AARHUS UNIVERSITET ARTS Grammatik – Syntaks II 1 Peter Widell – Institut for Æstetik og Kommunikation.

Præsentationer af emnet: "AARHUS UNIVERSITET ARTS Grammatik – Syntaks II 1 Peter Widell – Institut for Æstetik og Kommunikation."— Præsentationens transcript:

1 AARHUS UNIVERSITET ARTS Grammatik – Syntaks II 1 Peter Widell – Institut for Æstetik og Kommunikation

2 KFV finit X1X1 V inf (O + ) PX2X2 KSubj.V 1finit A1A1 V inf (O + ) PA2A2 Vikanikkegiveham flere chancernu Valgeteroverstået Malerenhavdealleredemaletvæggen blåfor en uge siden Sætningens normalstruktur: Positionsskemaet: Sætningens normalstruktur: Den hyppigst forekommende sætningsstruktur er en struktur, hvor subjektet i positionsskemaet er frontstillet og hvor der alene er evt. adverbialudfyldninger i X 1 og X 2. Denne sætningsstruktur kaldes sætningens normalstruktur. 2

3 Sætningens normalstruktur er normalt udtryk for to princippers samdrægtige indflydelse på sætningen: vægtprincippet: lette led skal stå til venstre, tunge led til højre informationsprincippet: kendt information skal stå til venstre, ny information til højre Sætningens normalstruktur: Principperne sikrer mindst muligt tankearbejde i planlæggelsen og forståelsen af en sætning. Kendt information behøver ikke lange og omstændelige beskrivelser. Informationen er jo netop kendt, så man kan nøjes med at repræsentere den gennem lette led, fx artikler og pronominer. Derfor vil en overholdelse af vægtprincippet samtidig normalt betyde en overholdelse af informationsprincippet. Men det er netop, hvad sætningens normalstruktur er udtryk for: I normalsætningen er let og kendt information placeret til venstre – endog hvis det samtidig drejer sig om subjektet: som yderste venstre led – mens tung, ny information er placeret til højre. 3

4 KSubj.V finit A1A1 V inf (O + ) PA2A2 Særlige konstruktionstyper: venstre- og højreplacering af led Lettere led rummer kendt information Tungere led rum- mer ny information 4

5 KSubj.V finit A1A1 V inf (O + ) PA2A2 Særlige konstruktionstyper: venstre- og højreplacering af led Visse konstruktionsformer afviger fra denne normale sætningsstruktur., således at vi kan få kendt information, der er let, og ny information, der er tung. Det finder sted i nedenstående konstruk- tionstyper: Venstreplacering af tunge led: topikalisering sætningsknude løst fundament passiv sætningskløvning pro-ord adverbial og andre led i x1-felt Højreplacering af tunge led der-konstruktion det-konstruktion med slutstillet subjekt det-konstruktion med slutstillet objekt verbal af typen blive behandlet, få solgt komme gående Lettere led rummer kendt information Tungere led rum- mer ny information 5

6 KSubj.V finit A1A1 V inf (O + ) PA2A2 Særlige konstruktionstyper: venstre- og højreplacering af led Visse konstruktionsformer afviger fra denne normale sætningsstruktur., således at vi kan få kendt information, der er let, og ny information, der er tung. Det finder sted i nedenstående konstruk- tionstyper: Venstreplacering af tunge led: topikalisering sætningsknude løst fundament passiv sætningskløvning pro-ord adverbial og andre led i x1-felt Højreplacering af tunge led der-konstruktion det-konstruktion med slutstillet subjekt det-konstruktion med slutstillet objekt verbale af typen blive behandlet, få solgt komme gående Lettere led rummer kendt information Tungere led rum- mer ny information 6 I I det følgende vil grønne felter give information om pragmatisk funktion … og røde felter information om, i hvilken forstand vægt- og informationsprincippet og dermed normalsætningsstrukturen er brudt

7 I alle anførte eksempler vil taler gerne gøre noget andet til udgangspunkt, topika, i sætningen, end det, subjektet i sætningen refererer til: I første eksempel en betingelse for det, der omtales i sæt- ningen, i andet eksempel det, objektet refererer til osv. 7 Topikalisering er frontstilling, dvs. placering i F-feltet, af et sætningsled, som ikke er subjekt i sætningen. Ved topikalisering skubbes den normalstrukturerede sætnings subjekt ned i X 1 -feltet. KFV finit X1X1 V inf (O + ) PX2X2 Hvis du kommer viljeg ogsåkomme menhundenhavdehanpasseti to år Helt dumthavdedet ikkeværet I tyve århavdehanvandretfra Herodes til Pilatus At fiskeholdermangeaf Venstreplacering: Topikalisering

8 I alle anførte eksempler vil taler gerne gøre noget andet til udgangspunkt, topika, i sætningen, end det, subjektet i sætningen refererer til: I første eksempel en betingelse for det, der omtales i sæt- ningen, i andet eksempel det, objektet refererer til osv. 8 Topikalisering er frontstilling, dvs. placering i F-feltet, af et sætningsled, som ikke er subjekt i sætningen. Ved topikalisering skubbes den normalstrukturerede sætnings subjekt ned i X 1 -feltet. KFV finit X1X1 V inf (O + ) PX2X2 Hvis du kommer viljeg ogsåkomme menHundenhavdehanpasseti to år Helt dumthavdedet ikkeværet I tyve århavdehanvandretfra Herodes til Pilatus At fiskeholdermangeaf Venstreplacering: Topikalisering Normalt rummer topikaliseringen kendt information, hvorfor vægtprincippet ikke nødvendigvis er brudt; men også ny information kan topikaliseres, fx fordi man gerne vil stille det topikaliserede som kontrast til et eller andet (fx ”at fiske” i femte eksempel i modsætning til ”at jage”), eller fordi man på anden måde vil fremhæve det topikaliserede, fx for at skabe stilistisk variation. Her brydes vægtprincippet som regel.

