MIT HJEMLAND Navn Efternavn 2018

Præsentationer af emnet: "MIT HJEMLAND Navn Efternavn 2018"— Præsentationens transcript:

1 MIT HJEMLAND Navn Efternavn 2018
Navn Efternavn skiftes ud med eget navn og efternavn 2018

2 Landet Verdens største ø Amerikanske kontinent 44.000 km kystlinje
Verdens største nationalpark Geopolitisk en del af Europa Grønland 2.670 km lang 1.050 km bred Danmark 368 km lang 452 km fra øst til vest

3 Natur Indlandsis 85% Klimatiske variationer mellem Tørt klima
Nord- og Sydgrønland åbent vand områder og landområder Tørt klima Alle byer og bygder er beliggende langs den isfri kyst Lyset Indlandsisen kan være op til 3 km tyk Tørt klima = ikke så koldt Grønlands kystlinie er 44,087 km Danmarks kystlinie er 7.300 km (lang pga. mange øer) Lyset: Sommeren: Der er lyst 24 timer Vinter: Der er helt mørke/Der er X timers lys

4 Dyr Havet Land Luft Havet: Hvaler
15 arter bl.a. Grønlandshval, Pukkelhval, Finhval, Vågehval, Hvidhval, Narhval, Grindehval, Marsvin, Hvidnæset delfin Sæler Bl.a. Grønlandssæl, Gråsæl, Ringsæl, Spættet sæl, Klapmyds, Remmesæl, Hvalros Fisk Over 250 arter: Bl.a. hellefisk, helleflynder, torsk, laks, fjeldørred, rødfisk, havkat, lodder (ammassat) Skalddyr rejer, krabber, kammuslinger, blåmuslinger Planter Land Isbjørn Moskusokse Rensdyr Polarræv Arktisk snehare Halsbåndlemming Hermelin Polarulv (sjælden) Fugle (60 arter) bl.a.: Edderfugl, Kongeederfugl, Polarlomvie, Ride, Havterne, Havørn, Jagtfalk, Måge, Ravn

5 Byer og bygder 5 kommuner 17 byer 59 bygder 11 fårehold 2 stationer
Grønland 5 kommuner 17 byer……………Nuuk – Ittoqqortoormiit 400 59 bygder……….Kuummiit 462 – Nuugaatsiaq 5 11 fårehold……..Eqalugaarsuit 35 – Kapisillit 3 2 stationer………1 amerikansk air force og 1 dansk marinestation Danmark 5 regioner……….Hovedstaden – Nordjylland 98 byer……………København – flere steder med over 200 indbyggere Over landsbyer mv.

6 Befolkningen Grønland 56.860 indbyggere 5.700 er født udenfor Grønland
Danmark: indbyggere, er født udenfor Danmark Grønland: indbyggere, hvoraf er født udenfor Grønland (10,2%). Hovedvægt af danskere, men en del fra Filippinerne, Thailand og Island. 3.101 flere mænd end kvinder (5,6%) Danmark: indbyggere, hvoraf er født udenfor Danmark (10,2%). Største gruppe fra Tyrkiet, men en del fra Polen, Syrien, Tyskland og Irak. flere kvinder end mænd (0,5%)

7 By/bygd Befolkningsantal: Skift By/bygd ud med ens hjemby/-bygd
Skriv befolkningsantal Den røde prik på landkortet skal flyttes Find tal på den by, din efterskole ligger på og sammenlign befolkningsantallet.

8 Politik Grønlands statsoverhoved er Dronning Margrethe II. Hendes udvalgte rigsombudsmand i Grønland er Mikaela Engell. Grønland styres af landsstyret (naalakkersuisut). Grønlands landstyreformand (14. nov. 18): Kim Kielsen (Siumut) (se alle landstyremedlemmer her Grønlands parlament er landstinget (Inatsisartut), hvor beslutninger, der angår Grønlands indre styrelse, tages. Der er dog sagsområder som endnu ikke er hjemtaget eller ikke må hjemtages ( Siden 1953 har Grønland i henhold til Grundlovens §28 valgt to medlemmer til Folketinget. P.t. (14. nov. 18): Aaja Chemnitz Larsen Aleqa Hammond 6 partier: Siumut (fremad): Socialdemokratisk parti. Grundlagt i 1977. Atassut (samhørighed): Liberalistisk grundholdning. Stiftet i 1978. Inuit Ataqatigiit (forenede inuitter): Socialistisk parti. Dannet som gruppe i 1976, men blev stiftet i 1978. Demokraatit (demokraterne): Socialliberalt parti. Stiftet i 2002. Partii Naleraq (pejlemærke): Nationalistisk parti. Grundlagt i 2014. Suleqatigiissitsisut (samarbejdspartiet): Socialliberalt parti. Grundlagt i 2018. Nunatta Qitornai (Vort lands efterkommere): Separatistisk parti. Grundlagt i 2017.

