Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Nettet i danskundervisningen

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Nettet i danskundervisningen"— Præsentationens transcript:

1 Nettet i danskundervisningen
Undervisning med it i dansk 25. september 2011 Jens Jørgen Hansen,

2 Dagsorden Præsentation Skolen 2.0 – danskfaget 2.0?
Hvordan arbejder I med informationssøgning – og hvornår? Søgning er læsning Web-quest Undervisningsforløb

3 Skolen 1.0 > skolen 2.0 Skolen 1.0 Skolen 2.0 Mål
Traditionsbevaring og kulturel indkulturering Differentierede faglige læringsmål og arenaer for usædvanlige læreprocesser Kilde til viden Læreren og lærebogen – lukket og kontrolleret Informationsverden Læreren, lærebogen, nettets informationshav, eksperter, digitale læremidler, byens og naturens rum – åben Informationsverden Læringsrum Rummet, tiden og indholdets enhed – læring adskilt samfundet Undervisningsrum, virtuelle rum, projektrum, nomadiske rum – læring er global Læremidler Enkeltmedier: lærebog, noteshæfte, tavle Mediemiljøer: Nettet, lærebogen, computer, interaktive tavler, hverdagsteknologier, digitale læremidler, læringsplatforme

4 Dansk 2.0? Kan man tale om danskfaget 2.0 - begrund?
Giv eksempler på, hvordan din undervisning har ændret sig de senere år i forhold til brug af teknologi? Hvad er it god til – nævn tre ting? Hvad forudsætter det af at arbejde med it i undervisningen: af læreren? af lærerteamet (evt.)? af eleven? af skolen?

5 Vilkår for skolen 2.0 Ny børne- og ungdomskultur Teknologisk udvikling
Nye læreplaner og ny faglighed

6 Ny børne- og ungdomskultur
Kært barn..: Online-generationen, netgenerationen, generation netværk, generation y, gamergenerationen, new millennium learners, homo zappiens-generationen, de digitalt indfødte Digitalt indfødte vokset op omgivet af digitale medie identitetsdannelse, venskabsdannelse og sociale relationer formes gennem digitale medier konstant kommunikation og kontaktskabende handlinger multitasking kulturel profilering

7 Medierødderne http://medierod.wordpress.com/
Lad elever lære elever om nettet og få børn til at dele deres gode/dårlige oplevelser med hinanden, deres forældre og lærere Alle lærere på alle skoler skal have kursus i internettets muligheder og computerfærdigheder, og lærerne på skolerne skal bruge nettet mere i undervisningen Et bedre og fornyet skolekom, som man har lyst til at bruge, med f.eks. elevforum og lærerforum. Og mulighed for at aflevere opgaver, skrive noter osv. digitalt (men ikke for meget) Lav flere fag i internetsikkerhed om 1) Brug af IT udstyr og sikring af sin computer og mobil mod misbrug 2) At opføre sig ordentligt på nettet og at kommunikere med hinanden på nettet. Desuden skal alle have et IT og internetsikkerhedsforløb 4 timer om måneden i et halvt år – en gang i indskolingen, en gang på mellemtrinnet, og en gang i udskolingen  Hvis man sætter filter op på skolen, skal man fortælle eleverne hvorfor Computerne skal være lidt mere up to date og hurtigere, så man f.eks. ikke skal bruge så lang tid på at logge sig på netværket Der skal være trådløs internetforbindelse på alle skoler tilgængeligt for alle med hjælp til, hvordan man tilslutter sig nettet Skift alle gamle tavler ud med elektroniske tavler Lav en regel om, at lærerne ikke må blive ”Facebook”- venner med eleverne og omvendt  University College Syd, Titel

8 Nye læreplaner og ny faglighed
Kravene til hvad eleverne skal lære ændrer sig både kvantitativt (man skal kunne mere af det samme), men også kvalitativt (man skal lære nye faglige områder). Traditionel læse - skrive- kompetencer Læse skriftlige tekster Skrive skriftlige tekster

9 Traditionelt undervisningsrum
Lærerformidling Elevpræsentationer Samtale Respons Mediebåret formidling – film, simulationer, multimediepræsentationer Det hybride undervisningsrum Adgang til læringsressourcer Online samarbejde

