Rengøring og desinfektion i konsumægsproduktionen

Præsentationer af emnet: "Rengøring og desinfektion i konsumægsproduktionen"— Præsentationens transcript:

1 Rengøring og desinfektion i konsumægsproduktionen
Kim O. Gradel Danmarks Veterinærinstitut, Århus

2 Disposition Rengøring: Desinfektion: Anbefalinger
Teoretiske betragtninger Dokumentation Desinfektion: ”Mekanismer”

3 Rengøring: Generelle betragtninger
Rengøring er en mekanisk proces. Objektive parametre (f.eks. kimtal på staldoverflader) påvirkes af mange forhold og kan ikke nødvendigvis relateres til rengøringsstandarden. Relationer mellem forekomst af specifikke mikroorganismer (som ofte forekommer sporadisk) og andre bakteriologiske parametre (f.eks. indikatorbakterier) er uklare. Dvs. rengøring er svært at måle.

4 Anbefalet rengøring af stalde
Udmugning, inkl. foder Afmontering af udstyr Tørrengøring?? Iblødsætning med sæbe Vådrengøring (40-60 oC) indtil al synligt organisk materiale er fjernet Kilder: Linton et al. 1987; Anonymous 1993; von Löhren 1994; Meroz and Samberg 1995; Søeberg and Pedersen 1998.

5 Er varmt vand og sæbe bedre end koldt vand uden sæbe??
Teori: Fedt opløses bedre i varmt vand og sæbe. For varmt vand denaturerer dog proteiner, så disse ”brænder sig fast” på overflader. Praktisk argument: Vi vasker op og vi vasker hår i varmt vand med sæbe. Praktisk modargument I: Bruger vi en højtryksrenser til at vaske op og til at vaske hår i (”mekanisk” argument)? Praktisk modargument II: Man kan ikke se så godt i en stald, som er dampet til.

6 Rengøringsundersøgelser i stalde
Generelt meget få undersøgelser, som relaterer dette til noget (mikrobiologisk) måleligt, måske fordi mange faktorer, som er svære at styre, kan påvirke resultaterne Linton et al. (1987): Eksperimentelt kan man fjerne 99% af bakterierne ved rengøring, men i praksis skal man kalkulere med en 90% reduktion (ru overflader mv.) To undersøgelser (Walters 1967; Morgan-Jones 1981) undersøgte kimtalsreduktioner på overflader af staldmaterialer, relateret til koldt/varmt vand samt med/uden sæbe: Ingen forskelle Sundahl (1975): Rengøring af rengøringsvenlige og –uvenlige staldmaterialer med og uden sæbe. Sæbe vanskeliggjorde endda vask af nogle rengøringsuvenlige staldmaterialer, måske fordi sæben opløste snavset, som blev ”suget ind” i overfladen

7 Rengøringsundersøgelser fra fødevarevirksomheder
Taylor and Holah 1996: Rengøringseffektiviteten – målt v.hj.a. kimtalsreduktion – kunne ikke relateres til materialets makroskopiske ruhed, men til mikroskopiske uregelmæssigheder Gibson et al. (1999): Beskrev rengøringsteknikker og biofilm på gulve i fødevareindustrien. Konkluderede, at den mest effektive måde til at fjerne biofilm var mekanisk højtryksrensning. KRIS2000 (projekt rengøring i storkøkkener): Tusinder af prøver taget, og bakteriologiske parametre relateret til overflader og rengøringsmetoder, men intet mønster fundet, derfor opgav man at bruge resultaterne vejledende! Sikkert andre undersøgelser fra fødevareindustrien, hospitaler o.l., som jeg ikke kender

8 Rengøringsforsøg, (Mexico, februar 2003)
Ref ID 1632

9 Resultater I Ref ID 1632

10 Resultater II Ref ID 1632 Hose: Kun skyl
DEG: Skyl, 60 min. med sæbe, skyl Ref ID 1632

11 Resultater III Ref ID 1632 Hose: Skyl
DEG, DEG2, DEG3: I blød i sæbe i hhv. 1, 2 og 3 timer Ref ID 1632

12 Resultater IV Ref ID 1632 Wet swab: Svabret umiddelbart efter skylning
Dry swab: Svabret 24 timer efter skylning (opbevaret hvor der er rengjort, dvs. aerosoler). Ref ID 1632

13 Resultater V Ref ID 1632 Hose: Skyl, 10 min. med sæbe, afsvabring.
DEG + DIS: Skyl, 2 timer med sæbe, afsvabring. DEG + DIS + DRY: Skyl, 2 timer med sæbe, 48 timers udtørring, afsvabring. Ref ID 1632

