Ligestilling og uddannelsesvalg

Præsentationer af emnet: "Ligestilling og uddannelsesvalg"— Præsentationens transcript:

1 Ligestilling og uddannelsesvalg
Forældreaften – 50 dias af Anette Wolthers 1

2 Formålet med denne forældreaften
At give inspiration om køn og uddannelsesvalg At vise hvordan unge fordeler sig i uddannelsessystemet At få nye perspektiver ind i dialogen mellem de unge og forældrene 2

3 De unge vil have vejledning fra forældrene
60-70 pct. af de unge siger i forskellige undersøgelser, at de har fået de vigtigste råd af forældrene, da de skulle vælge uddannelse Den unge pige og dreng snakker begge med moren om deres fremtid Drengene snakker også med faren Pigen snakker kun med moren – og ikke meget med faren 3

4 Hvilke råd giver forældrene?
”Du skal gøre, som du har lyst til” ”Du skal følge dine interesser” ”Du skal se på de fremtidige beskæftigelses- og karrieremuligheder” Til drengene: ”Se på indtjenings-mulighederne efter din uddannelse” (Pigerne får ikke altid det råd!) Hvilke råd giver du/I? 4

5 Teenagere Teenagere er mellem 13 og 19 år – og er blevet helt nye mennesker, som forældrene skal lære at kende. Forældre bliver ofte kritiseret af deres teenagere, fordi teenagere har deres egne helt klare meninger – også om forældrenes ”fejl” Teenagere har ofte en forestilling om, hvad deres liv skal være nu og i fremtiden Men .. teenagere er ikke voksne, og lytter gerne til forældreråd om voksenlivet 5

6 Hvor går de unge hen, når de går ud?
Efter 9. og 10. klasse går de fleste unge ind i ungdomsuddannelserne: Flere piger end drenge går i de gymnasiale uddannelser Flere drenge end piger går på de tekniske og håndværksmæssige erhvervsuddannelser Flere piger end drenge går på handel- og kontor og serviceuddannelserne Flere piger end drenge går på sosu og pgu 6

7 Pigers og drenges uddannelsesvalg efter 9. kl
Pigers og drenges uddannelsesvalg efter 9. kl (piger lyseblå - drenge mørkeblå) 7

8 Pigers og drenges uddannelsesvalg efter 10. kl. 2003
8

9 Drenge og piger, fordeling på gymnasieformer efter 9. og 10
Drenge og piger, fordeling på gymnasieformer efter 9. og 10. klasse 2003 9

10 Nye gymnasieformer 1. august 2005
Alle tre gymnasieformer: Det almene gymnasium (stx, 2 årigt HF og studenterkursus) Det tekniske gymnasium (htx) Handelsgymnasiet (hhx) får samme grundstruktur: Et halvt års fælles grundforløb 2,5 års forløb med selvvalgt studieretning inden for visse rammer 10

11 Har de satset traditionelt for deres køn – eller er de gået nye veje?
Alle de valg, som de unge har gjort indtil nu, har betydning for deres fremtid på arbejdsmarkedet Har de satset på en uddannelsesretning, der kan give dem gode udfordringer? Har de satset på en uddannelsesretning, der peger på beskæftigelse i offentlig eller privat sektor? Har de satset traditionelt for deres køn – eller er de gået nye veje? 11

12 Unge, der ikke kommer i gang med det samme
58 pct. af pigerne og 56 pct. af drengene i 9. klasserne er ikke afklarede mht. valg af uddannelse, men går i 10. klasse En del unge (især drenge) synes, at de får mest vejledning ind i et ”bogligt” område – f.eks. gymnasiet, som ikke passer dem 12

13 Ungdomsuddannelserne
Når de unge er blevet optaget på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse (gymnasium, EUD, sosu), så kan forældrene ånde lettet op – tror de! Nej, der er stadigvæk meget spræl i de unge, der flytter sig rundt eller afbryder. De fleste gennemfører uddannelserne, men andre dropper ud af forskellige grunde. 13

14 Grunde til at afbryde eller flytte sig
Mangel på evner for uddannelsesområdet Mangel på tilstedeværelse/flid Mangel på opbakning fra forældrene, når der opstår kriser (måske opdager forældrene ikke i tide, at der er problemer) 14

