Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Meteorologi og sejlads i hårdt vejr

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Meteorologi og sejlads i hårdt vejr"— Præsentationens transcript:

1 Meteorologi og sejlads i hårdt vejr

2 Meteorologi og sejlads i hårdt vejr
Vejrmeldinger skal ALTID tjekkes før afgang, uanset turens længde og varighed, også selvom du kun skal en lille smuttur på havet! Det danske vejr er lunefuldt og kan hurtigt skifte fra godt til dårligt! Tjek vejret her: Telefon 1853 DR P5 (1062 kHz) kl. 0845, 1145, 1745 og 2245 Timenyhedernes (P3) stormvarsler (>25 m/s), kulingvarsel (14-25 m/s) og hårdvindsvarsel (11-13 m/s, kun 1. maj – 31. oktober) Egne observationer af lufttryk/barometer, vind og temperatur.

3 Meteorologi - Beaufortskalaen
km/t = knob x 1,852 km/t = m/s x 3,6 (3600s/1100m) knob = m/s x 1,944 (3600s/1852m)

4 Sejlads i hårdt vejr Bådtype Besætningens rutine og erfaring
Bølger kan være værst, i læ eller åbent farvand (Skagerrak/Kattegat) Vind og sø’s relative retning (ride stormen af, med eller mod søen) Jævn vind (> 5 m/s) begrænser småbåde i åbent vand Frisk vind (8-10 m/s) for uøvede Kuling ( m/s) for rutineret besætning i sødygtig og klargjort båd Planlæg for nødhavne eller nødankerpladser (anker fsvm med fralandsvand) Skærp udkig Sikker navigation med god afstand til land og objekter, især til læ side (afdrift!) Stol ikke på elektroniske instrumenter i dårligt vejr Brug spritkompas, søkort, sikker landkending, samt bestik (fart, tid og distance) Hav reservesystemer klar (ekstra sejl, lygter, kompas, radio/telefon) Fremdrivning skal være kontrolleret og i orden (motor og sejl) Skibet søklar (alt surret, koøjer, vinduer, luger, nedgange m.v. lukket) Mindsk sejlføring i god tid, forsejlene først Påklædning varmt, tørt og vandtæt Få nærende mad og drikke Bær redningsvest og brug sikkerhedssele og livline Bevar roen, brug omtanke og hold humøret oppe. Skipper er afgørende Søsyge forstærkes ved bevægelser, kulde, støj, træthed, usikkerhed, sult

5 Nogen dage kan det være indlysende, hvorfor man bør blive i havn!
Meteorologi Nogen dage kan det være indlysende, hvorfor man bør blive i havn!

6

7

8 Meteorologi - atmosfæren
Atmosfære er et vidt begreb og dækker i bredeste forstand samlingen af luft arter omkring en planet. I meteorologien er atmosfæren den samling luftarter, der omgiver jorden fastholdt af tyngdekraften. Blandingsforholdet af luftarter i jordens atmosfære er næsten konstant. Atmosfærisk tryk måles i dag i Hektopascal (hPa), som er lig med millibar (mb). Tidligere måltes lufttrykket i millimeter eller i tommer kviksølv (mm Hg el. inch Hg). Disse enheder er nu forladt som følge af bestræbelserne på at modernisere meteorologien og gøre den international. I meteorologisk sammenhæng er det atmosfærens nederste lag, troposfæren, der har størst betydning. Troposfæren er ikke et kugleformet lag omkring jorden, men er tyndere ved polerne end ved ækvator. Tykkelsen varierer mellem Ca. 8 km ved polerne til ca. 16 km ved ækvator. Laget over troposfæren, stratosfæren, har kun i relation til ekstreme vejrforhold, som f.eks. tornadoer og orkaner betydning for overfladevejret. Ca. 80 km fra jorden findes den ydre grænse for den del af atmosfæren, der har meteorologisk betydning. I denne afstand har atmosfæren sin laveste temperatur på ca. minus 80° C.

