Læsning på nettet Lisbet Kühn Jeppe Bundsgaard

Præsentationer af emnet: "Læsning på nettet Lisbet Kühn Jeppe Bundsgaard"— Præsentationens transcript:

1 Læsning på nettet Lisbet Kühn Jeppe Bundsgaard
Læremiddelkonsulent, lærer, master i ikt og læring. Jeppe Bundsgaard Lektor i kommunikative kompetencer, DPU

2 Etterne søger vha. Google Toerne observerer og noterer
Prisen for forskning der ikke er værdig går i år til beviset for: Coca-Cola kan anvendes som prævention Er det rigtigt? Etterne søger vha. Google Toerne observerer og noterer

3 Iagttagelser Hvilke søgeord? Hvor længe læste søgeren resultatsiden?
Hvilke links klikkede søgeren på? Hvor mange sider var søgeren inde på? Hvor meget læste hun? Lykkedes det? Hvorfor (ikke)?

4 Google Søgning er læsning

5 Google Google det er vist noget webhalløj, som de der www har lavet. Altså dem der ovre i England Man kan godt skrive flere ord i Google, men problemet er, at så får man mere at vælge imellem, flere resultater, mere forvirrende, faktisk.

6 Søgning i Google Udvikling af søgeord

7 Søgeord

8 Søgning i Google Læsning af den potentielle tekst Udvikling af søgeord

9 Den potentielle tekst I hvilken tekst vil det jeg søger, stå?
Hvilke andre ord vil optræde i den tekst? Forestil dig teksten og vælg nogle nøgleord

10 ikke emneord! Hvad er forskellen?
Søgeord er nøgleord ikke emneord! Hvad er forskellen?

11 Nøgleord Emneord Er karakteristiske ord i teksten
Særegne og betydningsfulde for netop denne tekst Fx: brændehugger, brødkrummer, heks, pandekagehus, Hans, Grethe.. Kategoriserer teksten Sætter i register Inddeler efter emne/genre/slags Fx: De gule sider: vvs, læger, speciallæger – madvarer, rejsemål, eventyr, navne

12 Søgeoperatorer i Google
-ord Finder sider hvor ordet ikke optræder. stave-ord Finder sider med stave ord, stave-ord og staveord. ”flere ord” Find kun sider hvor ordene står netop i den rækkefølge ”emuer bliver * år” * repræsenterer hvilket som helst ord, så Google finder: Emuen bliver 7 år og ”emuen bliver født år 2008” 1450…1470 Finder sider hvor et tal i intervallet til 1470 findes site:url Finder alle sider på hjemmesiden med adressen url +/AND … behøves ikke i Google, for det er underforstået 12 12

13 Læs en potentiel tekst Kjeld Kjertmann er dansk læseforsker som repræsenterer et ganske anderledes syn på læsning end den traditionelle elementmetode. Hvad kalder Kjeld Kjertmann den måde at lære at læse på som han plæderer for?

14 Fragmentlæsning

15 Søgeord Antal hits

16 Til – og fravalg Hvilke links skal jeg læse?
Skal jeg starte fra en ende af? Nøøj, det her ser spændende ud!

17 Søgning i Google Læsning af den potentielle tekst Udvikling af søgeord
Fragmentoverblikslæsning Fragmentlæsning

18 Søgeord Tekstfragmenter

19 Yderligere kvalificering af valg:
Titel URL – adressen Cached

20 URL – ”adresse” Tekstfragmenter Titel Cached

21 Cached Dette er G o o g l e's kopi af gemt den 24. jul :38:12 GMT G o o g l es cache er det øjebliksbillede, vi tog af siden, da vi gennemsøgte nettet. Denne side kan være ændret siden sidst. Klik her for at se den aktuelle side uden fremhævning.

