Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Globale dimensioner i international undervisning

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Globale dimensioner i international undervisning"— Præsentationens transcript:

1 Globale dimensioner i international undervisning
En temadag for internationale koordinatorer Sønderborg Skolevæsen Onsdag d. 30. januar 2008

2 EMU - International ”På den internationale EMU kan du finde opdaterede oplysninger om væsentlige sider af arbejdet med den internationale dimension i grundskolen.”

3 EVAM – en verden af muligheder

4 Globale dimensioner EVAM - et pilotprojekt 2002 - 2004
EVAM - et pilotprojekt til styrkelse af den internationale/globale dimension i undervisningen ved at udvikle ideer, metoder og materialer til at: sætte fokus på global undervisning integrere globale vinkler i den daglige undervisning fremme elevernes globale handlekompetence I projektet deltog 14 skoler, fem lærerseminarier, otte amtscentre, Red Barnet, Mellemfolkeligt Samvirke, Ulandsorganisationen Ibis og Statens Pædagogsike Forsøgscenter i et netværk. Projektet var støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

5 Globale dimensioner Baggrunden for EVAM
en voksende erkendelse af behovet for at styrke og integrere i undervisningen, herunder interkulturel kompetence i skolen motiveret af undersøgelser i skolesektoren foretaget af FN-forbundet og Danida, der dokumenterer, at skolerne kun i ringe omfang har arbejdet med globale dimensioner og interkulturelle forhold I ministeriets pjece ”Den internationale dimension i grundskolens fag og emner” 1998 omtales den internationale dimension, men der lægges især vægt på den europæiske vinkel.

6 Tove Heidemann Folketingsdebat om fremme af den internationale dimension
Styrke erhvervslivets konkurrenceevne & udvikling af den enkeltes internationale kompetence. Opfattelse : Vi konkurrerer med dem – og bliver forskrækkede over resultaterne af de international sammenlignende færdighedsundersøgelser Hvad skal styrkes? - Evnen til at løse opgaver i samarbejde med mennesker med anden kulturel baggrund. Konsekvens: Der skal strammes op om fagligheden, mere paratviden, bedre beherskelse af fremmedsprog, mere IT, mere natur /teknik som bud på en effektfuld international undervisning. Markedsorientering

7 Tove Heidemann Folketingsdebat om fremme af den internationale dimension
Fredelig sameksistens, sikring af verdensfreden, gøre noget for indvandrere og u-lande. Opfattelse: Det er synd for dem, og vi vil gerne hjælpe dem fx med skoleudvikling og udvikling af demokrati Hvad skal styrkes? - Global forståelse: empati, følelsesmæssig indlevelse i hvordan andre har det. Konsekvens: Viden om og indsigt i kulturelle værdier, natur, konflikthåndtering og samfundsmæssige sammenhænge, fremme af etisk og kritisk refleksion over omverdenen. Demokratisk holdning

8 Socialforskningsinstituttet 1999 - ”Livsstrategier og uddannelsesvalg”
Gruppe A : Frelserne Bekymrede over udviklingen & globaliseringens negative konsekvenser Idealister der vil hjælpe andre mennesker og gøre noget for at løse problemerne Studere naturvidenskab for at forbedre miljøet Mellemlange uddannelser indenfor social- og sundhedsområdet Piger ”Jeg vil være med til at løse nogle af de store problemer, som verden står overfor. Det er vigtigere for mig end at fremme min egen karriere” Gruppe B : Erobrerne Udnytte globaliseringens muligheder. Ud i verden og producere, handle, udvikle og rådgive Ingeniører og samfundsvidenskab Drenge ”Jeg vil ikke være bundet af noget bestemt land. Man må være så fri så man den ene dag kan arbejde i New York og den næste i Tokyo”

9 ”Behersker man ikke ….”