9 Objekt, prædikativ, X 2 -adverbialer og mange X 1 -adverbialer (fx alligevel, desuden, dog, måske, ganske givet, velsagtens, men ikke endda, gerne, hellere, ikke, jo, sagtens) kan vælges som udgangs- punkt og emne i sætningen, inklusive det, subjektet refererer til. Det er derfor lidt misvisende kun at tale om topikalisering, når led forskellige fra subjekt frontstilles. Det forekommer så meget desto mere uheldigt, som man ved at inddrage subjektet faktisk vil kunne definere det formelt: En sætnings subjekt er det nominal i sætningen, der – når det ikke er topikaliseret – findes i X 1. 9 Topikalisering er frontstilling, dvs. placering i F-feltet, af et sætningsled, som ikke er subjekt i sætningen. Ved topikalisering skubbes den normalstrukturerede sætnings subjekt ned i X 1 -feltet. KFV finit X1X1 V inf (O + ) PX2X2 Hvis du kommer Viljeg ogsåkomme menhundenhavdehanpasseti to år Helt dumthavdedet ikkeværet I tyve århavdehanvandretfra Herodes til Pilatus At fiskeholdermangeaf Venstreplacering: Topikalisering

10 Venstreplacering: Sætningsknude 10 HelsætningLed med ledsætning FV finit X1X1 V inf (O + ) P S Jeg Det synes jeg det ville være morsomt ville være morsomt O Jeg Den lover jeg at hente den at hente P Der Inge er der ingen, der hedder Inge ingen, der hedder A Jeg I det hus kender jeg en, som har boet i det hus en, som har boet Sætningsknude kaldes den særlige sætningskonstruktion, der består i at flytte et led med kendt information fra en ledsætning (eller en infinitivkonstruktion) op i F-feltet i en overordnet sætning:

11 Venstreplacering: Sætningsknude 11 HelsætningLed med ledsætning FV finit X1X1 V inf (O + ) P S Jeg Det synes jeg det ville være morsomt ville være morsomt O Jeg Den lover jeg at hente den at hente P Der Inge er der ingen, der hedder Inge ingen, der hedder A Jeg I det hus kender jeg en, som har boet i det hus en, som har boet Visse spørgende sætninger med hv-ord kan ses som sætningsknuder: Hvem tror du, du er ? Hv-ord står altså som fundament i en kløvet sætning. I konstruktioner af typen: jeg lover ikke, jeg håber snart osv., skal ikke og snart normalt regnes for placeret i ledsætningen: jeg lover ikke at komme = Jeg lover, at jeg ikke kommer Konstruktionerne forekommer ved epistemiske verber som håbe, mene, tro, regne med samt illokutionære verber som love, sige, hævde osv. Sætningsknude kaldes den særlige sætningskonstruktion, der består i at flytte et led med kendt information fra en ledsætning (eller en infinitivkonstruktion) op i F-feltet i en overordnet sætning:

12 Venstreplacering: Sætningsknude 12 HelsætningLed med ledsætning FV finit X1X1 V inf (O + ) P S jeg det synes jeg det ville være morsomt ville være morsomt O Jeg Den lover jeg at hente den at hente P Der Inge er der ingen, der hedder Inge ingen, der hedder A Jeg I det hus kender jeg en, som har boet i det hus en, som har boet Spørgende sætninger med hv-ord kan ses som sætningsknuder: Hvem tror du, du er ? Hv-ord står altså som fundament i kløvede sætninger. I konstruktioner af typen: jeg lover ikke, jeg håber snart osv., skal ikke og snart normalt regnes for placeret i ledsætningen: jeg lover ikke at komme = Jeg lover, at jeg ikke kommer Konstruktionerne forekommer ved epistemiske verber som håbe, mene, tro, regne med samt illokutionære verber som love, sige, hævde osv. Formålet med sætningsknude er at bringe et stykke kendt information i fokus Sætningsknude kaldes den særlige sætningskonstruktion, der består i at flytte et led med kendt information fra en ledsætning (eller en infinitivkonstruktion) op i F-feltet i en overordnet sætning:

13 Venstreplacering: Sætningsknude 13 HelsætningLed med ledsætning FV finit X1X1 V inf (O + ) P S jeg det synes jeg det ville være morsomt ville være morsomt O Jeg Den lover jeg at hente den at hente P Der Inge er der ingen, der hedder Inge ingen, der hedder A Jeg I det hus kender jeg en, som har boet i det hus en, som har boet Spørgende sætninger med hv-ord kan ses som sætningsknuder: Hvem tror du, du er ? Hv-ord står altså som fundament i kløvede sætninger. I konstruktioner af typen: jeg lover ikke, jeg håber snart osv., skal ikke og snart normalt regnes for placeret i ledsætningen: jeg lover ikke at komme = Jeg lover, at jeg ikke kommer Konstruktionerne forekommer ved epistemiske verber som håbe, mene, tro, regne med samt illokutionære verber som love, sige, hævde osv. Formålet med sætningsknude er at bringe et stykke kendt information i fokus Sætningsknude kaldes den særlige sætningskonstruktion, der består i at flytte et led med kendt information fra en ledsætning (eller en infinitivkonstruktion) op i F-feltet i en overordnet sætning: Ved sætningsknude overholdes såvel vægtprincippet som informationsprincippet: det opflyttede led er et let led, som indeholder kendt information. Bruddet med normalsætningen består her alene i, at led-fremflytningen i sætningen sker fra en ledsætning til en helsætning.

14 Venstreplacering: Løst fundament 14 Selv om et stykke information er kendt af hører, behøver hører ikke have bragt det i fokus. Derfor er det undertiden utilstrækkeligt at henlede hørers opmærksomhed på informationen gennem infor- mationsfattige pro-ord. I sådanne tilfælde må også indgå beskrivende udtryk, fx pro-ord beskrivende udtryk Ham kender jeg versus Manden, der går på det andet fortov, kender jeg Det er et velkendt fænomen versus Torden om sommeren er et velkendt fænomen En særlig måde at henlede hørers opmærksomhed på kendt information på, er ved først at hen- vise til den via beskrivende udtryk, og dernæst, når den er bragt i fokus hos hører, via et pro-ord bl.a. til markering af sætningsfunktionen: SHam, der står derhenne, han er vist en værre charmør OKaffekanden, kan du ikke sætte den over nu? PDanskstuderende, det kan man altid blive AMen i går, da kunne du ikke komme ind V infinit Løst opgaven tilfredsstillende, det havde han langt fra Det frontstillede beskrivende udtryk kaldes løst fundament eller ekstraponering. En særlig form for løst fundament eller ekstraponering finder vi ved hypotetiske dobbelt-sætnin- ger : Hvis du synes det er forkert, (så ) skal du ikke gøre det Her kan man se så som tydeliggørelse af start på helsætning.

