Lunger og luftveje (2) 28 januar 2014.

Præsentationer af emnet: "Lunger og luftveje (2) 28 januar 2014."— Præsentationens transcript:

1 Lunger og luftveje (2) 28 januar 2014

2 Lungernes placering Lukket rum: Halsrod til mellemgulv. Rygsøjle, 12 par ribben og brystben. Ribbens-muskler. Holdes adskilt med brystskille-væggen.

3 Hvad er hvad? Opgave til løsning 

4 Lungernes blodforsyning
Der skal både være ernærings blod til lungernes egne celler samt funktionelt blod til udveksling af ilt og kuldioxid.

5 Lungernes næringsblod
Er knyttet til de dele af lungen, som ikke har med vejrtrækning af gøre: Lungehinde, bindevæv, lymfeknuder, bronkier og bronkioler.

6

7 Lungernes funktionelle blod
Opgave: At fordele det afiltede blod ud i lungevævet, således at der skabes kontakt med alveolerne, hvor der kan udveksles ilt og kuldioxid.

8 Vejrtrækning, indre/ydre
Ydre vejrtrækning: Udveksling af ilt og kuldioxid mellem organismen og de ydre omgivelser. Indre vejrtrækning: Forbrug af ilt i cellerne ved forbrænding og afgivelse af kuldioxid som affaldsstof.

9 Ydre vejrtrækning Åndedrætsmuskler: Arbejder rytmisk ved at øge/mindske volumen i brysthulen. Væsentlige muskler: Mellemgulv og ribbensmuskler.

10 Mellemgulv Består af to kupler. Sammentrækning (sænkning) ved inhalation.

11 Sammentrækning af ribbensmusklerne, får ribbenene til at løfte sig.

12 Vejrtrækning Brystkassen udvides og rumfanget øges. Indåndingen er aktiv. Når musklerne slappes af igen, mindskes rumfanget og der åndes ud. Udåndingen er passiv.

13 Respiratoriske hjælpemuskler
Bugmuskler Brystmuskler Ryg- og halsmuskler Indre ribbensmuskler Virker ved at forcere udåndingen samt udvide volumen i brystkassen.

14 Lungehinden Der er lidt væske mellem de to lag. Ca. 10 ml. Undertrykket i mellemrummet er ca. 4 mm Hg. Holder lungerne udspilet samt sørger for at vejrtrækningen er gnidningsfri.

15 Skade på lungehinden Pneumothorax: Lungen klapper sammen og vacuum mellem de to lungehinder forsvinder.

16 Alveolerne Samlet i klaser. Den enkelte alveole er ca. 0,25 mm i diameter. Både alveoler og kapillærer består af en-laget fladt pladeepitel. Tykkelse i alt er 1/1000 mm. Samlet areal: 100 m2

17 Transport og udveksling
ILT Kuldioxid Opløses i blodet (2%) Bindes til hæmoglobin (98%) Opløses i blodet (10%) Bindes til hæmoglobin (30%) Omdannes til bikarbonat (60%) Ketonstoffer dannes ved forbrænding af fedt ved fx faste, høj proteindiæt eller sukkersyge, kan også passere alveolemembranen. Dufter af acetone.

18 Buffer ligningen H+ + HCO3- H2CO3 H2O + CO2
(i blodet, nyrer) (erytrocytten) (Lunger) Essensen i fjernelse af CO2 bunder i tryk det sted, hvor det er. Meget CO2 cellerne, vil bare skubbe gassen ind igen, hvor den kom fra. I stedt opløses den i blodet, hvor den bliver ”inaktiv”. Derefter transport til enten nyrer, hvor den udskilles som den er, eller til lunger, hvor den omdannes til gas igen og kan diffundere over lungemembranen.

19 Lungevolumen og -kapacitet
VT er respiration i hvile, ca.=0,5L. 70% når ned til alveolerne. De sidste 30% bliver i det skadelige rum (? Det døde rum?)

20 Respirationsvolumen Minutvolumen: Ca. 15 vejrtrækninger i minuttet á 0,5 L= 7,5L Alveolær ventilation: 70% af 7,5L = ca. 5 L

21 Dybe indåndinger IRV er ekstra indånding (Inspiratorisk Reserve Volumen) Ca. 3 L, afhænger af alder, køn, krop, fysik…

22 Dybe udåndinger ERV er ekstra udånding (Ekspiratorisk Reserve Volumen) Ca. 1,2 L, afhænger af alder, køn, krop, fysik…

23 Peakflow Maksimal udåndingshastighed Kan give oplysninger om modstand i luftvejene, fx i fbm astma.

24 Restluft i lungerne RV er den luft som altid vil stå i lungerne (Residual Volumen) Ca. 1,2 L, afhænger af alder, køn, krop, fysik…

25 Total lungekapacitet ERV + VT + IRV = vitalkapacitet Vitalkapacitet + reservevolumen = total kapacitet

26 Styring af vejrtrækningen
Egenrytme, åndedrætscenterets celler Strækreceptorer i lungerne Kemoreceptorer Bevægeapparatets proprioceptorer Den emotionelle tilstand Bevidst kontrol

27 6 5 1 3 2 4

28 1. Vejrtrækning i hvile Egenrytme styres af det åndedrætsregulerende center i medulla oblongata. Input til rytmen kommer fra inspiratoriske nerveceller Medulla oblongata

29 Vejrtrækning i hvile

30 2. Vejrtrækning ved hårdt arbejde
Strækreceptorer i lungerne supplerer egenrytmen fra hvile. Skal beskytte lungerne mod for kraftig udspiling. Virker hæmmende på inhaleringen.

31 3. Kemoreceptorer Ændring af blodets sammensætning af frit O2, CO2 og pH som følge af stress eller anden form for overanstrengelse: Hårdt arbejde = højt forbrug af ilt Hårdt arbejde = høj produktion af kuldioxid Meget CO2 skal optages i blodt og giver masser af overskydende H+, der sænker pH Manglende ilt giver anaerobt arbejde, mælkesyre og endnu mere H+.

32 6 5 1 3 2 Kemoreceptorerne er meget følsomme overfor forhøjede værdier af CO2. Til gengæld er de ikke så følsomme overfor O2, da de reagerer på frit ilt og det er der ikke så meget af. Som regel er det bundet til hæmoglobin. 4

33 4. Signaler fra bevægeapparatet
Proprioceptorer fra bevægeapparatet. Giver en tidlig stimuli til vejtrækningen.

34 5. Den emotionelle tilstand
Følelsesmæssig påvirkning af vejrtrækningen. Styres af hjernebarken (høje centre i hjernen) Eksempler på følelser: Gråd, angst, grineflip, frygt, vrede, smerte…

35 6. Bevidst kontrol af vejrtrækningen
Hold vejret til du besvimer Tale Sang Meditation Latterterapi

36 Luftvejenes forsvarssystemer
Respirationsorganerne kan inddeles efter: Leder åndedrætsluften Luftvejsepitel. Fysisk flytning af fremmedlegemer opad mod svælg (synkes) eller refleksiv hosten/nysen. Udveksler luftarter Makrofager i bronkiolier samt alveoler. Spiser hvad de kan. Rester fjernes med lymfen. Der er også T- og B-lymfocytter.

37 Andre funktioner af lungerne
Aktiverer angiotensin I til angiotensin II Regulering af blodtryk og væskebalancen Fanger og opløser små vandrende blodpropper.