‘Klasseledelse’ Færøerne 2016 Dag 1 Pædagogisk konsulent Mette Stange, Fredericia

Præsentationer af emnet: "‘Klasseledelse’ Færøerne 2016 Dag 1 Pædagogisk konsulent Mette Stange, Fredericia"— Præsentationens transcript:

1 ‘Klasseledelse’ Færøerne 2016 Dag 1 Pædagogisk konsulent Mette Stange, Fredericia www.mebo-consult.dkwww.mebo-consult.dk ms@mebo-consult.dkms@mebo-consult.dk

2 Mål  Efter endt undervisning:  Bliver deltagerne præsenteret for aktuel forskning på klasseledelsesområdet  Kan deltagerne bruge centrale elementer fra kurset til at skabe motivation og læring hos eleverne  Har de fået redskaber til at sætte struktur på undervisningen  Kan de udvælge fokuspunkter til forandring i egen undervisning  og omsætte disse i praksis

3 Program  Klasseledelse - hvad er det overhovedet?  Undervisningsledelse - hvad gør læreren?  Læringsledelse - hvad virker på eleven?  Opsamling – hvad kan I bruge alt det her til?

4 Strømninger Hvorfor har vi i skoleverdenen særlig fokus på klasseledelse? - Tidens strømninger - Forskningen - Børnekulturen

5 Den vigtigste faktor……er læreren Klasseledelse i praksis, Andresen og Paarup, Dansk Psykologisk forlag

6 Kend din virkning!  Hvad ved vi om den gode undervisning og læring?  John Hattie  Hilbert Meyer  Dansk Clearinghouse  Eva  Dansk Skolekultur

7  Relationer  Ledelse  Didaktik Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

8 ”Klasseledelse defineres som lærerens kompetence til at skabe en positiv, samarbejdende og inkluderende klassekultur, motivere til deltagelse og til at skabe arbejdsro.” Elsebeth Jensen Definition

9 ”Det, man skal lære i skolen, er svært, derfor skal det være let at gå i skole”

10  Den vertikale, maskuline, opdragelse/oplæring går ud på at løfte fra et niveau til et højere niveau. Og det er lærerens ansvar. Læreren går ikke ned på elevens niveau, han løfter eleven op mod sit niveau, og når eleven er dér, så hæver han snoren.  Den horisontale, kvindelige pædagogik giver trøst og opmuntring, men markerer ikke nødvendigvis nogen udvikling. Det er ikke fra et sted til et højere, men fra et sted til et andet. Det er horisontalt, vandret. Peter Bastian – om opdragelse/oplæring fra bogen ”Mesterlære – en livsfortælling”

11 LæringTrivsel

12 Klasseledelse Relationer Tydelig ledelse Kommunikation

13 Undervisningsledelse -Hvordan leder vi undervisningen? Timens opbygning, variation i undervisningen, metodemangfoldighed, f.eks. læringsstile og CL

14 Undervisningsledelse Hvordan leder vi undervisningen? - strategier Timens opbygning – start, midte, afslutning Tydelighed i rammesætning, mål, begrundelse for indhold, instruktion til arbejdsopgaver Variation i indhold og arbejdsformer / i aktiviteter Tydelig instruktion af arbejdsopgaver Metodemangfoldighed ”Undervisning om undervisning” – gøre eleverne bevidste om strategierne Mulighed for valg og medbestemmelse indenfor tydelige rammer Anknytning til egne erfaringer og / eller tidligere undervisning, tilknytning til forforståelse Give mulighed for elevernes aktivitet og deltagelse Samarbejde med andre elever i mange forskellige konstellationer

15 Lærerens opgave ”At sørge for at tilrettelægge det faglige, så det hele tiden skaber klangbund for elevens egen tilegnelse af viden og fortolkning af verden og sig selv.” Mads Hermansen

16 Hvordan gøres det i praksis? Målsætning Udvælgelse af stof Overvejelser over elevforudsætninger ”Tegn” på erkendelser hos eleverne Stofområde have sammenhæng med det eleverne ellers har arbejdet med Metodevalg/processer (feedback, -forward og refleksion)

17 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læringsmiljø 17 Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? Hilbert Meyer – 10 kendetegn ved den gode undervisning

18 Markér de 3 kendetegn, som du synes er vigtigst for dig i din undervisning Hvad er vigtigst for dig?

19  Hvordan så én af dine timer ud…  Beskriv for en kollega, der tegner/skitserer din time.  Har du fokus på det vigtige? En time i sidste uge…

20 Refleksion…..  Hvad tog du udgangspunkt i, da du planlagde undervisningen?  Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvad nu hvis?  Kan du med fordel gøre noget andet, så du får endnu flere elever med?