10 Det virtuelle undervisningsrum – skolen online
- Kommunikere Hente og aflevere opgaver Finde faglige ressourcer Få vejledning og feedback Portfolio for opgaver Rum for samarbejde Vejledninger til øvelser, fremlæggelser, informationssøgning

11 Virtuelt undervisningsrum
Skolen online - adgang til skolen uafhængig af tid og rum Remediering: klasserum – præsentation, dialog, kommentering biblioteket – søge og hente informationer og få vejledning laboratoriet – eksperimentere, teste ideer, bearbejde information forlaget – skabe og publicere tekster værkstedet – produktion af produkter torvet – formel og uformel viden udveksles

12 Nomadiske læringsrum Skolens omgivelser som læringsrum Skolen i lommen
Inddrager kognitive læremidler – mobiltelefon, GPS mv. Nye former for situeret læring, fx ekskursioner, museumsbesøg, projektforløb

13 Inkluderende læringsrum
læsestøtte visualisering ’lydliggørelse’ skrivestøtte Positiv læringsspiral: Deltagelse i undervisningen – tilhørsforhold til klassefællesskabet – inklusion Motivation – selvværd – lærings-kompetence – beherske læringssituationen Tilegnelse af viden og færdigheder – læring

14 Det medierige læringsrum
Den interaktive tavle kan: integrere netressourcer i klasseundervisningen bruge lyd- og videosekvenser til at eksemplificere problemstillinger gør det muligt for lærere at gemme eller printe, hvad der står på tavlen gør det muligt for lærerne at dele og genbruge undervisningsressourcer elever kan præsentere produkter og producere digitale historier University College Syddanmark, 3. april 2017

15 Læringsrum med nye læringsveje
Digitale læseportaler - abc.dk eleven som redaktør, udvælge materiale læser - læse tekst med oplæsnings- og billedstøtte Løser opgaver storyteller – skrive fortællinger Autentisk kommunikator

16 Pædagogiske læringsspil
Velkommen på forsiden - Netbaseret dilemmaspil: Skab den bedste forside simulere arbejdsfunktioner: journalist, fotograf eller redaktør samarbejde i opgaveløsning debattere presseetik og journalistiske virkemidler

17 E-bogen rigdom af udtryksformer – skriftsprog, billeder,
lyd, video, animationer og simulationer høj grad af interaktivitet – vælge egne læse- og Læringsveje kompenserende funktioner – tekster i forskellige sværhedsgrader, læse- og skrivehjælp eksplorativ navigation – invitation til at udforske netstedet ved klik på mere information og bearbejde information integration af arbejdsrum, kommunikationsværktøjer og sociale medier – til produktion, samarbejde, kommunikation og videndeling motiverende æstetik – visuel stil, korte tekster, indbydende grafik aktualitet - kontinuerlig opdatering af indhold

18 Ny teknologi – ny pædagogik Fx skrivepædagogik
Traditionel skrivepædagogik pen og papir – individuel læreproces Procesorienteret skrivepædagogik computerens skriveprogram kooperativ læreproces - arbejdsdeling Kollaborativ skrivepædagogik web 2.0-skriveprogram (google.docs) kollaborativ læreproces (gensidig afhængighed) verden som modtager (wiki)

19 It og medier i danskundervisningen
Hvad siger Fælles Mål 2009? brug af it og medier læring om it og medier læring med it og medier Centralt i overvejelserne for anvendelse af it og medier i undervisningen står fire temaer: Informationssøgning og informationsindsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, videndeling og samarbejde

20 Ressourcer på nettet Naturligvis er der fortsat et særdeles bredt udbud af lærebøger og andre materialer til undervisningsbrug, men mulighederne på internettet er utallige og hele tiden ekspanderende. De digitale medier benytter sig af komplekse interaktionsmuligheder og forskellige navigationsstrukturer. Kompetencer til at analysere de digitale medier i forhold til fx: autencitet og autoritet værdier og ideologier synsvinkler og synspunkter virkemidler aktivitetsmuligheder for modtageren afsenderens rolle og synlighed målgrupper anvendelse i dagligdagen.

