Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Danmark som videnssamfund Hvad er et videnssamfund? Uddannelsessystemet i Danmark Uddannelsespolitik Forskning og etik.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Danmark som videnssamfund Hvad er et videnssamfund? Uddannelsessystemet i Danmark Uddannelsespolitik Forskning og etik."— Præsentationens transcript:

1 Danmark som videnssamfund Hvad er et videnssamfund? Uddannelsessystemet i Danmark Uddannelsespolitik Forskning og etik

2 Informationssamfund • Et informationssamfund er et samfund, hvor informationsteknologien og viden dominerer. • Både inden for det politiske liv, i virksomheder samt de offentlige institutioner er viden og information samt adgang til samme blevet den dominerende magtfaktor. • Derudover er det den vigtigste konkurrenceparameter både internt i landet og i forhold til resten af verden. • I informationssamfund stilles der derfor krav om højere og livslang uddannelse samt en høj grad af forskning.

3 Før videnssamfundet • Før 1870 var Danmark et landbrugssamfund. • De fleste danskere behøver kun at føre deres slægt få generationer tilbage, før deres forfædre var landbrugere. • Landbruget var det væsentligste erhverv og den største kilde til velstand. • Erhverv, hvor man beskæftiger sig med at frembringe noget af naturen (landbrug, fiskeri, skovbrug med mere) kaldes de primære erhverv. • I dag er færre end 5% af de arbejdende danskere beskæftiget i de primære erhverv.

4 Industrialisering • Fra omkring 1870 begyndte Danmark at blive industrialiseret. • Folk begyndte i stigende antal at flytte ind til byerne for at arbejde i industrien. • Danmark ændrede sig langsomt til at blive et industrisamfund, hvor det største erhverv var industrien, og hvor den væsentligste kilde til rigdom var arbejdet på fabrikkerne. • Overgangen til industrisamfund betød så grundliggende forandringer i samfundet at historikere i dag betragter det som den største omvæltning siden mennesket begyndte at dyrke landbrug. • De erhverv, hvor man bearbejder råstoffer, fx på fabrikker, kaldes de sekundære erhverv. • Lidt over 20% af de arbejdende danskere er beskæftiget i de sekundære erhverv i dag.

5 I dag • I dag er der flest danskere beskæftiget i servicesektoren. • Væksten i serviceerhvervene skete især efter anden verdenskrig og er i Europa en parallel til udviklingen af velfærdsstaterne • Servicesektoren består af alle de erhverv, hvor vi lever af at servicere og hjælpe hinanden på forskellige måder. • Det kan fx være som ansat i et privat rådgivningsfirma, som selvstændig frisørmester eller som offentligt ansat i stat eller kommune som f.eks lærere, pædagoger og SOSU assistenter. • Heraf kommer betegnelsen servicesamfundet. • Alle serviceerhvervene kaldes de tertiære erhverv. • Næsten 75% af de arbejdende danskere er beskæftiget i de tertiære erhverv i dag.

6 Udviklingen statistisk set • Den samlede beskæftigelse er steget med personer fra 1948 til • I 1948 arbejdede 23 procent af de beskæftigede i de primære erhverv, der omfatter landbrug, fiskeri og råstofudvinding. I dag er det kun 3 procent. • Industri og byggeri, som kaldes de sekundære erhverv, udvikler sig i samme retning, men mindre voldsomt. • Over 75% arbejder inden for private og offentlige tjenester, også kaldet de tertiære erhverv 60 år i tal – Danmark siden 2. verdenskrig Danmarks statistik 2008

7 Udviklingen statistisk set Danskernes uddannelsesniveau er højnet. • Kravene for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet har ændret sig hvilket tydeligt kan ses i det højere uddannelsesniveau. • I dag får over 50% af hver årgang en studentereksamen og antallet af danskere der fuldfører en højere uddannelse er mere en 10- doblet siden Kilde: 60 år i tal – Danmark siden 2. verdenskrig Danmarks statistik 2008

8 Ikke alle i verden er samme sted Udviklingen hen mod de tertiære erhverv er noget der mest ses i I-lande. U-lande, såsom Tanzania, har ikke haft en egentlig industrialisering og ernærer sig derfor stadigvæk ved de primære erhverv. Det er derfor også et mål for de fleste af verdens lande, at uddanne sin befolkning

9 Informationssamfundets konkurrencemuligheder • Den væsentligste kilde til velstand i dag er viden og informationer. • De lande, som bliver de bedste til at uddanne deres befolkninger og udnytte informationsteknologien, vil blive fremtidens vindernationer. • Da Danmark ikke har mulighed for at konkurrere med andre lande på områder som billig arbejdskraft eller store naturrigdomme, er det oplagt, at vi må satse på at blive et videnssamfund. • Uddannelse er derfor af allerstørste betydning for danskerne. • Dette ses også af Danmarks eksporttal hvor højteknologiske brancher som medicin og elektronik stiger, mens især uforarbejdede landbrugsvarer falder

