Bioenergi - nutidens og fremtidens energikilde

Præsentationer af emnet: "Bioenergi - nutidens og fremtidens energikilde"— Præsentationens transcript:

1 Bioenergi - nutidens og fremtidens energikilde
Årsdag i DI Bioenergi Onsdag den 6. oktober 2010

2 Lige før vi går i gang med dagens program vil jeg gerne lige have lov til at give DI Bioenergi et par ord med på vejen DI Bioenergi er en relativ ny organisation som favner de virksomheder, der har bioenergi som forretningsområde. Det vil sige både bioenergiproducenter af varme, el og flydende biobrændstof samt videns- og teknologileverandører. DI Bioenergi har i dag godt 30 medlemmer og alle relevante virksomheder indbydes til at deltage i organisationens arbejde.

3 Formål Varetage industriens samlede politiske interesser i Danmark, i EU og i en større sammenhæng. Synliggøre branchens økonomiske betydning og synliggøre det potentiale i økonomisk, energimæssigt og miljømæssig forstand, som branchens produkter og ydelser byder på. For at få den fornødne gennemslagskraft bør denne indsats tilrettelægges på en sådan måde, at der i udpræget grad søges indflydelse via et samspil med myndigheder og politisk valgte i både Danmark og i EU. Understøtte virksomhederne på markederne udenfor Danmark via eksempelvis fælles eksportfremstød, opgaver for Eksportrådet etc. Vi ønsker at skabe en organisation, som kan fremme dansk teknologi og viden, tale den politiske sag i Danmark og i EU og fremme kontakten mellem forsknings- og udviklingsinstitutioner og virksomheder. Dermed skabes også en synlighed for et område, der i dag allerede fylder meget i den danske andel af vedvarende energi, men som slet ikke har den politiske bevågenhed, som eksempelvis vindmølleområdet har. Nu vil jeg så overlade ordet til Henriette Søltoft, branchedirektør i DI Videnrådgiverne, som vil lede os sikkert igennem dagens program.

4

5 Læs mere på www.klimakommissionen.dk
– vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler ”Biomasse og Klimakommission” Læs mere på

6 KLIMAKOMMISSIONENS PRINCIPPER
Vækst skal bevares ”Danmark er ikke en ø” Uafhængighed skal opnås med størst mulig samfundsøkonomisk effektivitet Der skal ikke udpeges vinderteknologier. ”Markedsmekanismer frem for planøkonomi” Biomasse giver muligheder men også udfordringer

7 KLIMAKOMMISSIONENS RESULTATER
Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler i 2050. Selvom vores energibehov vil være dobbelt så stort Teknologien eksisterer allerede i dag, men meget ny vil komme til Lille forskel i pris da fortsat afhængighed af fossile brændsler bliver en dyr fornøjelse

8 Vores energibehov vil stige, men der er rigelig vedvarende resurser
Pct. af samlet energibehov i 2050 Vind kan dække energibehov 2½ gange

9 STRATEGI MED TO ELEMENTER
2. Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi ”Ambitiøse omverden”

10 PRISEN PÅ BIOMASSE AFHÆNGER AF INTERNATIONAL EFTERSPØRGSEL

11 FORBRUG AF VEDVARENDE ENERGI 2050 (UAMBITIØS OMVERDEN)

12 BIOMASSEFORBRUGET AFHÆNGER AF PRISEN OG RESSOURCEN

13 AMBITIØSE OMVERDEN: BIOMASSEN SKAL BRUGES HVOR DER IKKE ER SUBSTITUTIONSMULIGHEDER
I transportsektoren til fly og tunge køretøjer, som ikke kan bruge el I industrien, både som reservebrændsel når elprisen er høj og til processer hvor el ikke er hensigtsmæssigt Til elproduktion når markedsprisen er høj og de øvrige VE-kilder ikke leverer Til fjernvarme i kombination med elproduktion, for at nyttiggøre varmen fra elproduktionen

14 BIOMASSEFORBRUGET FORDELT PÅ SEKTORER (AMBITIØS OMVERDEN)
Dvs. IKKE til varme produktion

15 BIOMASSEFORBRUGET FORDELT PÅ SEKTORER (UAMBITIØS OMVERDEN)

16 BIOMASSEFORBRUGET I PJ/ÅR

17

18

19 Læs mere på www.klimakommissionen.dk
– vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Læs mere på

20 Forsyningsmuligheder for biomasse i 2020 Anders Evald, FORCE Technology

21 Forsyningsmuligheder for biomasse i 2020
Årsdag i DI Bioenergi 6. oktober 2010 Anders Evald, FORCE Technology DI Bio Årsdag

