Build Up Skills Status Quo rapporten Workshop på Teknologisk Institut 22. marts 2012 Jesper Kragh Statens Byggeforskningsinstitut AALBORG UNIVERSITTET.

Præsentationer af emnet: "Build Up Skills Status Quo rapporten Workshop på Teknologisk Institut 22. marts 2012 Jesper Kragh Statens Byggeforskningsinstitut AALBORG UNIVERSITTET."— Præsentationens transcript:

1 Build Up Skills Status Quo rapporten Workshop på Teknologisk Institut 22. marts 2012 Jesper Kragh Statens Byggeforskningsinstitut AALBORG UNIVERSITTET

2 Status Quo rapporten Indhold Den danske bygningsmasse Nationale politikker og strategier frem mod 2020 Statistik for energiforbrug og arbejdskraft Scenarier for nødvendige energibesparelsestiltag Eksisterende byggeuddannelser Erhvervsuddannelser Videregående uddannelser Efter- og videreuddannelser Uddannelsesmæssige mangler og behov frem mod 2020 Uddannelsesmæssige barrierer Konklusion

3 Energistatistik 2010 Energiforbruget anvendt i bygninger (husholdninger og handels- og serviceerhverv) har i alle årene ligget på lidt over 40 % af det samlede korrigerede forbrug.

4 Energistatistik 2010 (2) Siden 1990 er energiforbruget til opvarmning steget med ca. 3 %, hvilket skal ses i sammenhæng med at det opvarmede bygningsareal tilsvarende er steget med ca. 19 %.

5 Det opvarmede areal 2012 BBR anvendelseskode Antal [-] Opvarmet areal* [m²] Areal andel [%] 110Stuehus121.25022.671.5095,0 120Enfamiliehus (Parcelhus)1.092.810158.204.68034,8 130Række/kædehus237.32135.815.0947,9 140Etagebolig90.16383.700.92418,4 150Kollegium1.8181.421.5960,3 160Døgninstitution4.5034.532.2011,0 190And. helårsbolig5.953742.4740,2 210Erhverv/landbrug**481.358-- 220Erhverv/industri**71.012-- 230Forsyningsanlæg**19.346-- 290And. produktions bygning**15.669-- 310Transportanlæg15.8156.537.3791,4 320Kontor/handel78.72068.913.69615,2 330Hotel og service14.7356.700.6581,5 390And. handel/service4.9941.432.4600,3 410Kulturbygning11.6035.098.2781,1 420Undervisning19.40422.684.3825,0 430Sygehus2.4444.608.6291,0 440Daginstitution8.9053.576.5470,8 490And. institution3.4621.577.8150,3 510Sommerhus223.09016.244.1613,6 520Feriebygning4.415896.4560,2 530Sportsanlæg9.1746.487.7901,4 540Kolonihavehus16.266552.1660,1 590And. fritidsbygninger16.0461.881.5550,4

6 Bygningsmassens alder

7 Nybyggeri Den årlige gennemsnitlige stigning for den samlede opvarmede bygningsmasse er ca. 1 % - men der er store udsving.

8 Fredet og bevaringsværdige bygninger Anvendelseskode Opvarmet fredet eller bevaringsværdigt areal [m²] Andel [% ] 110 Stuehus254.0191,1 120 Parcelhus565.9210,4 130 Række/kædehus343.5091,0 140 Etagebolig1.359.6081,6 150 Kollegium13.6131,0 160 Døgninstitution78.3381,7 190 And. helårsbolig32.6634,4 310 Transportanlæg53.1270,8 320 Kontor/handel1.483.3152,2 330 Hotel og service228.6733,4 390 And. hand/serv.25.4201,8 410 Kulturbygning519.79510,2 420 Undervisning301.4061,3 430 Sygehus79.3801,7 440 Daginstitution25.8300,7 490 And. institution89.7115,7 510 Sommerhus20.1660,1 520 Feriebygning9.5761,1 530 Sportsanlæg43.1480,7 540 Kolonihavehus8660,2 590 And. fritidsbygn14.1160,8 Total 5.542.2001,2 Samlet udgør fredet og bevaringsværdige bygninger ca. 1%

9 Energimærkning af bygninger

10 Energibesparelsespotentialer (1)

11 Energibesparelsespotentialer (2)

12 Energibesparelsespotentialer (3)

13 Vores Energi – Målsætninger for 2020 Den styrkede energispareindsats, der følger med udspillet, forventes at medføre, at den gennemsnitlige husstand reducerer energiforbruget med 8 - 10 pct. i 2020. Energibesparelser kan fx opnås gennem bedre isolering af tag/loft, gulv og vægge og ved skift til mere energieffektive vinduer eller mere effektive apparater. - mens vi venter på den Energiaftale 2012 Frem mod 2020 reduceres bruttoenergiforbruget med 8 pct. i forhold til 2010.

