Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 1 Kirtler og sekretion 1. Semester - Histologi Holdtime 14.

Præsentationer af emnet: "Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 1 Kirtler og sekretion 1. Semester - Histologi Holdtime 14."— Præsentationens transcript:

1 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 1 Kirtler og sekretion 1. Semester - Histologi Holdtime 14

2 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 2 Oversigt  Generelt om kirtler  Forskellige sekretionsinddelinger  Exokrine kirtler –Typer og histologi  Repetition 2 og 2  Endokrine kirtler –Protein/peptid-secernerende –Steroid-producerende  Feedback-mekanismer og hormoners skæbne

3 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 3 Kirtler  Definition: Kirtler er celler eller celleansamlinger, hvis funktion er sekretion  Sekretionsprocesserne klassificeres, afhængigt af relationen mellem sekretionsstedet og virkningsområdet, i følgende typer: –Exokrine:  Afgiver sekretionsproduktet enten direkte til overfladen eller via et gangsystem, der udmunder på enten en ydre eller indre overflade –Endokrine:  Afgiver sekretionsproduktet direkte til blodet. Sekretionsproduktet fra de endokrine kirtler kaldes hormoner –(Andre sekretionsprocesser: Parakrin og autokrin)

4 4 Kirtlers histogenese  Dannes ud fra overfladebeklædende epitheler, der laver nedvækster i det underliggende bindevæv. Dette giver ophav til parenchymet Udførselsgang (kan godt secernere noget men sekretionsproduktet er ikke det primære) ’Kirtelvævet’ (sekretorisk endestykke) (Disse celler laver det primære sekretionsprodukt fra kirtlen) Exokrin:Endokrin:

5 Kirtler Sekretionsmekanismer (baseret på histologisk vurdering)  Merokrin: Betegner sekretion ved exocytose, hvor sekretet afgives uden tab af cellesubstans. Den hyppigste sekretionsform – ses altovervejende  Apokrin: Betegner sekretion, hvor en del af det apikale cytoplasma afsnøres sammen med sekretions produktet. Ses kun i de apokrine svedkirtler og i lakterende brystkirtler  Holokrin: Betegner sekretion, hvor der afgives hele celler, der undergår totalt henfald. Ses kun i hudens talgkirtler (FG s. 475)  (Aktiv transport: Sekretion via ATP-drevne pumper ) Sekretionsregulation  Konstitutiv sekretion: Ureguleret, kontinuerlig proces, der forekommer i næsten alle celler, hvor små vesikler udtømmes uafhængigt af udefra kommende stimuli  Reguleret sekretion: Vesikler pakket med sekretionsprodukt (synlige på lysmikroskopisk niveau) udtømmes som reaktion på et specifikt stimulus Kirteltyper  Unicellulær: Én kirtelcelle  Multicellulære: Mange celler tilsammen dannende en kirtel

6 Klassifikation af exokrine kirtler  Unicellulære  Multicellulære –Intraepitheliale kirtler (Ex. ventriklens overfladeepithel) –Secernerende kirtelflade (Ex. Littreske kirtler i urethra) –Sekretoriske endestykker med udførselsgange (De fleste multicellulære kirtler)  Inddeling på baggrund af: –Sekretionsprodukt:  Mukøs  Serøs  Blandet –Udførselsgangens forgreningsgrad: 1. Simple 2. Sammensat –Endestykkers forgreningsgrad: (“hvor mange endestykker sidder der på udførselsgangen”) o Uforgrenede o Forgrenede –Endestykkers udseende: a. Tubuære b. Alveolære c. Acinære d. Tubulo-alveolære e. Tubulo-acinære 6

7 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 7 Unicellulære kirtler Exokrine kirtler  Består kun af en enkelt sekretorisk celle  Ex. Bægercellen, der secernerer mucin og IgA  Mucin afgives ved merokrin sekretion Tyndtarms epithel PAS+HE

