Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL) Måling af lokale ressourcer Lektor Gunnar Lind Haase Svendsen, IFUL

Præsentationer af emnet: "Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL) Måling af lokale ressourcer Lektor Gunnar Lind Haase Svendsen, IFUL"— Præsentationens transcript:

1 Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL) Måling af lokale ressourcer Lektor Gunnar Lind Haase Svendsen, IFUL glhs@sam.sdu.dk http://www.sdu.dk/ansat/glhs.aspx glhs@sam.sdu.dk http://www.sdu.dk/ansat/glhs.aspx 1.Skal vi lukke landdistrikterne? 2.Bourdieukonomi 3.Hvorfor måle på lokale ressourcer? 4.Hvordan måler vi? Ex: Social kapital 5.Sogneniveau: Klitmøller og Karby 6.Nationalt niveau: De danske værdiundersøgelser 7.Opsummering

2 Argumenter for og imod lukning FOR  For dyrt  For besværligt  Usikker investering  Gammeldaws (dårligt rygte)  Ghettoer for ’ressource-svage’ IMOD  Bosætnings-mulighed (alternativ til byerne)  Tilgængelighed/Natur-kultur pleje  Landdistriktsturisme  Store samfundsværdier  Irreversibel udvikling  Skabelse af bløde værdier: Innovation, tillid, samarbejdsnormer, gode samfundsborgere

3 3

4 4

5 Fysisk kapital (maskiner, bebyggelse, veje mm.) Uhåndgribelige VANSKELIGT MÅLBARE Håndgribelige MÅLBARE Måling af ’totalkapital’ i et lokalsamfund (Bourdieukonomi) Økonomisk kapital (indkomster, formuer) Human kapital (antal mennesker + uddannelsesniveau) Kulturel kapital (lokalhistorie, lokal identitet) Social kapital (netværkssamarbejde) Symbolsk kapital (anerkendelse, omdømme) Natur kapital (herlighedsværdier + tilgængelighed) Kapital = Rigdom, der producerer mere rigdom uden selv at blive ødelagt (jf. Adam Smith) ???

6 Ka’et betål sæ? To kommunale ’landdistrikts-budgetter’ Kommunalt budget 1 Kommunalt budget 2 KapitalformIndtægterUdgifter Fysisk kapital Økonomisk kapital Natur kapital Human kapital TOTAL SAMLET RESULTAT: Indtægter – Udgifter = – 5 millioner DKK KapitalformIndtægterUdgifter Fysisk kapital Økonomisk kapital Natur kapital Human kapital Social kapital Kulturel kapital Symbolsk kapital TOTAL SAMLET RESULTAT: Indtægter – Udgifter = 5 millioner DKK

7 Hvorfor måle? 1. Forkert selvbillede? Der er så skønt i vores landsby. Jeg forstår ikke, der ikke flytter flere herud… Vi har Danmarks smukkeste kommune. Og så får vi sådan nogle tilflyttere… 2. Motivation Hvordan kan det egentlig være, nabolandsbyen klarer sig langt bedre end os? 3. Inspiration I Klitmøller har de frivillige foreninger gjort utroligt meget på børn og unge området. Kunne vi gøre noget af det samme? I Tjæreborg er de ved at opføre et kulturhus. De fik idéen fra…

8 Hvordan måle? 1. Potentielle versus aktuelle (udnyttede) ressourcer Karby: Ja, vi har sådan en smuk natur. Men vi vil ikke have sommerhuse, for det ødelægger det hele. Vi vil have naturen for os selv. 2. Håndgribelige og uhåndgribelige former for kapital Foreningslivet – er det en kapital? Kapital, har det ikke kun noget at gøre med penge og fabrikker og sådan noget?? 3. Rating (jf. Den blomstrende landsby) Vores beholdning af lokale ressourcer har fået 8 stjerner. Men vores udnyttelse af lokale ressourcer er kun til 4 stjerner.

