Nordsjællands Vej-Politi- seminar, 17-09-2015 Morten Klintø, fagkoordinator, Vejdirektoratet, PLA-VM-PMN.

Præsentationer af emnet: "Nordsjællands Vej-Politi- seminar, 17-09-2015 Morten Klintø, fagkoordinator, Vejdirektoratet, PLA-VM-PMN."— Præsentationens transcript:

1 Nordsjællands Vej-Politi- seminar, 17-09-2015 Morten Klintø, fagkoordinator, Vejdirektoratet, PLA-VM-PMN

2 Håndbogen for effekter af vejtekniske virkemidler Analysen ”2 minus 1 veje” Forsøg med cykelbokse Reklamer og trafikfare Alternativ til dynamiske tavler ved hastighedsnedsættelser ved skole i bestemte tidsrum Trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet har intet nyt herom i Danmark. Tids-/årstidsdifferentieret hastighedsbegrænsning findes i Norden. 2.

3 Lidt reklame for VD I øvrigt er I naturligvis også altid velkomne til at kontakte medarbejderne i Næstved. Trafiksikkerhed Birgitte Jørgensen, bijo@vd.dk Arne Ulvskov Jørgensen, auj@vd.dk Morten Klintø, mkl@vd.dk 3.

4 Håndbog for effekter af vejtekniske virkemidler

5 Håndbog, Trafiksikkerhed Ny 2. udgave i juni 2014 som erstatning for håndbog fra 2010 5.

6 Ny håndbog – hvorfor og hvordan? Ny handlingsplan i 2013 fra Færdselssikkerhedskommissionen 10 fokusområder Faktaark med beskrivelser af over 70 tiltag

7 Fokusområderne Fokusområde 1- 4: Trafikantadfærd 1.For høj hastighed 2.Spiritus, narkotika og medicin 3.Uopmærksomhed 4.Manglende sele- og hjelmbrug Fokusområde 5 – 7: Trafikantgrupper 5.Ulykker med fodgængere 6. Ulykker med cyklister og knallertførere 7.Ulykker med unge bilister (op til 24 år) Fokusområde 8 – 10: Ulykkestyper 8. Mødeulykker 9. Eneulykker 10.Ulykker i kryds i åbent land

8 Faktaark Lovgivning, sanktion og kontrol 11 tiltag Undervisning og kommunikation 15 tiltag Vejene 30 tiltag Køretøjerne 13 tiltag Øvrige tiltag og forskningsemner +2 tiltag www.faerdselssikkerhedskommissionen.dk

9 Faktaark – de vejtekniske tiltag Generelle tiltag (6) Trafiksikkerhedsrevision Trafiksikkerhedsinspektion Systematisk vejteknisk ulykkesbekæmpelse Kommunale handlingsplaner Lokale hastighedsplaner Selvforklarende veje Specifikke tiltag (24) Hastighedsdæmpende tiltag – f.eks. variable hastighedstavler, vejbump Krydstiltag – f.eks. venstresvingskanalisering, rundkørsler, overkørsler Strækningstiltag i åbent land – f.eks. rumleriller, midterareal i kurver Sikre sideområder – f.eks. autoværn, fjernelse af faste genstande

10 Faktaark – de vejtekniske tiltag De 24 specifikke tiltag Hastighedsdæmpende foranstaltninger Reduktion af distraktorer uden for bilen Forbedrede krydsningsfaciliteter for fodgængere Overkørsler i vigepligtsregulerede kryds Tilbagetrukket stoplinje i kryds Afkortede cykelstier i kryds Signaltekniske forbedringer Bedre mulighed for etablering af hastighedszoner Rumleriller på veje i åbent land* Midterautoværn på større veje Midterudvidelse i kurver Afmærkning i kurver Sanering af rabatter* Etablering af sikkerhedszone* Autoværn i vejsiden langs større veje i det åbne land* Etablering af ”2 minus 1 veje” i åbent land Lokal hastighedsbegrænsning i kryds i åbent land* Variable hastighedstavler ”Din fart” tavler Vejlukninger Etablering af rundkørsler Venstresvingskanalisering i vigepligtsregulerede kryds i åbent land Cykelstier i åbent land Separering af cyklister og motorkøretøjer i rundkørsler 10.