8 Klassifikation af exokrine kirtler  Unicellulære  Multicellulære –Intraepitheliale kirtler (Ex. ventriklens overfladeepithel) –Secernerende kirtelflade (Ex. Littreske kirtler i urethra) –Sekretoriske endestykker med udførselsgange (De fleste multicellulære kirtler)  Inddeling på baggrund af: –Sekretionsprodukt:  Mukøs  Serøs  Blandet –Udførselsgangens forgreningsgrad: 1. Simple 2. Sammensat –Endestykkers forgreningsgrad: (“hvor mange endestykker sidder der på den terminale del af udførselsgangen”) o Uforgrenede o Forgrenede –Endestykkers udseende: a. Tubuære b. Alveolære c. Acinære d. Tubulo-alveolære e. Tubulo-acinære 8

9 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 9 Multicellulære kirtler Exokrine kirtler Simpel, uforgrenet, tubulær Ex. Lieberkűhnske Krypter ↓ ↑ Ex. ekrine svedkirtler Simpel, uforgrenet, snoet tubulær Simpel, forgrenet, tubulær Ex. kirtler i mavesækkens pars pylorica ↓ ↑ Ex. hudens talgkirtler Simpel, forgrenet, alveolær Sammensat, forgrenet, tubulær Ex. submukøse kirtler i duodenum (tolvfingertarmen) ↓ ↑ Ex. submandibulære spytkirtler Sammensat, forgrenet, tubulo-acinøs og tubulo-alveolær Acinus

10 10 Multicellulære kirtler Exokrine kirtler  Mukøse endestykker - secernerer mucin, der er tyktflydende og har en smørende funktion. Histologisk har cellen et lyst, vakuoleret udseende apikalt, og kernen ligger affladet basalt - secernerer mucin, der er tyktflydende og har en smørende funktion. Histologisk har cellen et lyst, vakuoleret udseende apikalt, og kernen ligger affladet basalt  Serøse endestykker - secernerer et serøst, tyndtflydende sekret, der indeholder enzymer. Histologisk er cellen apikalt kraftigt eosinofil, med tydelige sekretgranula, og basalt er den basofil med en afrundet kerne - secernerer et serøst, tyndtflydende sekret, der indeholder enzymer. Histologisk er cellen apikalt kraftigt eosinofil, med tydelige sekretgranula, og basalt er den basofil med en afrundet kerne  (Blandede endestykker?) - secernerer både serøst og mukøst sekret. Histologisk består de primært af mukøse celler, de serøse celler er affladede og halvmåneformede (von Ebnerske halvmåner) - secernerer både serøst og mukøst sekret. Histologisk består de primært af mukøse celler, de serøse celler er affladede og halvmåneformede (von Ebnerske halvmåner) Kirtel i tunge Gl. submandibularis

11 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 11 Histologisk opbygning Exokrine kirtler  Parenchym - De epitheliale dele - De epitheliale dele  Bindevævsstroma - kapsel - kapsel - interlobære septa - interlobære septa - intralobære = interlobulære septa - intralobære = interlobulære septa Udførselsgangsystem - hovedudførselsgang - hovedudførselsgang - lobære gange - lobære gange - interlobulære gange - interlobulære gange - intralobulære gange - intralobulære gange - indskudsstykker - indskudsstykker - sekretoriske - sekretoriske endestykker endestykker Epithelet aftager i højde fra flerlaget til enlaget cylindrisk for til sidst at ende som lavt kubisk i indskudsstykkerne Epithelet aftager i højde fra flerlaget til enlaget cylindrisk for til sidst at ende som lavt kubisk i indskudsstykkerne

12 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 12Tegning!

13 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 13 Regulation / koordination Exokrine kirtler  2 hoved-systemer: –Det autonome nervesystem  Kommunikerer via signalmolekyler (neurotransmittere), der formidler kontakten mellem nerveceller og andre målceller –Det endokrine system  Består af endokrine celler, endokrine væv og endokrine kirtler, som syntetiserer hormoner, der secerneres til blodet, og derved når fjerntliggende målceller

14 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 14 Repetition 2 og 2  Definér: Exokrin- og Endokrin sekretion  Definér: Merokrin- Apokrin- og Holokrin sekretion  Definér: Konstitutiv- / Reguleret sekretion  Beskriv multicellulære kirtlers histologiske opbygning histologiske opbygning