15 Venstreplacering: Løst fundament 15 Selv om et stykke information er kendt af hører, behøver hører ikke have bragt det i fokus. Derfor er det undertiden utilstrækkeligt at henlede hørers opmærksomhed på informationen gennem infor- mationsfattige pro-ord. I sådanne tilfælde må også indgå beskrivende udtryk, fx pro-ord beskrivende udtryk Ham kender jeg versus Manden, der går på det andet fortov, kender jeg Det er et velkendt fænomen versus Torden om sommeren er et velkendt fænomen En særlig måde at henlede hørers opmærksomhed på kendt information på, er ved først at hen- vise til den via beskrivende udtryk, og dernæst, når den er bragt i fokus hos hører, via et pro-ord bl.a. til markering af sætningsfunktionen: SHam, der står derhenne, han er vist en værre charmør OKaffekanden, kan du ikke sætte den over nu? PDanskstuderende, det kan man altid blive AMen i går, da kunne du ikke komme ind V infinit løst opgave tilfredsstillend e, det havde han langt fra Det frontstillede beskrivende udtryk kaldes løst fundament eller ekstraponering. En særlig form for løst fundament eller ekstraponering finder vi ved hypotetiske dobbelt-sætnin- ger : Hvis du synes det er forkert, (så ) skal du ikke gøre det Her kan man se så som tydeliggørelse af start på helsætning. Formålet med brug af løs fundament er at bringe et stykke kendt information i fokus

16 Venstreplacering: Løst fundament 16 Selv om et stykke information er kendt af hører, behøver hører ikke have bragt det i fokus. Derfor er det undertiden utilstrækkeligt at henlede hørers opmærksomhed på informationen gennem infor- mationsfattige pro-ord. I sådanne tilfælde må også indgå beskrivende udtryk, fx pro-ord beskrivende udtryk Ham kender jeg versus Manden, der går på det andet fortov, kender jeg Det er et velkendt fænomen versus Torden om sommeren er et velkendt fænomen En særlig måde at henlede hørers opmærksomhed på kendt information på, er ved først at hen- vise til den via beskrivende udtryk, og dernæst, når den er bragt i fokus hos hører, via et pro-ord bl.a. til markering af sætningsfunktionen: SHam, der står derhenne, han er vist en værre charmør OKaffekanden, kan du ikke sætte den over nu? Pdanskstuderende, det kan man altid blive Amen i går, da kunne du ikke komme ind V infinit løst opgave tilfredsstillende, det havde han langt fra Det frontstillede beskrivende udtryk kaldes løst fundament eller ekstraponering. En særlig form for løst fundament eller ekstraponering finder vi ved hypotetiske dobbelt-sætnin- ger : hvis du synes det er forkert, (så ) skal du ikke gøre det Her kan man se så som tydeliggørelse af start på helsætning. Formålet med brug af løs fundament er at bringe et stykke kendt information i fokus Det særlige ved løs fundament eller ekstraposition er, at et stykke kendt information figurerer som tungt led og er frontstillet i sætningen, hvilket ikke er i overensstemmelse med vægtprincippet. Det kompenseres der dog for, idet referencen til den kendte information gentages inde i sætnin- gen i pronominal form på F-pladsen (eller ved helhedsspørgsmål på X 1 - pladsen, jf. eksempel 2 i det blå område på foregående side). Derfor findes bruddet med normalsætningen ikke i, hvad der står i selve sætningen, men i, at der er anbragt et tungt led foran sætnin- gen – i ekstraposition.

17 Venstreplacering: Passiv 17 Passiv er en form for topikalisering. Ved passiv-konstruktioner venstreflyttes et led fra (O + )P- feltet til F-pladsen under samtidig fjernelse af subjektet fra F- eller X 2 -pladsen. Derudover ændres verbet fra aktiv til passiv form (køres, bliver kørt). Subjektet vil kunne genintroduceres med et foranstillet af på X 2 -pladsen: aktivpassiv Jeg hentede bilen i gårBilen blev hentet i går passiv med genintroduceret subjekt Bilen blev hentet af mig i går Passiv-konstruktioner kan kun dannes, hvis verbet kræver en aktiv instans i relation til den begivenhed verbet betegner: de brækkede grenen, de kogte vand versus grenen brækkede, vandet kogte. K F V finit X1X1 V inf (O + ) PX2X2 Jeg Husets tag renoverede blevrenoveret husets tagsidste år (af mig) sidste år

18 Venstreplacering: Passiv 18 Ved passiv kan både objekt og indirekte objekt venstreplaceres: objekt indirekte objekt Filmen blev set af mange mennesker versus Vi blev nægtet adgang Et man, der står som subjekt i en aktivsætning, slettes obligatorisk: man skærer derpå kødet i Terninger => kødet skæres derpå i terninger; kødet bliver derpå skåret i terninger. Verber med præpositionsforbindelser, fx lytte til, pille ved, tænke på kan danne upersonlig passiv med der som subjekt: Der blev tænkt på sagen. Det samme gælder intransitive verber, fx arbejde, danse, lege, vrøvle: Der blev danset til den lyse morgen. K F V finit X1X1 V inf (O + ) PX2X2 Jeg Husets tag renoverede blevrenoveret husets tagsidste år (af mig) sidste år