9 Meteorologi - ionosfæren
Den meteorologiske betydning af lagene omkring jorden aftager med afstanden og bliver efterhånden akademisk. Det må dog konstateres, at nogle af de vejrfænomener, der kan observeres fra jorden f.eks. nordlys, dannes i ionosfæren i en afstand af ca. 400 km. Sådanne fænomener har ikke nogen kendt betydning for vejret ved jordoverfladen. Temperaturen i atmosfæren varierer og har det største temperaturfald i troposfæren. I stratosfæren op til stratopausen varierer temperaturen omkring et gennemsnit på minus 60° C. Fra stratosfæren og ud til ionosfærens yderste grænse tiltager temperaturen til ca. 700° C. Inden for en afstand af ca. 50 km fra jorden er 98% af atmosfærens masse samlet, og i en højde af ca. 6 km har man en halv atmosfæres tryk. Disse tal viser, hvor kraftigt atmosfæren er sammen presset, og forklarer, hvorfor det er i de nederste lag, at vejr opstår og udvikles.

10 Meteorologi - vindbevægelser
Solens opvarmning af luften ved ækvator får den til at udvide sig, blive lettere og stige til vejrs. Herved dannes et lavere tryk. Hvis jorden ikke roterede, ville den varme luft i højden strømme mod polerne under afkøling, hvor den igen ville synke mod overfladen. Herfra ville den som kold luft strømme langs overfladen tilbage mod det lavere tryk ved ækvator. Cirkulationen forklares ved, at atmosfæren opvarmes nedefra, idet luften ikke kan optage solvarmen direkte, men først når jordoverfladen er blevet varmet op og herefter udstråler (langbølget) varme. På denne måde ville der opstå to identiske og i princippet lukkede og uafhængige systemer, ét for hver halvkugle, hvor luften ville blive cirkuleret mellem ækvator og pol med solens opvarmning som den drivende kraft. Ved jordens rotation afbøjes enhver bevægelse langs jorden af en kraft vinkelret på bevægelsesretningen. Denne kraft er i fysikken kendt som Corioliskraften.

11 Meteorologi – lavtryk og højtryk
Påvirkningen fra Corioliskraften medfører, at når den opadstigende luft på den nordlige halvkugle starter sin strømning mod nord fra ækvator, vil den afbøjes mod øst. Ved 30° nord blæser højdevinden parallelt med ækvator, luften ophobes, afkøles og synker mod overfladen. Når afbøjningen ophører, sker der en ophobning af luft, hvorved det såkaldte subtropiske højtryk dannes. Fra 30° bredde bevæger luften sig langs jorden såvel mod nord som syd. På den nordlige halvkugle bliver luften afbøjet mod højre. Ækvator I området ned mod ækvator bliver strømningen til en fremherskende nordøstenvind kendt som passaten. Passaten svækkes ved ækvator og ophører i det såkaldte kalmebælte, hvor der praktisk taget ingen vind er. Luftens endelige cirkulation med klar opdeling i tre bælter på hver dens halvkugler. Ved ækvator findes det såkaldte ”kalmebælte”, der mod nord går over området med nordøstpassaten. Nord for 30° bredde findes vestenvindsbæltet, der nord for 60°, afløses af det polare område med overvejen vinde fra nordøst. Nordøsten vinde Vestenvinde Nordøstpassaten

12 Meteorologi – lavtryk og højtryk
Meteorologien anvender betegnelserne høj- og lavtryk, når trykfordelingen skal beskrives. Disse trykforskelle er afgørende for luftmassernes endelige bevægelse og hermed afgørende for, hvordan vej ret vil udvikle sig. Luftbevægelsen i højtrykket er nedadgående mod jorden og rundt om højtrykket med uret, dvs, mod højre på den nordlige halvkugle. Luftbevægelsen i lavtrykket er opadgående væk fra jorden og rundt om lavtrykket mod uret, dvs, mod venstre på den nordlige halvkugle. En højtryksryg er et område med relativ høj barometerstand mellem to højtryk. Et højtryk er et område, hvor barometerstanden er relativ høj sammenlignet med trykket i området omkring højtrykket. Et lavtryk er et område, hvor barometerstanden er relativ lav sammenlignet med trykket i området omkring lavtrykket. Vindbevægelsen rundt om høj- og lavtryk er på den nordlige halvkugle med uret om højtrykkene og mod uret om lavtrykkene.

13 Meteorologi – Isobarer
Isobarer er linjer med samme tryk. Er der stor forskel på isobarerne, dvs. isobarkurvene ligger tæt, så vil der som regel være kraftig blæst. Er der langt mellem isobarerne er der som regel godt vejr og kun svag vind (kun svag udligning mellem høj- og lavtryk).