21 Nettet i praksis Eleverne kan meget sjældent bare slippes løs og søge.
Man kan opnå en væsentlig højere kvalitet, hvis man afhængigt af opgaven og målet har udvalgt programmer eller hjemmesider, som man ønsker, at eleverne skal benytte. Andre gange må eleverne selv styre denne proces, og i begge sammenhænge må de have relevante redskaber til kritisk at søge, udvælge og sortere. Man må arbejde målrettet med, at eleverne tilegner sig en bevidsthed om den kompleksitet, som medierne er karakteriseret ved – billeder, tekster, lyd, filmklip etc., der konstant veksler og ændrer sig.

22 Informationssøgning og -indsamling
Der må i undervisningen fokuseres på: identifikation af behovet for information værktøjer til informationssøgning strategier til at søge systematisk og hensigtsmæssigt vurdering af informationer kildekritik sortering og valg af information ud fra opgaver og mål korrekt citering og referering af kilder.

23 Nettet og elevens arbejdsproces
Emnearbejde - typisk og traditionel arbejdsproces Eleven læser litteratur på klassen og søger på biblioteket. De flittigste skriver nøgleord og tager noter Andre skriver passagerer af fra bogen Andre kopierer fra bogen (sampling) Hjælpemidler: indholdsfortegnelse, overskrifter og stikordsregistre Produkt: planchen Stoffet er kontrolleret og lødigt – stammer fra lære- og fagbøger fra skolens bibliotek Teksternes kvalitet og anvendelighed i fagbøgerne er sikret: forlagsredaktører, lektører, skolens fagudvalg, læreren – stoffet er på forhånd didaktiseret

24 Nettet og elevens arbejdsproces – emnearbejde nu
Informationskilde: nettet er umuligt at komme udenom Produkt: mange it-baserede formidlingsmuligheder Stoffet: mange kilder – eleven må selv udfolde rollen som faglig redaktør, bibliotekar og lærer – selv didaktisere stoffet Hjælpemidler: søgemaskiner som google. Forudsætter viden: hvad skal søges efter, hvordan og hvorfor Problemet med sampling – at stoffet hovedløst er klippet sammen Udfordring: omforme informationer til viden – en erkendelsesproces

25 Informationer på Internettet er som et isbjerg!
Kun en lille del af den tilgængelige information på nettet er umiddelbart synligt, resten skal man lede efter. For at blive god til at finde informationer, skal man som udgangspunkt forstå Internettet og de værktøjer (fx søgemaskinen), man bruger til at finde information. 4

26 Problemet Elevers bearbejdning og brug af information
bruger mest tid til søgning, mindre til bearbejdning har problemer med at analysere og syntetisere; at finde et eller andet er nemt, men at analysere og bearbejde det er svært har svært ved at relevansvurdere på grund af manglende viden om emnet forholder sig ikke kritisk til informationens kvalitet - men har heller ikke redskaber til at gøre det opgiver ikke kilder

27

28 Muligheden – motivation og flow
Elevens arbejde ved computeren er den optimale undervisningssituation. Tænk der sidder elever dér en time, uden at være ansporet til det. De går bare i gang, de lærer. At det så er ukontrolleret, og meget af arbejdet er ikke skolerelevant. Det man lærer skolemæssigt, det er måske de 5% og de 95% er en hel masse andre ting, men det er med til at give det der flow og løft for elevens kompetencer i mange forskellige retninger. Men det er jo skolebibliotekaren, der skal hjælpe eleven og komme videre i sin egen proces, for vi har ca. 9 ud af de 10 elever, som går hen til computeren i faglig sammenhæng, går tilbage og siger, der er ikke noget på nettet. Jamen, hvorfor har du ikke gjort sådan og sådan – altså det med hierarkiet i begreberne, som eleven skal lære. (Interview PJ)