21 Variation Lytte Par Gruppe Alene Læse Bevæge sig Se Fælles Tale

22 Differentiering  ”…sætter elevernes læring i centrum”  ”Een lærer til én elev er ikke idealet”  (Nordahl 2010, i Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip, EVA 2011)  ”…ikke… når det er muligt og der er ekstra tid – det er en grundlæggende adfærd, kultur eller måde at være i klasserummet på”  …det der sker i undervisningen, kan byde på flest mulige ahaoplevelser for flest mulige elever”  (Tomlinson 2001, i Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip, EVA 2011)

23 5 kriterier for en differentieret undervisning: 1. Forholder sig proaktivt til en heterogen gruppe 2. Er centreret om den lærendes læring 3. Er funderet i analyse og vurdering 4. Indebærer forskelligartede og varierede tilgange til læring 5. Kræver en helhedsorienteret tilgang til læring Kilde: Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip, EVA 2011

24 Ad 4. Indebærer forskelligartede og varierede tilgange til læring  Indhold  Metoder  Organisation  Materialer  Tid

25 Tid til at tænke…… Tid til at spørge…… Tid til at svare…… Har vi tid til det? Hvor lang tid? Stop jer selv!

26 Start og slut

27 Så går vi til bords…og menuen består af: En let og lækker forret: - Læreren er i klassen til tiden - Tydelig plan - Faste rutiner - Klare instruktioner - Indholdet knytter an til elevernes forforståelse

28 Man lærer… 5 % af det, man hører 10 % af det, man læser eller ser 20 % af det, man hører og ser 30 % af det, man ser demonstreret 50 % af det, man taler med andre om 75 % af det, man selv aktivt anvender 90 % af det, man forklarer eller lærer en anden Kilde: Kooperatives Lernen in der Grundschule: Kirchmann/Bochmann

29 Frokost

30 Læring >< Undervisning Læring Undervisning

31 Hvad er ‘læring’?

32 Fokusskifte fra ‘undervisning’ til ‘læring’ Faget i centrumElevens læring Lærerens ansvarElevens medansvar Eleven som modtagerEleven som aktiv Lærer og fag sætterDagsordenen er en dagsordeneninteraktion mellem fag, lærer og elev Tilrettelæggelse af undervisninglæreprocesser

33 Undervisning >< Læring Hvordan arbejder I med forholdet mellem undervisning og læring? - Hvordan sikrer I jer, at eleverne ved, hvad de skal lære? - Hvordan inddrager I eleverne i dette arbejde? - Hvordan holder I øje med om eleverne lærer det, der er målet?

34 Didaktisk rammesætning  Eleverne er nødt til at kende præmisserne for at kunne deltage og tage ansvar.  Vi er nødt til at bryde med den traditionelle didaktiske praksis, hvor det alene er læreren, som planlægger, tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen.

35 Tydelige kriterier Tegn et menneske

36 Giv hinanden karakter  Hat1 point  3 knapper5 point  Bukser5 point  Farver10 point  Noget i hånden - 8 point

37 Vurderingspraksis Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt?

38 Høje forventninger skaber høje resultater

39 Hvorfor målstyret undervisning? ”…Vi bliver nysgerrige, når vi kan se både (a) en videnskløft, der er relevant for os, og (b) de midler, der skal til for at lukke den. At have en forudgående viden vækker paradoksalt nok et ønske om at erhverve mere viden. Denne effekt er stærk, hvis den nye viden kan erhverves på kort sigt med relativt få omkostninger.” Hattie og Yates

40 ”Når læringsmålene er klare og tydelige for eleverne, inviterer det eleverne ind i medbestemmelse om, hvordan målene bedst kan nås og i vurderingen af, om målene er nået. Dermed bliver eleverne aktivt engageret i deres egen læreproces”. ”Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen – en vejledning” ffm.emu.dk

41 Opstilling af mål med undervisningen og evalueringen Planlægning af undervisning Dialog med eleverne Gennemførelse og samtidig dataindsamling Analyse Refleksion Feedback

42 Elevvenlige læringsmål  Evaluerbare læringsmål – kan de observeres hos eleven?  Elevvenlige læringsmål – kan eleverne forstå, hvad de skal?  Realistiske elevmål efter elevforudsætninger – kan de nås?  Prioriterede læringsmål – vælg ud – er der for mange?  Fremadrettede læringsmål – er der fokus på det nye?

43 Feedback Indhold Tidspunkt Roller

44 Feedback (‘Feedback i skolen af Hartberg, m.fl. – Dafolo)

45 Du får nu 10 min til at reflektere over følgende punkter:  Hvad er den vigtigste læring, du har med dig efter i dag?  Hvad vil du have fokus på i din egen undervisning fremover ift. klasseledelse?  Hvilke nye vaner kan du implementere?  Hvilken betydning får de nye vaner?  Hvem kan hjælpe dig?  Hvornår går du i gang?  Hvad vil du tale med dit team om? ”Hvad er mit første skridt?”

46 Opgave til næste gang  Vælg fokuspunkter i jeres egen undervisning, som I gerne vil ændre på.  Tænk gerne i ‘bevare’ – ‘afvikle’ – ‘udvikle’  Hvad er individuelle indsatser og hvad skal I gøre i fællesskab? 

47 Fælles afslutning