22 Hvem er FORCE Technology?
Godkendt Teknologisk Serviceinstitut Inspektion, test, teknologiudvikling Bindeled mellem forskning og udvikling Uvildig Sat i verden for at forbedre industriens konkurrenceevne Omkring 1000 medarbejdere Omsætning 1 mia. kr./år Sammensat forretning DI Bio Årsdag

23 FORCE Technology og biomasse
Vores produkter Akkrediterede brændselsanalyser Markedsanalyser Tekniske og økonomiske feasibility studier Anlægsprojektering Produktudvikling Investor-udredninger Trouble shooting Træning og uddannelse Vores fokus i forskning og udvikling Samproduktion af kraft og varme Korrosion og nye materialer Nye brændslers egenskaber Strømningsmekanik og varmeovergang Anlægssimulation DI Bio Årsdag

24 Temaer Stigende efterspørgsel Nuværende forsyning og import
Forsyningsmuligheder fremover Priser Konklusion Bæredygtighed DI Bio Årsdag

25 1. Efterspørgsel DI Bio Årsdag

26 RED – konklusioner og forudsætninger
Øget efterspørgsel efter VE ca. 110 PJ (ca. 13 % af DK’ bruttoener-giforbrug) Heraf ca. 60 PJ fra biomasse og affald Stigningen svarer til 3,5 mio. ton tørt træ til en pris af 2-4 mia. kr. Case: der skulle bygges 80 anlæg som Maribo for at bruge denne mængde Case: investeringerne heri ville være omkring 15 mia kr. Øget efterspørgsel efter VE ca PJ (ca. = 10 gange DK’s bruttoener-giforbrug) Heraf ca PJ mere fra biomasse og affald Stigningen svarer til 220 mio. ton tørt træ til en pris af mia. kr. Case: der skulle bygges anlæg som Maribo for at bruge denne mængde Case: investeringerne heri ville være omkring mia. kr. Modellen er robust overfor selv store fejlskøn i den forventede udbygning af hydro, vind og andet. Maribo/Sakskøbing: ton tør biomasse/år. Investering = 0,2 mia. kr. DI Bio Årsdag

27 2. Nuværende forsyning og import
DI Bio Årsdag

28 Hvor kommer biomassen fra i dag, PJ
DI Bio Årsdag

29 Import af træpiller DI Bio Årsdag

30 3. Forsyningsmuligheder fremover
DI Bio Årsdag

31 Energiproduktion på DK’s areal
DI Bio Årsdag

32 Ressourcer ifølge den nationale VE-plan
DI Bio Årsdag 32

33 Scenarier – for landbrugsdelen
PJ Total Uffe Jørgensen I dag (2008) National VE-plan Bud, 2020 Halm 43 34 16 17 20 Biogas af husdyrgødning 32 24 1 7 3 Energiafgrøder 5 Hvorfor så pessimistisk? Halm: Vækst = ¼ af de foregående 30 års resultat, d.v.s. en lidt fladere vækstkurve fremover (p.g.a. stigende priser m.m.) Biogas: Vækst til 3 gange nuværende anvendelse (utilstrækkelige rammebetingelser) Energiafgrøder: 5-dobling fra ha til ha (begrænsede støtteordninger, høj pris og tidsforsinkelse i etableringen) DI Bio Årsdag

34 Skovdække i Europa DI Bio Årsdag

35 Skove i Europa – de meget store linjer
Skovareal: 155 mio. ha (= 37 % af landareal) Stående vedmasse: 23 mia. m3 træ sv. til PJ Årlig tømmer vækst: mio. m3 træ sv. til PJ Årlig tømmer hugst: mio. m3 træ sv. til PJ Årlig tømmer akkumulering: 200 mio. m3 træ sv. til PJ Omkring 30 % væksten bliver stående på roden Europas skove er underudnyttede Note: Tallene er ekskl. europæisk Rusland DI Bio Årsdag

36 Konklusion – forsyning i EU
Konklusion: EU kan akkurat nå målene med egne ressourser, men det forudsætter: Stor udbygning af forsyning fra skovbruget: Resttræ i form af hugstaffald Plejetræ fra tyndinger m.m. Træ på grænsen til industritræ (kvalitet, diameter) Vækst i træindustri med tilhørende spin-off af restprodukter Og stor vækst i affaldsforbrænding m. energiproduktion Og det er sandsynligt, at mange lande pga. logistik og pris vil købe træ uden for EU (USA, nordvestlige Rusland, Canada, Sydamerika, Sibirien... ) DI Bio Årsdag