22 Yderligere kvalificering af valg:
Titel URL – adressen Cached Evt.: Præcisering af søgningen vha. andre/flere/færre søgeord Præcisering vha. attributter (…) – læs mere:

23

24 Opgave Læs fragmenterne på det uddelte ark og skriv
Hvad handler siden om? Hvilken genre er det? Hvem har skrevet den?

25 Overblikslæsning Når man klikker på et link, er det første man gør at danne sig et overblik: Hvad er det for en type side (genre, producent, sværhedsgrad) Kan jeg bruge den i mit projekt? Hvor er oplysningerne?

26 Opgave Søg med grønlandske sæler på www.google.dk
Vælg max 5 links som undersøges vha.: Overblikslæsning Punktlæsning Havde I læst rigtigt i fragmentlæsningen? Overraskelser?

27

28 Hvad er internettet? Find fem metaforer

29 Børns metaforer Klog mand Leksikon Bibliotek
Ligesom en skolebibliotekar Hjemmesider er lavet af maskiner Nogle af dem kan være hjemmelavede

30 Viden om internettet Gør det selv
Begrebsdannelse – overbegreber, organisering, kategorisering Mindmapstrukturer Hvordan foregår søgning egentlig? Historie: netværk og fælles vidensbank

31 Gør det selv – funktionel, induktiv uv.
Fra additiv (og så..) til hierarkisk opbygning (menustruktur)

32 Nogle didaktiske begreber
Induktiv Deduktiv Formel Erfaringsbaseret. Programmet godkender disse svar, hvad er reglen? Traditionel tabel-/grammatik /stavetræning. Her er reglen, øv den. Funktionel Problembaserede projekter. Hvordan får vi en hockeybane? Interaktive assistenter. Vi vil interviewe borgmesteren. Hvordan gør vi?

33

34 Hvad er et link? Boggnasker.dk

35

36 Hvordan virker Google? Googles søgerobotter vandrer fra link til link
Kopierer de sider, de møder Lægger kopierne i Googles hukommelse Vi skriver søgeord (tegn) i søgefeltet Google gennemsøger sin egen hukommelse efter sider der indeholder netop disse tegn = hits

37 Internettet ned på gulvet
Kopier af tekster illustrerer hjemmesider Robotter indsamler tekster Søgning Udvælgelse af søgeord = nøgleord Præcisering af søgning Læsning af tekster

38 Et par hurtige Hvad hedder pengene i Second Life? Hvad er en simmer?
Hvad hedder mine (Lisbets) børn?

39 Læsning

40 Hvornår kan man egentlig læse?

41 Børn på 2 – 3 år kan læse:

42 De kan bruge computeren:
Men de skal selvfølgelig lære meget mere:

43 Forskellige tekster kræver forskellige læsemåder
Læsning af lineære tekster Læsning af opslagsværker o.l. Læsning på nettet

44 Læsning af lineære tekster
fx skønlitterære tekster, aviser, blade omfatter som minimum følgende: oplevelseslæsning skimning nærlæsning kritisk læsning

45 Læsning af opslagsværker o.l.
fx leksika, ordbøger, tabeller, fartplaner, prisoversigter m.m. omfatter derudover læsning af indholdsfortegnelse læsning af stikordsregister overblikslæsning punktlæsning fokuslæsning

46 Læsning på nettet surfing surfesøgning udvalgslæsning
fx hjemmesider og andre skærmtekster omfatter derudover blandt andet surfing surfesøgning udvalgslæsning Dertil kommer de former for læsning som anvendes ved fuldtekstsøgning som i fx Google

47 Surfing Impulsivt Uorganiseret Uden bestemt mål

48 Jeg vil klædes ud, når vi skal ind på Fyrtøjet!
Surfesøgning Jeg vil klædes ud, når vi skal ind på Fyrtøjet! Toerne surfesøger Etterne observerer og noterer

49

50

51

52 Surfesøgning Er det her? Eller her måske?
Undersøgelse: overblikslæsning, skimning af illustrationer, tekst, komposition Vurdering: relevans, sværhedsgrad, troværdighed Surfesøgning

53

54 1 2

55 Menustruktur Fra konkret til abstrakt:
Hvilken overskrift/overbegreb kan det høre under? Fra abstrakt til konkret : Hvad er der bag denne overskrift/link?