11 Opfølgning i Vejdirektoratet Potentialet for de 24 vejtekniske tiltag er blevet vurderet for statsvejnettet. 12 tiltag er blevet prioriteret 1-3 ud fra lønsomhed og detailanalyser for opstilling af skalerbare projektlister for de 5* mest lønsomme tiltag er under afslutning. De øvrige 12 tiltag er enten ikke relevante som massetiltag eller er allerede implementeret på statsvejnettet. 11.

12 Fra faktaark til håndbog – tiltag Fakta-ark 24 specifikke tiltag 5 tiltag medtages ikke i håndbog distraktorer mulighed for hastighedszoner vejlukninger separering i rundkørsler midterareal i kurver Ny håndbog 32 tiltag 25 opdaterede (2 slået sammen) 8 nye tiltag veldokumenterede

13 Effekthåndbog – nye tiltag 8 specifikke tiltag er nye Afmærkning i kurver 2-1 veje i åbent land Hastighedsdæmpende foranstaltninger Forsætning af F-kryds Hastighedsbegrænsning i kryds i åbent land Variable hastighedstavler Afkortede cykelstier Dobbeltrettede stier og sidevejskryds

14 Ny effekthåndbog – opbygning Forord Læsevejledning Tiltag – emneopdelt Variabel skiltning og belysning Tiltag for lette trafikanter Strækninger i åbent land Strækninger og områder i by Kryds (åbent land og by) Bilag

15 15.

16 Fra faktaark til håndbog – indhold Tiltag i faktaark Fokusområder Beskrivelse Formål og virkning Effekt og potentiale Besparelser og investeringer Effektoverlap og sammenhæng med andre tiltag Ansvarlig for gennemførelse Referencer Tiltag i håndbog Funktion og udformning Effekt Øvrige forhold Referencer

17 Eksempel på et tiltag i håndbog Funktion og udformningEffekt 17.

18 Øvrige forhold og referencer 18.

19 Effekter, 2-1 veje i åbent land Husk tiltaget bør kombineres med hastighedsdæmpende tiltag for at få den ønskede effekt. Husk endvidere at effekten alt andet lige vil være mindre i byer og ”blå byer” på grund af i forvejen lavere hastigheder her.

20 Hvordan kan håndbogen bruges ? I det stedbundne, ulykkesbekæmpende arbejde Hvad virker på hvilke ulykker, og hvilken effekt kan vi forvente? Hvilke forudsætninger skal man være opmærksom på? I handlingsplanarbejde (de ti fokusområder) Inspiration til tiltagspakker for massetiltag Hvor er det største potentiale for vores kommune? Husk at der også er andre tiltag end de 32 i håndbogen

21 Analysen ”2 minus 1 veje”

22 Formål med 2-1 veje Trafiksikkerhed Ændret trafikantadfærd, fokus på at køre efter forholdene Mere opmærksomhed på de andre trafikanter Reducere hastighed Mere afstand til vejens sidearealer Cykelfremme Give plads til de lette trafikanter Øge tryghed Anlæg af f.eks. cykelsti eller sideudvidelse af en smal vej er en meget dyrere løsning og er kun realistisk på en mindre del af vejnettet. 22.

23 Hvad er en 2-1 vej? ”2-1 veje er veje med ét kørespor, der kan anvendes af trafik i begge retninger. På hver side af kørebanen er der en bred kantbane, hvor biltrafikken kan trække ud, når to biler skal passere hinanden…” Vejregel, Håndbog for Tværprofiler i åbent land, juni 2013 http://vejregler.lovportaler.dk 23.

24 24.