9 Måling på sogneniveau

10 To udkantssamfund i Danmark: Klitmøller og Karby

11 De 6 mest hyppige svar på spørgsmålet: ”Hvilke styrkesider rummer jeres lokalsamfund nu og her?” (pct.) Interviewpersoner i fire udkantsområder, 2004 (antal respondenter = 55, svar i alt = 183) 123456 Øvrige svar Svar i alt (abs. tal) Antal interview- personer Karby387,513 7,54175315 Torup32,5101510 2,5204015 Klitmøller322419244154714 Skuldelev19234,51411,57214311 Svarkategorierne er: 1: Sammenhold, samarbejde, indbyrdes kendskab, nærhed, trivsel, åbenhed, tolerance 2: Kulturelle aktiviteter, inkl. et godt foreningsliv 3: Beliggenhed 4: Lokale institutioner (f.eks. skole, børnehave, ældrecenter) 5: Meget aktive enkeltpersoner (ildsjæle) 6: Den lokale mentalitet

12 5- 6 1: Præstegården 2: Park/legeplads 3: Skyttehuset 4: Kirken 5: Brugsen 6: Billardklubben 7: Friskolen 8: IM Data 9: Karby Smedie 7 7 1 3 4 5 6 8 9 12 8 9-10 11 13 12 Klitmøller Karby 3 4 5 -6 2 Vigtige mødesteder i Klitmøller og Karby, 2004 1: NASA’s klubhus 2: Fiskerskure 3: Redningshuset 4: Købmanden 5: Kirken 6: Skole/børnehave 7: Sportspladsen 8: Spejdernes klubhus 9: Kroen 10: Klitrosen 11: Campingpladsen 12: Vandværket 13: Golfbanen

13 KLITMØLLERKARBY Foreningslivet som tilvejebringer af fælles goder ***** Antal netværk Formelle Uformelle ** *** * Antal mødesteder ***** Antal supra-lokale netværk *** Graden af tillid *** Graden af integration *** Få konflikter *** Organisationsmåde ** Udnyttelse af herlighedsværdier **** *** Høj ** Middel * Lav 9 områder i foreningslivet af særlig vigtighed for en lokal, positiv udvikling (skønsmæssig vurdering)

14 LOKALSAMFUND - SOCIAL KAPITAL Kilde: www.detlokaleuniversitet.dkwww.detlokaleuniversitet.dk JaNej Ved ikke Formelle og uformelle netværk Findes mange lokale foreninger? Er det et bredt udsnit af befolkningen, der deltager i disse foreninger? Finder der et samarbejde sted mellem disse foreninger? Er det en lille kreds af "Tordenskjolds soldater", der står bag foreningslivet? Er der et godt idrætsliv i lokalområdet? Er der mange gode, kulturelle tilbud i lokalområdet? Står der en engageret kreds af folk bag den lokale skole? Er det udbredt, at venner/slægtninge hjælper hinanden, f.eks. med at passe hinandens børn, holde øje med hinandens huse osv.? Har folk generelt mange forbindelser/netværk udenfor lokalområdet? Bruges disse forbindelser/netværk i det lokale udviklingsarbejde? Er der mange kredse af ildsjæle i området? Findes generelt et godt sammenhold i lokalområdet? Har lokalområdet ry for at have et godt sammenhold? Er det nemt at få folk til at lave et stykke frivilligt arbejde?

15 Måling på nationalt niveau

16 ”Der var saa deiligt ude paa Landet” På jagt efter den Morten Korchske idyl

17 D ER ER SÅ DEJLIGT DERUDE PÅ LANDET ? S OCIAL KAPITAL PÅ LAND OG I BY 1990-2008 17 Bogkapitel til Peter Gundelach (red.) Danskernes Værdier 1981-2008 Udkommer på Hans Reitzels Forlag, Kbh., 2010 Ph.d.-studerende Jens Fyhn Lykke Sørensen & Lektor Gunnar Lind Haase Svendsen Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, Syddansk Universitet, Esbjerg INDHOLD 1. Indledning 2. Social kapital i land og by 3. Analysemetoder 4. Resultater 5. Diskussion 6. Konklusion