14 Scenarier for nødvendige energibesparelsestiltag Scenarie A Det optimistiske, hvor forhold der kan have en positiv indflydelse medregnes Scenarie B Det konservative, hvor forhold der kan have en negativ indflydelse medregnes

15 Scenarier - antagelser Periode for gennemførelse af fremtidige energibesparelsestiltag 2015 - 2020 (begge år. inkl.) Hvordan vil det gå fra 2012 – 2014 ? Scenarie A Energiforbruget til opvarmning reduceres med 1 % pr. år i årene 2012 – 2014 Scenarie B Der antages uændret energiforbrug til opvarmning frem til 2015 ”Gør-det-selv” arbejde Scenarie A: Der medregnes tiltag svarende til 10 % af den samlede besparelse Scenarie B: Effekten af ”gør-det-selv” arbejde medregnes ikke

16 Scenarier - antagelser (2) Forbedret termisk komfort - reduceret energibesparelse Scenarie A Tiltagenes effekt reduceres ikke Scenarie B Tiltagenes effekt reduceres med 10 % (1 °C højere rumtemperatur) For nogle tiltag som fx installation af solceller eller udskiftning af pumper vil det ikke medføre en reduktion af opvarmningsforbruget men derimod i elforbruget. Effekten af disse tiltag kan dermed ikke helt indgå på samme måde som de øvrige varmebesparelsestiltag og de opgøres derfor separat. Reduktion af elforbrug

17 Scenarier - antagelser (3) Forbedret termisk komfort - reduceret energibesparelse Scenarie A Tiltagenes effekt reduceres ikke Scenarie B Tiltagenes effekt reduceres med 10 % (1 °C højere rumtemperatur) For nogle tiltag som fx installation af solceller eller udskiftning af pumper vil det ikke medføre en reduktion af opvarmningsforbruget men derimod i elforbruget. Effekten af disse tiltag kan dermed ikke helt indgå på samme måde som de øvrige varmebesparelsestiltag og de opgøres derfor separat. Reduktion af elforbrug

18 Scenarier - antagelser (4) Baseret på Energiløsninger fra Videncenter for energibesparelser i bygninger Klimaskærm Efterisolering af loft/tag Efterisolering af facade Efterisolering af gulve Hulmursisolering Udskiftning af vinduer og døre Udskiftning af ovenlysvinduer Udskiftning af ruder Tætning af klimaskærm? Varmeinstallation og ventilation Udskiftning af gaskedel Udskiftning af fjernvarmeveksler Udskiftning af varmtvandsbeholder Udskiftning af oliekedel? Varmekonvertering Fra olie til fjernvarme Fra olie til naturgas Fra olie til varmepumpe Fra el til varmepumpe Ventilation med varmegenvinding Vedvarende energikilder Jordvarmeanlæg Luftvarmepumpe Solvarmeanlæg Solcelleanlæg El-besparende tiltag Udskiftning af pumper Udskiftning af ventilatorer Eftersyn af ventilationsanlæg og varmeanlæg Belysningsanlæg Supplerende tiltag: Hovedtyper af energibesparelsestiltag Mindre tiltag: Scenarie A: Mindre tiltag udgør 10% Scenarie B: Mindre tiltag medregnes ikke

19 Scenarie A – det optimistiske Omfang for nødvendige årlige tiltag for enfamiliehuse Stuehuse, enfamiliehuse og rækkehuse (ca. 1.450.000 bygninger) Energirenoveringstiltag Årlig enhedsbesparelseOmfang for tiltag pr. år Årlig besparelse [kWh/m²] / [kWh/stk.][m²] / [stk.][kWh] Klimaskærm Efterisolering af loft/skunk/skråvægge152.000.00030.000.000 Facade efterisolering100300.00030.000.000 Hulmursisolering90200.00018.000.000 Efterisolering af gulve/terrændæk20500.00010.000.000 Udskiftning af vinduer og døre1101.000.000110.000.000 Udskiftning af ovenlysvinduer90100.0009.000.000 Installationer Udskiftning af fjernvarmevekslere1.50020.00030.000.000 Udskiftning af gaskedel5.00015.00075.000.000 Konvertering fra olie til VP13.50010.000135.000.000 Konvertering fra olie til fjernvarme4.30010.00043.000.000 Udskiftning af varmtvandsbeholdere18020.0003.600.000 Eftersyn af varmeanlæg50025.00012.500.000 Ventilation med VGV6.0005.00030.000.000 Solvarmeanlæg (8 m²)4.0005.00020.000.000 Solcelleanlæg (36 m²)4.0005.000(20.000.000) Udskiftning af cirkulationspumper35020.000(7.000.000) Hvad er realistisk ?

20 Implementering af EPBD recast og RES-direktivet Formålet med bestemmelserne i direktivet er at de skal bidrage til at EU når 2020-målene: 20 % reduktion i energiforbruget, 20 % reduktion af de samlede udledninger af drivhusgasser 20 % mere brug af energi fra vedvarende energikilder Energimærkning af bygninger, energieftersyn af ventilations- og klimaanlæg samt eftersyn af oliefyrede kedel- og varmeanlæg • Bygningsreglementet • Loven om fremme af energibesparelser i bygninger I Danmark implementeres direktivets bestemmelser hovedsageligt gennem:

21 Beregningsmodel (Sbi) Bygge periode Stue- huse Enfamilie- huse Række- huse Etage- boliger Handel & Service Total Før 1850 1 1 0,1 0,2 0,6 2 1850-1930 4 11 1 7 4 27 1931-1950 1 6 1 5 2 14 1951-1960 0,2 5 1 2 2 9 1961-1972 0,2 10 1 3 5 20 1973-1978 0,1 5 1 1 2 9 1979-1998 0,1 3 2 2 5 12 1999-2006 0,1 1 0 1 2 4 2007- 0,0 0,4 0,2 0,8 2 Total 6 42 7 21 23 100 Fordeling af netto-energiforbrug [%]