56 Hjemmesiders opbygning
Osv. Osv. Osv. Skrive- værksted Biograf Tider og priser Info Presse Aktiviteter/ oplevelser Nyheder Bibliotek Eventyrjagten Fyr- tøjet …udklædt … Mindmap: drama fortælling fødsels dage atelier musik andet

57

58 Udvalgslæsning Hvad skal jeg læse? Og især: Hvad skal jeg IKKE læse?
Hvilke links skal jeg følge? Hvilke links skal ikke jeg følge?

59

60 Skærmlæsning

61 Hvad ser du først? Næst? Og hvad skal du anstrenge dig for at lægge mærke til? Parat?

62

63

64 Centrallæsning Midten af skærmen undersøges
Billeder og bevægelse fanger blikket Distraktion

65

66 Periferilæsning Afsøge sidens periferi Læse menu
Overveje og vurdere links o.s.v…

67 MEN!

68 Afkodning - indholdsforståelse
Elever surfer formålsløst Elever overser svar Elever læser uden forståelse

69 Læsetilgange Elementmetode Helordslæsning (ordbilledmetode)
Helhedslæsning (læsning er vekselvirkning mellem helhed og element) Indkulturering (tilegnelse af en del af kulturen – ex spontane læsere) Fokus på læseforståelse

70 Hvad gør vi?

71 Fra læsning til læring Hvordan sikrer man, at eleverne tilegner sig det, de læser? Klippe-klistreproblematik

72 Hvad gør vi? Hvad er elevens projekt? Tydeligt formål med læsningen
”At gå meta”: Bevidsthed om brug af forskellige læsemåder Fokus på indhold i tekster – har jeg forstået det? Valg af læsetilgang Viden om hvad internettet er

73 Opgave Find en udsendelse fra serien: Spise med Prise

74 Kritisk læsning ”Det står på nettet!” Undersøgelse af afsender –
klik tilbage søg på afsenderen Undersøgelse af teksten værdiladede ord referencer Viden om internettet

75 Dansk kultur? Skal vi finde nogle gode gamle danske sange? Eller oplysninger om danske skikke? Eller skal vi finde nogle tekster om islam og tørklæder? 75

76 Her er et par gode bud…? 76

77 Undersøg de to sider www.danskkultur.dk - se fx under Nyheder
- se fx under Hvem er vi?

78 En metode til sproglig analyse … og billedanalyse
Deixis Metafor Modalitet 78

79 Kommunikationskritisk kompetence
at kunne se bag om tekster og sammenhænge og vurdere deres betydning for konteksten at kunne undersøge og begrunde hvorfor noget ser ud som det gør at kunne kritisere konstruktivt at kunne modtage kritik fra andre mennesker

80 8 centrale forståelser og indsigter
Tekster i medierne er ikke objektive gengivelser (heller ikke billeder/film), men konstruktioner. Tekster i medierne konstruerer virkeligheden. Konsumenterne forhandler mening – de medskaber den. Tekster i medierne medbestemmes af de politico- økonomiske produktionsforhold. Tekster i medierne er ideologiske og værdibårne. Medierne har sociale og politiske implikationer. Form og indhold er tæt forbundne. Hver platform har en unik æstetisk form.

81 Kommunikationskritisk kompetence er
at analysere indhold (metafor, modalitet, deixis), udtryksmodalitet, platform og institution at kunne analysere argumenter at kunne spørge til kommunikationssituationens objekter og deltagere at kunne undersøge hvilke modsætninger der er på spil i en kommunikationssituation at spørge til initiators, producents, afsenders og distributørs interesser, mål og forudsætninger, samt at kunne sætte sig i den andens sted (empatisk kompetence) og at kunne vurdere konsekvenserne af en kommunikationssituation for deltagerne og andre (etisk kompetence).