18 Rangering efter område 199019992008Gennemsnit 1. Provinsbyer (20.001-50.000)9,907,988,348,74 2. De 3 største provinsbyer (100.001-500.000)8,678,248,46 3. Større provinsbyer (50.001-100.000)8,478,328,448,41 4. De mindste byer (2.001-10.000)8,358,318,378,34 5. Landsbyer og landområder (under 2.001)8,108,368,498,32 6. Mindre byer (10.001-20.000)8,078,138,458,22 7. Hovedstadsområdet (over 500.001)7,937,917,92 Antal respondenter 1.0301.0071.399 TILFREDSHED MED LIVET ”Alt taget i betragtning, hvor tilfreds eller utilfreds er De for tiden med livet?” (1-10 skala gående fra ”meget utilfreds” til ”meget tilfreds”, middelværdi) Kilde: De danske værdiundersøgelser

19 Social kapital mål 1: SOCIAL TILLID Spørgsmål: ”Alt i alt – Mener De, at folk er til at stole på eller mener De, at man ikke kan være for forsigtig, når man har med mennesker at gøre?” (N=3345) Svar: ”De fleste er til at stole på” (% del af alle svar indenfor hvert område) Kilde: De danske værdiundersøgelser

20 Social kapital mål 2: INSTITUTIONEL TILLID Spørgsmål: 1) ”Hvor stor tillid har De til politiet?” 2) ”Hvor stor tillid har De til retsvæsenet?” 3) ”Hvor stor tillid har De til det offentlige?” (N=3293) Svar: ”Meget stor” (% del af alle svar indenfor hvert område, gns. af 3 svar) Kilde: De danske værdiundersøgelser

21 Social kapital mål 3: MEDLEMSKAB AF FORENINGER Spørgsmål: 1=Tilhører 2 eller flere af 14 foreningstyper. 0=Tilhører 0-1 af de 14 forenings-typer (N=3422) Svar: 1=Tilhører 2 eller flere af 14 foreningstyper Kilde: De danske værdiundersøgelser

22 Social kapital mål 4: FRIVILLIGT ARBEJDE I FORENINGER Spørgsmål: 1=Har De udført frivilligt arbejde i 1 eller flere af 14 foreningstyper? 0=Har De ikke udført frivilligt arbejde i 1 eller flere af 14 foreningstyper? (N=3388) Svar: 1=Har udført frivilligt arbejde i 1 eller flere af 14 foreningstyper Kilde: De danske værdiundersøgelser

23 Rangering efter område 19992008Gennemsnit Større provinsbyer (50.001-100.000)7,831,519,7 Hovedstadsområdet (over 500.001) 8,028,018,0 Mindre byer (10.001-20.000) 11,624,217,9 De mindste byer (2.001-10.000) 8,227,317,8 Landsbyer og landområder (under 2.001) 8,126,517,3 Provinsbyer (20.001-50.000)7,524,816,2 De 3 største provinsbyer (100.001-500.000) 6,422,214,3 Antal respondenter i alt 9881.390 BEKYMRE SIG OM FOLK I LOKALOMRÅDET ”I hvor høj grad kommer det Dem ved: Levevilkårene for folk i det område, De bor i?” Svar nr. 1 & 2: ”I høj grad”, ”En hel del” (% del af alle svar indenfor hvert område) Kilde: De danske værdiundersøgelser

24 Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL) Måling af lokale ressourcer Opsummering 1.At afvikle landdistrikterne er en irreversibel udvikling 2.Man kunne overveje at medtage flere kapitaler i de kommunale budgetter 3.Vigtigt at måle de lokale ressourcer – både de aktuelle og potentielle 4.Vigtige social kapital mål er tillid, foreningsliv og reciprocitet 5.På sogneniveau fremstår sammenhold og mødesteder for alle som vigtige forudsætninger for social kapital 6.På nationalt niveau viser kun 1 ud af 4 mål, at der er mere social kapital på landet end i byerne