9 Transport Offentlig Ingen veje imellem byerne
Offentlig transportmuligheder (ca. priser udenfor højsæson): Kystpassagerskib Kr til næste by eller bygd og tager ca. 12 timer Fly Kr til næste by og tager ca. næsten 1 time Helikopter Kr til næste bygd/by og tager ca. halv time

10 Transport I byerne I byerne er der biler og bygderne bruges ATV’er som bilerne bruges i byerne. Ellers bruges cyklen rigtig meget. Især mountainbike er populær, da man også kan bruge den i naturen og om vinteren også.

11 Transport Udenfor byerne Lystbåde til fritid
Joller som arbejdsredskab og/eller fritid Snescootere til fritid Hundeslæder nord for polarcirklen som arbejdsredskab og/eller fritid Syd for polarcirklen (fra Maniitsoq og sydover) må man ikke have grønlandske slædehunde, da de ikke må blandes med udenlandske hunde. Nord for polarcirklen er det kun politiet, der må have politihunde (som regel schæfere), men med strikse regler om det, da racerne ikke må blandes. Trawlere og kuttere som arbejdsskibe

12 Transport By/bygd Skift By/bygd ud med egen by-/bygdenavn
Skift billederne ud med andre/egne billeder, der viser transportmuligheder fra ens egen sted

13 Sprog Inuit sprog ”kalaallisut” Vestgrønlandsk Nordgrønlandsk
Dansk Farvelæg din dialekt rød Det lange afstande gør, at der er forskellige dialekter: Dialekter: Vestgrønlandsk/rigsgrønlandsk/kitaamiusut: (MIT) Nordgrønlandsk/Inughuit Østgrønlandsk/tunumiusut De er mindst lige så forskellige som dansk, svensk og norsk. Derudover, kan man altid høre, hvilken by folk kommer fra. Pt. er dansk andetsprog i Grønland, men det vil den nuværende regering ændre på i fremtiden.

14 Historie Ca. 1200 Thulefolket indvandrede via Canada
flere hundrede år at have været regeret af Danmark/Norge 1814 dansk koloni 1911 to landsråd 1953 dansk amt 1979 hjemmestyre 2009 selvstyre Det der er interessant her er, at 2. verdenskrig var skillelinjen for grønlændernes moderniseringsønsker: Før det, havde danskerne havde strikse regler med, at grønlændere ikke skulle moderniseres for meget (de skulle forblive fangersamfund), så de havde regler med, hvem der måtte købe hvad og hvem der måtte gifte sig med hvem (mht. danskere og grønlændere). Under 2. verdenskrig havde amerikanerne ikke samme regler. De forsørgerede Grønland med kaffe og andre vestlige varer, som grønlænderne gerne vil beholde efter krigen. Efter 2. verdenskrig ville grønlændere have større selvbestemmelse, samtidig med, at man afkoloniserede i resten af verden også. Det betød, at Grønland blev dansk amt i Det betyder, at vi kun har haft under 70 år til at vænne os til den moderne vestlige livsstil. Derudover, har Danmark lavet flere tiltag i 50’erne og 60’erne for at forbedre grønlændernes levestandard med det resultat, at de følte sig som tilskuere til udviklingen: For at skabe moderne grønlændere, sendte man grønlandske børn til Danmark for at blive daniseret (I den bedste mening-bogen), der havde uheldige følgevirkninger for nogle børn og deres familier. For at hæve levealderen, tvang man grønlændere væk fra egne selvbyggede huse i byerne og bygderne til at flytte til sociale boligblokke i storbyerne. Det fjernede ansvaret for egen bolig. Dertil har man, siden Hans Egede kom til Grønland i 1721 for at finde nordboerne (som nu var forsvundet fra Grønland), prøvet at fjerne de grønlandske inuittro og traditioner med kristendommen som værktøj. Alt dette gør, at det er svært for nuværende unge mennesker, at finde fodfæste mellem fanger- og den moderne samfund.