82 Kommunikationskritisk kompetence er en indstilling til verden
Mistænksomhed Selvstændighed Demokratisk sindelag

83 Opgave Undersøg

84 Opgave Planlæg en måde at arbejde med Islaminfo.dk eller danskkultur.dk kommunikationskritisk på

85 De små - kæledyr Privat-producerede sider Reklamer for produkter i forbindelse med pleje og udstyr til dyr Samtale om hvem der skriver og hvad de vil med det.

86 Mellemgruppen Man kunne fx arbejde med usa, 11. sept. Og med udgangspunkt i de mange kulturer på skolen Hanna Montana – tekster fra mange forskellige producenter. Reklamer, personlige hjemmeside. Genrebevidsthed – bevidsthed om producentens forudsætninger, interesser og mål.

87 Overbygningen: Dansk kultur
Tekståbner - Jeg kan li’ Jeg kan ikke li’ Noget jeg undrer mig over Jeg har lagt mærke til/Det minder mig om En opsamling fra alle elever – se et spor/tema Opsamlingen kan består i: Cooperative læring: Bordet rundt

88 Kommunikationsmodel Afsender – holdninger i budskabet – modtager S3 Hjemmesider med danskhed som tema

89 Ansigtsløs kommunikation

90 Et eksempel Jonas er ung i feltet
Erik er kendt – men ikke altid anerkendt Jonas og Erik skal arbejde sammen om en opgave Jonas vil gerne sætte sig ind i feltet for at kunne tage selvstændigt stilling. Jonas skriver til Erik med nogle spørgsmål, herunder om hvad Erik mener om Sonja der er en anden kendt person inden for feltet. 90

91 Et svar Jeg er ikke sikker på jeg forstår din interesse i Sonjas arbejde. Sonja foregiver at mediere og kombinere forskellige synspunkter, men hun gør faktisk ikke andet end at svømme med strømmen. Og når strømmen oversvømmer et område, så svømmer hun altid ved siden af de rette mennesker. Det er selvfølgelig den letteste måde at svømme på. Men jeg svømmer ikke med hende. Jeg ser frem til at høre hvad du synes om de artikler jeg har sendt dig. Jeg håber ikke vi er ved at drive fra hinanden. Erik 91

92 Hvad står der? Erik har travlt og vil svare med det samme for at få overstået opgaven. Erik er vred over at Jonas tager egne initiativer Erik er bange for at blive forrådt. Erik ønsker at stoppe samarbejdet (han ønsker at de glider fra hinanden). Erik ønsker at teste om Jonas ønsker at glide væk. Jonas kan også læse Eriks svømme med strømmen- metafor som en antydning af at det er det Erik mener at han, Jonas, gør. Jonas kan læse denne og andre s fra Erik igen og igen for at finde ud af hvad Erik virkelig mener. 92

93 Samme modalitet, anden teknologi
Antallet af naturlige tænkepauser er minimeret Men producenten kan stadig ikke se hvordan konsumenten reagerer, se på den andens gestik, mimik osv. om den anden har forstået, svare hvis han bliver misforstået, Konsumenten kan stadig Nærlæse teksten Læse teksten igen Vende tilbage senere og nyfortolke den OG: Skriftkommunikationen er i stadig højere grad også social 93

94 Kommunikative kompetencer 1 Etiske kompetencer
Facing Faceless Faces Interpersonelle og konfliktløsende aspekter af kommunikative kompetencer og de ansigtsløse aspekter af etiske kompetencer. Deltagerne skal kunne: forestille sig den andens oplevelse af en given handling, før man handler, vurdere om den valgte kommunikationsteknologi er den rette til dette formål, og overveje hvilken rolle den givne handling vil spille i ens egen og den andens selvfortælling Producenten skal have modtageropmærksomhed Konsumenten skal have forståelse for producentens kontekst 94

95 Et indlæg Et indlæg i et webparlament:
I skriver det som om at de mennesker der afliver kattene og hundene, nyder at pine dem inden de dør! Men ikke alle steder er det så slemt som det i skriver - I overreagerer!

