Den økonomiske krise nationalt og globalt set med vismandsøjne Hans Jørgen Whitta-Jacobsen/Peter Birch Sørensen 14./16. marts 2009 1. Økonomisk tilbageslag,

Præsentationer af emnet: "Den økonomiske krise nationalt og globalt set med vismandsøjne Hans Jørgen Whitta-Jacobsen/Peter Birch Sørensen 14./16. marts 2009 1. Økonomisk tilbageslag,"— Præsentationens transcript:

1 Den økonomiske krise nationalt og globalt set med vismandsøjne Hans Jørgen Whitta-Jacobsen/Peter Birch Sørensen 14./16. marts 2009 1. Økonomisk tilbageslag, internationalt og nationalt 2. Baggrund: Fra finanskrise til økonomisk krise 3. Udsigter 4. Stabilisering ved ekspansiv finanspolitik – ”vækstpakker”

2 1. Det økonomiske tilbageslag - internationalt og nationalt

3 Danmarks økonomi er meget åben … Import hhv. eksport i 2007 i procent af BNP

4 Internationalt tilbageslag har stor effekt på dansk økonomi Udenlandsk vækst 2 pct.-point lavere i hvert af to år (her 09 og 10) – efterfulgt af normalisering af udenlandsk BNP-niveau frem til 2015

5 … og der er aktuelt et markant internationalt tilbageslag Fra 2009 EU’s januarforudsigelse

6 Dette kan ses i kraftigt fald i dansk eksport og dermed i eksportens bidrag til dansk vækst…

7 … men importen falder lige så meget - det vidner om, at tilbageslaget også er nationalt …

8 … idet dansk privatforbrug falder kraftigt...

9 … og de private investeringer længe har trukket nedad …

10 Resultat: Meget stort fald i dansk BNP - fra 4. kvartal 07 til 4. kvartal 08: -3,9 pct. - også stort i international sammenligning …

11 … og ikke set ligeså stort i Danmark siden 1. oliekrise …

12 2. Baggrund: Fra finanskrise til økonomisk krise

13 ”Finanskrise” – et typisk forløb Begyndende opsving – evt. blot fordi forrige nedtur klinger af. Aktuelt: Opsving i verdensøkonomien efter kort nedtur 2001-2002 Højere vækst og faldende ledighed – evt. blot som normalisering Virksomhederne går nu bedre end før, aktiekurserne stiger ”naturligt” – og det øger investeringerne og forbruget Huspriserne stiger også ”naturligt” – og det øger byggeriet og forbruget Øgede investeringer, byggeri og forbrug skaber (endnu) bedre tider – og dermed nye stigninger i aktiekurser og huspriser osv. … selvforstærkende proces, men stadig ”naturligt” Tro på fortsatte stigninger - euforien breder sig: Køb hus før det er for sent, vær med på aktie-karrusellen … Understøttes af let adgang til kredit: Bankerne låner gerne ud, for alle ”projekter” ser ud til at gå godt – selv fantasifulde ejendomsprojekter og lån til fattige huskøbere. Kan være klogt nok: Man skal bare ud i tide!

14 ”Finanskrise” – et typisk forløb (fortsat) Denne finanskrise: Den lempelige kredit stimuleres af usædvanligt lave renter – specielt i USA – og tro på bedre risikohåndtering Aktiekurser og huspriser drives nu op af en efterspørgsel, der har rod i forventede fremtidige stigninger og i lånefinansiering ved udlånsvillige banker. Boble: Stigningerne bliver ”unaturlige” – drevet af forventede fremtidige stigninger, ikke af fundamentale værdier Alle bobler brister: Kølige investorer begynder at sælge deres værdipapirer for at høste gevinsten, og de første fald indtræffer Nervøsiteten breder sig: Mange begynder at sælge samtidigt, og priser og kurser falder yderligere Panik: Alle sælger. Lånefinansierede arrangementer siges op af bankerne – fører til tvangssalg med store tab Huspriser og aktier falder drastisk – og derfor falder investeringer, byggeri og forbrug … ikke bare amerikansk fænomen Real krise …

15 Boligprisboblen brister … (indeks for huspriser)

16 … og det samme gør aktieboblen (indeks for aktiekurser)