10 Tanja Jessing Internationale dimensioner i lov og virkelighed
International undervisning, global undervisning, fredsundervisning, u-landsundervisning, interkulturel undervisning …. 1960 Den blå betænkning – mellemfolkelig forståelse 1975 Folkeskoleloven – politisk dannelse og medborgerskab UNESCO’s Rekommendation af international undervisning 1974 – international forståelse, samarbejde og fred 70’erne : Børn i u-lande, kløften mellem rig og fattig, handel og multinationale selskaber 80’erne : fred og nedrustning, indvandrere og flygtninge, verdens skæve ressourcefordeling 1987 Brundtlandrapporten - det globale miljø 1990 Konventionen om barnets rettigheder & året for vedtagelsen af FN’s menneskerettighedserklæring – rettighedsundervisning Folkeskoleloven 1993 – ”bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen” (formålsparagraf) ”Menneskets samspil med naturen som et oplagt eksempel på den ansvarlighed lokalt såvel som globalt, der kræves af fremtidens verdensborger” (bemærkninger til formålsparagraf) 1994 UNESCO Handleplan som supplement til rekommandationen fra 1994. Sammenhæng mellem temaerne fred, demokrati, menneskerettigheder, udvikling og miljø. Forståelse for den gensidige afhængighed 1998 – UVM Den internationale dimension i folkeskolens fag og emner

11 Verdensborgere Tove Heidemann:
International forståelse for eleverne betyder både at kunne sætte sig i andres sted og evnen til at kunne løse opgaver sammen med folk, der kommer fra en anden kulturbaggrund. Verdensborgeren skal ha’ en forståelse for andre og et handleberedskab, som både rummer erobrerstrategiens dynamik og frelserstrategiens ansvarlighed. Tanja Jessing: Den globale forståelse er en livsanskuelse, hvor man forstår sig selv som verdensborger, som en del af naturen, som led i en historisk proces, forstår forbundetheden og den gensidige afhængighed i verden, samt at man kritisk reflekterer over det man oplever og deltager i.

12 Verdensborgere

13 EVAM – globale dimensioner
Begrebet den globale dimension forstås som en samlet betegnelse for globale og internationale aspekter i undervisningen. Brugen af global dimension understreger inddragelse af vestlige såvel som ikke-vestlige forhold. Global undervisning forstår vi som en undervisning, der sætter elevernes egne værdier og holdninger i spil i forhold til andre kulturer, og som tager udgangspunkt i forskellige temaer og sætter dem i en global sammenhæng. Temaerne kan være børne- og menneskerettigheder, udviklingsforhold, bæredygtig udvikling, kulturmøder, handel og forbrug. Global handlekompetence forstår vi som udvikling af viden om andre kulturer og faglig indsigt i de temaer, man sætter fokus på og samarbejder om. Lyst og interesse til at gå i dialog med andre kulturer. Evnen til at tage den andens perspektiv. Mod og vilje til at handle som deltager i de fællesskaber, man indgår i.

14 Visioner om en global skole Skolen hvor man underviser lokalt og tænker globalt
Fysiske rammer: Skolens grønne område Skilte på mange sprog Afdelinger navngivet efter verdensdele Skolebiblioteket/ skolens udviklingscenter med Verdenshjørne/Verdensrum

15 Visioner om en global skole Skolen hvor man underviser lokalt og tænker globalt
Organisering: Internationalt udvalg Netværk Læseplan Budget med midler til lejrskoler, lærernes efteruddannelse, featurearrangementer, materialer mm Studiekredse

16 Visioner om en global skole Skolen hvor man underviser lokalt og tænker globalt
Undervisningen: Læseplanen - interkulturelle kompetencer Venskabsklasser – i DK og den store verden Lejrskoler Udvekslingsbesøg med indlagt udlandspraktik Den daglige uv & årlig featureuge

17 Tarno fra Tanzania

18

19 Globale kasser på CFU Nepal Indien Laos Indonesien Niger Burkina Faso
Tanzania Bolivia Beduin-kasse

20 Globale kasser - andre www.svalerne.dk Ghana Venskabsgrupperne
U-landsforeningen Svalerne - kasse fra Bangladesh Ghana Venskabsgrupperne - kasse fra Ghana