96 Svaret Nej vi overreagere overhovedet ikke.. Når det har været på fjernsyn er det nok rigtigt! Igår så vi også en film på nettet om dyremishandling sammen med den anden gruppe (den der er imod). Og de syntes også det var totalt synd... I kan finde det et sted på Og foresten er jeres ikke meget bedre, for i skriver at mink og ræve ikke kan overleve i naturen... Det kan de sagtens... Der er da mange ræve i naturen som ikke er døde... Så kom igen!!! Og i skriver også at de mennesker som er imod peldyravl ikke har tænkt på at de vil blive skudt i naturen... Men i har nok ikke tænkt på at dem der avler dem dræber dem på en mere smertefuld måde... Så endu en gang kom igen!!!

97 Opgave Hvad er udfordringerne i de to gruppers udsagn?
Hvordan kan man diskutere dette med eleverne?

98 Demokratisk kompetence

99

100

101 Ideer til fri afbenyttelse

102 Praktiske eksempler til fri afbenyttelse
Mest for de små Praktiske eksempler til fri afbenyttelse

103 Skrive - læse - skrive Hvert bogstav har fire kvaliteter: et navn,
et tegn, en lyd og en placering på tastaturet

104 Tilegnelse vha. flere sanser – sansemotorik
Hensigtsmæssig tastaturskrift fra starten Let at skrive genkendeligt (modsat håndskrift)- succes Fascination af teknik og elektronik – motiverende faktor Differentiering

105 Tastaturskrift læg nøgleord fra læseteksterne ind i tastaturtræningsprogrammet (fx Tifinger) træn fingersætning, bogstavgenkendelse, ordgenkendelse og stavning

106 Tastaturskrift 2 Funktionel integration af tastaturskrift
Helhedslæsning Udgangspunkt i hele teksten og dens kommunikation Derefter arbejde med detaljer, såsom Tegn, lyd, navn, finger, lydsyntese, ordbilled (helordslæsning) Eleverne møder: Korrekt formede bogstaver Korrekt stavede ord Jytte Jordal

107 Legeskrive Læg illustrationer fotos af børnene selv, fra nettet,
illustrationer fra billedbøger i dokument eller powerpoint og lad børnene skrive tekster/ord/bogstavrækker til

108 Arne Trageton (2004): At skrive sig til læsning, Gyldendal. Side 44

109 Arne Trageton (2004): At skrive sig til læsning, Gyldendal. Side hhv
Arne Trageton (2004): At skrive sig til læsning, Gyldendal. Side hhv. 85 og 102

110 Skriften som kommunikation
Præsentation for andre (ppt-show med animerede overgange fx) Udgangspunkt i noget kendt og vedkommende Differentiering

111 Troldeemne Fagene byder ind
Inspiration fra storyline: haler, identitet, m.m. Bygge huler, digte troldedanse og – musik Læse, kigge billeder, lytte Lave troldehistorier som hørespil på båndoptager eller computer Skrive bogstavrækker/fortællinger på computer med eller uden billeder Lave dukkefilm med stangtroldedukker og webcam

112 dvs.: Tilegne sig ny viden og færdigheder i funktionelle sammenhænge
Formelt kursus i brug af overskrifts- og brødteksttypografi før emnestart Selvstændige mål for it It støtter tilegnelsen på danskfaglige områder: skrive – fortælle/tastaturskrift, tale, andre udtryksformer