29 Muligheden - serenpiditivitet
Surfeture rundt i stoffet – informationsopdagelse – discovery. Internettet som et associationsværktøj – drivkraften er nysgerrighed og lyst til eksperimenteren – give plads til uforudsigeligheden – forholde sig til det uventede Det er ikke konstruktivt at være alt for målrettet og fokuseret på kun en ting ad gangen; man skal have opmærksomheden og paratheden til at stoppe op, undersøge, reflektere og vurdere, hvad man møder på sin vej – også selv om det ikke lige var det, man var i gang med. I modsat fald mister man de serenpiditive potentialer, som nettet (og verden) rummer til forskel fra den velstrukturerede lærebog (Søren Langager) Serendipity: uventede informationsopdagelser. Srilankansk eventyr ”The three Princes of Serendip” takket være en kombination af tilfældigheder og årvågenhed gjorde de opdagelser, de ikke havde søgt efter – Klods Hans-strategien.

30 Tre måder at ’internette’ på:
Surfe – klikker tilfældigt fra side til side Surfesøge – søger efter konkrete informationer på en hjemmeside Fuldtekstsøge – bruger søgemaskiner (googler) efter tekster 30

31 Surfing En kropslig bevægelse ind i internettets metaforiske rum – en dør der åbner sig Kompliceret at læse hypertekster – nok en begyndelse, men ingen midte og slutning – og svært at vide hvad der gemmer sig bag døren Links, farver, billeder, ikoner kan opfattes som et rum – og efterhånden lærer vi rummet at kende, fx hvor sidernes overordnede emner findes

32 Udfordring (kompetence)
Danne sig et indtryk ved at læse sidens struktur Skimme ikoner, overskrifter, korte tekster mm Forstå scenografien – hvad gemmer sig bag døren Træffe beslutning – hvor går jeg hen? – hvad vælger jeg fra?

33 Hvad er forskellen på skærmtekster og bogtekster?
Bogens tekster er orienterede oppefra og ned Fra øverst til venstre til nederst til højre Lineær orienteringsstrategi Man kan skimme og nærlæse. Man kan læse lange tekster 33

34 Skærmtekster Skærmens tekster er centralt orienterede
Opfattes som et billede Link repræsenterer et valg, som gør krav på opmærksomhed og vurdering af alternative handlingsforløb – både en forstyrrelse og en mulighed for større forståelse Man skal ofte vælge tekster fra. Multimedie tekst: Kombinerer flere udtrykssystemer: skrift, tale, lyd, billede og flere mediers udtryk og former

35 Skærmtekster 2 Hypertekst: opbygget af elementer, der er linket så læseren kan springe i teksten. multi-linære eller flerstrengede læseveje Interaktiv (Man kan ’gøre noget’ med dem): Giver brugeren mulighed for at reagere på indhold og form og påvirke og forandre det – mulighed for at differentiere: vidensdybde (lette – svære tekster) symbolsystemer (læse – lytte – se) læseveje (alt efter hvordan netstedet er organiseret: lineær struktur, træstruktur eller netværks-struktur)

36 Surfesøgning Målrettet mod at finde specifikke informationer
Blikket vil bevæge sig fra midten ud mod periferien – søge efter menuområder eller menupunkter - periferlæsning 36

37 Orienteringslæsestrategier – den måde vi fokuserer vores blik
Centrallæsning Hvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen Periferilæsing Hvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi Lineær læsning Hvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre 37

38 Indholdslæsestrategier – hvordan arbejder vi med indhold
Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger (leksika - netsøgning) Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig (aviser, blade) Nærlæsning Hvor læseren læser teksten (roman, faglig artikel) Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om (leksika – netsøgning) Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket. 38

39 Kompetence i surfesøgning
Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart hvad man vil eller skal finde aktivere sin kontekstuelle viden (generel viden om emnet, personer eller institutioner, søgeord) Gør sig forestillinger om kategorier dette emne kan indgå under forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave. Danner sig et overblik om de sider man kommer til: layout, design, stil + vurderer kvaliteten af sitet Fokuslæser ved at orientere sig mod menuer og links, gør sig forestillinger om de forskellige menupunkter Skimmelæser og nærlæser Kvalificere elevens forståelse af en menu: lav deres egen hjemmeside om et interessant emne – jf. mindmaps

40 Fuldtekstsøgning Vanskeligt – kræver at man læser bag om teksten – konteksten bag teksten + arbejder med søgeord og begrebshierarkier Typisk søgeproces: Er ikke forberedt Søger med ét eller to ord Vælger et af de første søgeresultater uden at undersøge det nærmere Læser mere eller mindre mekanisk fra en ende af Forholder sig ikke til producentens forudsætninger, interesser og mål Lader sig let aflede Begynder ofte af surfesøge efter oplysninger Opgiver efter forholdsvis kort tid Udryk for en tillidsfuld læsning: den tekst jeg møder er nøje vurderet og udvalgt til mig – er det korrekt?

