Reviderede kliniske STAN guidelines

Præsentationer af emnet: "Reviderede kliniske STAN guidelines"— Præsentationens transcript:

1 Reviderede kliniske STAN guidelines
Sandbjerg 2008

2 STAN historik Tidligere kliniske rekommandationer udviklet for over 10 år siden Hovedsageligt baseret på Roséns forskning I sammenarbejde mellem KG Rosén og gruppen omkring det svenske studie Disse guidelines benyttet under det svenske studie

3 STAN historik 3 randomiserede studier har vist:
Nedsat frekvens af interventioner Tendens til færre børn med met. Acidose Mindsket behov for FBS (Westgate ’92, Amer-Wåhlin ’01, Ojala ’06)

4 Brugererfaringer Opdaget faldgruber, begrænsninger og brugerfejl:
12 casereports fra Svenske Socialstyrelse(2/12 FN) 2 artikler BJOG MAR ’07: Westerhuis(1/3? FN) 1 artikel BJOG OKT ’07: Doria(Ca. 1% FN) (Norén, Palmgren, hhv. 1 og 0,5 % FN) Hovedproblem Klinisk retningslinier ikke fulgt Fejltolket CTG Manglende Certificering

5 Politik eller ?(SFOG 2006) Svenske Socialstyrelses ”ekspert”udmelding:
(Hansson, Westgreen, Ingemarsson) Kontrol FBS forud for STAN opstart ved patologisk CTG Ved patologisk CTG da kontrol FBS engang i timen Anbefaler desuden etablering af ”overvågningsgruppe” Gennemgang af Svenske studies resultater STAN professionens rekommandationer for klinisk STAN anvedelse: (Wåhlin, Marsal, Herbst, Olufsson, Noren?) V/ registrerings start Kontrol af fosterreaktivitet Obs bratte CTG forandringer V/ event Ved tvivl om CTG klassifikation da kontrol FBS V/ manglende event Kontrol FBS ved patologisk CTG > 1 time i 2. Fase, Max 60 min pressefase Kontrol FBS ved hurtigt udviklende CTG forværring

6 Revision af kliniske rekommandationer
Oprettet ekspertgrupper i Nordiske lande, inkl. fælles Nordisk samt en fælles europæisk Nye reviderede STAN kort Revideret kliniske rekommandationer for at reducere brugerfejl og tvetydighed samt reducere risikoen for adverse outcome (BJOG OKT ’07 commentary: Amer-Wahlin)

7 Revision af kliniske rekommandationer/guidelines
Danske STAN reference-gruppe etableret i efteråret 2006 1 læge og 1 jordemoder fra hvert fødested som anvender STAN Styregruppe etableret foråret 2007 3 læger og 2 jordemødre Opgaver til varetagelse: Tekniske-, kliniske- og uddannelsesmæssige problematikker Kvalitetssikring, rådgivning

8 Største problem i fosterovervågning stadig vedvarende og nøjagtig/præcis CTG tolkning idet uddannelse og træning ikke opretholdes Obs på simplificering af kliniske guidelines

9

10 CTG klassifikation udarbejdet af de nordiske STAN referencegrupper november 2007 Hjertefrekvensens basislinie Variabilitet / Reaktivitet Decelerationer Normalt CTG slag/min 5-25 slag/min Accelerationer Tidlige uniforme decel. Ukomplicerede variable decel. med tab af slag < 60 Afvigende CTG slag/min slag/min Kort bradycardi episode <100 slag/min i >3 min <80 slag/min i > 2 min > 25 slag/min (saltatorisk mønster) < 5 slag/min > 40 min Ukomplicerede variable decel. med tab af slag > 60 En kombination af 2 eller flere afvigende faktorer giver et patologisk CTG Patologisk slag/min og nedsat variabilitet > 170 slag/min Bestående bradycardi <100slag/min i >10 min < 80 slag/min i > 3 min uden stigende tendens < 5 slag/min i > 60 min Sinusoidalt mønster Tilbagevendende sene uniforme decel. Komplicerede variable decel. (varighed > 60 sek) Præterminalt Fuldstændig manglende variabilitet (< 2 slag/min) og reaktivitet med eller uden decelerationer eller bradycardi

11 Decelerationer / bradycardi
< 80slag/min < 1 min = ukomplicerede variable – hører med til normalt CTG med mindre der er flere hvor slagtabet er > 60 I såfald bliver CTG afvigende < 80 slag/min > 1 min = komplicerede variable - gør CTG patologisk hvis der er flere < 80 slag/min > 2 min = forlænget deceleration = kort bradycardiepisode gør CTG afvigende (typisk vena cava dyk) < 80 slag/min > 3 min bestående bradycardi gør CTG patologisk

12 Ved patologisk CTG Normalt CTG Afvigende CTG Patologisk CTG
Præterminalt CTG Episodisk T/QRS stigning Afventende fortsat observation > 0,15 > 0,10 Umiddelbar forløsning Basislinie T/QRS stigning > 0,05 Bifasisk ST 3 bifasiske events i loggen 2 bifasiske events i loggen Ved patologisk CTG

13 STAN check liste – før STAN sættes på:
GA ≥36 uger Vandafgang Indikation for skalpelektrode Ingen kontraindikation mod skalpelektrode Påbegynd STAN registreringen så tidligt som muligt i udvidelsesperioden,det er for sent at påsætte STAN i aktiv presseperiode, da barnets ressourcer kan være opbrugt

14 STAN checkliste –ved starten af ST-analysen:
Klassificer CTG Check for reaktivitet i forbindelse med påsætning af skalp elektrode – overvej indikation for skalp-pH Kontroller at Ekg er normalt ikke maternelt eller abnormt Kontroller at signalkvaliteten er i orden Check i loggen at basislinie T/QRS bliver fastsat Sørg for god ve- registrering

15 Skærpede omstændigheder - de 7 punkter
Hvis STAN sættes på patologisk CTG og der er tvivl om fosterets ressourcer tages udgangs skalp-pH Hvis der er tvivl om CTG tolkningen, skal tvivlen komme fosteret til gode evt tages skalp- pH Man bør være ekstra opmærksom hvis T/QRS kvoten er høj (>0,25) allerede ved registreringens start Forværring fra et patologisk CTG mønster til et andet patologisk CTG mønster men normalt ST kan vær et faresigal og ekstra opmærksomhed er påkrævet

16 Skærpede omstændigheder- de 7 punkter
Manglende accelerationer er ikke nødvendigvis et asfyksitegn men kan skyldes neurologisk skade hos fosteret Klinikken er altid det vigtigste. Ved infektion øges fostrets følsomhed for iltmangel, fostret kan gå “i hi” og vi ser ingen event. Det anbefales at tærskelen for intervention sænkes i sådanne situationer Vær altid opmærksom på signalkvaliteten: 10 krydser på 10 min og max 4 min uden krydser

17 hallo, jeg vil ud! Lånt af Branka Eli, Norge