113 klasse Grønland Læse i bøger, se udstillinger, video, fotos, være aktiv Eleverne undersøger forskellige links om forskellige emner: dyr, kajak, mad, vejret, isforekomster… på og omkring Grønland og vælger en side ud, som de nærlæser de producerer en tekst med billeder om det valgte emne teksten lægges på fælles side, som bliver klassens leksikon over Grønland

114 dvs.: Finde informationer Introduktion til internettet Link
Forskellige teksttyper – tilpassede og autentiske Oversigtslæse og vurdere tekster Faglig læsning Oversigtslæsning Nærlæsning Skriftlig formulering af fagtekst Indsætning af billede i tekst

115 4. - 6. klasse Klassens avis Artikler om klassens/skolens liv
Artikler om klassens/skolens liv To elever skriver oplæg Fælles respons – evt. har læreren et fagligt fokuspunkt Redigering af tekst Publicering på klassens hjemmeside

116

117 dvs.: Autentisk kommunikationssituation Fælles ansvar – fælles respons
Funktionel ramme om arbejdet med sprog og kommunikation Arbejde med genretegn Funktionel ramme om arbejdet med grammatik og staveregler

118 3. – 4. klasse Powerpointbog Hvad skal bogen handle om?
Tag digitalfotos af scenerne, som bygges op i Lego, pap, Barbie eller…? Læg billederne på højresider i ppt Skriv tekst på venstre side Indlæs teksten og lav overgange Spil ”bogen” for klassen og forældrene

119 Andre ideer Cykelemne – formatering - indsæt billede – efterlysning
Mig selv – portræt (billedbehandlingsprogram) i powerpoint med link ud fra klassebilleder/vinduer i skolen, eller ..? Stamtavler – bedsteforældre inddrages i ovenstående Som ovenfor, men med fiktive personer – links fra hus eller lignende i ppt eller på hjemmeside Simpel flyttefilm med powerpoint Lyrik og grafik: bolden hopper op ned op ned den er rød og blå

120 Hvordan styrker it læringen?
Differentiering hvad skal hvem arbejde med? hvordan? i hvilken rækkefølge? i hvilket tempo? alene, i gruppe eller fælles? med hvilke faglige og sociale mål? hvordan evalueres?

121 It skaber muligheder som redskab i fagene til færdighedstræning
som hjælpemiddel som lærerens assistent som kommunikation - ved og via muliggør differentiering med mere

122 Læreren tænker på Plan for hver elev Stram struktur Faste deadlines
Klare opgaver Tillid OG kontrol Samarbejde mellem lærere og mellem elever PLANLÆGNING Læring i eget tempo På eget niveau I socialt fællesskab Evaluering Værdi nu, i fremtiden og eksemplarisk Hold af dine elever og nyd dit job!

123 Litteratur Bundsgaard, Jeppe & Kühn, Lisbet (2007): Danskfagets it–didaktik. Gyldendal Bundsgaard, Jeppe & Kühn, Lisbet (2005): Dynamitbogen. Mikrov.dk Bundsgaard, Jeppe & Kühn, Lisbet (2005): Webparlamentet. Mikrov.dk Bundsgaard, Jeppe m.fl. (2009): Kompeencer i dansk. Gyldendal. Cook, Deidre & Finlayson, Helen (2003): IKT i klasserommet, interaktive barn, kommunikativ læring. Gyldendal Akademisk Hetmar, Vibeke (2000): Elevens projekt – lærerens udfordringer. Dansklærerforeningen Kjertmann, Kjeld (2002): Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen. Alinea Kjertmann, Kjeld (2005): Skriftsproglig indkulturering – i et historisk, paradigmatisk og sprogpædagogisk perspektiv i Eriksson, M; Ylikiiskilä, A; Berglund, E (2005): Tionde Nordiska Barnspråkssymposiet. Högskolan i Gävle Kühn, Lisbet & Søgaard, Gitte (2005): Elever på nettet. Projekt 2005. Trageton, Arne (2004): At skrive sig til læsning. Gyldendal