NAKSKOV 750 ÅR I 2016 FRA BYFEST TIL BYUDVIKLING HVOR ER NAKSKOV ?

Præsentationer af emnet: "NAKSKOV 750 ÅR I 2016 FRA BYFEST TIL BYUDVIKLING HVOR ER NAKSKOV ?"— Præsentationens transcript:

1 NAKSKOV 750 ÅR I 2016 FRA BYFEST TIL BYUDVIKLING HVOR ER NAKSKOV ?
HVORDAN KAN 750 ÅRS JUBILÆET ANVENDES SOM GENERATOR FOR EN KULTUREL BYUDVIKLING I BYEN / LOLLAND?

2 BYUDVIKLING OG KULTUR KULTUR SOM PRIMUS MOTOR I BYUDVIKLING
FRITIDSAMFUND I 70’ERNE MED BOLDBANER, MEDBORGERHUSE, FORENINGSLOKALER HVOR ALT VAR PLANLAGT, INDENDØRS OG ORGANISERET I FORENINGER KULTUR SOM FAST RAMME, MED STORE KULTURHUSE OG KONCERTSALE I 80ERNE. BEGIVENHEDSSAMFUNDET I 90ERNE MED FESTIVALER OG STORE BEGIVENHEDER, EVENTS OG KULTURTURISME

3 TENDENSER OG EKSEMPLER
DEN KREATIVE KLASSE I 00’ERNE HVOR MERVÆRDI I SAMFUNDET SKABES AF DEN KREATIVE KLASSE. I DK KLASSIFICERES DETTE SOM 30% AF ARBEJDSSTYRKEN. LOKALISERING AF DEN KREATIVE KLASSE ER AFGØRENDE FOR UDVIKLINGEN BYEN SOM OPLEVELSESRUM-MØDESTED-KULTURSTED OG BYRUMMET SOM EN AFGØRENDE FAKTOR - DEN SENESTE MEGATREND. ALLE FIRE STRATEGIER SKAL ANVENDES I FORHOLD TIL EN MERE LANGSIGTET BYUDIVIKLIG OG DE SKAL SAMMENTÆNKES / SKABE SYNERGI.

4 DET ER EN FORUDSÆTNING AT MAN TÆNKER SYNERGI MELLEM:
KULTUR OG BYEN/BYRUM KULTUR OG (OPLEVELSES) ØKONOMI KULTUR OG SELVREALISERING SAMMENHÆNGSKRAFT KULTUR OG BRANDING/TILTRÆKNINGSKRAFT (STUDERENDE, DEN KREATIVE KLASSE TURISME MM.) KULTUR OG BYENS IDENTITET

5 DANSKE BYER HVOR DET LYKKEDES
HOLSTEBRO 30 ÅR MED KULTUR SOM GENERATOR (ODIN TEATRET, GIACOMETTI SKULPTRUR, MAREN, KULTUHUS, KREATIVE SKOLER/BALLET MM.) HORSENS STORE ROCK KONCERTER, EHVERVSPARTNERSKABER, HORSENS FÆNGSEL, KRIMI FEST. RANDERS RANDERS BY / FJORD, RANDERS EGNSTEATER, KULTURHUSET, RANDERS REGNSKOV.

6 KØGE KUNST I DET OFFENTLIGE RUM, HAVNEN, KØGE KYST, KØS - MUSEUM FOR KUNST / DET OFFENTLIGE RUM. ROSKILDE ROSKILDE FESTIVAL, MUSIK, MUSICON, DANMARKS ROCK MUSEUM. HELSINGØR KRONBORG, HAMLET, VÆRFTET, KULTURVÆRFTET, SKIBSFARTSMUSEET / BJARKE ENGELS

7 FÆLLESTRÆK IKKE LÆNGERE NOK MED EN ENKELTSTRENGET INDSATS.
TENDENS MOD MERE LANGSIGTEDE OMSTILLINGS- OG FORYNELSESSTRATEGIER. MINIMUM 10 ÅR. FLERE FAKTORER DER SPILLER IND OG SOM SKAL SPILLE SAMMEN / SYNERGI. BYEN SKAL GENSKABE SAMMENHÆNG TIL VANDET OG/ELLER TIL EGNEN OG INKLUDERER LANDSKABET OG DET NATURLIGE OPLAND.