10 Lønforskelle i verden Union Bank of Switzerland, 2006.

11 Hvad eksporterer Danmark Trefjerdedele af eksporten består af industriprodukter. Her er vindmøller, lægemidler og tøj nogle af de dominerende varegrupper. Siden 1980 er eksporten af landbrugsprodukter mere end halveret. Danmark har siden midten af 1990’erne eksporteret mere olie, end vi har importeret. Udviklingen skyldes primært en voksende olieudvinding i Nordsøen. Danmark i tal 2010 Danmarks statistik 2010

12 UDDANNELSESSYSTEMET I DANMARK

13 Det danske uddannelsessystem Systemet består af en række led. • Først er der grundskolen fra 0-9 klasse, med en mulighed for at tage 10 klasse. • Dernæst er der ungdomsuddannelserne. Ungdomsuddannelserne kan inddeles i de gymnasiale uddannelser (Stx, Hhx, Htx, HF og Studenterkursus) og de erhvervsfaglige uddannelser (landbrugs- og søfartsuddannelser, social- og sundhedsuddannelser og erhvervsgrunduddannelsen). • De videregående uddannelser er forskellige universitetsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. • Universitetsuddannelserne kan enten afsluttes med en bachelorgrad, eller man kan læse videre til kandidat og hvis evnerne er til det, kan man søge om at lave en Ph.d., der er en forskeroverbygning.

14 Ungdomsuddannelserne • Det er den danske regerings mål, at 95% af alle unge skal have en ungdomsuddannelse i • Indtil videre kniber det med at nå dette mål, kun cirka 80% af de unge får i dag en ungdomsuddannelse. • De cirka 20%, som ingen ungdomsuddannelse får, kaldes ”den uddannelsesmæssige restgruppe” og vil i fremtidens samfund få meget svært ved at finde beskæftigelse, da de ufaglærte jobs gradvis forsvinder. • De fleste i den uddannelsesmæssige restgruppe er drenge, og det er et meget vigtigt uddannelsespolitisk spørgsmål, hvordan man får givet disse drenge, som typisk er trætte af at gå i skole, en uddannelse.

15 Diskussion • Hvor mange herinde regner med at tage en ungdomsuddannelse? • Hvad gør vi ved at 20% af en årgang ikke tager en ungdomsuddannelse – Skal vi udvide den tvungne skolegang til 12 år? – Skal vi sænke niveauet på uddannelserne, så flere kan følge med? • Hvad gør vi ved at især drengene ikke tager en ungdomsuddannelse?

16 Videregående uddannelser Universitetsuddannelser Efter uddannelsen kan man f.eks. blive Læge, psykolog, fysiker, historiker, gymnasielærer, forsker, biolog Erhvervsakademiuddannelser Efter uddannelsen kan man f.eks. blive Finansøkonom, datamatiker, tandplejer, byggetekniker, laborant Professionsbacheloruddannelser Efter uddannelsen kan man f.eks. blive Socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeut, radiograf, lærer bioanalytiker

17 Princippet om gratis uddannelse • Et vigtigt princip i det danske uddannelsessystem er, at uddannelse er gratis. • Der findes ganske vist private uddannelser, man skal betale for, men samfundet stiller gratis skolegang og uddannelse til rådighed for borgerne. • Et andet særligt træk ved det danske uddannelsessystem er, at man kan få Statens Uddannelsesstøtte (SU), når man er fyldt 18 år.

18 SU satser SU til ungdomsuddannelser SU til videregående uddannelser *Når du er under 20 år og går på en ungdomsuddannelse, kan du normalt kun få SU med satsen for hjemmeboende – også selv om du er flyttet hjemmefra.

19 Uddannelsessystemet i Danmark i forhold til verden • I de fleste lande kan man ikke få SU, og desuden skal man betale for mange uddannelser. • Det gælder eksempelvis alle de mest anerkendte universiteter i USA. • Dette kan ofte dreje sig om så mange penge at familier må spare op gennem hele barnets opvækst for at have råd til at sende dem på universitetet • Dette er med til at skabe en stor uddannelsesmæssig ulighed og giver en svag social mobilitet

20 Diskussionsoplæg • Er det en god ide med gratis uddannelser? • Hvorfor skal barnløse betale for at andres børn får en uddannelse? • Hvilke ulemper kan der være ved et gratis uddannelsessystem?

21 UDDANNELSESPOLITIK Gruppeeksamener Fremtidens forskning

22 Uddannelsespolitik • Et opslag på Folketingets hjemmeside i august 2010 under ”partiernes politik” viste, at de to emner der ansås som vigtigst var – ”gruppeeksaminer” – ”fremtidens forskning” • I det hele taget skal det understreges at alle partier vægter uddannelsespolitik og i særdeleshed folkeskolepolitik meget højt.