15 De unges egne begrundelser for at afbryde en ungdomsuddannelse
For dårlige lærere For lavt fagligt niveau Ringe teknisk udstyr Kunne ikke få praktikplads For lang rejsetid Dårligt socialt miljø på uddannelsen Mistede interessen For lidt praktisk indhold Fandt en ny uddannelse Fik et arbejdstilbud Havde ikke råd Flyttede Blev træt af praktikplads 15

16 Hvad kan forældrene gøre?
Det er også vigtigt at være realistisk som forældrevejleder Før de vigtige valg: Kender du din søns/datters evner og kompetencer? Under uddannelsen – de unge har stadigvæk brug for din støtte på forskellig vis 16

17 Hvordan skal forældrene og den unge undersøge den unges kompetencer?
Kan Her skal vi bruge ordet til at betegne kan - evner og færdigheder 17

18 Hvilke kompetencer har den unge?
Personligt: Ansvar/engagement Slagkraft Holder løfter Er fleksibel/har humor Sammen med andre: Løser problemer/hjælper andre Kan organisere en leg eller et stykke arbejde Kan forhandle Fagligt: Skolefag Arbejde i hjemmet (fritidsjob) Fokus: teknik/systemer eller mennesker Mål og omverden: Kan sætte et mål og arbejde hen imod det Har ”antennerne” ud i omverdenen 18

19 Kompetencer? Man har en kompetence, hvis man kan anvende sin viden i praksis med et vist kvalitetsniveau. Ud over de 4 hovedkompetencer, der er nævnt på figuren på foregående dias, er det også nødvendigt med kompetencer inden for: Kommunikation: Skriftligt og mundtligt Informations- og kommunikationsteknologi: Eks. brug af PC’er Ressourcebevidsthed: vide, hvad ting koster, tid, der medgår til løsning af arbejde, budget og regnskab Forståelse af forskellighed: At klare sig godt i et flerkulturelt miljø 19

20 Er det vigtigt at tage en uddannelse?
Ja! Det er blevet sværere som ikke-faglært eller uden uddannelse at få beskæftigelse på arbejdsmarkedet Faglærtes muligheder for beskæftigelse er steget gennem de sidste 25 år. Der er også sket en større efterspørgsel af unge med videregående uddannelse (selv om der kan være svære konjunkturer nu og da) 20

21 Årgang 2003 og 2002 Årgang 2003: Årgang 2002:
75 pct. vil fuldføre en erhvervskompetence-givende uddannelse 25 pct. vil ikke fuldføre en sådan Årgang 2002: 80 pct. af pigerne og 70,5 pct. af drengene vil fuldføre en erhvervskompetence-givende uddannelse 20 pct. af pigerne og 29,5 pct. af drengene vil ikke fuldføre en sådan 21

22 Pause 22

23 Du er forælder til en søn eller datter
Hvilke tanker har du gjort dig om kønnets betydning for dit barns fremtid i uddannelserne og på arbejdsmarkedet? Ser du mest på dit barns evner – eller er du også optaget af, at dit barn skal følge eller bryde et traditionelt kønsmønster i valg af uddannelse? 23

24 Køn og valg? Biologi? Der er mange måder at være pige og dreng på:
Ja, der er piger og drenge, men naturen har ikke bestemt alt for os, fordi vi har et bestemt køn. Det er mere traditionerne, der har puttet mænd og kvinder ind i kønsopdelte uddannelser og erhverv Der er mange måder at være pige og dreng på: I dag er der ingen ydre hindringer for, at piger og drenge kan vælge den uddannelse og det erhverv, de ønsker. Der er gennem lovgivning skabt lige adgang for begge køn alle steder Den enkeltes valg er selvfølgelig betinget af egne evner – og plads på uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarked 24

25 Hvorfor er køn og valg vigtigt 1.?
Samfunds- og arbejdsmarkedsfaktorer: Kønsarbejdsdelingen er den største enkeltårsag til lønforskellen mellem mænd og kvinder. Der er i dag omkring pct. forskel på kvinders og mænds løn. Flaskehalsproblemer opstår, når kun det ene køn beskæftiger sig med et givent område Fleksibiliteten på arbejdsmarkedet gøres vanskelig, når nogle fag opfattes enten som ”mandefag” eller ”kvindefag” 25

26 Hvorfor er køn og valg vigtigt 2.?
Kan du som forælder være med til at rykke ved din søns eller datters forestilling om kønsbestemt uddannelsesvalg ved at inddrage dem i nogle uvante arbejdsroller? Vi vælger ofte ud fra hvad vi kender til og har succes i Vil du f.eks. opfordre din søn til at passe børn? Vil du f.eks. opfordre din datter til at lappe cykel? 26