41 Læsestrategier, fuldtekstsøgning
Læse en potentiel tekst Hvad står der i den tekst jeg skal finde? Nøgleord er vigtige Fragmentlæsning (læsning af søgeresultatet: titel, fragmenter, fremhævelse af nøgleord, størrelse, opdatering) Ser disse tekster ud til at handle om det jeg søger? Overblikslæse fragmenter Hvilken tekst ser mest lovende ud? Overblikslæsning Var det den tekst jeg troede (menupunkter, layout, afsender, modtager, tekstgenre (underholdning, information), opdatering? Fokuslæsning – udvælg dele af teksten, fokuserer på det relevante Står der noget jeg kan bruge? Kritisk læsning Ved de hvad de taler om? Hvad forsøger de at få mig til? Hvad er deres interesse i sagen? Er det til at forstå for mig? 41

42 Relevante websider til skoleopgaver?

43 Søgekursus Idéfasen Researchfasen Analysefasen
problemformulering Researchfasen materialesøgning teknikker til informationssøgning Analysefasen Kildekritik Produktion og Formidlingsfasen valg af fortælleform strukturering af stoffet Fremstilling tilpasset målgruppen

44 Idefase Starter med en såkaldt Pre-Search: Det efterfølges af
Hurtigsøgning med brede søgeord Identificering af hovedkilder Det efterfølges af Grovsortering Indkredsning af emnet

45 Kilder der rammer plet eller tæt på:
Idefase Kilder der rammer plet eller tæt på: Websider der omhandler emnet Webportaler som behandler emnet som tema EMU sider Skoda Tema på /skole osv. Billeder som illustrerer emnet Videoklip som illustrerer emnet Blogs der omhandle emnet

46 Søgeredskaber: Google søgning - avanceret Youtube Google Earth

47 Øvelse – to og to Find en hjemmeside
Udvælg nogle af nedenstående undersøgelseskriterier Lav en analyse

48 Kritisk læsning – vurderingskriterier
er indholdet relevant for mit formål? siger siden noget om afsenderen – interesser (økonomiske, politiske) og mål (dele viden, påvirke, sælge varer mv)? virker indholdet tilgængeligt for mig? fremtræder websiden troværdig?

49 Vurdering af netsteder

50 Relevans er indholdet i teksten relevant for mit formål med søgningen? Er det indhold jeg leder efter tekstens fokus? Tilgængelighed Er det en tekst, jeg kan forstå Hvem henvender siden sig til/hvem er målgruppen

51 Troværdighed Virker websiden troværdig? Hvordan er sproget? Er der fx mange stavefejl? Hvad er websidens formål (formidling af data, propoganda, ideer) Er websiden debatterende? Og forstår jeg, hvad, den diskuterer? Er holdninger og synspunkter begrundede? Passer tekst og billeder sammen (forankring eller komplementering) Virker undermenuerne seriøse indholdsmæssigt?

52 Tegn på afsender Hvem er forfatteren? Hvilke kvalifikationer har forfatteren? Hvem linkes der evt. til? Og hvem linker til siden? Er afsenderen en institution eller privatperson? Hvordan er institutionens eller personens omdømme? Er der mulighed for at kontakte afsenderen/forfatter?

53 Andre relevante spørgsmål, der kan stilles
Findes der links, der giver yderlige information? Er der en kildefortegnelse? Hvor gammelt er materialet? Hvornår blev siden sidst opdateret? Oplyser siden materialets alder?