23 Gruppeeksaminer • Der var tidligere ofte mulighed for at aflægge eksamen gruppevis, både i folkeskolen og de videregående uddannelser, sådan at flere personer overhøres samtidigt • Det mest almindelige har dog altid været individuelle eksamener. • I 2005 bestemte regeringen at gruppeeksamen skulle afskaffes i 2007 med undtagelse af særlige tilfælde. • Begrænsningen i gruppeeksamen blev blandt andet kritiseret af universitet med meget projektarbejde såsom Aalborg Universitet og RUC.

24 Partiernes holdning og argumenter i forhold til gruppeeksaminer For Venstre, Det Konservative Folkeparti samt Dansk Folkeparti. • Argumentet for at afskaffe gruppeeksamen var især, at det ikke er muligt at give en tilstrækkelig præcis vurdering af den enkeltes viden og færdigheder, hvis eksamen ikke er individuel. • Det skal ikke være muligt at skaffe sig et eksamensbevis ved en gruppes hjælp. • Desuden skal arbejdsgivere kunne være sikre på, at eksamensbeviset afspejler den enkeltes kunnen. • Alle tre partier understreger, at de ikke er imod gruppearbejde, men at gruppearbejdet ikke skal foregå under selve eksaminationen. Imod Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, Radikale venstre samt Liberal alliance • Socialdemokraterne fremhæver, at gruppeeksaminer afspejler moderne samarbejdsformer og kan desuden være med til at mindske frafaldet på uddannelserne. • De samme synspunkter ses hos Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti. • Enhedslisten pointerer, at eksamen ofte er styrende for, hvordan undervisningen foregår, og at afskaffelsen af gruppeeksaminer derfor vil bremse for gruppearbejde på uddannelserne. • Socialistisk Folkeparti anfører, at uddannelsesinstitutionerne selv bør kunne bestemme, hvordan eksamen skal foregå • Liberal Alliance og Det Radikale Venstre lægger især vægt på argumentet om uddannelsesinstitutionernes ret til selv at bestemme. Det Radikale Venstre skriver desuden, at gruppeeksaminer afspejler moderne samarbejdsformer.

25 Gruppeeksaminer ideologisk set Socialismen lægger vægt på fællesskabet og på at hjælpe de svage. Man mener typisk, at gruppearbejde både i skolen og samfundet er positivt. Derfor går Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten ind for at gruppeeksaminer skal være tilladt. socialliberalisme Det Radikale Venstre valgt at lægge mest vægt på argumentet om uddannelsesinstitutioner nes frihed til selv at vælge eksamensform. Konservatismen lægges der vægt på klassiske dyder som fx flid og på, at de dygtigste individer skal tildeles de mest betydningsfulde pladser i samfundet. De mindre dygtige vil springe over, hvor gærdet er lavest, hvis de får mulighed for det. Eksamen er personlig, og derfor er Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti imod gruppeeksaminer. Liberalismen Går ind for individualisme og for, at staten skal blande sig så lidt som muligt i samfundets anliggender. Sagen er derfor mindre klar for liberalister. •Venstre har lagt vægt på individualismen og går derfor imod gruppeeksaminer. •Liberal Alliance har derimod lagt vægt på, at staten ikke skal blande sig i, hvordan uddannelsesinstitutionerne vælger at afholde eksaminer, og vil derfor tillade gruppeeksaminer.

26 Diskussion • Hvilke argumenter for og imod gruppeeksamen er gældende for jer? • Der har været gruppe eksamen i folkeskolen i matematik – Skal vi genindføre det, eller er det godt det er fjernet? • Er der fag hvor gruppeeksamener er en god ide?

27 Fremtidens forskning Grundforskning • Med grundforskning menes fri forskning, hvor forskerne undersøger et område uden at have nogen speciel forestilling om, hvad forskningsresultaterne senere kan bruges til i praksis. • Så viser det sig ofte senere, at den opnåede viden kan bruges til noget. • Meget af den moderne teknologi ville ikke være mulig uden grundforskning i eksempelvis fysik. • Grundforskning må nødvendigvis finansieres af det offentlige, da private virksomheder sjældent kan se nogen interesse i at drive grundforskning. Den offentligt finansierede grundforskning foregår primært på landets universiteter. Eksempel • CERN blev oprettet i 1954 for at bidrage til genoprettelsen af Europas forskningsposition efter 2. Verdenskrig • Det er et europæisk samarbejde for at drive grundforskning med det mål at undersøgelse af stoffets inderste dele og de kræfter, som virker der. • CERNs primære formål i dag er partikelforskning, men der er også aktiviteter inden for andre grene af fysikken såsom atom-, og kernefysik. • Måske kan forskningen en dag give mulighed for fusionsreaktorer, superledere eller andre muligheder for billig energi

