Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Introduktion til Fagsprogslingvistikken I

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Introduktion til Fagsprogslingvistikken I"— Præsentationens transcript:

1 Introduktion til Fagsprogslingvistikken I
Introduktion til Fagsprogslingvistik I Introduktion til Fagsprogslingvistikken I Jan Engberg Tysk Institut 4/2 – 13/2 2002

2 Forberedelse til forelæsninger
Læs i kompendiet. Læg specielt mærke til, om du forstår eksemplerne - det er vigtigt, at du kan se sammenhængen imellem det teoretiske grundlag og eksemplerne, for hensigten med dette indledende kursus er, at du skal lære at anvende teorien, ikke bare at du skal lære den. Se på de tekster, vi skal arbejde med i de enkelte timer - sørg for, at du ved, hvad de handler om. Forbered spørgsmål om det, du evt. ikke forstår! Dette er muligheden for at få nærmere forklaring på, hvad der menes med det, der står i teksten, inden du senere i forløbet bare forventes at kunne det! Fagsprogslingvistik I

3 Fagsprogslingvistik I
Definition på fag Begrebet 'fag' er en ramme, som man bruger til at samle viden inden for. Eksempler: Jura Tømrerfag Fagsprogslingvistik I

4 Definition på fagsprog
'Fagsprog' er det sprog, der skal bruges for at udtrykke denne viden og kunne udføre faglige handlinger med den. Eksempler: Juristen skal fortælle, hvad 'indbrudstyveri' er Juristen skal dømme en anklaget Tømreren skal fortælle, hvad en fuchsschwants er Fagsprogslingvistik I

5 Fagsprogslingvistik I
Eksempler på regler I Det gule hus >< et gult hus En gul kylling >< et gult hus Vær hilset, ædle krigere >< Davs Fagsprogslingvistik I

6 Fagsprogslingvistik I
Eksempler på regler II Kære Farmor! Tak for gaven. Du kan tro jeg blev glad for at det store Flora Danica spisestel, som du havde sendt den 7. august, kom velbeholdent frem med posten. Deres leverance af 7. august Vi takker for modtagelsen af ovennævnte leverance, som vi i dag har modtaget med posten i god behold. ... Fagsprogslingvistik I

7 Definition på 'funktion’ I
At en tekst har en funktion betyder, at den bruges til at nå et mål, som afsenderen af teksten ønsker at opfylde. At sige om en tekst, at den har en funktion, er det samme som at sige, at afsenderen anvender den med en bestemt hensigt. Fagsprogslingvistik I

8 Definition på 'funktion’ II
At en tekst har en funktion betyder derfor, at en tekst er et værktøj. Et værktøj kan undersøges ud fra to synsvinkler: Hvad bruges værktøjet til (målrettethed) Hvordan virker værktøjet (formåls-bestemthed) Fagsprogslingvistik I

9 Generelle sprogfunktioner I
Den informative funktion: Sproget meddeler noget om verden. Eksempel: Rapport. Den ekspressive funktion: Sproget siger noget om afsenderen. Eksempel: Klagesang. Den direktive funktion: Sproget siger noget til modtageren. Eksempel: Ordre. Fagsprogslingvistik I

10 Generelle sprogfunktioner II
Den fatiske funktion: Sproget bruges til at holde kontakten. Eksempel: Small-talk. Den metasproglige funktion: Sproget siger noget om sig selv. Eksempel: Ordforklaring. Den poetiske funktion: Sproget siger noget på en smuk måde. Eksempel: Digt. Fagsprogslingvistik I

11 Fagsprogslingvistik I
Butiksfagsprog Hovedformål: At få kunden til at købe en vare 1) "Hvad skulle det være?" Mål: Skabe kontakt (fatisk funktion); indhente information (direktiv funktion). Midler: Spørgsmål, indirekthed, passivisk udtryk Fagsprogslingvistik I