8 INDUSTRISAMFUNDETS RAMMER GIVER OFTE FREMRAGENDE FYSISKE RAMMER, HVOR DER SKABES OG PRODUCERES PÅ NY. DER GENSKRIVES STÆRKE FORTÆLLINGER, SOM TAGER AFSÆT I BYENS BORGERE OG BYENS FUNKTION(ER). DE STÆRKE FORTÆLLINGER SKAL KUNNE FORMIDLES. TILBAGEVENDENDE KULTURBEGIVENHEDER HVOR DET NUTIDIGE GIVER BYEN PULS. STÆRK OG MODIG ARKITEKTUR DER STÅR I SAMSPIL /MODSPIL MED DEN HISTORISKE BY/BYGNINGER. DET OFFENTLIGE RUM ER BYENS SAMLENDE LEGE/OPLEVELSES/SOCIALE OG OFFENTLIGE RUM.

9 INDSATSEN SKAL BYGGE PÅ AT GENSTARTE EN OMDANNELSESPROCES AF BYEN UD FRA ERKENDELSEN AF AT BYENS IDENTITET ER OMDREJNINGSPUNKTET FOR EN STÆRK FÆLLES FORTÆLLING. INDSATSEN SKAL KUNNE INVOLVERER BORGERNE, ERHVERVSLIVET OG KOMMUNEN, OG BORGERNE SKAL VÆRE MEDSKABENDE OG AKTIVE. INDSATSESN SKAL KICKSTARTES MED ET BETYDELIGT OG MARKANT UDSPIL/PROJEKT OG SKAL MARKERES HVER 2-3 ÅR MED EN NY FASE/UDVIKLING. UDVIKLINGEN BLIVER TIL HVERDAG.

10 PROCESSEN FASE 1 KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE POTENTIALE
TIL AT ENGAGERE BYEN, INDSAMLE VIDEN, IDENTIFICERE VIGTIGE TEMAER I EN OFFENTLIG PROCESS. DER FINDES MANGE METODER - BL.A. SWOT ANALYSER SWOT ANALYSER I TEMA /STEDER. FASE 2 FORMULER FREMTIDSVISIONER FASE 3 STRATEGI OG KONKRET PROJEKTUDVIKLING TIDSHORIZONT :3 -18 MÅNEDER.

11 KORTLÆGNINGSPROCESS AARHUS OG MIDTJYLLAND
WKSHOP 125 deltagere 10 TEMA- MØDER 10 TEMA- DAGE 10 MAPPING TEMAER 24 SWOT WORKSHOPS INDIVIDUELLE MAPPING PROJEKTER PRÆSENT ATION FEB 09 MAR 09 1-15 JUN JUL – DEC 09 MAR – APR 10

12 KAN NAKSKOV GØRE DET ALENE?
KAN MAN GØRE DET ALENE? NEJ DET TROR JEG IKKE! NETVÆRKSSYNERGI MED ANDRE BYER/KOMMUNER. LOLLAND KOMMUNE OG LOLLAND SOM BRAND ER LANGT STÆRKERE. KULTURREGION STORSTRØM ER EN GOD MULIGHED, HVIS DER INVESTERES MERE I EN FÆLLESSATSNING. 6 KOMMUNER, MEN KUN 3,5 MIO. KR. ÅRLIGT. REGION SJÆLLAND HVIS KULTUR PRIORITERES HØJERE (SOM BL.A. HOVEDSTADSREGION)

13 ”The largest problem of small cities and towns is that they must take control of their own identity and branding. This is done for them at a national, regional and local level. - Usually negatively and at least ignorant of the actual qualities of the place”

14 DEN KREATIVE KLASSE CBS rapport 2006 ”Aarhus og København tiltrækker den kreative klasse, men byer som Odense og Vejle synes for små. Samtidig er det overraskende af Sønderborg og Svendborg tiltrækker en del”.