27 Hvad tænker de unge? Jeg vil gerne være normal, men også et helt særligt og spændende individ Bliver mine ”utraditionelle ideer” viftet væk af forældre og vejledere som kugleskøre? Bliver min vejleder og mine forældre sure, hvis jeg kommer med nogle forslag, der ikke er ”normale” for mit køn? Har jeg selv nogle forestillinger om, hvad der er ”passende” for en pige eller en dreng? 27

28 Hvad skete der ved skolestarten. – forskellige starthuller…
Hvad skete der ved skolestarten? – forskellige starthuller…. Forskellige succesoplevelser med skolen Pigerne var almindeligvis klar til at lære, men fik måske ikke det optimale ud af deres læringspotentiale – dvs. de kan lære mere og hurtigere end de faktisk kommer til i fællesundervisningen med drengene Drengene fik på samme alderstrin ikke støtte til: Deres tidlige sprog- og læsevanskeligheder Deres senere udviklede koncentrationsevne Deres større behov for kropslig udfoldelse Når vi skal vælge uddannelse og erhverv følger vi almindeligvis sporet fra vore succesoplevelser! 28

29 Det er ikke altid, at kønnet gør en forskel
Men disse forskelle i udvikling tages der ikke hensyn til i skoleforløbet; det er altså også svært, da de forskelle, der er mellem kønnene er mindre end variationerne inden for samme køn!! Så vi står endnu engang ved en position, hvor vi (og lærere og vejledere) må se individuelt – og uden kønsfordomme på vore børn 29

30 Generelt om piger og deres behov
Pigernes hjerner er (også) skabt til indlæring af sprog og matematik Men belønner vi oftere pigerne for: Nærhed/omsorg Evne til at vente Tage hensyn til andre Samarbejde? dvs. udvikling af de sociale færdigheder Skal forældrene ikke også rose pigerne for deres faglige færdigheder – eks. sprog- og matematikkundskaber? Når vi skal vælge uddannelse og erhverv følger vi almindeligvis sporet fra vore succesoplevelser! 30

31 Når vi skal vælge uddannelse eller erhverv, følger vi almindeligvis sporet fra vore succesoplevelser! Hvor mange succesoplevelser får piger på det matematisk-fysiske område? 31

32 Avanceret computerbrug og køn
”Avanceret computerbrug defineres i PISA 2003* bl.a. som evnen til at konstruere programmer og hjemmesider samt evnen til at bruge regneark. Deltagerne i undersøgelsen er de 15-årige uddannelsessøgende. Danmark markerer sig i den øvre del af midterfeltet. Der er en betydelig overvægt af drenge, der er fortrolige med avanceret computerbrug…Kønsforskellene i Danmark er den største sammen med Island og Finland” (Undervisningsministeriet: Tal, der taler. *PISA 2003 er 32 lande, hvor børns færdigheder på en række områder er undersøgt ud fra den enkelte unges vurdering af egne evner). 32

33 Hvad har drengene behov for?
Nogle har svært ved at koncentrere sig i de første år i skolen –15 minutter ad gangen er en hård prøve Nogle drenge synes, at skolen er en pestilens (i starten eller gennem hele skoleforløbet?), som kun giver nederlag og utilstrækkelighedsfølelse, fordi de får skældud for deres uro. Drenges hjerne er (også) skabt for indlæring, sprog og matematik, men de har behov for at bevæge sig og synge, mens de lærer. Skal forældrene sørge for, at drengene får deres fysiske behov dækket – og rose dem for deres fysiske præstationer? Når vi skal vælge uddannelse og erhverv følger vi almindeligvis sporet fra vore succesoplevelser! 33

34 Når vi skal vælge uddannelse eller erhverv, følger vi almindeligvis sporet fra vore succesoplevelser! Hvor mange succesoplevelser får drenge på social- og sundhedsområdet? 34

35 Hvad roser forældrene deres børn for?
Hvad roser I jeres døtre for? Hvad roser I jeres sønner for? Er der forskel på hvad far roser for og hvad mor roser for? 35