15 Erhverv Hovedbeskæftigelses top 5
Fiskeriet - vigtigste eksport erhverv Top 5 hovedbeskæftigelse i 2015: 45 % Offentlig sektor. 23 % Fiskeri, fangst og landbrug 17 % Handel 11 % Transport 9 % Bygge- og anlæg Fiskerierhvervet udgør ca. 90% af landets eksport (halvdelen er handel med rejer), men kun 4 % arbejder med det. Kilde: Grønlands Statistik

16 Erhverv Min by/bygd Min by/bygd skal skiftes ud med ens by-/bygdenavn
Billederne skal skiftes ud med egne billeder eller genbruge herfra, der kun passer til een

17 Kultur Fangersamfund/vestlig levevis Kollektivisme/individualisme
Meget kort overgang fra den gamle fangersamfund til den moderne vestlige levevis (ca. 70 år). Det er ikke lang tid siden, den gamle fangersamfund eksisterede. I Grønland er familien meget vigtig, og er som regel meget stor. I bygderne tager man også sig af hinanden stadigvæk. Så det er meget svært, at tage væk fra familien og kun tænke på sig selv og ens fremtid.

18 Min familie By/bygd Fortæl om din familie
Skift billederne ud med egne billeder

19 Fritid Sport, musik, natur, sejlads mv.
Alt efter hvor i Grønland man er, så er der mange forskellige fritidsaktiviteter. I ”stor”byerne er der flest fritidsaktiviteter: Sport især fodbold, håndbold og Taekwondo er størst Musikundervisning Aftenskole i mange forskellige emner I de mindre steder, er der som regel ingen fritidstilbud Derudover, er mange grønlændere meget musikalske med især guitar og sang. De fleste bruger naturen meget: Fiske (mest med net) Fangst (mest rensdyr, sæl, fugle – edderfugle, lomvier, ryper) – der kan være lokale forskelligheder Sejlture med eller uden hytte Ture på land: Vandreture, snescooterture, slædeture. Klatring er også begyndt at være populær. Samle bær og planter til madlavning

20 Fritid Min by/bygd Min by/bygd skal skiftes ud med ens by-/bygdenavn
Billederne skal skiftes ud med egne billeder eller genbruge herfra, der kun passer til een

21 Mad Samme produkter som her i DK Egne råvarer
Vi har butikker ligesom her i Danmark med samme produkter, men derudover har vi grønlandske madvarer såsom sæl, hval, rensdyr, moskus, forskellige fugle, fisk, urter og bær. Og i Sydgrønland er der få fåreholdere, som dyrker grøntsager. Vi bruger hele dyret: Kødet, indvolde, fedtet og hvalhuden spises Skindet bruges til tøj og andre ting Knoglerne og tænderne bruges som værktøj og smykker Som specielle grønlandske delikatesser kan nævnes: Hvalhud (spises som regel råt med rugbrød) Rejer, krabber Tørfisk (spises som regel med sælspæk og/eller æbler) Tørret kød Sælsuaasat (sælkød kogt i grød med grødris) Sushi er begyndt at være populær også

22 Mad Min ynglingsmad i Grønland
Billederne skal skiftes ud med egne billeder eller genbruge herfra, der kun passer til een

23 Kaffemik Fødselsdage 1. skoledag Konfirmation Bryllup
Halvårsdag 1. skoledag Konfirmation Bryllup 1. fangstdyr m.m. Billederne skal skiftes ud med egne billeder eller genbruge herfra, der kun passer til én En slags åbent hus, hvor gæsterne kommer for 5 minutter eller flere timer i løbet af dagen – alt efter hvor tæt man er til værterne Madbuffet med grønlandske delikatesser, kager, te og kaffe – måske slikposer til børnene (fortæl, hvordan det foregår hjemme hos dig)

24 Jul Juleforberedelser Selve julen Evt. juleafslutning
Billederne skal skiftes ud med egne billeder eller genbruge herfra, der kun passer til én Fortæl om traditionerne hos dig: Hvornår starter julen? orange julestjerne kalenderlys og adventslys med juledekoration (måske med grønlandske planter) juletræ Selve julen Pynt natten til den 24. Danse om juletræet og give gaver om morgenen den 24. Maden Evt. juleafslutning Juletræet bliver til den 6. januar (hellige 3 kongers dag) Er der sidste juletræsfest? Er der udklædning?

25 Tak for denne gang Navn Efternavn
Navn Efternavn skiftes ud med ens eget navn og efternavn