19 Venstreplacering: Passiv 19 Ved passiv kan både objekt og indirekte objekt venstreplaceres: objekt indirekte objekt Filmen blev set af mange mennesker versus Vi blev nægtet adgang Et man, der står som subjekt i en aktivsætning, slettes obligatorisk: man skærer derpå kødet i Terninger => kødet skæres derpå i terninger; kødet bliver derpå skåret i terninger. Verber med præpositionsforbindelser, fx lytte til, pille ved, tænke på kan danne upersonlig passiv med der som subjekt: Der blev tænkt på sagen. Det samme gælder intransitive verber, fx arbejde, danse, lege, vrøvle: Der blev danset til den lyse morgen. K F V finit X1X1 V inf (O + ) PX2X2 Jeg Husets tag renoverede blevrenoveret husets tagsidste år (af mig) sidste år Ved passiv er der mulighed for egentlig informationsreduktion i sætningen: Informationen, subjektet bærer i den tilsvarende aktivsætning, ekspederes ud af sætningen, hvilket kan være tjenligt, hvis det ikke er nødvendigt eller ønskeligt at nævne den information, subjektet bærer (agensstrygning). Samtidig bliver den information, objektet bærer i den oprindelige sætning, gjort til subjekt og flyttet til F-pladsen i den nye passivsætning. Der finder med andre ord også en venstreplacering af information sted. Betingelsen herfor er normalt, at objektet i den oprindelige passivsætning rummer kendt information.

20 Venstreplacering: Passiv 20 Ved passiv kan både objekt og indirekte objekt venstreplaceres: objekt indirekte objekt Filmen blev set af mange mennesker versus Vi blev nægtet adgang Et man, der står som subjekt i en aktivsætning, slettes obligatorisk: man skærer derpå kødet i Terninger => kødet skæres derpå i terninger; kødet bliver derpå skåret i terninger. Verber med præpositionsforbindelser, fx lytte til, pille ved, tænke på kan danne upersonlig passiv med der som subjekt: Der blev tænkt på sagen. Det samme gælder intransitive verber, fx arbejde, danse, lege, vrøvle: Der blev danset til den lyse morgen. K F V finit X1X1 V inf (O + ) PX2X2 Jeg husets tag renoverede blevrenoveret husets tagsidste år (af mig) sidste år Ved passiv er der mulighed for egentlig informationsreduktion i sætningen: Informationen, subjektet bærer i den tilsvarende aktivsætning, ekspederes ud af sætningen, hvilket kan være tjenligt, hvis det ikke er nødvendigt eller ønskeligt at nævne den information, subjektet bærer (agensstrygning). Samtidig bliver den information, objektet bærer i den oprindelige sætning, gjort til subjekt og flyttet til F-pladsen i den nye passivsætning. Der finder med andre ord også en venstreplacering af information sted. Betingelsen herfor er normalt, at objektet i den oprindelige passivsætning rummer kendt information. I den forstand kan såvel vægt som informationsprin- cippet i passivsætningen siges at være overholdt. Resultatet af passivvendingen er nemlig, at et led, der repræsenterer kendt information og dermed information, der gennem pronominalisering kan gøres let, frontstilles i passivsætningen. (I overord- net forstand er normalsætningsstrukturen naturligvis sprængt, i og med der er dannet en helt ny sætning).

21 Sætningskløvning består i, at et led flyttes frem til venstre foran sætningen som prædikativ i en ny helsætning, som består af et formelt subjekt - og med være eller blive som verbal: ”det var _”. Resten af den oprindelige sætning, gøres dernæst til ledsætning i den nye ledsætning, som vil være en implikativsætning (som …, der…), hvis det flyttede led er et nominal, eller en eksplikativ- sætning (at…), hvis det flyttede led er et adverbial. Venstreplacering: Sætningskløvning 21 K F V finit X1X1 V inf (O + ) PX2X2 Jeg Det købte var en iskage mig, der købte en iskage til dig en iskage, (som) jeg købte til dig til dig, (at) jeg købte en iskage til dig

22 Sætningskløvning består i, at et led flyttes frem til venstre foran sætningen som prædikativ i en ny helsætning, som består af et formelt subjekt - og med være eller blive som verbal: ”det var _”. Resten af den oprindelige sætning, gøres dernæst til ledsætning i den nye delsætning, som vil være en implikativsætning (som …, der…), hvis det flyttede led er et nominal, eller en eksplikativ- sætning (at…), hvis det flyttede led er et adverbial. Venstreplacering: Sætningskløvning 22 K F V finit X1X1 V inf (O + ) PX2X2 Jeg Det købte var en iskage mig, der købte en iskage til dig en iskage, (som) jeg købte til dig til dig, (at) jeg købte en iskage til dig Kløvning bruges, når man vil fremhæve et led, der rummer ny information i en sætning, der i øvrigt rummer kendt information. Kløvning tjener specielt det formål at bringe ét af to eller en række mulige alternativer i fokus: mig i modsætning til dig, en iskage i modsætning til nogle bolsjer eller noget chokolade, til dig i modsætning til ham eller hende.

23 Sætningskløvning består i, at et led flyttes frem til venstre foran sætningen som prædikativ i en ny helsætning, som består af et formelt subjekt - og med være eller blive som verbal: ”det var _”. Resten af den oprindelige sætning, gøres dernæst til ledsætning i den nye delsætning, som vil være en implikativsætning (som …, der…), hvis det flyttede led er et nominal, eller en eksplikativ- sætning (at…), hvis det flyttede led er et adverbial. Venstreplacering: Sætningskløvning 23 K F V finit X1X1 V inf (O + ) PX2X2 Jeg Det købte var en iskage mig, der købte en iskage til dig en iskage, (som) jeg købte til dig til dig, (at) jeg købte en iskage til dig Kløvning bruges, når man vil fremhæve et led, der rummer ny information i en sætning, der i øvrigt rummer kendt information. Kløvning tjener specielt det formål at bringe ét af to eller en række mulige alternativer i fokus: mig i modsætning til dig, en iskage i modsætning til nogle bolsjer eller noget chokolade, til dig i modsætning til ham eller hende. I og med sætningskløvning består i, at én sætning spalter sig i to, er normalsætningsmønstret sprængt, og dermed også vægt- og informationsprincippet i relation til udgangssætningen. Til trods herfor kan man dog stadig tale om venstrefremflytning af et stykke kendt infor- mation (som kan pronominaliseres) og dermed om overholdelse af vægt- og informationsprincippet.