25 Andre krav og anbefalinger Kantbanen skal være minimum 0,9 m bred inklusiv kantlinje. Det anbefales, at kantbanen ikke er bredere end 1,5 m for ikke at blive opfattet som et kørespor. For at opnå bedst effekt af 2-1 vejen, bør der ikke vælges minimumsbredder for alle mål i tværsnittet. 25.

26 fortsat Der skal være mødesigt på 2-1 veje svarende til planlægningshastighed. Vejregel, Håndbog for Grundlag for udformning af trafikarealer, oktober 2012 Mødesigten er vigtig for, at modkørende kan nå at vige for hinanden. Undertavle ”smal vej” kan eventuelt anvendes. 26.

27 fortsat Spidstimetrafikken bør ikke overskride 300 køretøjer, og årsdøgntrafikken bør ikke være højere end 3.000 køretøjer. Strækningerne bør suppleres med hastighedsdæmpende foranstaltninger i en udformning og indbyrdes afstand svarende til vejreglernes anbefalinger. Det er fordelagtigt at starte 2-1 strækninger med en hastighedsdæmpende foranstaltning. Busstoppesteder kan - især på byveje - etableres i 1-sporet indsnævring med f.eks. kantsten og steler, hvor cyklister og fodgængere ledes uden om indsnævringen. Hastighed bør være maks. 40 km/h. Se mere i bl.a. Vejregel, Håndbog for Fartdæmpere, maj 2013 Foran 1-sporet indsnævring bør overvejes E16 ”Vognbaneforløb”, især ved risiko for relativ høje tilkørselshastigheder. Fysiske fartdæmpere bør belyses for ikke at komme overraskende for trafikanterne. De skal altid udformes som ikke-påkørselsfarlige. 27.

28 fortsat Før 2-1 strækningen bør der afmærkes med A43 ”Indsnævret vej”, især hvor indsnævring af kørebane ikke er tydelig på tilstrækkelig afstand. Undertavle ”smal vej” kan anvendes til at tydeliggøre vejtype. Vejregel, Afmærkning på kørebanen, Hæfte 7. Eksempler, juli 2006 2-1 veje bør ikke etableres på veje med stort parkeringsbehov, idet der her er risiko for uhensigtsmæssig parkering på kantbanerne. Overvej eventuelt afmærkning af parkerings- eller standsningsforbud. 28.

29 fortsat Etablering af 2-1 veje bør ledsages af information og kampagner, der fortæller om formål, og hvordan trafikanterne skal færdes på strækningerne. Her kan hentes inspiration fra bl.a. Silkeborg Kommune. http://silkeborgsektorplaner.viewer.dkplan.niras.dk/dkplan/DKplan.aspx 29.

30 2 minus 1 veje, erfaringsopsamling Vejdirektoratet udgav i 2013 en erfaringsopsamling om brugen af 2-1 veje i kommuner i Østdanmark. Denne erfaringsopsamling er nu blevet opdateret og udvidet til at omfatte kommuner i hele landet. COWI har assisteret Vejdirektoratet med begge projekter. 30.

31 2 minus 1 veje, erfaringsopsamling Følgende spørgsmål er søgt besvaret: Hvor stor er udbredelsen af 2-1 veje i Danmark? Hvordan anlægger kommunerne i Danmark deres 2-1 veje? Hvordan afmærkes og skiltes vejene? Hvor store trafikmængder afvikles der på vejene, herunder tung trafik? Hvilke generelle erfaringer har kommunerne med 2-1 veje, herunder: Ændringer i hastighed? Ændringer i generel trafikantadfærd? Ændringer i ulykkesbillede? Reaktioner fra borgere? Hvad er kommunernes primære formål med at etablere vejene, og har vejene fungeret efter hensigten? 31.

32 2 minus 1 veje, erfaringsopsamling Metode Internetbaseret spørgeskema Interview med kommuner Resultater Eksempelsamling Bilag med spørgeskema, interviewguide og notat om anvendelse af 2-1 veje i Vejle Kommune (Sidstnævnte notat er udarbejdet af Rambøll). 32.