17 Aktuel finanskrise forstærkedes af risiko for det helt store sammenbrud i banksektoren ”Temperatur”: Forskel mellem usikrede og sikrede 3 mdr. renter i USA (brun) og Euroområdet (blå)

18 3. Udsigter

19 Nogle ledende indikatorer Industriproduktion og –ordreindgang styrtdykker (sæsonkorrigeret, 3 måneders glidende gennemsnit)

20 Bilsalget dykker – men plads til yderligere fald

21 Eksport og import er faldet kraftigt – er faldet bremset ???

22 Detailhandlen er faldet – er det vendt?

23 Ledigheden stiger kraftigt, men den er stadig lav – vendingen først og størst i byggeriet Byggeledighed er baseret på ledighed i 5-6 byggerelevante a-kaser

24 Beskæftigelsen forsinket i forhold til produktionen - derfor udsigt til stort fald i beskæftigelsen … Beskæftigelse og BVT i privat sektor

25 … og derfor udsigt til mærkbar yderligere stigning i ledigheden Hoved- og risikoscenario fra E08

26 4. Stabilisering ved ekspansiv finanspolitik - vækstpakker Ekspansion i Danmark afsætter sig i høj grad i udlandet – og omvendt Derfor er usympatisk ”free riding” en mulighed – særligt for mindre, meget åbne økonomier Og international koordination er vigtig

27 Kraftige ”automatiske stabilisatorer” i dansk økonomi Effekt af indenlandsk vækst 2 pct.-point lavere i to år (her 09 og 10) – fulgt af normalisering af BNP-niveau (her frem til 2015)

28 Besluttet finanspolitisk lempelse kan (også) reducere ledigheden… Offentligt forbrug og investeringer øges for at mindske ledigheden - i første omgang tænker vi ikke på konsekvensen for den offentlige gæld

29 … men konkurrenceevnen forværres…

30 … og der er en regning af betale Effekt på offentlig saldo i 2014-15: Ca. -7 mia. kr.

31 Derfor: ”Gældsneutral midlertidig finanspolitisk lempelse” Samme ledighedsudvikling 2009-2012; gæld tilbage i 2015; samme instrumenter

32 Konsekvens for ledigheden på lidt længere sigt: ”No free lunch” – men ønskelig stabilisering I 2015: Saldo ca. 0; lønniveau ca. ¾ pct.point højere; lavere off. forbrug og inv.

33 Forskel på instrumenter Se på ekstra offentlige investeringer (blå) eller skattelettelser (brun) på 10 mia. kr. i 2009 og 2010; derefter 0, dvs. ”gældsfinansieret midlertidig lettelse”

34 Offentlige investeringer ctr. skattelettelser i vækstpakke Argumenter for offentlige investeringer: Større umiddelbar beskæftigelseseffekt per offentlig udgiftskrone Hvis ren fremrykning, da kun lille negativ effekt på offentlig gæld Argumenter for alligevel at kombinere med skattelettelser: Rammer bredere – ikke kun bygge- og anlægssektoren i første bølge I samlet tidsprofil er beskæftigelseseffekten per offentlig udgiftskrone ikke så meget mindre ved skattelettelser Stabilisering af huspriser

35 Pakke (mia. kr.) Andel af BNP Løbetid (år) Kr. pr. år (mia. kr.) Kr. pr. år pr. indbyg. Danmark392,2 %2204.000 Skattereform140,8 %2-- Andet251,4 %2-- USA4.6005,4 %22.3007.545 Tyskland6103,2 %23053.700 Spanien3654,4 %21834.055 UK1601,5 %1,51081.800 Finanspolitiske pakker over 2009 og 2010 Effekt på BNP-niveau i 2010 i Danmark på 1½ pct.

36 Når man sammenligner vækstpakker mellem Danmark og andre lande skal man huske … -Kraftigere automatiske stabilisatorer i Danmark -Meget lavt udgangspunkt for ledigheden i Danmark Danmark godt med mht. størrelsen af vækstpakker Relativt stor del af dansk ”pakke” er skattelettelser (frem for offentlige investeringer) – særligt hvis SP-lempelsen tælles med SP-elementet er uforudsigeligt Tilstrækkelig lempelse indtil vi får ny viden om tilbageslaget