24 Et objekt, prædikativ eller et adverbial, som samtidig er et pro-ord, kan under bestemte betingelser finde placering i X 1 -feltet. Reglen for denne venstreplacering kaldes letledsreglen. Eksempler: OJeg kender ham ikke O + OJeg giver ham den ikke PHun er det ikke værd AEr vagten her stadig om aftenen? Venstreplacering: Pro-ord 24 K F V finit X1X1 V inf (O + ) PX2X2 O pron + A s P pron + A s A pron + A s

25 K F V finit X1X1 V inf (O + ) PX2X2 O pron + A s P pron + A s A pron + A s Et objekt, prædikativ eller et adverbial, som samtidig er et pro-ord, kan under bestemte betingelser finde placering i X 1 -feltet. Reglen for denne venstreplacering kaldes letledsreglen. Eksempler: OJeg kender ham ikke O + OJeg giver ham den ikke PHun er det ikke værd AEr vagten her stadig om aftenen? Venstreplacering: Pro-ord 25 Betingelser for flytning: (1) Hvis der er et verbum i V inf finder der ingen venstreplacering sted: *han kunne ham ikke kende (2) Pro-ordet skal være trykløst:. *Jeg kender  ham ikke (3) pro-ordet må ikke indgå i en Præposition: *Jeg tænker ham tit på (4) Man kan ikke flytte pro-ordet hen over et ikke-pronominalt objekt: *Hun gav vist den Jens

26 Et objekt, prædikativ eller et adverbial, som samtidig er et pro-ord, kan under bestemte betingelser finde placering i X 1 -feltet. Reglen for denne venstreplacering kaldes letledsreglen. Eksempler: Ojeg kender ham ikke O + OJeg giver ham den ikke PHun er det ikke værd AEr vagten her stadig om aftenen? Venstreplacering: Pro-ord 26 K F V finit X1X1 V inf (O + ) PX2X2 O pron + A s P pron + A s A pron + A s Betingelser for flytning: (1) Hvis der er et verbum i V inf finder der ingen venstreplacering sted: *han kunne ham ikke kende (2) Pro-ordet skal være trykløst:. *Jeg kender  ham ikke (3) pro-ordet må ikke indgå i en Præposition: *Jeg tænker ham tit på (4) Man kan ikke flytte pro-ordet hen over et ikke-pronominalt objekt: *Hun gav vist den Jens Letledsreglen skaber plads bag i sætningen Vægt- og informationsprincippet er for så vidt fulgt, idet et let led med kendt infor- mation rykker mod venstre i sætningen. Imidlertid er normalsætningens struktur sprængt. Her skal finit verbal altid komme før de oblikke nominalled (dvs. objekt, præ- dikativ).

27 K F V finit X1X1 V inf (O + ) PX2X2 A s + O ingen A s + P ingen A s + A ingen Venstreplacering: Adverbial og andre led i x 1 -feltet 27 Led med ingen eller intet i X 1 -feltet: Ingen ækvivalerer med ikke nogen, og intet med ikke noget. Sammen med enten et objekt, et Prædikativ eller et adverbial kan det flytte til X 1 -feltet på negationen ikke’s plads, fx: Der har ikke være nogen øller nu i ti minutter  Der har ingen øller været nu i ti minutter Det stormer ikke under nogen omstændigheder  Det stormer under ingen omstændigheder

28 Venstreplacering: Adverbial og andre led i x 1 -feltet 28 K F V finit X1X1 V inf (O + ) PX2X2 A s + O præpF A s + P præpF A s + A Andre led i X 1 -feltet: I X 1 -feltet kan der undertiden stå et indholdsadverbial, et præpositionsobjekt og et prædi- kativ, fx: O Han havde til hende foræret en samling hånddukker P De valgte til formand Jens Olsen A De havde på deres tur til Spanien mødt en svensk familie 28

29 Venstreplacering: Adverbial og andre led i x 1 -feltet 29 K F V finit X1X1 V inf (O + ) PX2X2 A s + O præpF A s + P præpF A s + A Andre led i X 1 -feltet: I X 1 -feltet kan der undertiden stå et indholdsadverbial, et præpositionsobjekt og et prædi- kativ, fx: O Han havde til hende foræret en samling hånddukker P De valgte til formand Jens Olsen A De havde på deres tur til Spanien mødt en svensk familie 29 Placeringen af lette led bestemmes især af vægtforhold og af, at man vil undgå flertydighed ved ledophobning i sætningens sidste del. Venstreflytning til X 1 -feltet er bestemt af, om leddet er et frit adverbial eller et komplement. Frie adverbialer kan frit placeres i feltet, mens komplemen- ter kun kan flyttes dertil, hvis der i for- vejen er et andet objekt eller et flyttet subjekt: Han havde i går været på rådhuset Fire prædikativer kan placeres i X 1 -feltet ligesom indholdsadverbialerne: De var skræmte løbet ud af byen

30 Et subjekt, der består af en ubestemt nominalfrase, fx en konge, nogle bøger, to sildemadder, flytter som de relativt tunge led, de også er, ofte til højre i sætningen som reelt subjekt med placering efter verbalet i sætningens O-felt. På subjektets plads i F indsættes så et der som formelt subjekt, fx: Noget er galt  Der er noget galt To katte sad på et bord  Der sad to katte på et bord En soldat kom marcherende  Der kom en soldat marcherende Konstruktionstypen hedder en præsenteringskonstruktion: I sætningen præsenteres ny infor- mation. Reelt subjekt følger de regler, der gælder for placering af objekt. Der-konstruktioner kan frem- vise en form for kløvning, en såkaldt der-kløvning, idet subjektet placeres efter der plus være: Der er nogen, der kommer - Der er noget, der er galt her Højreplacering: der-konstruktion med højrestillet subjekt 30 KFV finit X1X1 V inf O+O+ PX2X2 S der V finit V infinit S nomF der plus reelt subjekt

