Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri.

Præsentationer af emnet: "Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri."— Præsentationens transcript:

1 Bygningsfysik - varme © Ministeriet for Børn og Undervisning, Januar 2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan Hyldgaard Christensen og Niels Erik Hvam, Hansenberg. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: ”Dette materiale indeholder en bearbejdning af ”Bygningsfysik – varme”, Januar 2013, udviklet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Jan Hyldgaard Christensen og Niels Erik Hvam, Hansenberg. Foto i PP er venligst udlånt af ISOVER og Rockwool. Foto og øvrig grafik, Jan Hyldgaard Christensen

2 Varmeteori

3 Varmeoverføring Varme overføres på 3 forskellige måder Ledning Stråling Konvektion

4 Varmeledning I faste ugennemsigtige materialer, f.eks. metaller, overføres varme gennem ledning aluminium leder varme 10.000 gange bedre end stillestående luft.

5 Varmestråling Varmestråling (infrarød stråling) forekommer i gennemsigtige væsker og gasser samt nogle gennemskinnelige materialer.

6 Konvektion Der findes 2 typer af konvektion: Egenkonvektion – – f.eks. I væsker og gasser Påtvungen konvektion – f.eks. vind og ventilation

7 Varmeledningsevne, λ (lambda) Et materiales λ-værdi angiver, hvor godt materialet leder varme 10,5 °C 9,5 °C λ-værdi i W/m °C 1 m³

8 Varmeledningsevne for materialer W/m °C Fyr eller gran 0,12 Isolering kl. 39 0,039 Aluminium 170 Luft stillestående 0,024 Sne, let/tung 0,05/0,23 jo lavere λ-værdi - jo bedre isoleringsevne

9 Materialers isoleringsevne Isoleringsmateriale: λ 0,037 Inde,T120 °C Ude,T2 - 10 °C Tykkelse, d100 mm λ x T1+T2/d λ 0,037 x 20 °C + -10 °C /0,100 = 11,1 W/m²

10 Materialers isoleringsevne : Betonλ 1,7 Inde,T120 °C Ude,T2 - 10 °C Tykkelse, d100 mm λ x T1+T2/d 100 mm λ 1,7x20 °C + -10 °C /0,100 = 510 W/m²

11 Materialers isoleringsevne 100 mm isolering 11,1 W/m² 100 mm beton510 W/m² Varmetabet er ≈ 50 gange større ved beton 100 mm 100 mm

12 Isolans, R Isolansen R beskriver hvor godt et materialelag eller bygningsdel isolere m²W/°C R betegner modstanden mod varmetransport gennem 1 m² Jo større isolans – jo bedre isoleringsevne

13 Overgangsisolans luftlaget på inder- og ydersiden af en bygningsdel er isolerende IndvendigtUdvendigt 0,13 m²W/°C0,04 m²W/°C Opad- og nedadretter luftstrømme: 0,10/0,17 m²W/°C

14 Transmissionskoefficient, U Transmissionskoefficienten, U, defineres som: U= (1/R m ) Overgangsisolanser, R = 0,17 m²W/°C 108 mm mursten, R = 0,24 m²W/°C Isolering 190 mm, R = 5,14 m²W/°C 108 mm mursten, R = 0,14 m²W/°C Σ R = 5,69 m²W/°C U-værdi = 1/5,69 =0,18 W/m °C

15 Beregning af U-værdi 1.www.rockwool.dkwww.rockwool.dk 2.Råd og vejledning 3.Beregningsprogrammer 4.Rockwool Energy Design Klik på!

16 Beregning af U-værdi Kilk på U-værdiberegner – og derefter ikonet for tagværker

17 Beregning af U-værdi Eksempel: 1.13 mm gips 2.45 x 45 mm træ/isolering kl. 37 C/C 300 mm 3.45 x 120 mm træ og isolering kl. 37 C/C 1000 mm 4.Ventileret tagrum – bølgeeternit Udregn U-værdi Efterisoler med yderligere 200 mm kl. 37

18 Beregning af U-værdi Opgave: 108 mm teglsten 1600 kg/m³ 190 mm A-murbats/isolering kl. 37 110 mm porebeton 645 kg/m³ 10 mm pudslag Udregn U-værdi

19 U-værdi i forhold til isolering W/h mm isol.

20 Energirammen omfatter: Opvarmning Ventilation Køling Varmt brugsvand Elforbrug til anlæg Placering, orientering, dagslys,varmeakkumulering og solindfald Kilde: Isover

21 Energirammen Kilde: Rockwool