15 HVORDAN KAN 2016 VÆRE MED TIL AT ÆNDRE NAKSKOV’S FREMTID?
AT ØGE OPMÆRKSOMHEDEN FRA BESLUTNINGSTAGERE OG INVESTORER VED AT VISE INNOVATIV TÆNKNING, BESLUTSOMHED OG SAMARBEJDSVILJE AT ØGE INTERESSEN FRA DEN KREATIVE KLASSE SOM ALLEREDE ER BOSAT I BYEN/LOLLAND FOR AT BLIVE BOENDE, SAMT FRA RESTEN AF DANMARK FOR EVT. AT FLYTTE TIL BYEN/LOLLAND.

16 AT ØGE KENDSKAB OG INTERESSE FRA TURISTER SOM ER PÅ VEJ TIL DANMARK ELLER SOM ALLEREDE ER I LANDET
AT ØGE DEN POSITIVE OMTALE I MEDIERNE OG GENERELT SKABE ET MERE POSITIVT OMDØMME HOS LANDETS BEFOLKNING AT ØGE LOKALBEFOLKNINGENS EGEN SELVRESPEKT OG MOTIVERE DEM TIL ET STÆRKERE ENGAGEMENT I BYEN/OMRÅDET.

17 OG PROCESSEN VED AT VÆRE EN PLATFORM FOR AFPRØVNING AF SAMARBEJDE OM KONKRETE PROJEKTER OG FORMIDLING. DETTE VIL STYRKE FÆLLESSKABET, GIVE GOD VIDENSDELING, OPBYGGE TVÆRGÅENDE PARTNERSKABER OG UDVIKLE NETVÆRK. FRIVILLIGE, UNGE OG ÆLDRE M.FL. HAR MULIGHED FOR AT INVESTERE I LOKALSAMFUNDET.

18 KONKRETE PROJEKTER DER GENNEMFØRES EN RÆKKE PROJEKT PROTOTYPER SOM KAN DANNE AFSÆT FOR LANGSIGTEDE SATSNINGER. EN UDVIKLINGSFASE / FØRSTE SKRIDT I DET LANGSIGTEDE. DE TESTES, EVALUERES. DER UDVIKLES NYE KOMMUNIKATIONS/MARKETINGSKANALER SOM KAN ANVENDES EFTERFØLGENDE. BYEN ANVENDER DEADLINES TIL AT RYDE OP, ISTANDSÆTTE OG SKABE EN MERE ATTRAKTIVT BYMILJØ.

19 2016 2016 ER DERFOR ET UDVIKLINGSRUM / LABORATORIE HVOR MAN HELE TIDEN HAR LÆNGERE PERSPEKTIV END 2016 ET OPLEVELSESRUM /PROGRAMHVOR BYEN KAN OPLEVES FRA MANGE FORSKELLIGE SIDER OG HVOR BYENS MANGFOLDIGHED KOMMER TIL UDTRYK ET KOMMUNIKATIONSRUM /FORUM HVOR MAN INVITERER TIL MENINGER OM BYEN UDEFRA SÅVEL SOM INDEFRA

20 2016 STRUKTUR AKTIVITETER HELE ÅRET OPDELES I TRE SÆSONER HVER SÆSON MED KLAR FOKUS OG FORSKELLIGE TEMAER SAMMENHÆNGENDE FORLØB MED FORTID /NUTID /FREMTID FOKUS I DE TRE SÆSONER

21 TRE SÆSONER - TRE TEMAER
AT SATSE PÅ ET HELT ÅR SOM RAMMEN OM 750 ÅR. - DET GIVER PLADS TIL AT: - ALLE KAN MEDVIRKE OG OPLEVE BYEN/EGNEN I FORHOLD TIL SÆSONER. AT LØBENDE TILFØJE OG UDVIKLE PROJEKTER. AT ØGE MEDIERNES INTERESSE. PLANLÆGNINGEN BLIVER LETTERE.