54 Web-quest – netjagt på nettet
Udforskende aktivitet – information kommer fra nettet Fokus på anvende information snarere end at søge efter den - omskabe og sammenfatte abstrakt information til egentlig konkret og vedkommende viden. Understøtte elevernes tankeprocesser mht. analyse, sammenfatning og vurdering

55 Web-quest Eleverne påtager sig en rolle som tvinger dem til at filtrere Internettets oceaner af information gennem en bestemt figurs 'briller'. Arbejdsopgaven bliver på samme tid vedkommende, konkret og tilpasset elevernes niveau. Ikke en ”skattejagt” på nettet - eleverne skal gøre noget med informationerne.

56 WebQuestens grundelementer
Introduktion – engager eleven i jagten Opgave – sammenhæng med uv-mål + lade-sig-gørligt Evt. indledende skattejagt Proces – klarhed i opgaven, flere perspektiver på emnet, understøtning af elevens tankeprocesser undervejs Internetkilder – udvalgt med omhu – brugen af dem kræver analytiske og sammenfattende færdigheder Arbejdsark Tjekliste til slutprodukt Afslutning

57 Rejsen til Amerika Introduktion
Læs Flugten til Amerika [http://www.kalliope.org/digt.pl?longdid=winterandrea0] af Christian Winther. Du og din familie har hørt om landet, og nu vil I til Amerika.   Opgaven Planlæg rejsen. Hvordan får I fat i billetter? Hvad koster de? Hvordan er rejseruten, og hvor lang tid tager turen? Undersøg også hvordan indkvartering og forplejning er ombord. Læs mere om agenter og forholdene om bord på skibene. [http://www.emu.dk/gsk/emner/udvandrer/agenter.html] Arbejdsform Der samarbejdes i par ved computeren. Arbejdstid I får 3 dobbeltlektioner til arbejdet med at undersøge og fremstille jeres produkt. Derefter fremlægges i klassen. Arbejdsproces Læs forskellige beretninger om mennesker, der udvandrede til Amerika fra 1856 til 1910 [http://www.emu.dk/gsk/emner/udvandrer/flugt_til_amerika.html]. Det Kongelige Bibliotek [http://www.kb.dk/elib/mss/dmg/vand/] har en række billeder. Produkt Mange rejste til Amerika efter at have hørt fra slægtninge, hvordan de havde oplevet turen. Skriv et brev til din bror, hvor du forklarer ham, hvordan han skal forholde sig med hensyn til planlægning af rejsen. Forestil dig at du er en af de agenter, som sælger rejser. Fremstil en ”lokkende” brochure med billeder og tekst. Skriv en erindring. Vælg et billede og skriv en fortælling, som passer til billedet. Husk at angive kilde til billedet (læs om ophavsret [http://www.emu.dk/elever7-10/webetik/ophavsret/index.html] på EMU). Formidling Jeres produkt fremlægges for klassen.

58 Web-quest Hvad kunne være emnet for en web-quest?
Hvilken opgave kan udledes af emnet? Hvilket produkt skal eleverne lave? Find en række ressourcer der støtter: Introduktion til emnet Elevens arbejde med opgaven Elevens arbejde med produktet Elevens arbejde med formidling

59 Planlægning af undervisningsforløb
Vælg et danskfagligt tema, som genstand for et undervisningsforløb, fx: Reklamer – analyse og/eller produktion Kunstbilleder Litteraturhistorie – litteraturlæsning Skriv med liv Andet…

60 Præsenter mål, indhold, materialer og overvej hvordan forløbet kan evalueres
Mål: hvad er målet med forløbet? Tag udgangspunkt i Fælles Mål, men sæt jeres eget mål for forløbet Indhold: Indholdet skal tematisere en it-mæssig dimension, hvor it på en eller anden måde indgår i forløbet. Lav en kort beskrivelse af indholdet. Materialet: hvilke materialer inddrages: lærebøger, tekster, nettet mv. Evaluering: hvordan vil I evaluere forløbet? Undervisningsforløb: skitser et undervisningsløb opdelt på lektioner Læg beskrivelsen i diskussionsforum og forbered et 5 min. oplæg

61 Undervisningsbeskrivelse
Mål Indhold Materiale Evaluering


Download ppt "Nettet i danskundervisningen"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google