Omkostningseffektivitet og inddragelse af eksternaliteter Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet BioM møde den

Præsentationer af emnet: "Omkostningseffektivitet og inddragelse af eksternaliteter Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet BioM møde den"— Præsentationens transcript:

1 Omkostningseffektivitet og inddragelse af eksternaliteter Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet BioM møde den 26.10.2011

2 Indhold Omkostningseffektivitet og sideeffekter FOI - Analyser af Pil - Klimaplaner (FOI rapport 205) - Vandplaner

3 Omkostningseffektivitet og rangordning Rangordning er let når der er tale om en kilde (fx. N) der skal reduceres uden hensyn til andre forhold Hvis der er to forureningskilder, der har en koblet effekt på miljøtilstanden, så kan der laves et fælles index – fx eutroficieringsindex (N og P). Flere forureningskilder, incl. interaktion og synergier gør rangordning sværere (alt andet lige). Rangordning kan varierer alt efter om den sker nationalt eller lokalt ” Blev ikke opfundet af Lomborg”

4 Omkostningseffektivitet

5 Sideeffekter Eksternalitet er en omkostning eller gevinst der ikke omsættes på et marked En sideeffekt er den afledte effekt som et virkemiddel har (ikke primær effekt) Første trin er at beskrive og kvantificere sideeffekten De sideeffekter der kan kvantificeres kan måske også værdisættes Værdisætning baseres på enten “benefit” vurderinger eller skyggeprismetode. Fx: Hvad koster det alternativt at fjerne et kg CO2? Udgangspunkt er andre primære analyser af reduktionstiltag og omkostninger ved at reducere denne sideeffekten (politisk mål).

6 VMPIII analyse (FOI rapport 167)  VMPIII - Primær effekt (N og P) - Kvantitativ sideeffekt = NH3 og CO2 - Kvalitativ effekt = Natur (pesticider) Skyggepris på NH3 = 8 kr. pr. kg NH3 CO2 = 120 kr. pr. kg CO2 Kvalitative forhold inddrages med + / - Inddragelse af sideeffekter påvirkede ikke rangordning af virkemidler

7 Biogas analyser - FOI Rapport 136 Primær effekt : Indtægter minus omkostninger Sekundær effekt Kvantitativ: - Lugtreducerende - Lavere N udvaskning - Lavere CO2 emission (22 kr/ton biomasse) - Lavere transport / lagerkrav Kvalitativ: - Hygiejnisering af gyllen

8 Danske drivhusgas emission (mio. tons CO2-ækv.) Environmental agency, 2007.

9 Det ideelle virkemiddel har : –Stort reduktions potentiale –Lave reduktionsomkostninger –Andre positive sideeffekter –Begrænset negativ effekt på fødevareproduktion Kun teknologiske ændringer og udnyttelse af marginale ressourcer til energiproduktion virker til at kunne opfylde disse krav.

10 Hovedresultat af undersøgelsen De mest relevante virkemidler –Gylle til biogas (45 % of total) –Pil på marginaljord (100.000 ha) –Halm til kraft-varme (150.000 ha) –Udtagning af lavtliggende arealer (organogene jorde) (27.000 ha)..

11 Hovedresultat af undersøgelsen Hvad kan der opnås ? Reduktionspotentiale = 2,7 million tons CO 2 e pr. år (70 % af det samlede potentiale) Omkostninger = 0,5 mia. kr. pr. år Reduktion udenfor kvoteområdet udgør 25% af de 2,7 mio. CO2e. Med C lagring øges andelen til 33%.

12 FOI Rapport 205 (klimarapport) Benchmark : 400 kr. pr. kg CO2 Skyggepris på N: 23 kr. pr. kg N til rodzonen Skyggepris på NH3: 39 kr. pr. kg NH3

13 Reduktionsomkostninger og potentiale - Excl. C lagring

14 Omkostninger ved reduktion og potentiale (inclusive C lagring)

15 Beskat mig ikke – det var ikke mig som bøvsede

16 Omkostninger ved Grøn Vækst 9000 tons N (mio. kr.) VirkemiddelArealTons NTons PKr./ kg N Årlige omk. (mio. kr.) Efterafgrøder (grønne marker) 50.0007003021 Nye efterafgrøder 140.0002.0003059 Ingen jordbearbejdning 110.0007401811 Omlægning af græs 15.00023041 Omlægning af normsystemet 1.0080 (35) I alt4.6701882 (101)

17 Virkemidler i Grøn Vækst - 2 VirkemiddelArealTons NTons PKr/kg N Årlige omk. (kr.) Vådområder 10.0001.10050 (144) 55 P-ådale 3.00030300* (500) 9 Biogas65 Randzoner 53.4002.56116043110 Grødeskæring -- Energiafgrøder 400? I alt8.796208256 Bem: Vådområder er udregnet over 20 år * kr/kg P

18 Efterafgrøder FOI og DJF antager få sædskifteændringer og jævn placering i DK DMU angiver at der er plads til flere efterafgrøder (250-500.000 ha) Andel stiger fra 10/14% op til et gennemsnit på ca. 22%. (maks. 37%) (V1+V2 er 70% af det samlede areal) Arealet med yderligere 24% efterafgrøder er ca. 6% af arealet (Jylland). Areal med yderligere 0-5% er noget større. Stor geografisk forskellighed

19 Yderligere reduktion af 10.000 tons N Der var 5.213 ha med energiafgrøder i 2010 (pil 4.045 ha og lav skov = 920 ha) Stigning på 800 ha fra 2009 til 2010 Potentiale vurderes til yderligere 35.000 ha Primært lavbundarealer i omdrift eller uden for omdrift Placering fordelt på oplande (primært Limfjorden, Ringkøbing og Vadehavet)

20 Barrierer for dyrkning Prisen på pileflisKornprisen Dyrknings- usikkerhed Fugtig marginaljord Nuværende pris principielt tilstrækkelig Ikke relevant pga. manglende alternative arealanvendelser Bl.a. i relation til kørsel på fugtige arealer Dårlig Sandjord Nuværende pris utilstrækkelig pga. lavt udbyttepotentiale Kun relevant ved meget høj kornpris Stor usikkerhed mht. udbyttepotentiale (tørkefølsomhed) God Sandjord Nuværende pris principielt tilstrækkelig ved lav kornpris Højere kornpris vil kræve højere pris på pileflis Usikkerhed mht. udbyttepotentiale Lerjord Nuværende pris principielt tilstrækkelig ved lav kornpris Højere kornpris vil kræve højere pris på pileflis Mindre dyrkningsusikkerhed

21 Markedsprisen på pileflis vurderes til 42 kr./GJ frit leveret til værk Kornpris kr./hkg Fugtig marginaljord Dårlig sandjord God sandjord Break- even-pris, kr./GJ 100314536 135314552 Kilde: FOI rapport 205 Der er andre barrierer : -Prissikkerhed -Dyrkningssikkerhed -Afsætningsmuligheder

22 Konklusion Sideeffekten indregnes typisk med skyggepriseffekten da gevinsten kan være svær at opgøre Skyggeprisen er det som det koster i andre tiltag, at reducere den pågældende type forurening Sideeffekter vurderes kvalitativt (CO 2 + Ammoniak) eller kvantitativt (natur, pesticider) Rangordning ændres sjældent markant, men fokusere indsatsen på synergier (de trækker i samme retning). Værdien er en samfundsøkonomisk gevinst der typisk ikke afspejler sig i prisen, hvorfor der gives støtte. Det synes usikkert hvilket areal med Pil, de nuværende støtteordninger vil give håb om.