37 4. Priser DI Bio Årsdag

38 Dansk Fjernvarme: priser 2. kv. 2010 kr./MWh
DI Bio Årsdag

39 Træpiller, international prisudvikling
DI Bio Årsdag

40 Global træpris i celluloseindustrien
100 USD/odmt ~ 36 kr./GJ DI Bio Årsdag

41 Prisprognoser DI Bio Årsdag

42 Fremtidige priser, kommentarer
Energistyrelsens model Halm: potentiale for effektiviseringer er udtømt, derfor Ikke længere faldende real-priser Pris på halm og træ: koblet til olie/naturgas (med tidsforsinkelse), derfor Stigende priser Green-X-modellen Tilgængelig ressource og forbrug balanceres (cost-ressource-kurver) Halm og pil kan ikke blive dyrere end flis (hvis markedet får lov at bestemme) Træ giver færre problemer på anlæggene Træ giver højere virkningsgrad på mange anlæg Træprisen er reference International handel Stort stabiliserende marked for cellulose, fiberplader, tømmer osv. Vi får generelt stigende priser, og især for træpiller fluktuerende priser DI Bio Årsdag

43 Prisstigninger i vente
Det er sandsynligt, at stigende efterspørgsel efter biomasse i hele EU vil drive priserne noget op Træpillemarkedet kan komme til at svinge meget Meget store fabrikker er under opførelse (0,9 mio. ton i Vyborg, RU, 0,8 mio. ton i sydøst USA, 0,5 mio. ton i Norge … ) Vækst i kraftværkssektoren i EU er (bortset fra DK, BE, NL og UK) usikker, idet rammebetingelserne for samfyring eller substitution med kul endnu ikke er på plads Uforudsigelighed Loft: substitutionspriser for kul inkl.CO2-kvoter DI Bio Årsdag

44 5. Konklusion DI Bio Årsdag

45 Hovedpointer Efterspørgslen kommer til at stige
Meget! Ikke bare i Danmark Danmarks areal er ikke nok Øget konkurrence På pris og kvalitet Fra andre anvendelsessektorer Mellem halm og træ Import bliver svær at undgå DI Bio Årsdag

46 Konklusion Biomasse skal dække hovedparten af Danmarks vækst i VE de kommende år Væksten bliver i en størrelsesorden omkring 60 PJ svarende til 3-4 mio. ton tørt træ Udredninger om det danske ressourcegrundlag Ignorerer gerne egne forbehold m.h.t. ressourcens mulige udnyttelse Ignorerer i særdeleshed prisrelationen Fastholder fokus på dansk produceret biomasse Publicerer høje tal uden tilstrækkelige forbehold Potentialerne fra landbrug, skovbrug, affald m.m. er sådan set tilstrækkelige til at dække de kommende 10 års vækst Men det er ikke sandsynligt, at behovet vil blive dækket med dansk biomasse, fordi: Halmen fra de sidste marker bliver dyrere Træ fra skovbruget er begrænset i volumen Træ uden for skovbruget er i store træk i brug til brænde Biogas fra husdyrgødning ikke støttes nok Energiafgrøder er for dyre i forhold til kvaliteten Danmarks bliver (endnu mere end i dag) storimportør af biomasse DI Bio Årsdag 46

47 6. Bæredygtighed DI Bio Årsdag

48 Biomasse – VE på betingelser
"If trees were harvested sustainably, wood would be a renewable resource that does not contribute to global warming“ Yann Arthus-Bertrand, 2 DEGREES TOO HIGH DI Bio Årsdag

49 Kriterier for bæredygtighed nødvendige!
Public opinion International udvikling Fordi det kræves Initiativer Udspil fra EU UNFCCC regler Standardisering Andre lande har indført lokale krav Indkøbere opstiller egne regler DI Bio Årsdag

50 Behovet er der, fordi Biomasse, der importeres til EU, har vigtige problemer med bæredygtighed (Brazilien, Indonesien, Afrika ...) bl.a. i forbindelse med afskovning I offentligheden betragtes biomasse ofte som et beskidt brændsel; det er ikke indlysende, at det er vedvarende energi Uden bindende bæredygtighedskriterier er kraftværkerne følsomme for kritik fra NGO’er og offentligheden (Berettiget) kritik kan lede til ændring af politiske rammer, og indebærer dermed en finansiel risiko for værkerne Bindende kriterier kan affærdige problemer med GHG performance, biodiversitet, beskyttelse af carbon sinks og andre problemstilllinger fra børnearbejde til arealanvendelse Et EU-initiativ vil vise vejen for andre lande (Kina, Japan ...) Et fælles initiativ er at foretrække for at skabe ens konkurrencevilkår Kilde: Yves Ryckmans, GDF Suez/Electrabel, 2010 DI Bio Årsdag