15 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 15 Endokrine kirtler  Producerer og secernerer hormoner  Mangler udførselsgange (“lukkede kirtler”)  Rigt vaskulariserede (fenestrerede kapillærer fraset i testis)  Sekretionsproduktet (hormon) secerneres direkte til blodet  Effekter er længerevarende og ses efter en latensperiode  Hypofysen  Corpus pineale  Gl. thyroidea  Gl. parathyroidea  Pancreas  Gl. suprarenalis  Ovarier  Testes  Placenta  Diffust endokrint system (mavetarmkanalen, luftvejene og nervesystemet) De endokrine kirtler Karakteristika

16 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 16 Definitioner Endokrine kirtler  En kemisk substans, der er syntetiseret af endokrine celler, og som secerneres til det omkringliggende bindevæv for derigennem eller via blodet at nå et målorgan, hvor det kan påvirke andre cellers aktivitet Hormon Steroid hormoner: Er cholesterol-deriverede forbindelser, der dannes og secerneres af ovarier, testes, placenta og adrenal cortex (binyrebarken). Transporteres i blodet vha. Carrier-proteiner Protein-/polypeptid hormoner: Dannes og secerneres af celler i hypothalamus, hypofysen, thyroidea, parathyroidea, Pancreas, placenta og det diffuse endokrine system

17 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 17 Definitioner Endokrine kirtler  Receptor: Bindingssted på overfladen af eller inde i en celle, hvor en substans, ex. hormon, kan bindes og udløse et specifikt respons  Ligand: Er den substans (signalmolekyle), der bindes til receptoren, ex. hormon, neurotransmitter, metabolit, farmakon, virus

18 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 18 Protein- og polypeptidsecernerende endokrine kirtelceller Indeholder: Moderate mængder RER Moderate mængder RER Veludviklet Golgi-kompleks Veludviklet Golgi-kompleks Talrige membranafgrænsede sekretvesikler Talrige membranafgrænsede sekretvesikler Hormonsyntese:Præ-hormon/præ-pro-hormon ↓ Pro-hormon (Pro-polyhormon) Pro-hormon (Pro-polyhormon) ↓ Hormon (færdigt) Hormon (færdigt) ↓ Exocytose af hormonet efter stimulation af cellen -> reguleret sekretion. (der ses også begrænset konstitutiv sekretion) RER Golgi Vesikler

19 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 19 Protein- og peptidhormoners stimulation af målcellen Signaltransduktion: Er den proces, hvor bindingen af et signalmole- kyle til receptor-bindings- stedet på den ydre celle- overflade udløser et respons i form af reaktioner inde i målcellen Ligand Receptor Intracellulært respons

20 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 20 Signaltransduktion Protein- og peptidhormoner  Ionkanal koblede (ionotrope): –Kanal proteiner, der formidler faciliteret diffusion af små ioner. Indgår i den synaptiske transmission i kemiske synapser  G-protein-koblede receptorer (metabotrope): –Formidles af G-proteiner i cellemembraner, der kan binde GTP. 1. budbringer (extracellulært) og 2. budbringer (intracellulært)  Katalytiske receptorer: –Her fungerer receptoren selv som enzym, der fremkalder signaltransduktionen G-proteinkoblet receptor

21 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 21 Steroidsecernerende endokrine kirtler Indeholder  Veludviklet SER  Veludviklet Golgi  Ingen sekretgranula  Varierende antal lipiddråber lipiddråber  Mange mitochondrier med tubulære udløbere med tubulære udløbere Steroidsecernerende kirtler  Ovarier (æggestokke)  Testes (testikler)  Binyrer

22 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 22 Steroid- og thyroideahormoners stimulation af målcellen

23 Morten Krogh Christiansen Histologi 1. semester 23 Regulation af endokrin sekretion  Feed-back mekanismer: –Positiv (ex. ved ægløsning – mere herom senere) –Negativ (ex. PTH og calcium, TSH og T3 og T4)  De fleste peptid-/ protein hormoner cirkulerer frit i blodet  Steroid- og thyroidea hormoner er tungtopløselige, og 90% er protein-bundet  Inaktiveres og nedbrydes overvejende i lever og nyrer. (ureguleret = konstant proces)  T 1/2 er fra få minutter til flere timer afhængigt af det specifikke hormon Hormonernes skæbne Negativ feedback: + ÷ Hormon-prod. celle Målcelle