28 Fremtidens forskning Anvendt forskning • Anvendt forskning er forskning hvor man forsker med henblik på en bestemt anvendelse. • Den anvendte forskning er ofte privat finansieret og foregår i virksomhederne. Eksempel • Der bruges i dag uhyre mængder af penge på at udvikle ny teknologi der er brugbar for industrien • Af eksempler kan nævnes – Nye typer af medicin – Hurtigere computere – Elektriske biler – Genbehandlinger

29 Forskning politisk set • Alle partier er enige om, at forskning er vigtig, og at det er nødvendigt med både grundforskning og anvendt forskning. • Der vil dog være en tendens til at: – Socialistisk partier går stærkt ind for, at staten skal bruge mange penge på ”fri forskning” eller grundforskning. – Konservative og liberalistiske partier lægger stor vægt på anvendt eller ”erhvervsrettet” forskning.

30 Forskning i andre lande • Nedenstående statistik er fra OECD og viser hvor meget en række udvalgte lande bruger på forskning. • Det der vises er hvor mange procent af bruttonationalproduktet der bruges på forskning og det dækker både det offentlige og det private erhvervsliv. • Danmark ligger på en 11-plads, men lande som vi normalt sammenligner os med, såsom Finland og Sverige, ligger på henholdsvis en 1- og 2-plads

31 Forskning i etisk perspektiv • Forskningen støder af og til ind i etiske problemer. – Etik betyder ”læren om den rette handlemåde” og beskæftiger sig med, hvad der er moralsk acceptabelt. • Det betyder, at man på forskningsområdet må stille det spørgsmål, om det overhovedet er al form for viden, vi ønsker at have, og om vi altid skal gøre noget, bare fordi vi er i stand til det.

32 Kloning • Nogle meget aktuelle videnskabsetiske spørgsmål drejer sig om kloning og genterapi. • Kloning kom for alvor på dagsordenen i 1997, da fåret Dolly blev klonet, således at der blev skabt en nøjagtig kopi. • Kloning betyder, at en organisme skabes som en kopi af en anden. • Dette gøres ved hjælp af en teknik, som kaldes kernetransplantation, hvor man tager kernen ud af en levende celle, fx fra et får, og derefter får den til at dele sig, som om den var et befrugtet æg. • Det er forbudt at klone mennesker i Danmark. Men kloningsteknikken er også meget svær, de fleste kloner overlever ikke.

33 Genterapi • Genterapi er en behandlingsform, hvor man prøver at ændre generne, således at syge gener bliver raske. • Kritikere siger, at det kan være meget risikabelt at pille ved menneskers gener, og at man ikke kan være sikre på, hvad det på længere sigt vil få af konsekvenser. • Nogle religiøse mennesker mener, at genterapi er at ændre på ”Guds skaberværk”, og at dette ikke tilkommer mennesker. • Denne debat har især raset i USA hvor man både har nogle af verdens bedste universiteter og en stor stærkt religiøs befolkningsgruppe.

34 Nanoteknologi • Nanoteknologien handler om at kunne konstruere ting helt ned på det atomare niveau, det der kaldes nanoskalaen. Derved kan man fremstille materialer og strukturer, hvor man med fuldstændig præcision bestemmer, hvor atomerne skal sidde. • De mest spekulative forskere ser mange perspektiver i hvad nanoteknologien kan føre med sig: – Små maskiner, der kan sprøjtes ind i menneskekroppen og fjerne kræftceller eller give smertelindring præcis der hvor problemet er – "Think-maker" maskiner, hvor man bare fortæller maskinen, hvad man vil have og så kan maskinen bygge det man ønsker atom til atom. – Materialer kan være ”intelligente” og man vil kunne bygge for eksempel biler, der reparerer sig selv • De samme forskere ser dog også skræmmende perspektiver i nanoteknologien, for de små maskiner minder meget om noget der er i live og måske kan det ende med at de kan formere sig og komme ud af kontrol, lige som en virus.

35 Diskussion • Hvilke overvejelser har i om de mange muligheder forskningen bringer?  Er det acceptabelt at anvende forsøgsdyr i medicinsk forskning?  Bør man udføre forskning i fysik, som kan lede til viden om, hvordan man laver nye masseødelæggelsesvåben?  Bør man undersøge fostre for genetiske fejl med henblik på en eventuel abort?  Er det acceptabelt at klone dyr? Mennesker? • Hvem skal bestemme hvad der er OK at forske i?


Download ppt "Danmark som videnssamfund Hvad er et videnssamfund? Uddannelsessystemet i Danmark Uddannelsespolitik Forskning og etik."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google