31 Et subjekt, der består af en ubestemt nominalfrase, fx en konge, nogle bøger, to sildemadder, flytter som de relativt tunge led, de også er, ofte til højre i sætningen med placering efter verbalet i sætningens O-felt. På subjektets plads i F indsættes så et der som formelt subjekt, fx: noget er galt  der er noget galt to katte sad på et bord  der sad to katte på et bord en soldat kom marcherende  der kom en soldat marcherende Konstruktionstypen hedder en præsenteringskonstruktion. I sætningen præsenteres ny infor- mation. Reelt subjekt følger de regler, der gælder for placering af objekt. Der-konstruktioner kan frem- vise en form for kløvning, en såkaldt der-kløvning, idet subjektet placeres efter der plus være: der er nogen, der kommer; der er noget, der er galt her Højreplacering: der-konstruktion med højrestillet subjekt 31 KFV finit X1X1 V inf O+O+ PX2X2 S der V finit V infinit S nomF der plus reelt subjekt præsenteringskonstruktionen kan bruges, Når man med subjektet vil referere til no- get, der ikke er bekendt for hører. Ligesom løst fundamen (jf. tidligere) synes præsen- teringskonstruktionen at bestå af to dele, en del, der peger – ”der er _ ” – og en del, der beskriver. ”_ noget galt” Ved løst fun- dament er beskrivelsen dog ubestemt, mens den her har bestemt form. Også funk- tionen er forskellig: hvor løst fundament drejede sig om at bringe noget allerede kendt i fokus, drejer den sig her om aller- først at introducere til et stykke informa- tion. En præsenteringskonstruktion splitter subjektet i udgangssætningen op i en del, der er let og går mod venstre, og en del, der er tung, og går mod højre. Det er i overensstemmelse med såvel vægt- som informationsprincippet.

32 KFV finit X1X1 V inf O+O+ PX2X2 S der V finit V infinit S nomF Da det reelle subjekt i præsenteringskonstruktioner optager objekt-pladsen, kan der være pro- blemer med at konstruere præsenteringskonstruktioner i sætninger med objekt: En konge havde tre døtre  *Der havde en konge tre døtre Her må man så ty til en der-kløvning: Der var en konge, som havde tre døtre Sætninger med objekt kan også udvides med placerings- og bevægelsesverber som gå, komme, ligge, sidde, stå og indgå i præsenteringskonstruktioner, fx *Der spillede nogle drenge fodbold  Der løb nogle drenge og spillede fodbold Sætninger med verber, der betegner processer og aktiviteter, fx fløjte, græde, synge, smelte, koge kan ikke umiddelbart indgå i en præsenteringskonstruktion: *der kogte noget vand på komfuret  der stod noget vand og kogte på komfuret. Eksistentielle sætninger, hvor være betyder ’eksistere’ skal altid formes som præsenteringskon- struktioner: der er mange problemer i verden. Højreplacering: der-konstruktion med højrestillet subjekt 32 der plus reelt subjekt

33 Højreplacering: det-konstruktion med slutstillet subjekt 33 KFV finit X1X1 V inf O+O+ PX2X2 S det V finit V infinit S sætning, at-infinitiv Et subjekt, der består af en ledsætning indledt med at, om eller et hv-ord, eller af en at-infinitiv, placeres som regel til højre i sætningen, i X 2 -feltet. Som formelt subjekt, der henviser til det reelle subjekt senere i sætningen, indsættes pronomenet det: At skulke svier til én senere  Det svier til én senere at skulke det … SDet nytter ikke, at du spørger det … O + S Det overraskede kandidaten, at han var dumpet det … P + SDet var en let sag at konstatere brandårsagen

34 KFV finit X1X1 V inf O+O+ PX2X2 S det V finit V infinit S sætning, at-infinitiv Højreplacering: det-konstruktion med slutstillet subjekt 34 Et subjekt, der består af en ledsætning indledt med at, om eller et hv-ord, eller af en at-infinitiv, placeres som regel til højre i sætningen, i X 2 -feltet. Som formelt subjekt, der henviser til det reelle subjekt senere i sætningen, indsættes pronomenet det: at skulke svier til én senere  det svier til én senere at skulke det … SDet nytter ikke, at du spørger det … O + S Det overraskede kandidaten, at han var dumpet det … P + SDet var en let sag at konstatere brandårsagen Det-konstruktionen splitter som præsen- teringskonstruktionen subjektet i udgangs- sætningen op i en del, der er let og går mod venstre, og en del, der er tung, og går mod højre. Det er i overensstemmelse med såvel vægt- som informationsprincip- pet.

35 Højreplacering: det-konstruktion med slutstillet objekt 35 KFV finit X1X1 V inf O+O+ PX2X2 SV finit V infinit O det PO sætning, at-infinitiv Ved det-konstruktion med slutstillet objekt (prædikativ til objekt) placeres objektet efter prædika- tivet, når det består af en sætning eller en at-infinitiv. På den normale plads for objekt indsættes Pronomenet det som formelt objekt: De fandt det skørt at gå på stylter De anså det for galimatias at gå på line Det-konstruktionen splitter som præsen- teringskonstruktionen subjektet i udgangs- sætningen op i en del, der er let og går mod venstre, og en del, der er tung, og går mod højre. Det er i overensstemmelse med såvel vægt- som informationsprincip- pet.