33 2 minus 1 veje, erfaringsopsamling Internetbaseret spørgeskema Spørgeskema sendt til alle kommuner i Jylland, på Fyn og Bornholm (kommuner på Sjælland fik spørgeskema i 2012) Interview med kommuner Alle kommuner, der i nærværende undersøgelses spørgeskema har svaret, at de har 2-1 veje, er blevet kontaktet til uddybende telefoninterview. Der er ligeledes foretaget opfølgende interview med de kommuner i Østdanmark, der i 2012 svarede ja til, at de har 2-1 veje. 33.

34 2 minus 1 veje, erfaringsopsamling Resultater Mange kommuner har p.t. ingen 2-1 veje. De øvrige kommuner har typisk kun én 2-1 vej. De fleste 2-1 veje er etableret i perioden fra 2010 og frem. De fleste etablerede 2-1 veje er i by eller landsby, med 40-50 km/h. Belagt bredde, kørebaneafmærkning og skiltning varierer. 34.

35 2 minus 1 veje, erfaringsopsamling Resultater, fortsat Halvdelen af 2-1 vejene er udført med hastighedsdæmpende foranstaltninger. Flere kommuner har tilført fartdæmpere efter åbning af 2-1 vejen. Trafikmængden er oftest lav, gennemsnitlig ÅDT på 1.100 køretøjer. Mange kommuner har benyttet Silkeborg kommunes materiale til information og kampagner i forbindelse med etablering af 2-1 veje. Kampagnefolderen fra Silkeborg kan findes her: http://silkeborgsektorplaner.viewer.dkplan.niras.dk/media/473969/4426_2-minus-1-vej.pdf Kommunen har ligeledes plakatskabeloner, der kan bruges af andre. 35.

36 2 minus 1 veje, erfaringsopsamling Resultater, fortsat Der er kun udarbejdet få egentlige før/efter undersøgelser af udvikling i ulykker, hastighed, trafiktal og –sammensætning. På de fleste 2-1 veje er der ikke registreret ulykker før eller efter åbning. Vejdirektoratet er i gang med at udarbejde en før/efter analyse af antal ulykker på 2-1 veje i Danmark. Analysen forventes at ligge klar i efteråret 2015. ÅDT for biltrafik ser ud til at være faldet efter åbning, mens cykeltrafik er steget. Der er dog kun oplysninger herom ganske få steder. Der er hastighedsmålinger fra i alt 19 2-1 veje. På 17 af disse er gennemsnitshastigheden faldet, typisk 0-5 km/h. Det bemærkes hertil, at hastighedsbegrænsningen kan være ændret i forbindelse med etableringen af 2-1 vejen. Samtidig er hastigheden flere steder stadig højere end fartgrænsen. Kommunerne etablerer typisk 2-1 veje for at nedbringe hastigheden og øge trygheden for de lette trafikanter. Kommunerne og trafikanterne er generelt tilfredse med 2-1 vejene. Der er brug for en tilvænningsperiode for ændring af trafikantadfærd efter åbning. 36.

37 2 minus 1 veje, erfaringsopsamling Der er 9 eksempler på etablerede 2-1 veje i erfaringsopsamlingen. For hvert eksempel beskrives placering, formål, ændringer, ve- og trafikdata samt kommunens erfaringer. Eksemplerne lever ikke nødvendigvis op til regler og anbefalinger for 2-1 veje. 37.

38 Læs mere om anvendelse og udformning af 2-1 veje i bl.a.: Vejregel, Håndbog for tværprofiler i åbent land, juni 2013 Vejregel, Idekatalog for Hastighedstilpasning i åbent land, november 2014 Håndbog for Effekter af vejtekniske virkemidler, juni 2014 og Erfaringsopsamling for 2 minus 1 veje, COWI, xx. 2015 Sidstnævnte rapport er endnu ikke offentliggjort. 38.