51 Tak for opmærksomheden!
Anders Evald force.dk, tlf DI Bio Årsdag

52 Materiale til spørgsmål
DI Bio Årsdag

53 Fremskrivning af VE i Danmark
Den nationale VE-handlingsplan: VE-målene nås med biomasse som største bidragyder Storstilet import af træ forudses I 2020 forventes VE-andelen at være steget til ca. 30 % af det endelige energiforbrug svarende til målet efter VED Kilde: National handlingsplan for vedvarende energi i Danmark, juni 2010 DI Bio Årsdag

54 Tilvækst i VE til 2020 Kilde: National handlingsplan for vedvarende energi i Danmark, juni 2010 DI Bio Årsdag

55 Potentialer fra landbruget
Landbrug kan levere 5 gange så meget som nu! Status og vækst Nuværende leverance er 24 PJ Den kritiske vurdering Dobbeltbooking: Må man opgive nogen af de eksisterende afgrøder, som arealerne bruges til? Udbyttetal: Der er en tendens til at anvende tal der er observeret i forsøgsdrift. Vigtigt at bruge tal, der afspejler situationen i produktion, dvs. hvor fx varierende jordkvalitet og ikke-optimal vanding kan forekomme. Økonomien: Findes dyrkningteknologier og hvad koster de? Går der indtægt fra anden, hidtidige afgrøde tabt et sted i forsyningskæden? Kilde: Kilde: Uffe Jørgensen, AU, 2008 DI Bio Årsdag

56 Potentialer fra skovbrug og andet træ
Træaktørerne kan levere 3 gange så meget som nu! Nyt studie fra Skov & Landskab publiceret juni 2010 • Skovbruget - flis 15 PJ • Skovbruget - brænde 3 • Landskabsbeplantninger 6 • Have- og parkaffald 1 • Energipil 13 • Træaffald 0,3 • Total 38 Status og vækst I 2009 bliver der produceret 1,5 mio. m3 flis i DK og importeret m3. Importen sker fra Baltikum og Rusland, som heltræ, hugstaffald og affald fra træindustrier. Potentialet for flisproduktion i DK er angivet til 5,4 mio. tons. Vurderingen Skal energipilen dyrkes i landbruget eller i skovbruget? Er der økonomi i at hente flisen i de andre steder end i skoven? Man kan muligvis ikke benytte den samme maskinpark i de mindre "industrialiserede" steder Vil forbrugerne bruge alle kategorier flis - fx er der blandede erfaringer med at brænde have- og parkaffald pga. stort indhold af aske (jord/sand). Teknologivalget har dog meget at sige - CFB-anlæg er mindre følsomme for urenheder. Hvordan med konkurrerende anvendelse af flisen - specielt cellulose, hvis markedet er godt, forsvinder træet måske ud af landet. Også prisen på råvarer til træpilleproduktion i nabolandende kan have en effekt. DI Bio Årsdag

57 Kommentarer, halm Sammenhæng ml. ressourcens størrelse og prisen Der findes ikke en sådan analyse for dansk biomasse Generel sammenhæng: Nuværende halmudnyttelse er startet med de lavest hængende frugter Halmpriser er steget kraftigt de seneste år Handlingsplanen siger stagnation i halmudnyttelsen de kommende år Halmudbyttet falder i scenarier med piledyrkning på landbrugsareal 4 ton TS fra halm (plus 6 ton TS korn) erstattes af 10 ton TS fra pil DI Bio Årsdag

58 Kommentarer, biogas af husdyrgødning
Ressource Udnyttelse Kilde Note 32 PJ 100 % Uffe Jørgensen Teoretisk potentiale, inkl. forbrænding af fiberfraktionen 24 PJ 75 % Teknisk potentiale (uden grænser fra miljø og økonomi) 16 PJ 50 % Regeringen Politisk målsætning for 2020 Søren Korsholm, Landbrug & Fødevarer Regeringens mål kan på ingen måde nås med nuværende rammebetingelser 12 PJ 30 % Søren Tafdrup Ambitiøst mål, som kan nås, under en række skrappe forudsætninger 1 PJ 3 % Energistatistikken Nuværende biogas fra husdyrgødning DI Bio Årsdag

59 Kommentarer, pil Begrænsninger: Dyrkningsomkostninger Risiko Udbytte
Kvalitet Bedste jorder DI Bio Årsdag

60 Træ, kommentarer Er der øgede omkostninger ved at frembringe den store mængde flis? Konsekvenser for træindustri m.m. af ændret grænse mellem energi- og industritræ? Sammenhæng eller modstrid mellem produktivitet og naturnær skovpolitik? International handel DI Bio Årsdag

