Verdensbilleder i renæssancen AT5 Argumentation - metode og teori.

Præsentationer af emnet: "Verdensbilleder i renæssancen AT5 Argumentation - metode og teori."— Præsentationens transcript:

1 Verdensbilleder i renæssancen AT5 Argumentation - metode og teori

2 Hvad betyder argumentation? Argumentation er at begrunde sine synspunkter for at vinde tilslutning til et standpunkt. Man argumenterer derfor, når der er noget på spil! Når der er nogen, der er uenig i standpunktet.

3 Bevise eller overbevise? Logik (faget filosofi) over for praktisk argumentation(faget retorik) -men fælles er, at man argumenterer i en vis forstand altid for, at det, man siger, er sandt.

4 Er argumentationen sand? Det er dog ikke altid til at afgøre, om en argumentation i en tekst er sand - i den forstand, at den stemmer overens med virkeligheden. (Det gælder fx typisk i politiske debatter). Men man argumenterer også altid for at vinde tilslutning til et standpunkt- ikke for at finde sandheden.

5 Derfor kan argumentation heller aldrig være den eneste metode, man bruger, når det drejer sig om at vurdere videnskab. Se også i planen for AT5 angående de spørgsmål, I skal svare på i jeres metodeafsnit: ”Metodeafsnittet I skal her gøre rede for hvilke typer argumentation (religiøs, naturvidenskabelig eller andet?) I gennem forløbet er stødt på for de forskellige verdensbilleder, og hvilke videnskabelige (eller eventuelt uvidenskabelige) metoder der ligger til grund for argumenterne. Giv nogle udvalgte eksempler. (…) Hjælpespørgsmål til de forskellige personers metoder: Hvad er påstanden(e)? Hvordan begrundes påstanden(e)? – Med hvilken hjemmel? Hvilken rolle spiller eksperimenter/observationer? Er der elementer af hypotetisk-deduktiv metode? Hvilken rolle spiller tro/religion? Hvilken sammenhæng er der mellem verdensbillede og argumentationsform?” Hvilke af disse spørgsmål drejer sig i snæver forstand om argumentation?

6 Eksempel på en teori om argumentation: Steven Toulmin Den engelske filosof og logiker Toulmin har i bogen Uses of Argument, (1958) opstillet en argumentationsmodel. Modellen beskriver argumenters opbygning – og er tænkt som en universel model, der kan bruges til analyse af næsten alle argumenter – uanset hvilken sammenhæng, de optræder i. Modellen er især blevet udbredt blandt retorikere.

7 Toulmins argumentationsmodel Grundmodel: 1.Påstand (P) 2.Begrundelse (belæg) (B) 3.Hjemmel (H) – danner bro mellem P og B (…idet jeg antager at…..)

8 Toulmins argumentationsmodel Udvidet model: 1.Påstand (P) 2.Begrundelse (belæg) (B) 3.Hjemmel (H) – danner bro mellem P og B 4.Styrkemarkør (S) – hvor sikker er påstanden? 5.Forbehold (F) (Gendrivelse)– i hvilke tilfælde gælder P ikke? 6.Rygdækning (R) – hvilke holdepunkter er der for hjemmelen?

9 Eksempel P: Det er en god ide at få vinterdæk B: Så undgår du at køre i grøften i snevejr H:Vinterdæk forbedrer sikkerheden S: Det er helt sikkert (forstærkende)en god ide F: Med mindre, man kører stærkere pga. falsk tryghed R: Statistikker viser, at bilister med vinterdæk har færre uheld.

10 Begrundelse Så undgår du at køre i grøften i snevejr Påstand Det er en god ide at få vinterdæk Hjemmel Vinterdæk forbedrer sikkerheden Forbehold Med mindre man kører stærkere pga. falsk tryghed Rygdækning Det viser statistikker Styrkemarkør Det er helt sikkert (forstærkende)en god ide