39 Andet

40 Forsøg med cykelbokse Højresvingsulykker Orienteringsbrev sendt i juli 2015 til kommunerne om pulje for forsøg med cykelbokse. 40.

41 Baggrund: Initiativet til cykelbokspuljen udspringer af ”Strategi for forebyggelse af højresvingsulykker”. Stigning i ulykker med højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister i 2013. Strategien indeholder en række initiativer til forebyggelse af sådanne ulykker, et af disse er: Storskalaforsøg med cykelbokse i partnerskab med kommunerne. Forligskredsen bag den grønne transportpulje bevilgede i 2014 5 mio. kr. til indsats mod højresvingsulykker med cyklister og lastbiler i perioden 2014-2016. Pengene skal bruges til cykelbokse og videnformidling. 41.

42 Status for Vejdirektoratets indsats Vejtekniske foranstaltninger: Målrettet forbedring af bestemte kryds på statsvejnettet. Mindre forbedringer i forbindelse med andre ombygninger, f.eks. ved belægningsarbejder. Cykelbokse og videndeling: Pjecen ”Undgå højresvingsulykker” er distribueret til alle kommuner. Kommunikationsindsats med udvalgte kommuner for at sikre interessetilkendegivelser. Bekendtgørelse om ”Pulje til cykelbokse”, høring er sat i gang, se her https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/58681https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/58681 42.

43 Planlagte aktiviteter Forventer at åbne for ansøgninger til puljen ultimo september. Puljen giver mulighed for mindst 100 cykelbokse. Kommunikationsindsats målrettet trafikanter, hvor der installeres cykelbokse. Videndeling med kommuner om højresvingsulykker faciliteres via 3 informationsdage i løbet af efteråret og vinteren. 43.

44 Cykelbokse –krav til udformning For at kommunerne skal få støtte, stiller VD krav til placering og udformning: Signalregulerede kryds i bymæssig bebyggelse. Cykelsti/bane op til stoplinjen (dvs ikke afkortet cykelsti) Boksen placeres foran højresvingsbane i et spor (men det kan også være i et T-kryds). Kan ikke placeres i et ben med før-grønt for højresvingende trafik. Kommunerne skal tælle eller skønne cykeltrafikken. Maks. støtte pr boks: 30.000 kr. 44.

45 Muligt krydsben til cykelboks? 45.

46 Nej. Her er før-grønt for højresving 46.

47 Krydsben med eksisterende cykelboks 47.

48 Cykelboks i T-krydsben 48.

49 Evaluering Før-efter konfliktteknik hvor trafikken filmes og konflikter registreres. Fordel: hurtigere konklusioner end ved at se på ulykker før-efter 49.

50 Kontakt: Vejdirektoratet Trafiksikkerhedsafdelingen Projektleder Karoline Lundholt KLU@VD.dk Ingeniør Anne Eriksson AGKE@VD.dk 50.

51 Gode råd til vejmyndigheder mv. Reklamer og trafikfare En systematisk vurdering af en given reklames trafikfarlighed (distraktionsfare) bør baseres på en undersøgelse af relevante lokale forhold, se forslag til 6 hovedpunkter i blå boks. 51.

52 fortsat http://www.vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_data/publikationer /sider/publikation.aspx?pubid=375889996 52.

53 Til slut… 53.

54 Film om sikker færdsel i trafikken Vejdirektoratets små film om adfærd i trafikken Hold til højre på motorvejen Sådan fletter du, når vejen snævrer ind Sådan kører du i en tosporet rundkørsel Tabt gods http://www.vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_data/temaer/trafiksikkerhed/tr afikfilm/Sider/default.aspx#.Vcs4NnjU-Uk http://www.vejdirektoratet.dk/DA/viden_og_data/temaer/trafiksikkerhed/tr afikfilm/Sider/default.aspx#.Vcs4NnjU-Uk Har politiet og kommuner forslag/ønsker til små film om andre emner? 54.