14 Konklusioner (”Mexico”)
Sæbe eller højtryksrensning er nyttigt til at rengøre betonoverflader. Effektiviteten af sæbe øges ikke lineært med forøget iblødsætningstid. Udtørring kan fremme bakteriedrabet, men kun hvis hele området er rent, da aerosoler ellers kan forværre det. Ref ID 1632

15 Danske slagtekyllingehuse og salmonellapersistens relateret til koldt/varmt vand ved rengøring
Procedure Problemhus Problemfrit hus Både koldt og varmt vand 4 5 Kun varmt vand 3 Kun koldt vand 24 35 SUM 32 43

16 Danske slagtekyllingehuse og salmonellapersistens relateret til brug af sæbe ved rengøring
Procedure Problemhus Problemfrit hus Både med og uden sæbe 4 6 Sæbe bruges altid 16 17 Sæbe bruges aldrig 12 19 Ukendt 1 SUM 32 43

17 Desinfektion: Generelle betragtninger
Type ”Tilstand” Mikro- organisme Desinfek- tionsmiddel Omgivelser Type Koncentration Organisk materiale Temperatur pH Biofilm

18 Type af mikroorganisme og generel følsomhed overfor ugunstige påvirkninger
Prioner < coccidier < sporer < Mycobakterier < cyster < små vira uden kappe (IBD) < trophozoiter < gram- negative bakterier (salmonella) < svampe < store, ikke- kappebærende vira < gram-positive bakterier < kappe- bærende vira (ND). NB! Mange undtagelser fra dette, f.eks. regnes enterokokker for at være mere modstandsdygtige end salmonella og campylobacter er mere følsomme end salmonella, selvom de begge er gram-negative. Ref ID 471

19 Stresstilpasning – et eksempel
Ref ID 1453

20 Kryds-”resistens” i bakterier
Ydre forhold Stress respons system Kulde Stationær fase/”generelt” Sult Varme Osmolalitet Oksidation Varme Osmolalitet Oksidation Lav pH Lav pH

21 Stressede bakterier og desinfektionsmidler
Næsten alle (alle?) ikke-letale stressfaktorer bevirker, at mikroorganismens membran bliver mindre gennemtrængelig for fysiske og kemiske påvirkninger. Generelt virker et desinfektionsmiddel i mikroorganismen, efter at have passeret membranen.

22 Vigtigste idealkrav til desinfektionsmidler i stalde
Inaktiveres så lidt som muligt af organisk materiale (ofte langsomt virkende midler) Bredspektret virkning? Virksomme ved store temperaturintervaller Non-korrosive Ufarlige for operatøren Miljøvenlige, dvs. nedbrydelige

23 Dokumentation for brug af desinfektionsmidler
Ofte ingen officielle myndighedskrav i DK Ingen harmonisering mellem lande mht. desinfektionstests Derfor har plattenslagere gode muligheder for at sælge diverse vidundermidler og markedet for desinfektionsmidler er ”det vilde vesten”……..

24 Trinvis dokumentation for et desinfektionsmiddel
MIC-tests (bakteriostatiske) eller MBC-tests (bakteriocide). Siger nok mere om mikroorganismen end om desinfektionsmidlet. Suspensionstests. DISSE (F.EKS. ”EUROPEAN SUSPENSION TEST”) ER DE HYPPIGST BRUGTE AF DESINFEKTIONSFIRMAER, SANDSYNLIGVIS FORDI DE OFTE GIVER IMPONERENDE RESULTATER. Overfladetests. Laboratorietests, som er mere realistiske end suspensionstests, men også sværere at standardisere, dvs. bedst til specifikke forhold. In-use tests/feltundersøgelser. Mange ukendte faktorer, svære at standardisere. MEGET FÅ UNDERSØGELSER HAR FORSØGT AT SAMMENKÆDE RESULTATER MELLEM OVENNÆVNTE FIRE TESTTYPER!! REA- LIS- TISKE TESTS

25 Desinfektionsmidler brugt i danske slagtekyllingeflokke (fra AM-databasen)

26 Hvorfor anbefales glutaraldehyd i stedet for formaldehyd?
Ikke påvist cancerogent og generelt mindre generende for operatøren Virker ned til ca. 5 oC, mens formaldehyd kun virker ned til ca. 16 oC Svært at finde undersøgelser, der viser dette…. Markedsføringskampagner!!

