Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD www.nefos.dk.

Præsentationer af emnet: "Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD www.nefos.dk."— Præsentationens transcript:

1 Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD Tlf

2 Hvad er Nefos Netværket for selvmordsramte (Nefos)
Yder støtte gennem tlf. mail, individuel f2f kontakt, samtalegruppe. Akutindsats – kan betyde hjemmebesøg Hvad er formålet? Få færre selvmordshandler i DK Ved at yde efterladte Ved at møde pårørende Ved at sparre med fagpersoner

3 Rådgiver hos nefos Hvordan får vi medarbejdere/frivillige
Ansættelsessamtale/visitationssamtale. 1.nåleøje Enhver afvisning begrundes Kontrakt ½ års med tavshedspligt mm Opkvalificering, mesterlære, undervisning og supervision og 2. nåleøje Fastholdelsestiltag MUS hver ½ år Handleplan ved selvmord

4 6 hovedregler i NEFOS Vi er professionelle rådgivere
Ligeværdig kommunikation Vi har fokus på den selvmordsramte Sårbarhed. Passe på den selvmordsramte Vi giver krise/sorg hjælp som akut-indsats og anden form for støtte og rådgivning når den selvmordsramte ikke er akut ramt Holder samtalen indenfor 45 min (børn og unge 20-30min)

5 Dig selv som redskab Øvelse Hvad er svært for dig/mig at tale om ?
Hvilke personer har du/jeg svært ved at tale med ? I hvilke situationer bliver du/jeg selv tavs ? Hvilke følelser, tanker eller erindringer er det sværest for dig/mig at tale om ? Hvilke temaer er du/jeg god til at sætte ord på og tale om

6 Børn og unge kan være Pårørende til Efterladte efter
Søskende, yngre og ældre, der er selvmordstruede Forældre, der truer med eller har forsøgt Venner der taler om det eller gør det Efterladte efter Søskende, forældre og bedsteforældre Andre familiemedlemmer (ikke lige linie) Egne og forældrenes venner

7 Hvad skal vi fortælle børn og unge?
Sandheden men i børnehøjde Børn og unge reagere forskelligt efter køn, alder mm Lad samtalen være en samtale og ikke en tiltale (og lån den unge ord og brug evt. ”bedsteforældreadfærden”) Hvornår skal barnet eller den unge tale om ”det”, når de har behov eller når vi voksne synes det?

8 Hvad viser praksis at børn og unge kan bruge?
1. møde (dig her og nu) + rådgiv. Om hvorledes reaktioner kan være At være her og opleve, ”der er én, der vil mig” Én, der også acceptere at ”jeg ikke orker eller gider tænke og tale om det” Vi skal skabe en nærhed en relation, der medfører at den unge kommer tilbage igen, når ”hjernen er udviklet til at tage næste tørn med tabet” Vi acceptere ophør – og bekræfter at det er svært. ”du kommer bare når du er klar” Vi husker at unge er på sms og ofte skal have en reminder om aftaler (har vi fortsat en aftale i dag kl Kh. Elene fra NEFOS?)

9 Gruppetilbud 13-20 år Søskende til selvmordstruede
Ungegruppe mistet en forældre De 4 grupperegler

10 Erfaringer fra en efterladte-samtalegruppe….
i børnehøjde.

11 Rammerne betyder noget
Tydelig gruppeledelse Faste ritualer Metodedifferentiering & afveksling Fleksibilitet

12 Når efterladte børn møder efterladte børn
Lettelse over ikke at være de eneste – og toppen af den følelses og tankemæssige ensomhed forsvinder. Skuffelse over, at de ikke kan spejle sig i hinanden. (Billedet indeholder jo meget mere end at være selvmordsramt.) Erkendelse af forskelligheden giver selvforståelse, som er det vigtigste element i bearbejdelsen.

13 Vigtige emner ”Mit forhold til mor har forandret sig”.
”Jeg er bange for at flere dør” ”Folk bliver mærkelige, når jeg siger, at han tog sit eget liv”. ”Skolen fatter intet…..” ”Det må jo være nogens skyld” ”Minderne før selvmordet” ”Sådan mindes vi far” ”Mit humør skifter hele tiden” ”Jeg forstår det altså ikke helt…”

14 Belastninger i barndommen og ungdommen kan (uden støtte) let føre til mistrivsel og hos mange til angst, depression eller adfærdsproblemer