61 Affald, kommentarer Prismæssigt langt under andre former for biomasse (negativ pris) Bliver mere konkurrenceudsat til dec. 2010, når erhvervsaffald kan afsættes frit – også til til udlandet efterspørgsel kan tænkes fra SE og DE, som har kapacitet til at forbrænde mere, og som også er underlagt VE-mål det kan øge behovet for andre typer biomasse for at nå VE-mål DI Bio Årsdag

62 Metode Kritisk vurdering af det danske ressourcegrundlag i lyset af
Arealanvendelsen Økonomiske begrænsninger Alternative anvendelser Udbyttetal Perspektivering til international efterspørgsel og ressourcetilgang Den årlige biologiske tilvækst er den egentlige bæredygtige ressource Vi betragter alt andet som et scenarie, d.v.s. en forestilling om hvordan en del af tilvæksten kan høstes Til en sådan forestilling knytter sig forudsætninger som f.eks. Adgang, høstteknik, transport, oparbejdning og slutomsætning Afgang fra nuværende anvendelse (akkumulering, deponering, nedmuldning, kompost, industriel anvendelse, fødevarer m.m.) Økonomi DI Bio Årsdag

63 Danmark skal bruge masser af bioenergi Claus Felby, Københavns Universitet

64 Danmark skal bruge masser af bioenergi - både nu og I fremtiden Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

65 Danmark skal bruge masser af bioenergi - både nu og I fremtiden -Ja men ikke for enhver pris, det kommer ikke af sig selv Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

66 Biomasse til energi? Biomasse er i dag vores største fornybare energiressource 13% af verdens energi kommer fra biomasse Klimakomissionen (og næsten alle andre): Vi SKAL bruge biomasse svarende til 30% - 70% af vores enrgiforbrug Men Der kommer stadig flere mennesker Vi spiser globalt mere kød Stor miljøbelastning fra landbrugsproduktionen Der skal laves mad og energi til 9 milliarder mennesker

67 Masser af teknologi og viden om konvertering af biomasse
Kraft/varme Gæring til fuels og kemikalier Biogas Forgasning –BtL Forskning og udvikling giver resultater Højere effektivitet 2G teknologi Afkobling af food/fuel STOR skala

68 Diskussionen om mad eller energi dominerer debatten

69 Udfordringen: Biomasse er den mest anvendelige fornybare energiressource
Faste brændsler Til kraft og varme Flydende brændsler til transport Gas brændsler til Transport og kraft/varme Kemikalier og materialer Fødevarer og foder!

70 Vi har kun en planet –hvad bør målene være for biomasse til energi i 2050?
Vi skal både lave mad og energi fra det samme areal af land- og skovbrug Ikke en ekstra m2! Alle affaldsressourcer skal udnyttes

71 Hvorfra får verden idag biomasse til energi?
2007 Globalt forbrug af biomasse til energi ca. 2,5 Gton

72 Hvor meget ligger der på marken idag?
Totalt 1.6 Gton cellulose, 0.8 Gton hemicellulose, 0.6 Gton lignin Tallene inkluderer ikke Afrika og Australien En tilsvarende mængde findes som i skoven Bentsen & Felby 2010

73 Bioenergi i Danmark 13% af energiforsyningen kommer fra bioenergi
Det svarer til ca. 6 mill tons biomasse hvert år Lille produktion af biodiesel fra raps og slagteri affald Større udvikling indenfor 2 generation bioethanol og biogas Bioenergi Fordeling Ca. 30% importeres

74 Hvor ligger vi i forhold til energi- og klimamål?
Hvordan? egen produktion? import? (resten af verden har fået samme ide)

75 Produktion af biomasse kræver et areal!

76 Mennesker husdyr og energi
Økosystem Mennesker Energi Husdyr Globalt landbrugsareal 2008

77 Hvordan løser vi konflikten med arealanvendelse?
Teknologi Ny teknologi til konvertering af biomasse til energi 2 generation biobrændsler 3 generation på vej.... Biomasse produktion Mere effektivt land- og skovbrug Højere udbytte Nye dyrkningssystemer Tilpasse animalsk produktion Nye afgrøder Nye biomasser (alger) Gøre som vi plejer (ikke en mulighed) OG......

