Køreteknik Sæt I gang Før du kører ud i trafikken, skal du kunne køre din knallert sikkert. Du skal kunne holde balancen, trække, sætte i gang, standse,

Præsentationer af emnet: "Køreteknik Sæt I gang Før du kører ud i trafikken, skal du kunne køre din knallert sikkert. Du skal kunne holde balancen, trække, sætte i gang, standse,"— Præsentationens transcript:

0 Køreteknik

1 Køreteknik Sæt I gang Før du kører ud i trafikken, skal du kunne køre din knallert sikkert. Du skal kunne holde balancen, trække, sætte i gang, standse, styre, bremse, svinge og undvige. Du skal vide, hvordan du skal sidde på knallerten for at kunne betjene den effektivt. Du skal også vide, hvad du skal passe særligt på, når du sætter i gang, standser, svinger og skal undvige. Du skal kende begreberne reaktionstid, bremselængde og standselængde. De har betydning for, hvordan du skal reagere i trafikken.

2 Køreteknik Sæt I gang Inden du sætter i gang, skal du først og fremmest tjekke, at dine sidespejle er indstillet rigtigt. De skal være indstillet, så du har det bedst mulige overblik over trafikken bag dig. Men selv optimalt indstillede spejle kan ikke erstatte, at du ser dig over skuldrene. Spejlene har blinde vinkler. Så hver gang du vil sætte i gang, ændre placering, svinge eller standse, bliver du nødt til at orientere dig i spejlenes blinde vinkler ved at dreje hovedet.

3 Køreteknik Sæt I gang Når du starter fra højre side af vejen, er det vigtigt, at du først orienterer dig bagud og sikrer dig, at der er fri bane. Når der er fri bane, blinker du til venstre, inden du skal til at køre ud. Hvis der er meget trafik, kræver det tålmodighed at vente på fri bane. Overvej: Hvad kan der ske, hvis trafikanter bag dig bliver nødt til at bremse op eller undvige på grund af din manøvre?

4 Køreteknik Sæt I gang Når det er nødvendigt for dig at trække din knallert, skal du gøre det i samme side, som du kører i. Du skal sørge for, at du ikke er til gene for den øvrige trafik ved at holde så langt til højre som muligt.

5 Køreteknik Sæt I gang Hvad skal du sikre dig, før du sætter i gang fra en vejside? Ja / Nej Jeg orienterer mig bagud over venstre skulder. (JA) Jeg satser på, at bilerne bagfra holder tilbage for mig. (NEJ) Jeg sikrer mig, at der er fri bane bagude, og blinker ud, inden jeg sætter i gang. (JA)

6 Køreteknik Når du bremser
Når du standser eller pludselig sætter farten ned, er det vigtigt, at det sker uden fare for andre. Du må heller ikke genere andre trafikanter unødvendigt. Det betyder, at du skal vide, hvad der sker bag dig, før du bremser eller stopper op. Hvis der ikke er stoplys på din knallert, skal du give stoptegn ved at række hånden op. Overvej: Beskriv med dine egne ord, hvad fare, ulempe og unødig ulempe betyder. Kom gerne med eksempler fra trafikken.

7 Køreteknik Når du bremser
Du kommer kørende her og skal stoppe op. Hvad gør du? Ja / Nej Jeg stopper uden videre med det samme. (NEJ) Jeg venter på, at bilen bag mig er kørt forbi, og så giver jeg tegn til stop og bremser. (JA)

8 Køreteknik Vejgreb og bremselængder
Et godt vejgreb betyder meget for, hvordan du kan sætte i gang, holde farten, bremse og styre. Vejgrebet er bestemt af, hvor god kontakt dine dæk har med vejen. Denne kontakt kalder man gnidningsmodstand eller friktion. Jo højere friktion, jo bedre vejgreb.

9 Køreteknik Vejgreb og bremselængder
Din knallerts dæk og vejens belægning betyder meget for friktionen. Hvis vejen har en høj friktion, står knallerten godt fast og er let at styre. Hvis vejen har en lav friktion, bliver bremselængden længere, og knallerten bliver sværere at styre. Det gælder både, når du skal starte, bremse og svinge. Friktion måles i µ (my). På næste side kan du se forskellige vejbelægningers friktion og betydningen for bremselængden.