36 36 KFV finit X1X1 V inf O+O+ PX2X2 SV finit V infinit = P Verbernes participiumsformer (perfektum participium og præsens participium) kan i forbindelse med verberne være, blive, få, og komme veksle mellem funktion som del af verbalet med placering i V inf -feltet og funktion som prædikativ med placering i P-feltet. Vi må her skelne mellem tre til- fælde: være, blive, få + ptc. + adv. Den har ikke været lavet ordentligt Den har ikke været ordentligt lavet De var da blevet behandlet godt De var da blevet godt behandlet De havde fået sagen undersøgt grundigt De havde fået sagen grundigt undersøgt Højreplacering: Verbaler af typen blive behandlet, få solgt, og komme gående få + ptc + O De fik vist solgt bilen til en rimelig pris De fik vist bilen solgt til en rimelig pris blive, komme + ptc + S Der blev liggende en nøgle i skuffen Der blev en nøgle liggende i skuffen Der var en dag kommet ridende seks mænd Der var en dag kommet seks mænd ridende

37 37 Ledsætninger En ledsætning kan være sætningsled i den overordnede sætning, fx objekt eller adverbial (eksplikative ledsætninger): Vi håber, at de vil hente den Hvis det regner, tager vi bussen Eller den kan være en del af et sætningsled, fx en del af den overordnede sæt- nings objekt (implikative ledsætninger med korrelat i overordnet sætning): Har du set den blyant, som lå på bordet i går Ledsætningen kan være styrelse i en præpositionsfrase: Han spekulerede på, hvad de skulle gøre

38 38 I det kønne lille hus bor en kvinde med sine to børn. Ideen med forvandlingen var at den 10m 2 store havestue dels skulle være en spiseplads til årets lyse måneder dels skulle have en læseplads til mor. Først fik væggene en gang hvid maling og gulvet blev grundet med hæftegrund og malet to gange med kitfarvet olie-alkydmaling. Herefter blev der i den ene ende af rummet bygget en spiseplads med bænk og bord i mdf-plader. Spisebordet blev sprøjtemalet og bænken fik efter to lag grunder hvid interiørlak. De søde spisestuestole blev fundet og endelig fik nogle store puder hørbetræk. Med et par billeder på væggene og fine små tryk i vindueskarmen blev den ende af rummet gjort både køn og funktionel. I den anden ende blev skabt en perfekt ramme omkring arbejdspladsen. Her ved brændeovnen kan mor nu følge med i børnenes aktiviteter. Opgave: Del følgende tekst op i sætningsled, sæt sætningerne i positionsskema og benævn de enkelte sætningsled. Angiv desuden hvilken frasetype eller ordklasse sætningsleddene består af og opstil leddene i frase- positionsskema. Hjemmeopgave 10

39 Ledsætninger kan fungere som selvstændige sætningsled, dvs. som subjekt, objekt, prædikativ og adverbial: SEr det her, at det sner? Om de når det, er usikkert OVi håber, at de vil hente den Jeg kan ikke huske, om jeg nu også så den Ved du, hvad vi skal have til middag? PHvad de ikke vidste, var, at huset var forladt Spørgsmålet er, om vi har penge nok AHvis det regner, tager vi bussen De tog bussen, fordi det regnede Jeg tager cyklen, selvom det regner Mens vi ventede, skete der noget 39 Ledsætninger

40 40 Ledsætninger Betingelsessætninger hypotetisk forudsætning (hvis, medmindre, såfremt) Årsagssætninger faktisk forudsætning (da, eftersom, fordi, idet, siden) Indrømmelsessætninger manglende eller modsat årsagssammen- hæng (selvom, skønt) Hensigtssætninger hensigt eller formål (for at) Følgesætninger konsekvenser (så at) Tidssætninger tidslige omstændigheder (da, efterhånden som, idet, indtil, mens, når, så snart ). Hv-sætninger angiver forhold som sted, måde, begrundelse og tid, men fungerer enten som objekt eller som relativsætninger Ledsætninger med funktion som adverbial angiver forskellige omstændigheder

41 Ledsætninger, der står som relativsætninger, henviser konjunktionalet til en forudgående overordnet sætningsdel, som siges at være korrelat til ledsæt- ningen. Relativsætninger er som regel adled i et sætningsled, og det er kernen i dette, der er korrelatet, eller undertiden oversætningen som helhed: Den, som sover, synder ikke Det er ham, hvis forældre vi talte med på færgen Der, hvor du står nu, var der engang en brønd Det var dengang, da vi var i Paris Holdet tabte, hvilket ikke var overraskende Relativsætninger indledes med som, der, hv-ord og da. Korrelatet er først og fremmest et substantiv eller et pronomen, men kan også være et adverbium (dengang) eller den overordnede sætning som helhed. Relativsætninger kan være restriktive (bestemmende) eller parentetiske. Den første type rummer information, der er med til at identificere den eller det, som korrelatet refererer til. Den anden type tilføjer ekstra, men ikke nødvendig information, og man kan i disse indføje et for resten eller i øvrigt. 41 Ledsætninger

42 Underordningskonjunktionalerne i en relativsætning kan i visse tilfælde udelades. Det gælder bl.a. som, da og hvor: Kender du ham, (som) hun snakker med? Det var sommer, (da) vi var i Norge Husker du dengang, (hvor) vi var i Rom? Som, da og hvor er her henholdsvis objekt og adverbial i ledsætningen. Fungerer som som subjekt og udelades, indsættes i stedet subjektmarkøren der i F: Kender du ham, [som – går der]? Kender du ham, [ – der går der]? Som objekt, prædikativ eller styrelse i en præpositionsforbindelse kan bruges som eller ingenting, men ikke der. Det var ham, (som) vi legede med *Det var ham, der vi legede med Ordklassemæssigt regnes som for en konjunktion og der for et formelt subjekt. Men De kan også klassificeres som relativpronomener (skal da anbringes i K-feltet). 42 Ledsætninger

43 Ordstilling i ledsætninger: Ledsætninger har ordstillingen K+S+A+V. Konjunktionalet kan her have funktion som subjekt, objekt, prædikativ eller adverbial i ledsætningen: K S A V Vi håber, at de snart vil komme til fornuft K = S A V Der er opstillet borde og bænke, som frit kan benyttes K=A S A V Ved du, hvornår han mon kommer? Ledsætninger har mere begrænsede ordstillingsmuligheder end helsætninger, idet de som regel kun har subjekt som fundament og andre led ikke kan topikaliseres som i helsætninger. I ledsætninger er de led, der kan stå forrest, som regel alene led, der samtidig fun- gerer som konjunktional. Men i nogle tilfælde kan ledsætninger have helsætnings- ordstilling, nemlig ved spørgeformede ledsætninger og ledsætninger indledt med at, fordi eller skønt. 43 Ledsætninger

44 44 Ledsætninger Spørgeformede ledsætninger uden konjunktional har helsætningsstruktur: [kommer Jens ikke inden tolv], går jeg igen jeg siger, [at kommer Jens ikke inden tolv,] går jeg igen Sammenlign her med Hvis Jens ikke kommer, går jeg igen. Spørgeformet helsætningsstruktur har også sammenlignende som-sætninger, fx han græd som var han pisket. Ledsætninger indledt med at, fordi og skønt kan have helsætningsstruktur. Det gælder især hvis helsætningen indeholder verber af typen mene, påstå, sige, synes og tro. Ordstillingen her angiver en mere direkte gengivelse af en persons tale.