14 Meteorologi – nedbør NEDBØR
Nedbør dannes fortrinsvis i de lave og mellemhøje skyer. Når luften afkøles, fortættes vanddampen i luften, og der dannes ved lave temperaturer små iskrystaller. Iskrystallerne suger vanddamp og små vanddråber til sig, hvorved de vokser og på et tidspunkt bliver så tunge, at de ikke kan holde sig svævende længere. Herefter falder de mod jorden under opvarmning. Under faldet mod jorden vokser iskrystallerne yderligere ved kollision med vanddråber eller ved optagelse af yderligere vanddamp. Er temperaturen tilstrækkelig høj, omdannes iskrystallerne til vand og falder til jorden som regn. Såfremt der ikke sker tilstrækkelig opvarmning, vil iskrystallerne nå jorden som sne eventuelt som slud. Vand- dråber i luften kan tåle nedkøling under frysepunktet, idet omdannelse til fast form, foruden afkøling, forudsætter en mekanisk påvirkning enten ved kollision med andre partikler eller ved kraftig bevægelse. Ved dannelse af isslag har man den situation, at underafkølet regn rammer en kold overflade, hvorved en isskorpe dannes direkte som et klart lag. Fortætning sker ved dugpunktet, som er den temperatur, ved hvilken en luftmasse med en given fugtighed vil være mættet. Fugtig luft stiger til vejrs. Efter passage af dugpunktet fortættes vanddampen, og der dannes små dråber, som siden fryser, når luften passerer 0° C. Der dannes iskrystaller, som falder til jorden som nedbør.

15 Meteorologi – sigtbarhed

16 Meteorologi – kold- og varmefronter

17 Meteorologi – koldfront
En koldfront er når en koldere luftmasse fortrænger en varmere. En koldfront udløser ofte kraftig nedbør, eventuelt kombineret med torden. Hvor koldfronten trænger frem, vil den først optræde ved jordoverfladen og op til ca. 500 m, den ophører i ca. 15 km højde, hvor Tropospausen begynder og vejret ophører. Den varmere luft foran koldfronten skubbes dels foran fronten, dels opad. Den del af luften, som skubbes opad og/eller blandes med den koldere luft afkøles, hvorved vanddamp vil kunne fortættes til skyer (cumulus), og nedbøren udløses. På et vejrkort vises koldfronten med en linje langs fronten med trekanter i den retning fronten bevæger sig. Koldfronter opstår i Danmark især i forbindelse med lavtryk langs polarfronten, som den vestlige side trækker den koldere polarluft mod syd og siden øst. Søbriser er svage lokale koldfronter.

18 Meteorologi – varmfront
Varmfront dannes, når varm luft forsøger at fortrænge kold luft. Skyerne ved varmfronten er meget karakteristiske, idet optrækket fra varmfronten først ses som nogle cirrusstriber, der efterfølges af et mere udbredt hvidt dække (cirrostratus), hvor man ofte kan se en halo omkring Solen. Man kan se varmefronten nærme sig, længe før lavtrykket når frem. Der starter med at være fjerskyer (Cirrus), der ligger meget højt på himlen (5-13km). Senere bliver skydækket tættere og tættere, og skyerne bliver lavere. Skydækket tiltager gerne km før. Trykket falder og temperaturen stiger langsomt. Skyerne bliver gradvis tykkere, og til sidst forsvinder Solen, og nedbøren begynder. Nedbørsområdet foran fronten er oftest mere udbredt og langvarigt end ved en koldfront. I Danmark kommer vinden almindeligvis fra syd eller SØ. Når fronten er passeret, drejer vinden til SV, og det bliver ofte diset eller tåget (lunt vej). Nedbøren hører op eller bliver til finregn.

19 Meteorologi – varmfront
Altocumulus varmfront

20 Meteorologi – skyer Cirrocumulus, højde 5 - 15 km
Cirrus skyer, højde normalt i km højde. Cirrusskyer består af iskrystaller, og fremstår som adskilte skyer i form af hvide tråde, hvide eller overvejende hvide flager eller smalle bånd. De har gerne et trådet og/eller silkeagtigt skær. Cirrus hører til de høje skyer, hvilket vil sige, at de typisk befinder sig i tre til otte kilometers højde i polare områder, fem til 13 kilometers højde i tempererede områder og seks til 18 kilometer i tropiske områder. De såkaldte 'fjerskyer' er hyppigt et tegn på, at en varmfront med dårligt vejr nærmer sig, men Cirrus-skyer ses også i andre vejrsituationer. Cirrocumulus, højde km Bygesky / amboltskyer, der opstår ved videreudvikling fra cumulus. I toppen ses cirrusskærm, også kaldet ambolt. Nedbørssky, der går gennem alle niveauer. Disse skyer kan optræde både før og efter fronter, men kan også være på himlen uden at varsle dårligt vejr. Øges de dog i antal er de formentlig et tegn på en varmfronts komme.