10 Køreteknik Vejgreb og bremselængde Tør asfalt

11 Køreteknik Vejgreb og bremselængde Våd asfalt

12 Køreteknik Vejgreb og bremselængde Våde brosten

13 Køreteknik Vejgreb og bremselængde Grus

14 Køreteknik Vejgreb og bremselængde Is- og sneglat vej

15 Køreteknik Hastighed og sving
Jo højere din hastighed er, jo flere meter når du at køre per sekund. For eksempel: Hvis din hastighed er 15 km/t, kører du 4,15 meter per sekund. Hvis din hastighed er 30 km/t, kører du 8,30 meter per sekund. Hvis du fordobler din hastighed, fordobler du også det antal meter, som du når at køre per sekund.

16 Køreteknik Hastighed og sving
Når vejen svinger skarpt til højre eller venstre, er det vigtigt for din egen og andres sikkerhed, at du bliver i højre side. Din hastighed i sving har stor betydning for, at det kan lade sig gøre. Derfor skal du altid afpasse din hastighed i forhold til svinget. Du skal se efter, om der kommer andre mod dig eller bag dig i svinget. Det skal du gøre for at vurdere, om der er plads nok til alle, eller om du skal sætte hastigheden lidt ned.

17 Køreteknik Hastighed og sving
Når vejen svinger til højre Hvis du kommer ind i et højresving med for meget fart, kan du have svært ved at holde dig i højre side, og du kan blive ramt af en bil bagfra. Hvis svinget er rigtig skarpt og din hastighed al for høj, kan du også risikere at komme helt over i modsatte kørebane.

18 Køreteknik Hastighed og sving
Når vejen svinger til venstre Det er lettere at holde sin svingbane ved venstresving. Men det kan være fristende at ”skære” svinget af. Men lad være, fordi du kan blive ramt af både med- og modkørende.

19 Køreteknik Reaktionstid og længde
Der kan ske noget uventet Når du kører på knallert i trafikken, er der meget, du skal holde øje med – ikke mindst de andre trafikanter. Måske er der nogen, der gør noget uventet. Og så skal du reagere hurtigt, for at det ikke går galt. Der går et stykke tid, fra du ser en mulig fare, til du er stoppet helt op.

20 Køreteknik Reaktionstid og længde Reaktionstid

21 Køreteknik Reaktionstid og længde Reaktionslængde

22 Køreteknik Reaktionstid og længde Bremselængde

23 Køreteknik Reaktionstid og længde Standselængde

24 Køreteknik Reaktionstid og længde
Du kommer kørende her med 20 km/t. Der er ingen trafikanter bag dig. Hvad gør du? Ja / Nej Jeg sætter farten op og skynder mig forbi den holdende bil. (NEJ) Jeg sætter farten ned. (JA) Jeg fortsætter forbi bilen, når jeg er sikker på, føreren har set mig. (JA)

25 Køreteknik Reaktionstid og længde
Din mulighed for at reagere hurtigt på noget uventet i trafikken bliver meget større, hvis du hele tiden sørger for 1. at afpasse din hastighed efter trafikforholdene 2. at have din fulde opmærksomhed rettet mod trafikken. Det giver dig tid til at reagere rigtigt og sikkert frem for hurtigt og forkert. Overvej: Giv eksempler på noget, der kan optage din opmærksomhed, mens du kører i trafikken.

26 Køreteknik Fart og skader
Jo hurtigere du kører, jo mere alvorlige bliver skaderne, hvis du kører ind i noget eller nogen. Du kan fx omsætte hastighed til højder. Hvis du kører ind i noget med 30 km/t, svarer det til, at du falder ned fra 1. sal. Hvis du kører ind i noget med 50 km/t, svarer det til, at du falder ned fra 3. sal.

27 Køreteknik Fart og skader
Mange tror, at hvis man fordobler hastigheden, så rammer man også med dobbelt kraft. Sådan er det ikke. Kraften forøges med kvadratet af hastigheden. Du rammer altså med fire gange så meget kraft, hvis du kører dobbelt så hurtigt. Og skaderne bliver fire gange større. Hvis du vejer 60 kg, kører 30 km/t og rammer ind i noget, er kraften 4 gange større, end hvis du kørte 15 km/t. Kører du 60 km/t, er den 16 gange så stor. Kollisionskraft (kg) = ½ gange vægt (person+knallert; kg) x hastighed (m/s) x hastighed (m/s)

28 Køreteknik Fart og skader
Hvad er sammenhængen mellem din fart, din tid til at reagere og skadernes omfang? Ja / Nej Jo hurtigere jeg kører, jo mindre skade kan der ske. (NEJ) Jo hurtigere jeg kører, jo større skade kan der ske. (JA) Jo hurtigere jeg kører, jo mere tid har jeg at reagere i. (NEJ) Jo hurtigere jeg kører, jo mindre tid har jeg at reagere i. (JA)