78 Justering af landbrugsproduktionen (Uffe Jørgensen DJF)
Energiafgrøder på 15% af kornareal Mere træ fra skoven Fordobling af halmmængden Halm fra raps Permanent græs høstes til biogas 75% udnyttelse af gylle til biogas Kød og benmel + animalsk fedt Ialt ca. 6 millioner ekstra tons

79 Vækst i Dansk biomasse ressource
PJ PJ Klimakommissionen opererer med mellem PJ biomasse i 2050

80 Et alternativt scenarie -100% økologisk produktion i 2020
PJ PJ Økologisk produktion på hele landbrugsarealet med en typisk 5 årig afgrøde cyklus. samt 60% reduktion af fødevareproduktion fra det samlede areal

81 Mad og energimarker (CFE): KU´s forsøgsgård i Tåstrup
Nyt landbrug, nye afgrøder Mad og energimarker (CFE): KU´s forsøgsgård i Tåstrup

82 Biomassen er ikke en fast størrelse

83 Mere biomasse –hvordan?
Areal anvendelse Optimeret husdyrhold –alle dyr på stald. Global frigørelse af 2 GHa areal. Energiafgrøder som en del af eksisterende land- og skovbrug? Pil Miscanthus Flerårige græsser Højere udbytte fra eksisterende afgrøder og træer. Forædling af sorter med højere biomasse (halm) udbytte Hurtigvoksende træarter Nye planter! Hkg / ha Wheat variety +20% halm med samme kerneudbytte

84 Hvor meget højere udbytte skal vi bruge
Hvor meget højere udbytte skal vi bruge? -Extra udbytte/ha sammenlignet med gennemsnitlig Europæisk hvede udbytte Biomasse mængde: 20% Transport: 420 mill t 50% Skibsfart: 490 mill t 100% Luftfart: 620 mill t Der skal ikke meget til

85 Ren teori –hvad er det maksimalt mulige udbytte fra fotosyntesen?
Vi kan ALDRIG nå 100%, men der er plads til forbedring Læs mere om praktiske og teoretiske biomassepotentialer på

86 Vi skal koble bioenergi, fødevarer og miljø!
Vi skal overalt hvor det er muligt lave både mad og energi fra det samme areal Vi skal dyrke biomassen bæredygtigt Vi skal vedligeholde og øge jordens kulstofressource Vi skal matche udbygning af bioenergi med investering i den 3’de verdens landbrug og fødevareforsyning.

87 Foderproduktion fra biofuels -hvad betyder det for arealforbruget?
Foderproduktionen fra biofuels bidrager til landbrugets produktioen Netto arealforbrug for 1 ha landbrugsjord anvendt til: Energiafgrøder Hvede; 1 og 2G bioethanol Negativt arealforbrug betyder frigivlse af landbrugsareal Bentsen et al. 2009

88 Integration af bioenergiformer giver mere plads til at dyrke biomasse
Potentiel synergi med fødevareproduktion Bioethanol fra halm giver melasse og proteinfoder. Foderproduktion fra 2G bioethanol kan frigive areal til energiafgrøder Bevar protein Biogas kun til affald og gylle 210 PJ Potentiale 2019

89 Blå bioteknologi Alger har potentielt 30 gange mere effektiv fotosyntese Kun påviset i lab-skala Masser af hype og venture kapital Vi har ingen erfaring med stor skala produktion af alge biomasse Stadig på forsøgsplan, men

90 Hvor er vi i 2050? De sikre forandringer Game changers
Vi laver meget andet end ethanol Jet fuels Shipping fuels Kemikalier Kraft/varme fra biomasse er reduceret Game changers Effektiv lagring af strøm og et regionalt intelligent grid Blå biomasse Voldsomme klimaændringer

91 Biomasse –hvor meget, hvordan og til hvad?
De næste 10 år er der masser af biomasse Kort til mellemlangt sigt: Tilpas land- og skovbrug Integrer bioenergi og fødevarer Brug biomassen optimalt (ikke kun varme!) Invester i den 3de verdens landbrug Langt sigt Mere effektiv arealudnyttelse Nye planter Ny teknologi Game changers....

92 HUSK! Biomasse forsyning afhænger af vejret.
De fleste år er der en stabil produktion +/- 5% En gang imellem er der en god høst (+10%) En gang omellem er der en meget dårlig høst (>-10%) Forbered energisystemet på de dårlige høstår Brug skoven som buffer Biomasse til mad og energi bliver en strategisk ressource. Vi skal opbygge bedre lagre for at sikre stabil forsyning og priser.

93 Udvikling Virkeligheden overgår fantasien....
Where a calculator on the ENIAC is equipped with 18,000 vacuumtubes and weighs 30 tons, computers in the future may have only 1,000 vaccuum tubes and perhaps weigh 1.5 tons. Popular Mechanics, March 1949 There is no reason for any individual to have a computer in his home. Ken Olsen ( ), President, Digital Equipment, 1977 I det 21 århundrede kommer biologien til at levere mange løsninger, også dem vi slet ikke har forestillet os!