21 Unesco Materialesamlingerne http://www. moesmus. dk/page. asp
26 samlinger fra 19 lande/områder De Etnografiske Unesco Materialesamlinger er et undervisningstilbud, der retter sig mod folkeskolerne og andre undervisningsinstitutioner i Danmark. Intentionen med Unesco Materialesamlingerne er at formidle viden om og forståelse af andre kulturer gennem direkte arbejde med og behandling af etnografiske genstande. Som hovedsigte er samlingernes formål at bibringe en grundig forståelse for det pågældende samfund, dets håndværksmæssige traditioner, kulturelle værdier og sociale organisationer

22 Et billede siger mere end 1000 ord
Billedsamlinger CFU Billedsamlinger kan også bestilles f.ex: Billedgallerier på web-sider f.ex : Globale billedbøger Aviser, magasier, World Press..

23 Levende billeder – Globale film
CFU – løbende optagelser fra DR1 og TV2 DR Skole : Fjerne naboer :http://www.fjernenaboer.dk/index.php?PID=2 Det danske filminstitut Skolekatalog : Temaer : Temapakker : Søgning på tværs :

24 Aligermaas eventyr Aligermaa på otte år sidder på en hest, som er hun født på den. Hun bor sammen med far og mor, store- og lillebror i Mongoliet. På de store stepper, hvor vinden suser, og hvor himlen er et uendeligt, farverigt panorama, lever familien i overensstemmelse med den barske og storslåede natur. Men én drøm har Aligermaa til fælles med mange andre jævnaldrende piger i verden. Drømmen om en hest. I Aligermaas verden betyder heste meget, og derfor ser alle frem til det store, årlige hestevæddeløb, hvor alle børnene deltager

25 DANIDAs verdensbilledlegat
Om Danidas Verdensbilledlegat Legatet uddeltes for første gang i Det gives til 10 hold à to studerende. De ti hold får hver et legat på kroner, der skal dække alle rejse- og produktionsomkostninger - altså også lokal transport, tolk etc.   Budskabet Minifilmen skal have en original vinkel, der giver ny viden og en anderledes opfattelse af den tredje verden - langt væk fra de stereotyper vi alt for ofte konfronteres med. Filmen skal kunne appellere til et bredt publikum.

26 Globale gæstelærere Et kulturmøde, som kan Inspirere Berige Provokere
Give viden Give oplevelser Ændre holdninger Åbne øjne & ører

27 Oplysningscenter om den 3. verden – www.o3v.dk
Gæstelærere : Tæller i øjeblikket 90 indvandrere og flygtninge, der er aktive og interesserede i at fortælle om deres land og kultur. Underviserne kommer fra Asien, Afrika eller Latinamerika, og de har alle fået individuel vejledning i at undervise i den danske folkeskole. Fortællerfugle: En fortællerfugl tager udgangspunkt i den gode historie, og er godt orienteret om det emne og den kultur, som fortællingen stammer fra. For såvel børn som voksne kan mødet med fortællerfuglen og andre kulturers fortællinger bygge bro til nye måder at løse velkendte problemer på.

28 Globale gæstelærere - også
En internetportal som beskæftiger sig med udviklingsrelaterede emner: u-lande, menneskerettigheder, bæredygtig udvikling, kultursamarbejde og andre globale spørgsmål. Fra Huskunstnerordningen, f. eks Sylvester Abdoglo, Togo Charlotte Blay

29 Børnenes u-landskalender
I 1962 begyndte Danmarks Radios Børne- og Ungdomsafdeling at producere "Børnenes Julekalender". TV. Fra 1977 ændredes navnet til Børnenes U-landskalender. Børnenes U-landskalender er et samarbejde mellem Danmarks Radio, danske børn, Danida og ulandsorganisationer/ NGOér med det formål at skaffe penge til projekter for børn i fattige lande – og lære børn i DK om de samme børn Fra 1992 er der hvert år udgivet et undervisningsmateriale i tilknytning til støtteprojektet

30 Børnenes u-landskalender
Elevbog Lærervejledning m. kopisider DR TV-film Kassettebånd med musik Kassettebånd/CD med elevbogens tekst indtalt Diasserie Sansekasser Websider Organisationernes egne materialer

