kunne udrette i fremtiden.

21 Skitser af dampmaskine

22

23

24 Virkningsgrad og udstyr
For at kunne beregne virkningsgraden af skolens dampmaskine, kan man bruge formlen: Agnid = Fgnid * S På den måde finder man hvor mange joule man får ud af det arbejde dampmaskinen laver. S er omkredsen af aksen ganget med antal gange hjulet kører rundt. Men for at kunne bruge formlen bliver man nød til at kende Fgnid. Den finder man ved at binde et lod rundt om aksen på hjulet på dampmaskinen. Fgnid er så loddets vægt ganget med g ( tyngdeaccelerations konstanten). Man får brug for en vægt for at kunne veje loddet. Derudover har man brug for at vide størrelsen på hjulet og aksen. Et lod i en snor er det vigtigste. Snoren bindes rundt om aksen på hjulet. Det man måler er arbejdet ved et vist antal omdrejninger. Det er newton ganget med overfladen af aksen ganget med antal omdrejninger. Resultatet man får i joule.