94 PAUSE

95 DEBAT

96 Bioenergiens rolle i EU Jean-Marc Jossart, AEBIOM

97 Evaluation of the National Renewable Energy Action Plans
Evaluation of the National Renewable Energy Action Plans Jean-Marc Jossart Copenhagen, 6 October 2010

98 About AEBIOM European Biomass Association
Represents and promotes interests of bioenergy stakeholders 30 national associations about 80 companies Activities: lobbying, workshops, newsletters, European projects, working groups, etc. Based in Brussels – Renewable Energy House Member of EREC Join Us AEBIOM annual report 2009 available on web site

99 Evaluation of NREAP State of play Definitions Growth of biomass supply
Biomass vs final energy Cross Border Bioenergy Conclusion

100 State of play (5 Oct.) 21 NREAP submitted
+ draft provided to AEBIOM : BE, PO + unknown : EE, HU, LV, SK English : GR, IR, MT, UK, SE, NL, DK, FI Rest in national languages  translation should come soon Transparency platform:

101 Definitions Production/ indigenous production Gross consumption Reg 1099/2008 on energy statistics Primary production Gross inland consumption Eurostat Confusion was clearly possible for member states for table 7 and 7a !

102 Availability of biomass
Comparison NREAP and Eurostat figures for 2006 Figures of table 7 should be taken with caution ! Source of differences : data sources, conversion into ktoe, template asks for feedstock while Eurostat accounts the final processed biofuels

103 ! Growth of biomass availability
Denmark : Comparison Eurostat figures for and DK REAP for 2006 – 2015 – 2020 ! How to explain a difference of 30% between Eurostat and the Danish plan for 2006 ?

104 Growth rate of biomass availability
Comparison of annual growth rate (%) from 2000 to 2007 (Eurostat) with growth rate of 2006 – 2020 (NREAP) Growth of biomass looks disappointing in many countries (AT, CZ, DK, DE, SE) compared with recent years’ growth Reason for decreased growth : targets not ambitious, controversy about biomass (food/materials)

105 Biomass increase Large markets potential in Italy and Germany.
Biomass increase (ktoe) from 2006 – 2020 (NREAP) Large markets potential in Italy and Germany.

106 Biomass increase Increase of biomass from forest, agriculture and waste Many members states are counting on a substantial increase of agriculture (IT, PO, FR, DK, ES, RO but not SE)

107 Is biomass availability sufficient ?
Gross inland consumption Understanding energy statistics is essential to analyse the action plans (220 Mtoe) 20 Mtoe 227 TWh 45 Mtoe 80 Mtoe Table 7 a, 7 Table 7 a, 7 Table 10 a, for solid, biogas, bioliquid Table 11 Table 12 Final energy consumption Table 11 Table 12 Eurostat biomass statistics

108 ! Is biomass availability sufficient ?
Comparison final energy consumption / gross inland biomass for Denmark, 2005 and 2020, ktoe ! 2005 2020 Denmark has underestimated the amount of biomass needed to reach its targets !! Same conclusion for PO, BU, ES, CZ, etc. !! Or targets are overestimated !!

109 In this sufficient ? Comparison NREAP (EU22) and AEBIOM targets for 2020 Targets for bioelectricity and biofuels are in line with AEBIOM target, while the heat sector is underestimated.

110 Cross Border Bioenergy
Full title : Cross-border markets for the European bioenergy industry AEBIOM project to help companies to evaluate markets in Europe and support their decision making process to invest in other countries. 5 Market sectors Biogas Small scale heat DH CHP Biofuels 9 focussed countries + others Austria Germany Denmark Finland Hungary Italy Latvia Sweden Slovak Republic + Other EU27 Activities Criteria for market attractiveness Data collection and dissemination B2B, etc. Become member of the Working Groups Participate to workshops And more … Join Project supported by

111 Where are expected new markets ?
Bioelectricity : increase from 2005 to 2020 (GWh) Large new bioelectricity markets in DE, UK, FR, IT, PO, NL  TWh for 22 countries

112 Where are expected new markets ?
Biomass for heat and bioheat (DH, CHP) : increase from 2005 to 2020 (ktoe) Large heat markets (households, DH) in FR, DE, IT, UK, SE  + 31 Mtoe for 22 countries

113 Where are expected new markets ?
Biofuels for transport : increase from 2005 to 2020 (ktoe) Large new biofuels markets in UK, DE, FR, ES, IT  + 25 Mtoe for 22 countries Advanced biofuels  10% of market in 2020

114 Conclusion Preliminary conclusions as some REAPs are still missing, and translation takes time. Growth of biomass availability looks disappointing, but are the figures soundly established ? Biomass from agriculture is expected to grow much more than forest biomass  measures expected Biomass availability and bioelectricity/heat/biofuels targets do not match, also for Denmark !  EC reaction expected The heat market looks underestimated – once again !! Be involved in the Cross Border Bioenergy project to evaluate export markets.