27 Hvorfor anbefales Virkon S i stedet for aldehyder?
Generelt mindre generende for operatøren Markedsføringskampagner!!

28 Realistiske ”worst case” tests med salmonella på materialer, som ofte findes i fjerkræstalde
To salmonellaisolater: S. Enteritidis (lave MIC-værdier overfor 5 desinfektionsmidler) og S. Senftenberg (høje MIC-værdier overfor 5 desinfektionsmidler) Organisk materiale: Konsumægsfoder eller æggeblomme Materialer: Betonfliser, juteæggebånd, trædyveler, foderskåleplastik, foderkædeled Desinfektionsmidler, inkl. kontrol: Formaldehyd, glutaraldehyd/BC, Virkon S, ”WHO-vand” (standardmængde af CaCl2 og MgCl2)

29 Skitse for tests Materiale påføres organisk materiale, der indeholder store salmonellamængder Udtørrer 24 timer ved bestemt temperatur Desinficeres i bestemt tidsrum Udtørrer 25 timer ved bestemt temperatur Traditionelle salmonellaundersøgelser med hele emnet + fortyndinger (MPN-metode)

30 Betonflise med foder

31 Foderkædeled med foder

32 Desinfektion af betonfliser

33 Foreløbige resultater, betonfliser
K G Tf Te Dt Enteritidis Senftenberg Fo Gl Vs va L 10 20 30 2 5 1 3 15 4 H 0/0 1/0 4/4 5/5 K=koncentration af salmonella (CFU/g) i organisk materiale. L=lav, H=høj. G=gram organisk materiale pr. flise (areal: 20 x 20 cm). Tf=Temperatur før desinfektion (24-timers periode). Te=Temperatur efter desinfektion (25-timers periode). Dt=Desinfektionstemperatur. Fo=formalin. Gl=glutaraldehyd (23%)/benzalkoniumchlorid (5%). Vs=Virkon S. Vs=Vand (WHO, standard hårdt vand). Skemaer er lavet, så forholdene bliver værre jo længere mod bunden man kommer, f.eks. Lavere temperaturer, kortere desinfektionstid og mere organisk materiale. Tal i celler: 0=salmonella ikke påvist i fortyndinger 0,……,-4. 1=salmonella kun påvist i fortynding 0. Osv.

34 Foreløbige resultater, juteæggebånd
K Tf Te Dt Enteritidis Senftenberg Fo Gl Vs va L 5 30 1 4 3 15 2 H

35 Foreløbige resultater, trædyveler
K Tf Te Dt Enteritidis Senftenberg Fo Gl Vs va H 5 15 0/0/1 1/1/1 3/2/2 0/0/0 0/1/2 1/2/2 3/3/3 3/1/2 1/3/3

36 Foreløbige resultater, foderkædeled
Tf Te Dt Enteritidis Senftenberg Fo Gl Vs va H 5 0/0 4/4 5/5 5/4 0/1 0/4 4/5

37 Foreløbige resultater, foderskåleplastik
Tf Te Dt Enteritidis Senftenberg Fo Gl Vs va H 5 30 0/0 0/2 0/1

38 Foreløbige konklusioner på tests
Formaldehyd er bedst, glutaraldehyd/BC næstbedst og Virkon S er ofte på niveau med vand (kontrollen), uanset prøvetype Selv ved 5 oC er formaldehyd generelt bedre end glutaraldehyd/BC!! S. Enteritidis er sværere at eliminere end S. Senftenberg, selvom den har lavere MIC-værdier!! Forsøgsresultater fra foderkædeled og foderskåleplastik bør tages med ekstra forbehold, da mængder af foder varierer noget.

39 Generelle anbefalinger til rengøring og desinfektion af stalde, bl. a
Generelle anbefalinger til rengøring og desinfektion af stalde, bl.a. baseret på ovenstående Vådrengøring med højtryksrenser, så mest muligt snavs fjernes og bakterierne evt. ”afstresses”. Umiddelbart efter vådrengøring (undgå dog ”pytter”, som kan fortynde desinfektionsmidlerne!) desinficeres ved mindst 30 oC, specielt hvis mindre virksomme desinfektionsmidler bruges. Undersøgelser tyder på, at en kombineret overflade- og tågedesinfektion virker bedst, men hvis en af disse skal vælges bør det være overfladedesinfektion. Varmedesinfektion (damp + formaldehyd) kan overvejes. Feltundersøgelser har indikeret, at det er effektivt mod salmonella (60 oC og 100% RH i mindst 24 timer, med 30 ppm formaldehyd i begyndelsen af processen).