Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Pårørende og efterladte  Introduktion til workshoppen og problematikken V/ Inger Anneberg, journalist og forfatter til Sorgen ved selvmord  Hjælp til.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Pårørende og efterladte  Introduktion til workshoppen og problematikken V/ Inger Anneberg, journalist og forfatter til Sorgen ved selvmord  Hjælp til."— Præsentationens transcript:

1 Pårørende og efterladte  Introduktion til workshoppen og problematikken V/ Inger Anneberg, journalist og forfatter til Sorgen ved selvmord  Hjælp til efterladte – akut og på længere sigt V/ Ida Koch, Falck Krisepsykolog og psykolog med mange års praksiserfaring  Hjælp til efterladte fagfolk – politiet V/ Preben Henriksen, personalechef, Odense Politi  Handleplan i forhold til efterladte fagfolk - hjemmeplejen V/ Birthe Vilstrup, områdeleder, Sundhedscenter Syd, Horsens Kommune  Debat - opsamling

2 Efterladte efter selvmord/pårørende v/selvmordsforsøg – hvor mange?  Ca. 4 nære efterladte for hvert selvmord, p.t. omkring 750 årligt = 3000 efterladte om året (mindst)  Mange er kvinder og børn (de fleste selvmord bliver begået af voksne mænd/fædre)  Antal pårørende efter hvert selvmordsforsøg? Ca. 20 x så mange selvmordsforsøg som selvmord = forsøg årligt – heriblandt mange unger piger. ( pårørende..!) Forældre udgør en stor gruppe pårørende (Registreringen af selvmordsforsøg er mangelfuld i DK)

3 Hvem møder de efterladte og pårørende?  Venner, familie, netværk  Politi, Falck, vagtlæge, egen læge  Krisepsykolog  Skadestuepersonale, personale på kapellet/bedemand  Præsten  Personale på medicinsk afdeling (især pårørende efter selvmordsforsøg)  Personale på psykiatriske afdelinger  Lærere/pædagoger (efterladte børn & unge, børn som pårørende)  Ansatte i kommunen (socialrådgiver, sundhedspersonale)  Sosu-assistenter, hjemmehjælp (efterladte, pårørende ved ældres selvmord)  Psykolog, terapeuter  De frivillige

4 Fagpersoner som er efterladte - eller påvirket af selvmordsforsøgene:  Politi, Falck, vagtlæge, egen læge  Krisepsykolog  Skadestuepersonale, personale på kapellet  Præsten  Personalet på medicinsk afdeling (især pårørende efter selvmordsforsøg)  Personalet på psykiatriske afdelinger  Lærere/pædagoger  Ansatte i kommunen (socialrådgiver, sundhedspersonale)  Sosu assistenter, hjemmehjælp (efterladte, pårørende ved ældres selvmord)  Psykolog, terapeuter  De frivillige

5 Hvorfor har efterladte/pårørende brug for hjælp? Fakta: Efterladte/pårørende er i en særlig risikogruppe for selv at begå selvmord Selvmord er stadig omgivet af tabu, efterladte/pårørende risikerer derfor at møde tavshed og at blive brændemærkede/isolerede Efterladte vælger nogle gange selv at isolere sig Reaktioner: - Chok, fornægtelse, lettelse, modstridende følelser - Mange spørgsmål, indre og ydre kaos,hvorfor, hvordan? - Hvad skal vi sige til børnene, til vores omgivelser? - Skyld, skam, bebrejdelser - Vrede, man føler sig afvist, tab af tillid, tvivl på værdier, egne selvmordstanker - Patologisk, usund sorgproces er en risiko, fysiske og psykiske problemer følger med

6 Reaktioner hos fagfolk som efterladte  Rammes på faglig stolthed ”jeg burde have set, hvad der var ved at ske”. Tab af status  Vrede – man kan føle sig svigtet af den der tager sit liv (Havde måske forsøgt at indgå aftale, men…)  Vrede på kollegaer, ledelse, uddannelsen, o. s. v, fordi man ikke havde lært nok om, hvad der kunne ske  Svært at indrømme at man er ramt – supermand-syndromet,” jeg klarer det lige over en kop kaffe med en kollega.”  Rammes evt. af manglende tradition for supervision/samtaler, opfølgning – isolation af fagpersonen og det man har oplevet  Efterfølgende overfølsomhed/sensitivitet over for småkritiske bemærkninger

7 Hvorledes tages bedst hånd om efterladte/pårørende  Status i dag:  Ingen ens retningslinier, det er vilkårligt hvordan efterladte /pårørende får hjælp  For fagpersoner afhænger det af om din organisation eller arbejdsplads har en politik på området

8 Eksempler på hjælp til efterladte/pårørende  Amt/kommune/sygehus tilbyder krisepsykolog som hjælp i begyndelsen eller familien bruger Falck’s krisepsykolog  Samtale/møde med personalet på sygehuset, hvor man ser den afdøde (er der tid og ressourcer til det ret mange steder?)  Samtale/møde med personalet fx i hjemmeplejen eller på plejehjem  Opfølgende samtale i psykiatrien, hvis selvmordet sker i psykiatriens regi  Samtaler hos egen læge – evt. videre til sygesikringspsykolog  Særlige grupper til børn visse steder (enkelte i kommuner, nogle i private organisationer, fx via Kræftens Bekæmpelse)  Selvhjælpsgrupper for voksne efterladte, fx Kolding Selvhjælp  Medlemskab af lokalgruppe under Landsforeningen for efterladte efter selvmord – deltagelse i debat/møder som skaber identitet som efterladt

9 Men det er ikke nok  Hvordan sikrer man bedre hjælp og mere ens muligheder landet over – akut og på længere sigt?  Kan man forestille sig, at kommunerne – efter kommunalreformen – kan løfte opgaven bedre?  Kan kommunerne i samarbejde med frivillige løfte opgaven med at etablere sorggrupper – som er med professionel støtte?  Landsforeningens ønske: Efterladte/pårørende skal have adgang til hjælp via sygesikringen – også efter ½ til et helt år, mere end 12 timer, hvis der er behov

10 Tilbud til de professionelle  Ikke ens retningslinier landet over – nogle sygehuse/afdelinger har indført fast procedure, andre ikke.  Muligheder? Systematisk gennemgang af forløbet – med alle medarbejdere. Støtte til den enkelte – fælles læring af forløbet Handleplan/støttetiltag som anviser nøjagtigt, hvad arbejdspladsen skal gøre (eksempel fra Hjemmeplejen i Horsens) Nedskrevne instrukser, lokale aftaler (Se ”Vurdering og visitation af selvmordstruede” fra Sundhedsstyrelsen)


Download ppt "Pårørende og efterladte  Introduktion til workshoppen og problematikken V/ Inger Anneberg, journalist og forfatter til Sorgen ved selvmord  Hjælp til."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google