21 Meteorologi – skyer Cirrostratusskyer består primært af iskrystaller, og de fremstår som et hvidligt, gennemskinneligt skyslør eller med et glat udseende, som helt eller delvist dækker for himlen. De bliver aldrig så tætte, at de forhindrer ting på Jorden i at kaste skygge. De hører ligesom Cirrus og Cirrocumulus til de høje skyer, hvilket vil sige, at de typisk befinder sig i tre til otte kilometers højde i polare områder, fem til 13 kilometers højde i tempererede områder og seks til 18 kilometer i tropiske områder. Halofænomener observeres ofte i forbindelse med tynde Cirrostratusskyer. Cirrosstratus er forløbere for en varmfront og medfølgende regn. Altostratus, højde km. Altostratus består af vanddråber og iskrystaller, men den kan også indeholde regndråber og snefnug. Tågeagtige mellemhøje skyer uden tydelig struktur. Altostratusskyerne har næsten altid en meget stor horisontal udbredelse (op til flere hundrede kilometer) og forholdsvis stor tykkelse (op til flere kilometer). En varmfront med regn er gerne på vej, når Altostratus dækker himlen.

22 Meteorologi – skyer Cumulonimbus, højde på 12 -15 km
Består af vanddråber og i de øvre dele af iskrystaller. De indeholder også regndråber, samt ofte sneflager, snehagl, iskorn eller hagl. Cumulonimbus er en stort, tæt og tung sky med betydelig vertikal udbredelse, der kan minde om et bjerg eller tårn. Den øvre del af skyen er sædvanligvis glat eller trådet og næsten altid udfladet i en amboltform. Skyens underside er ofte mørk. Dimensionerne af cumulonimbussen er så store, at hele skyen skal iagttages på stor afstand, for at kunne se hele formen. Disse skyer bringer sædvanligvis både torden, lyn og byger. Nimbostratus, højde normalt km højde. Består af små vanddråber, regndråber, snekrystaller og snefnug og er dermed en blanding af flydende og faste partikler. Et Nimbostratuslag er et gråt skylag, hvis udseende er diffust på grund den mere eller mindre vedvarende regn eller sne, som er forbundet med skylaget. Der findes ofte lavtliggende, flossede skyer under et Nimbostratuslag, og disse skyer kan smelte sammen. Nimbostratus giver ofte dagsregn og forekommer i forbindelse med fronter.

23 Meteorologi – skyer Stratocumulus,højde undersiden under 2 km.
Stratocumulus består af vanddråber - nogle gange sammen med regndråber eller snefnug - og mere sjældent af snekrystaller og sneflager. Stratocumulus fremstår som grå eller hvidlige skylag eller skyflager, som næsten altid har mørke dele bestående af mosaiklignende, afrundede skymasser eller bølger. Hvis dagen starter med disse lave 'bølgeskyer', så bliver det overvejende tørt, men kan da også give dårligt vejr.

24 Meteorologi – søbrise og landbrise
En søbrise (fig. A) er en kølig svag vind, som på dage med klarere vejr blæser fra et vandområde og ind over land. Solens opvarmning af overfladen sker hurtigere på land end på søen; derfor stiger temperaturen i det nederste luftlag også hurtigere her, og luften stiger til vejrs (termik). Den opadstigende luft erstattes af nedsynkende luft, men i kystnære egne også af den koldere luft fra søen. Søbrise ses især i forsommeren og om sommeren, hvor temperaturforskellen mellem land og sø er størst. Da temperaturforskellen skal opbygges, starter søbrisen først lidt op ad dagen. Om natten og om vinteren kan det modsatte fænomen - landbrise (fig. B) - opstå. Når disse briser sætter i gang dannes en lokal koldfront, som kan være kraftig nok til at udløse torden.


Download ppt "Meteorologi og sejlads i hårdt vejr"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google