22 SÆSON: FORÅRET 2016 FOKUS PÅ BYENS HISTORIE, BYENS HISTORISKE BYMIDTE MEN OGSÅ BYENS HUKKOMMELSE OG BYENS FORTÆLLINGER - BORGERNES EGNE FORTÆLLING OG KUNSTNERNES FORTOLKNINGER AF BYENS HISTORIE. INTERESSANTE BYVANDRINGER, MED FORSKELLIGE MEDIER, ÅBENT HUS ARRANGEMENTER HVOR BYEN BYDER VELKOMMEN KAFFESTUER I GAMLE BYGNINGER MED WORKSHOPS MULIGHEDER ÅBNE/LUKKEDE RUM HVOR HELE

23 KONKURRENCE OM IDÉER TIL NYE FUNKTIONER I UBRUGTE BYGNINGER
KUNSTPROJEKTER DER ANVENDER LUKKEDE OG TOMME HUSE/MIKROMUSEER INDSAMLING AF ERINDRINGER FRA VÆRFTET ENKELTE VIGTIGE BYGNINGER ISTANDSAT OG RESTORERET OG DE SPILLER EN VIGTIGE ROLLE I INFO CENTRE OSV. SAMARBEJDE MED ALLE MUSEER MED EN SAMLEDE UDSTILLINGSFORLØB

24 SÆSON SOMMER 2016 FOKUS PÅ NAKSKOV FJORD, FØDEVARER FRA LOLLAND MED PROJEKTER DER FORHOLDER SIG MED LANDSKABET SOM RAMMEN OG MED RUTER OG STIGER SOM LEDETRÅDE DER SKABER SAMMENHÆNG. MARKEDER MED LOKALE PRODUKTER OG MARKEDER DER TAGER TIL KØBENHAVN. UDSTILLINGER MED AFSÆT I LANDSKABET SOM BEGREB. DESIGN AF NYE TEMATISKE RUTER MED OPLEVELSER OG INFORMATIONER. KUNSTNERE, MUSIKERE, GEOLOGER, ASTRONOMERM BIOLOGER, VIDENSKABESFOLK INVITERES TIL AT SKABE INDIVIDUELLE RUTER.

25 BYENS NY SAMLESTED V/ HAVNEN - SKABER NYT LIV.
BYGGELEGEPLADSER PÅ VANDET, KONCERTER PÅ VANDET, HUSBÅDE PÅ VANDET (DESIGNKONKURRENCE), BIBLIOTEKET PÅ VANDET, OPLÆSNING PÅ VANDET BÆREDYGTIGHED SÆTTES I FOKUS MED GRØNNE LØSNINGER, GRØNNE IDÉFESTIVALER

26 EFTERÅRSSÆSON 2016 BEGIVENHEDER DER SKABER FOKUS, OPMÆRKSOMHED OG UNIKKE OPLEVELSER OG SOM SAMLER BYEN OM AT ARBEJDE SAMMEN. BEGIVENHEDER DER GIVER BYEN EN PULS OG ET AFSÆT FOR AT TRÆDE I KARAKTER. LYS OVER LOLLAND INDTAGER EN CENTRAL PLADS OG ER VÆSENTLIGE UDVIDET MED BESTILLINGSVÆRKER FRA INTERNAIONALE KUNSTNERE

27

28 BYEN SOM SCENE OG SCENE SOM BY: Dorthe Skot Hansen
Oplevelsessamfund betyder alt i vores forhold til byen Hvordan byerne der nød til at iscenesætte sig selv, i en tid hvor der kæmpes om opmærksomhed og budskaber Byen som fysisk rum/sted Byen som en historie/fortælling Byen som netværk Byen som oplevelse Byen som værdirum Byen som socialt rum Byen som produktionsrum/skabelsesrum

29 TRE SÆSONER TRE TEMAER AT SATSE PÅ ET HELT ÅR SOM RAMMEN OM 750 ÅR.
Det giver plads til at: - alle kan medvirke og opleve byen/egnen i forhold til sæsoner. at løbende tilføje og udvikle projekter. at øge mediernes interesse. planlægningen bliver lettere.

30 Investering fremfor tilskud
COVI konsults rapport om effekten af offentlige investeringer i Aarhus som kulturhovedstad: Investeringer op 100 mio.kr. giver en net gevinst på op til 700 mio.kr. og skaber dermed 700 helårsværk. Investeringer omfatter alene den økonomi der skabes via udefrakommende, ekstra tourisme og deltagelse i projekter, og ikke investering i infrastruktur eller den lokale beskæftigelse.