115 Thank you for your attention Jean-Marc Jossart info@aebiom.org
AEBIOM agenda Working Group sustainability – 14 October Workshop at European parliament on sustainability – 10 November

116 Alternativ energi investeringer efter finanskrisen
Lars Skovgaard Andersen Danske Capital 6. oktober 2010

117 Klima og energi er ikke noget nyt i Danske Bank
De seneste syv år har vi: Dækket temaet via investeringsmuligheder i enkeltaktier og produkter med kapitalgaranti Skrevet omkring temaet i bladet Investering Holdt over 100 kundemøder omkring temaet Videolinks til rådgiver og kunder Holdt indlæg overfor læreanstalter, interessegrupper i øvrigt og deltaget i den offentlige debat i diverse medier

118 Dagsorden Vores syn på energi/alternativ energi
Klimasektor - før og efter klimatopmøde og finanskrise Hvad skal der til, før vi investerer?

119 Hvorfor fokus på energi/alternativ energi ?
25 år i DB, 16 år med investering. IR rådgivning. Obligationsgruppe nu aktiegruppen. De sidste 5 år fokus på Energi og klima. Tematisk tilgang til markedet

120 Vi kan pt. ikke klare høje råvarepriser
”De globale økonomier er pt. ikke i stand til at håndtere en oliepris i USD Høje råvarepriser kan føre til nye dyk i væksten.” Nouriel Roubini (alias Dr. Doom)

121 Er der energi nok? International Energi Agentur. Global vækst gennemsnit på 4,5% Rød. Høj vækst Lilla 5,9% Heldigvis lav vækst på 3,2%

122 Topper olieproduktionen?
Hubbert (Shell) forudsagde i 1956, at USA ville opleve toppen af olieproduktionen i 1970. I 1971 ramte USA den højeste produktion nogensinde, og den er faldet lige siden Hubberts teori har vist, at verdens olieproduktion ville toppe i 2007 September 2009: Det Internationale Energi Agentur ser 2010 som top Hvem kan vi regne med, har vi allerede set toppen. Inc. Oliesand og andre utilgænglige kilder. DB 122

123 Energisikkerhed? Who has the oil? by Aaron Pava
According to William Tamblyn who sent this in: The SIZE of each country on this map reflects the relative size of its OIL RESERVES. The COLORS reflect different levels of OIL CONSUMPTION (per country, not per capita -the key is on the left). The map's sources are identified as the BP Statistical Review Year-End 2004 and the Energy Information Adminis

124 Et uundgåeligt scenarie
”Vi er nødt til at forlade olien, før den forlader os” Dr. Birol, cheføkonom i Det International Energiagentur En række regeringer ser ud til total at overse at verdens olieproduktion passer toppen meget før end hidtil antaget. Således forventes den at toppe om kun 10 år. De største oliefelter har allerede toppet og hastigeheden i olieproduktionsfaldet er nu dobbelt så stort som antaget for 2 år siden.

125 Klimaændringer er sikkerhedspolitik
”Den største trussel mod Europas sikkerhed er ikke Osama bin Laden eller Al-Qaeda, men klimaforandring, da disse kan føre til massive flygtningestrømme fra syd mod nord.” EU’s udenrigspolitiske chef Javier Solana

126 Hvorfor fokus på energi/alternativ energi ?
Energisikkerhed Tilstrækkelig energi til global vækst Klimaændringer

127 Klimasektor - før og efter klima topmøde og finanskrise

128 Grøn boble? Global media articles referencing climate change/global warming vs. refrences to American Idol/Pop Idol Vestas op med 55% og REC 37%... 128

129 Alternativ energi før topmødet
Global media articles referencing climate change/global warming vs. refrences to American Idol/Pop Idol Vestas op med 55% og REC 37%... 129

130 Alternativ energi efter topmødet
Global media articles referencing climate change/global warming vs. refrences to American Idol/Pop Idol Vestas op med 55% og REC 37%... 130

131 Missede vi muligheden Stimulus pakker i China og Korea er de grønneste Kinas brugte 34% af ny stimuli mod udbygning af grøn energi. Korea 80%.

132 Hvad skal der til, før vi investerer?
132

133 Hvad skal der til, før vi investerer ?
Vi skal være ude af en periode med unormal lav vækst Vi vil se efter, om der gøres noget ved infrastrukturen Vi har brug for langsigtet støtte og store visioner, der bliver fulgt til dørs Global media articles referencing climate change/global warming vs. refrences to American Idol/Pop Idol Vestas op med 55% og REC 37%... 133

134 Modsætninger mødes – politikerne vil overraske!