Neurologi og organlære

Præsentationer af emnet: "Neurologi og organlære"— Præsentationens transcript:

1 Neurologi og organlære
Mandag d. 6/8 2007 Fredericia Massøruddannelsen

2 Neurologi Læren om nervesystemets opbygning, inddeling og funktion .
Nervesystemet inddeling i CNS og i PNF Neuroners opbygning Nerveledning

3 Nervesystemets opdeling
Nervesystemet inddeles i det perifere nervesystem (PNF) og det centrale nervesystem (CNS). CNS Central Nerve Systemet

4 Rygmarven – medulla spinalis
Rygmarven er af den del af CNS, der ligger i hvirvelkanalen. Indeles i segmenter svarende til de enkelte spinalnerver. 8 cervikalt, 12 thorakalt, 5 lumbalt, 6 sacralt (31 par i alt)

5 Hjernestammen Består af medulla oblongata (den forlængede benmarv),
pons (hjernebroen) og mesencephalon (midthjernen). Grænse er det store hul i kraniebunden. Indeholder livsvigtige centre for åndedræt- og hjertefunktion. Endvidere kerner for de fleste hjernenerver (12 par i alt), samt udspring af disse. (ansigtets og øjnenes muskler, øjnenes, hørelsens, smagens nerver, nerver til fordøjelseskanalen samt m. diafragma, etc. Centre for hjernens aktivitetsniveau – bevidsthedstilstand.

6 Mellemhjernen - Diencephalon
Diencephalon er placeret mellem hjernestammen og storhjernen. Indeholder: Hypothalamus vores relæstation og mellemled mellem storhjernen og lavere dele af CNS. Indeholder desuden center for sult og tørst. Hypofysen, der producerer en række hormoner, der påvirker forskellige endokrine kirtler i kroppen til udskillelse af; køns- og væksthormoner, stresshormoner fra binyrebarken, thyroideahormoner (varme og forbrænding), etc.

7 Storhjernen - Cerebrum
Cerebrum er den højeste funktion af nervesystemet. Fra hjernebarken udgår impulser til tværstribet muskulatur, og her modtages desuden sanseinformation, der når forbi hjernestammen og bliver bevidste. Vilje og bevidsthed er lokaliseret i storhjernen. Desuden sprog og evnen til at læse/tale samt synscortex. Indeholder desuden hjernens følelsessystem eller emotionelle system. Flere adfærdsformer udløses herfra; eks. Flugt, raseri, lyst til formering, pasning af afkom, høflighed og pli, etc.

8 Motoriske Cortex

9 Cerebellum - Lillehjernen
Ansvarlig for ligevægt, muskeltonus og muskelkoordination. Specielt indlæring og lagring af motoriske programmer (gang, løb, hop, cykling, gribe, kaste, etc.) Tæt samspil med ligevægtsorganet som styrer vores balance og orientering mod omverden. Er placeret som et vedhæng via stilke bag hjernestammen.

10 Det perifere nervesystem
Hjernenerver og rygmarvsnerver (spinalnerver) kaldes under en samlet betegnelse for somatiske nerver. Somatiske nerver Somatiske nerver indeholder nervetråde til tværstribet muskulatur og andre dele af bevægeapparatet. Endvidere til hud og en del slimhinder. Somatiske nerver er under viljens kontrol. Perifert til centralt modtages information som bliver gjort bevidst.

11 Det perifere nervesystem
Autonome nerver Den autonome del af nervesystemet er uden for viljens kraft. Autonomi. Autonome nerver indeholder nervefibre til organer og kar. Eks tarmbevægelser, lever, nyrer, hjertet, lungerne, kønsorganerne (erektion), binyrerne, osv. Autonome nerver har antagonistvirkning inddeles i: Sympatikus: får hjertet til at slå hårdere og hurtigere, bronkodilation, nedsat peristaltik i tarmene. De 3 F’er. Fight, flight, fright. Parasympatikus: nedsætter hjertefrekvensen, bronkokonstriktion, øget peristaltik i tarmene

12 Neuroners opbygning Nervecelle med udløber.
Består af cellekrop med dendritter, axon (udløber), samt motorisk endeplade med synapse. Multipolært neuron Pseudounipolært neuron Bipolært neuron

13 Gliaceller Nervers udløbere kan være myeliniseret eller umyeliniseret.
Myelinskede: fedthinde bestående af schwannske celler og ranvierske indsnøringer. Myeliniserede nerver er hurtige (eks motoriske) og umyeliniserede er langsomme (eks sensoriske nerver – varme)

14 Nerveledning Nerver ledes som elektrisk strøm. Negativ inderside i forhold til yderside. Der skal et impuls til (eks. Motorisk signal) for at danne grundlaget for nerveledning. Typisk transmitterstof, der virker ved at ændre miljøet/åbne nogle ionkanaler omkring nervecellen. Positive ioner strømmer ind. Man taler om en depolarisering af cellen. Nerveledning efter ”alt eller intet princippet”. Skal over en vis tærskelværdi for at sende signal (aktionspotentiale) Nerver kan være exciterende eller inhiberende. Kan desuden moduleres undervejs. Eks. Hvis en løve er i hælene på dig nytter det ikke vi stopper op og ømmer os, fordi vi træder på en skarp genstand.

15 Motorisk endeplade

16 Topografisk anatomi og organlære
Blodkarsystemet Udgøres af hjertet og blodkarrene Et lukket rørsystem, hvor hjertet fungerer som pumpe. Blodet afgiver ilt perifert og optager kuldioxid. Blodet afgiver kuldioxid og optager ilt i lungerne. Blodårerne udgøres af arterier, vener og kapillærer. Blodvolumen ca. 8 % af legemsvægten – typisk 5-6 L. Det endokrine system Udgøres af kirtler med og uden udførselsgang. Producerer hormoner = signalstoffer, der afgives direkte til blodbanen. Eks på kirtler; hypofysen, skjoldbruskkirtlen, binyrerne, ovarier, testikler, binyrer (bark og marv), bugspytkirtlen. Kontrol via feedback-system.

17 Kroppens endokrine kirtler.

18 Topografisk anatomi Kropsstammen (truncus) opdeles i brystkassen (thorax) og bughulen (abdomen). Adskilles af mellemgulvet m. diafragma. Thorax indeholder hjerte, lunger, store kar, spiserør og luftrør. Afgrænses dorsalt af brysthvirvelsøjlen, lateralt af ribbene, ventralt af sternum. Abdomen ligger inferiort for thorax. Indeholder mavesækken, tolvfingertarmen, tyndtarm, tyktarm, lever, nyrer, milt, galdeblære, samt store kar- og nerveplekser. Vægge udgøres hovedsageligt af muskulatur I bækkenet (pelvis) beskyttes indholdet af bækkenknoglerne; urinblære, endetarm, indre kvindelige kønsorganer (livmoder, æggeledere, æggestokke) samt store blodkar.

19 Fordøjelsessystemet Mundhule Spiserør Mavesæk Tolvfingertarm Tyndtarm
Tyktarm