12 Fagsprogslingvistik I
Butiksfagsprog 2) "Nu skal De se, vi har lige hvad De har brug for hernede." Mål: Fastholde kontakten (fatisk funktion); give instruktion (direktiv funktion). Midler: Høflighed (De), opmærksomhedsfanger, information om, at ønske kan opfyldes. Fagsprogslingvistik I

13 Fagsprogslingvistik I
Butiksfagsprog 3) "Denne skjorte er af 100 % bomuld. Vi sælger en masse af dem, især i denne modefarve. Den koster 400 kr." Mål: Give information (informativ funktion) og samtidig reklamere for varen (direktiv funktion). Midler: Konstaterende verber, som angiver egenskaber ved genstanden. Fagsprogslingvistik I

14 Fagsprogslingvistik I
Butiksfagsprog 4) "Vil De venligst betale ved kassen?" Mål: Give instruktion (direktiv funktion). Midler: Høflighed, spørgsmål til modtagerens vilje. Fagsprogslingvistik I

15 Konsekvenser af værktøjskarakter
Mulighed for at forklare, hvorfor bestemte ord og vendinger bruges, og hvorfor sætninger bygges på bestemte måder (Sprogvidenskab). Udgangspunkt for oversættelse og anden form for tekstproduktion: Hvordan udtrykkes den tilsvarende funktion på fremmedsproget? Fagsprogslingvistik I

16 Fagsprogslingvistik I
Normer for termer Entydighed Forskellige genstande og relationer skal angives med forskellige ord. For hver genstand og relation skal der være et og kun et ord. Præcision Sprog skal opdele verden nøjagtig sådan, som det pågældende fag har brug for det. Økonomi Det skal være muligt at udtrykke genstande og relationer mellem dem kort og klart inden for fagsproget. Let håndterbarhed Skrivning og forståelse af tekster skal være så let som mulig. Fagsprogslingvistik I

17 Udvikling af fagsprog I
Bibeholde gammel betydning Menopausen refererer til menstruationens naturlige ophør og de hormonale forandringer, der ligger til grund for denne. I Danmark er gennemsnitsalderen for menopausen år. (http://www.solidaritet.dk/leksikon/) Pause: 1. En midlertidig standsning el. afbrydelse af noget, som man er i gang med (Nudansk Ordbog) Pause (… af græsk paûsis, til paúein, ophøre) (ODS, pause) Fagsprogslingvistik I

18 Udvikling af fagsprog II
Introduktion til Fagsprogslingvistik I Udvikling af fagsprog II Ændring af udtale Sauce bearnaise  Kokkesprog: Vil du lige sørge for ’bærnæsen? Inddrage dagligdag, specificere betydning Kommet frem: En erklæring er kommet frem, når den er nået derhen, hvor adressaten under normale omstændigheder vil blive bekendt med den (Juridisk Ordbog, 7. oplag) Fagsprogslingvistik I

19 Udvikling af fagsprog III
Kompleks relation til dagligdag Ond: Som gør fortræd med vilje  god; hun var ond mod sin lillesøster; onde hensigter […] som er ubehagelig eller dårlig; en ond skæbne […] (Politikens Nudanske Ordbog, 17. udg. 1999) Ond tro: Kendskab til et forhold, der udelukker f.eks. retserhvervelse. I visse tilfælde også den mangel på kendskab, som skyldes uagtsomhed. Modsætning: God tro (jf. Juridisk Ordbog, 7. oplag) Navnlig (spec. jur.) i forb. I god tro …, mods. (jur): i slet … eller (alm) ond tro (ODS, tro) I god tro : den formening (tro) at alt er som det bør være, at man ikke gør … noget urigtigt; spec. (jur): formening om ved sin handling ikke at have gjort sig skyldig i nogen retsstridighed (bona fide) (ODS, god) Fagsprogslingvistik I

20 Introduktion til Fagsprogslingvistikken I
Introduktion til Fagsprogslingvistik I Introduktion til Fagsprogslingvistikken I Jan Engberg Tysk Institut 30/1-7/2 2001


Download ppt "Introduktion til Fagsprogslingvistikken I"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google