31 Børnenes u-landskalender, Afrika
1994: Ghana Rumpedans og kalabasser 1997: Malawi En lille bitte butik 2000: Mozambique Laura I Solsikkehuset 2003: Niger Månebåden 2006: Etiopien Geden med det røde øje

32 Børnenes u-landskalender, Asien
1992: Nepal Børn i Nepal 1995: Vietnam Bøfler og bambusskud 1998: Filippinerne Al tid I verden 2001: Laos To venner og en lillebror 2004: Bangladesh Mayna I flodernes land 2005: Burma/Thailand Drømmen om Burma 

33 Børnenes u-landskalender, Latinamerika
1993: Guatemala Catarinos farlige nat 1996: Mellemamerika Drøm og virkelighed 1999: Nicaragua Gadebørn og gavtyve 2002: Bolivia Luis og sølvmønten 2007: Guatemala Forbrydelse og fodbold

34 Geden med det røde øje, 2006 Geden med det røde øje.
Bedstemor er blevet blind, og det synes både Rahel og Alem og lillebror Bobo er rigtig irriterende. De går på jagt efter en løsning. Men der er ingen, som kan hjælpe. Først da de møder en klog mand, får de et godt råd "I skal finde en ged med et rødt øje - den har mælk, som kan hjælpe bedstemor.” AC Børnehjælp –”Glade børn i grønne oaser”:

35 Drømmen om Burma, 2005 Drømmen om Burma.
Sai Ku er født i Shan-staten i Burma. Det kommer han i hvert fald til at sige nogle gange, selv om han i virkeligheden lå inde i sin mors mave, da hun og hans far flygtede til Thailand. Den danske Burma Komité Skoler til shan-folket :

36 Mayna i flodernes land, 2004 Mayna i flodernes land.
Om Mayna, der mister sit arbejde på tøjfabrikken, og må finde en løsning selv. Red Barnet Om børnearbejdere i Bangla Desh :

37 Månebåden, 2003 Månebåden er historien om den ti-årige Sulei, der bor i en lille landsby i Niger. Vi følger hans liv i landsbyen, hvor de har et stort problem i landsbyen: Regnen, der ikke vil komme. En nat har Sulei en mærkelig drøm. Da han står op næste morgen, ved han, hvad han skal gøre for at få regnen til at komme ... Care Danmark Projekt Ørkenbørn :

38 Luis og sølvmønten, 2002 Luis er skopudser. Luis og sølvmønten
En dag sker der noget mystisk. Luis finder en værdifuld sølvmønt. Luis’ bedstemor er syg. Måske kan han hjælpe hende ... Men der er jo også den flotte cykel.

39 U-landshjælp – på skoleplan?!
Fadderskaber : Børnefonden : SOS Børnebyer : Og mange, mange andre Generel hjælp til børn : UNICEF : Og mange, mange andre organisationer Projekter : Ibis - Hele verden i skole : Lokalt: Giv et lærerkursus :

40 ”Gi´ en hånd til …….” Billig PC skal demokratisere verden
Forskere afprøver den nye OLPC til børn i 3. verdenslande. Den har netop fået den prestigefyldte design-pris INDEX One Laptop Per Child er sloganet for OLPC-projektet, der nu er resulteret i en lille plastgrøn 100 dollars bærbar computer. Tanken i OLPC-projektet er, at udstyre fattige børn i skolerne i den 3. verden med en billig personlig computer. Idet OLPCen giver en direkte adgang til helt nødvendige informationer og arbejdsgange, kan den ideelt set påvirke den sociale ulighed i 3. verdenslande. OLPCen har alle basale IT funktioner, netadgang, skrive- og regneprogram, og muliggør endda egen musikproduktion, pod casts og lignende.

41 Fodbold og forbrydelse, 2007
Lucas på 10 år er mayabarn, dvs. efterkommer af den ældgamle mayakultur. Han spiller fodbold, jagter en forbryder og drager alene ind til storbyen for at lede efter sin bortrejste far.


Download ppt "Globale dimensioner i international undervisning"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google