45 45 Infinitivkonstruktioner Infinitivkonstruktioner er reducerede ledsætninger, A + V infinitiv + X. At-infinitiv. En at-infinitiv har som oftest sætningens subjekt som skjult subjekt: De håber snart at se den igen De ønskede at få undersøgt sagen Han truede dem med at gå Han venter med at tage af sted Hun er glad for at være der Han klarede det ved at lukke for ventilen At-infinitiven kan svare til en ledsætning, nemlig når de er objekt for verber som glæde sig til, håbe, kunne lide, love, regne med, sørge for, true med, tænke på, ønske og adjektiver som glad over, parat til og sikker på: Hun tænker på, at hun vil komme til festen Inge tænker på at komme til festen Derimod forekommer verber som fx begynde, forsøge, komme til, pleje, skulle til, skynde sig, vente med og være ved kun med at-infinitiv.

46 Nominalfrase med infinitiv (akkusativ med infinitiv) svarer til ledsætninger: Han så, at de gik Han så dem gå Norminalfrase med infinitiv optræder som objekt for sanseverber som fx føle, høre, mærke og se: Han havde ikke hørt dem komme Han så den bevæge sig 46 Infinitivkonstruktioner

47 47 Hjemmeopgave 11

48 48 Frasers opbygning Fraser opbygges omkring et ord, der danner frasens kerne. De ord, der kan stå før eller efter kernen kaldes for kernens adled. Det er ordet i kernen, der bestemmer, Hvordan den kombineres med andre fraser. Ordklasserne går igen i de tilsvarende betegnelser for fraserne: FRASETYPERADLEDKERNEADLED VerbumfraseHan verbum hentede den gule cykel Substantivfraseden gule substantiv cykel, der står derhenne Pronomenfrase pronomen ham med cyklen AdjektivfraseHelt adjektiv ny Adverbiumfrasemeget adverbium ofte præpositionsfrase præposition med det exede hjul

49 49 Frasers opbygning Fraser opbygges omkring et ord, der danner frasens kerne. De ord, der kan stå før eller efter kernen kaldes for kernens adled. Det er ordet i kernen, der bestemmer, Hvordan den kombineres med andre fraser. Ordklasserne går igen i de tilsvarende betegnelser for fraserne: FRASETYPERADLEDKERNEADLED Verbumfrasehan verbum hentede den gule cykel Substantivfraseden gule substantiv cykel, der står derhenne Pronomenfrase pronomen ham med cyklen Adjektivfrasehelt adjektiv ny Adverbiumfrasemeget adverbium ofte præpositionsfrase præposition med det exede hjul Substantivfraser og pronomenfraser kaldes også med en fællesbetegnelse for nominalfraser

50 50 Frasers opbygning Alt efter frasernes kerne kan vi finde tre typer af relationer mellem kerne og adled: hypotakse (underordning), katatakse (gensidighed) og paratakse (sideordning). Selve forbindelserne kaldes hypotagmer, katatagmer og paratagmer. et eksempel på et hypotagme har vi i forbindelsen substantiv-adjektiv. Her kan substantivet, men ikke adjektivet, erstatte frasen som helhed, fx den lille gule cykel. et eksempel på et katatagme har vi i forbindelsen mellem et substantiv og et finit verbum i en sætning eller mellem præposition og styrelse. Her kan ingen af de to led undværes, fx Han cyklede; på landet. et eksempel på et paratagme finder vi, når to kerneled kan fungere som den den helhed, de indgår i. Kun led af samme type kan indgå i paratagmer, fx Jeg mødte Ole og hans far.

51 51 ADLED: DeterminativADLED: BeskriverKERNEADLED artikel pronomen talord adjektiv nomF +s adjektivfrasesubstantiv præpositionsfrase adverbiumsfrase vbF: ledsætning etgammelthusmed stråtag noglemeget behageligeminderom stedet fleregodeideertil, hvordan det kan gøres --bagerenhenne på hjørnet --ejerenaf cyklen denlillecykel,som står der begge de tosmådrengenedenunder hendesitalienskestøvlermed knapperne Elvirasnyekæreste,som kommer fra England hvilke syv-kameler Substantivfrase = nominalfrase med substantiv som kerne

52 52 KERNEADLED pronomen præpositionsfrase adverbiumsfrase vbF: ledsætning hammed brillerne demnedenunder du,der står der den,som han vil have det,som du kan gøre Substantivfrase = nominalfrase med pronomen som kerne

53 53 ADLEDKERNEADLED adverbiumfrase nominalfrase præpositionsfrase adjektiv Præpositionsfrase vbF: ledsætning vbF: at-infinitiv megetsjov- næsten helttom- ganske forfærdelignervøs- hvorhøj- to årgammel- for sin tidepokegørende- udmærkettilfredsmed forslaget alt forvarmtil at have på megetbedre,end vi troede sådum,at du gør det -letat styre Adjektivfrase advF nomF præp+nomF præp + at-infinitiv præp +ledsætning ledsætning at-infinitiv

54 54 ADLEDKERNEADLED adverbiumfraseadverbium Præpositionsfrase ledsætning megetGerne- tilstrækkeligtlænge- -hjemtil mor LangtIndi skoven alt forhøjttil, at man kunne høre ham -nu,da du er her såhurtigt,som jeg kan -oftereend du tror Adverbiumfrase

55 55 KERNEADLED Præposition Nominalfrase vbF: ledsætning påbordet ved vinduet tildem, der står udenfor på,om det bliver regnvejr til,at de ønsker at flytte vedat koge Præpositionsfrase

56 56 Hjemmeopgave 12