Hvordan lykkes det at få de unge fra folkeskolen videre til en ungdomsuddannelse og til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvordan sikrer vi, at de unge.

Præsentationer af emnet: "Hvordan lykkes det at få de unge fra folkeskolen videre til en ungdomsuddannelse og til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvordan sikrer vi, at de unge."— Præsentationens transcript:

1

2 Hvordan lykkes det at få de unge fra folkeskolen videre til en ungdomsuddannelse og til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Hvordan sikrer vi, at de unge har tilstrækkelige faglige forudsætninger for at få et udbytte af undervisningen på ungdomsuddannelserne? Styrkelse af skoleglæde, målrettethed og motivation for skolegangen som vigtige faktorer for at få et udbytte af undervisningen. Forældres betydning for unges valg og gennemførsel af ungdomsuddannelser

3 Status Nyborg Kommune oktober 2009: 94,2 % af 15- 17-årige i gang med uddannelse. (1208 15-17årige) 1,4 % i arbejde 4,4 % er ikke i gang Gennemførselsprocent?? 159 unge ledige under 25 år Etablering af Taskforce med nøglemedarbejdere i jobcenter, skoleafdeling, socialafdeling og UUO –Støtte til unge med risiko for at droppe ud –Styrke indsats over for de unge, der dropper ud

4 Vi lykkes godt med at få de unge ind i ungdomsuddannelserne Vi lykkes måske mindre godt med at de unge forbliver i ungdomsuddannelserne Kan vi så ikke bare læne os tilbage i Folkeskolen og sige at vi ar gjort vores arbejde?!!

5 Meget fokus på faglighed – Trin –og slutmål Test Massiv læseindsats UEA Langt de fleste har faglige forudsætninger for at klare en ungdomsuddannelse 15 – 20 % er bekymrende. De elever der på en eller anden måde modtager specialundervisning. Undersøgelse af effekt af specialundervisning august 2008 - Thomas Nordahl (LP-modellen). 172 skoler – 34076 elever fra 4.- 10. klasse Thomas Nordahl

6 Det er opp mot 15 % av eleven i dansk grunnskole som er i en relativt kritisk situasjon i forhold til læring og utvikling. I egenvurderinger skårer spesialundervisningselevene signifikant dårligere innen trivsel på skolen, atferd på skolen og i vurdering av relasjoner til medelever. Elever som mottar spesialundervisning opplever seg noe stigmatisert Elever som mottar spesialundervisning viser en langt dårligere motivasjon og arbeidsinnsats enn de elevene som ikke mottar spesialundervisning. Elever som viser problematisk atferd kommer særlig dårlig ut. Dette gjelder også i noen grad elever med spesifikke innlæringsvanskeligheter Hva som virker har i liten grad vært et relevant spørsmål i spesialpedagogikken.

7 Thomas Nordahl udtaler, at der er en sammenhæng mellem de elever, der ikke får udbytte af undervisningen på ungdomsuddannelserne og måske dropper ud og de elever, der har modtaget specialundervisning i Folkeskolen!

8 ”Eleverne i de ældste klasser mister lysten til at lære og risikerer at blive tabt i uddannelsessystemet – vi skal styrke fællesskabsfølelsen hos de unge, siger forskere.” (Hans Henrik Knoop m.fl.) –”Motivationen til at lære falder i takt med, at eleverne rykker op i klasserne, og en del af forklaringen skal hentes i det forhold, at ord som fællesskabsfølelse og social ansvarlighed er fremmede for børnene i landets skoler” –”De skrantende sociale fællesskaber er en del af forklaringen på den faldende motivation” –”Gode sociale relationer er formodentlig den vigtigste enkeltforudsætning for, at du føler mening med livet, skolen eller arbejdet, og hvis du ikke kan finde meningen med at gøre noget, mister du simpelthen drivkraften”

9 Større inddragelse af forældre omkring valg af ungdomsuddannelse Mere præcisering af forældreansvar Tættere samarbejde mellem ungdomsuddannelse og forældre Mere gennemsigtighed/mindre kompleksitet i valg af ungdomsuddannelse

10 Forpligtende fællesskaber Sociale relationer Rummelighed Inklusion Inddragelse af forældre Reducering af kompleksitet