Proteiner Sine Foder Nissen, foråret 2009.

Præsentationer af emnet: "Proteiner Sine Foder Nissen, foråret 2009."— Præsentationens transcript:

1 Proteiner Sine Foder Nissen, foråret 2009

2 Når 1 g protein forbrændes, frigives 17 kJ energi.
Vi forbrænder dagligt g protein, men det anbefales at spise ca. det dobbelte. Protein er den mindste bestanddel af vores daglige kost. Ca. 17 % af vores krop består af protein (muskler, blod, hormoner mv.) Det findes mange forskellige proteiner, men det gælder fælles, at de alle er opbygget af aminosyre. Planterne kan selv fremstille aminosyre. Vores krop består af 20 forskellige aminosyre, 8 af dem kan kroppen ikke selv danne. De er altså livsvigtige at få gennem kosten. Protein findes i kød, fisk, hjerter, rovn, æg, mælk og frøkerner. Sine Foder Nissen foråret 2009

3 Proteintyper Der findes to typer af proteiner. Man taler om mad med høj eller lav næringsmæssig værdi af proteiner. De animalske proteinstoffer: kommer fra fx kød, fisk, mælk og ost. Disse indeholder en stor del af det vi kalder de livsvigtige proteiner, der kan dække kroppens behov. De vegetabilske proteinstoffer: kommer fra fx kornprodukter, grøntsager, og frugt. Disse er fattige på de livsvigtige proteiner. Det er ikke normalt at danskere får proteinmangel. Kun folk på speciel diæt skal tage hensyn. Fx vegetarer, som derfor skal spise fx mange ærter eller bønner Sine Foder Nissen foråret 2009

4 Proteiners funktion i kroppen
Proteiner er livsvigtige for vores krop. Det er proteinerne, der udfører vigtige funktioner for kroppen, såsom at; Danner nye celler Opbygger hormoner Danner immunforsvarets antistoffer i kroppen Fungerer som enzymer Gravide, ældre, børn, idrætsmennesker og syge, skal bruge ekstra mange proteiner. Sine Foder Nissen foråret 2009

5 Proteiners opbygning. Proteiner består af en kæde af aminosyre.
En aminosyre er både en syre og en amin. Alle aminosyre indeholder en carboxylgruppe (COOH- gruppe) (syre-delen) og en NH2-gruppe (amingruppe). Når aminosyrer går sammen danner de enten peptider eller proteiner. 2 aminosyrer sammen: di-peptid 3 aminosyre sammen: tri-peptid 4 aminosyre sammen: poly-peptid Over 50 aminosyrer sammen: protein Sine Foder Nissen foråret 2009

6 Alle proteiner er unikke og har deres egen sammensætning og funktion.
Aminosyrerne i kæden er bundet sammen af peptidbindinger, ved at OH fra COOH-gruppen og H fra NH danner et vand molekyle og de resterende løse ender går sammen Sådan kan det fortsætte. De største proteinmolekyler indeholder mange hundrede tusinde atomer. Proteiner har de største og tungeste molekyler. Sine Foder Nissen foråret 2009

7 Lav forsøget påvis protein
I forbindelser der indeholder mindst to peptidbindinger, der vil peptidbindingerne komplexbinde kobberionerne i basisk miljø. Se øvelsesvejledning. Sine Foder Nissen foråret 2009

8 Opgave Byg amino-eddikesyre (NH2CH2COOH) Tegn det.
Sæt det sammen med naboens amino-eddikesyre, så i danner et større proteinmolekyle. Tegn molekylet og opskriv molekyleformlen. Både den korte og den der også siger lidt om opbygningen. Sæt hele klassens molekyler sammen til et stort proteinmolekyle. Tæl hvor mange vandmolekyler der er blevet fraspaltet? Opskriv molekyleformlen. Sine Foder Nissen foråret 2009

9 Opbygning og nedbrydning af proteiner
Kød, fisk, hjerter, rovn, æg, mælk og frøkerner inderholder proteiner. Proteiner består af Aminosyre. Når vi spiser proteiner bliver de fordøjet. Ved fordøjelse bliver proteiner nedbrudt til aminosyre. Blodet transporterer aminosyrerne ud til cellerne, hvor der så bygges op til proteiner igen. Sine Foder Nissen foråret 2009

10 Proteinernes form Man kan opdele proteiner i to typer, alt efter udseende: fiber- eller kugle proteiner. Kugleproteiner: peptid-bindingerne oprullet som en garnnøgle. På grund af deres runde form er de let mobile i ex. blodbanerne. De er vandopløselige. Hæmoglobin til oxygentransport i blodet, insulin som druesukker-transportør i kroppen. Sine Foder Nissen foråret 2009

11 De er ikke vandopløselige.
Fiberprotein: peptid-bindinger udstrakt i lange tråde, som kan filtre sig ind i hinanden og danne et hårdt materiale som fx hår og negle. De er ikke vandopløselige. Alfo-keratin i hår og negle, elastin i huden, fibrinogen i sårskorper Sine Foder Nissen foråret 2009

12 Koaguleringsforsøg Proteinerne kan ændre form ved fx opvarmning, såsom æg gør det når det bliver til spejlæg. Fra kugle- til fiberprotein. Proteinet siges at koagulere. Der sker en omdannelse af flydende væske til fast sammenhængende form. Fx sårskorper. Når myg stikker sprøjter de antikoagulerende væske ind, så de nemme kan tappe blod. Lav forsøget: Koagulering ved opvarmning. Sine Foder Nissen foråret 2009

13 Proteiner i kroppen Sine Foder Nissen foråret 2009

14 Enzymer Næsten alle enzymer er proteiner.
De produceres af levende organismer Enzymer er biomolekyler, der katalyserer kemiske reaktioner. Det vil sige at de forøger hastigheden af reaktionerne, uden selv at blive brugt. De både opbygger og nedbryder stoffer og molekyler. Enzymer er unikke og bruges kun til en bestemt proces. Det vil sige at der findes lige så mange enzymer, som reaktioner. Sine Foder Nissen foråret 2009

15 Enzymer i industrien Man kan ved hjælp af enzymer anvende processer, der er mere energisparende, mindre forurenende og mere økonomiske. De er effektive og præcise, skal kun bruges i små mængder og er uden bivirkninger. Fx tøjvask ved lavere temperaturer, er muligt pga. enzymer. Navn Funktion Anvendelse Amylase Nedbryder stivelse Vaskepulver, brød, læskedrikke,øl,marmelade Lipase Nedbryder fedt Vaskepulver Protease Nedbryder protein Vaskepulver, ost, dyrefoder Cellulase Nedbryder cellulose Vaskepulver, dyrefoder, papirfremstilling Sine Foder Nissen foråret 2009

16 Sine Foder Nissen foråret 2009