36 Der er mange måder at være pige og dreng på!!
I dag tilbydes der mange identiteter/måder at være dreng og pige på: Nørd/”lille professor” Politiker Atlet Praktikeren, der har sine opgaver i familien Singer and dancer, musiker og kunstner Den omsorgsfulde ven eller veninde i kammeratskabsgruppen Kloge Aage/Anna Osv. Osv. 36

37 Pause 37

38 Det kønsopdelte arbejdsmarked 2003
38

39 Mænd og kvinder på hvert deres arbejdsmarked
Kvinderne udgør 67 pct. af de ansatte i den offentlige sektor Mændene udgør 63 pct. af alle beskæftigede lønmodtagere i den private sektor Mændene udgør 75 pct. af alle selvstændige Kvinder udgør 92 pct. af alle medarbejdende ægtefæller 39

40 Mænd og kvinder er sjældent fagkolleger
50 pct. af kvinder og mænd er ansat i stillinger med mere end 80 pct. af det ene køn i pågældende stillingstype. 15 pct. af kvinder og mænd er ansat i stillinger, hvor der er pct. af det modsatte køn 40

41 Det lodrette arbejdsmarked 2004
Mændene udgør flertallet af: Topledere (75 pct.) Lønmodtagere på højeste niveau (54 pct.) Kvinderne udgør flertallet af: lønmodtagere på mellemniveau (61 pct.) Der er lige mange kvinder og mænd på: Lønmodtagere på grundniveau (51/49 pct.) 41

42 Uddannelser, hvor drenge er i mindretal 2003. Procent
Pædagog (EUD): pct. Lærer (VU): pct. Sundhed (EUD): pct. Sundhed (VU): pct. Humanistiske uddannelser (VU): 32 pct. Service/handel/kontor (EUD): pct. Sprogligt gymnasium: pct. hhx: pct. 42

43 Uddannelser, hvor piger er i mindretal 2003. Procent
Bygge- og anlæg (EUD): ,0 pct. Industri (EUD): ,0 pct. Jordbrug/levnedsmiddel (EUD): 14,3 pct. Transport (EUD): ,0 pct. Teknik (VU): ,0 pct. Forsvar/politi (VU): ,0 pct. htx: ,0 pct. 43

44 Tænker (forældre og) unge på det, når der skal vælges?
At jeg kommer til at arbejde sammen med mit eget køn resten af livet? Ved at vælge køns-utraditionelt kan der være et væld af jobmuligheder, som jeg ikke har tænkt på Hvad ved jeg om lønniveauet i den uddannelse, jeg vælger? Kan min uddannelse føre til, at jeg får et lederjob, når jeg er klar til det? 44

45 De 3 vigtigste fremtidsønsker for årige 2003 (800 i en undersøgelse af Børnerådet. JP ) 45

46 Et liv med familie og børn
(Bemærk, at flere drenge end piger ønsker sig en familie) 46

47 En god uddannelse (Bemærk, at flere piger end drenge ønsker sig en god uddannelse!) Drenge: 52,7% 47

48 Et fast arbejde (Bemærk, at flere drenge end piger ønsker sig fast arbejde!) 48

49 Hvad længes de unge efter?
”Barndommens længsel er et stort, dybt og klart vand. Det er længslen efter, at alting skal begynde. Længslen efter, at man skal blive til den, man er. Længslen efter den første kærlighed. Længslen efter, at nogen skal tage én væk fra den lille møgby, man lever i.. Denne længsel er selve omdrejningspunktet i menneskers liv, for det er den, vi står og falder med. På grund af den vover vi springet. Mister vi denne længsel, ender vi som nogle sjaskede, sure karklude” (forfatteren Erik Fosnes Hansen, Norge) 49

50 Litteratur Dines Andersen: Uddannelsesvalg efter 9. klasse, Socialforskningsinstituttet 1997 Ann Elisabeth Knudsen: Pæne piger og dumme drenge, Schønbergs Forlag 2002 Jyllandsposten : Omtale af Børnerådets undersøgelse af åriges ønsker om fremtiden Kønsblind vejledning? – en rapport om ligestillingsperspektivet i grundskolens uddannelses- og erhvervsvejledning af Sine Lehn, ”Unge, køn og karriere”, Center for Ligestillingsforskning (CELI) Køn og arbejdsliv af Monica Andersen, Steen Bielefeldt Pedersen og Vesla Skov, Danmarks Statistik 2004 Statistik om kvinder og mænd, Minister for Ligestilling & Danmarks Statistik, Tal, der taler, Undervisningsministeriet 2005, 50