Top - tyve grammatik for 10. klasse.

Præsentationer af emnet: "Top - tyve grammatik for 10. klasse."— Præsentationens transcript:

1 Top - tyve grammatik for 10. klasse

2 1. nafnorð – óákv. maður notar næstum alltaf en/et
Jeg har en ven i London han bor i et stort hus levende væsener: en dreng, et barn, en giraf ting: et bord, en stol, et hus begreber: et venskab, en kærlighed

3 2. nafnorð – ákv. en dag dagen dage dagene en uge ugen uger ugerne
en måned måneden måneder månederne et år året år årene rangt gamle manden rétt den gamle mand rangt hans bogen rétt hans bog

4 3. nafnorð – óákv./ákv. óákv.: í fyrsta skipti, óþekkt
ákv.: næst, þekkt Der ligger et brev. Brevet er fra din mor og far. en giraf er højere end en elefant. Danskere er ligeglade. Jeg ringede til politiet. Vi tager til stranden i morgen.

5 4. persónufornöfn Jeg snakkede med ham i går
Hvor er mit ur? – Det ligger i vinduet Hvor er katten? – Den ligger under stolen Peter vasker sin bil rangt sin kone er dansker at hygge sig, at sætte sig, at rejse sig, at kede sig Der var ingen hjemme (der var ikke nogen hjemme) Hvad tænker du på? Ingenting (ikke noget)

6 5. sagnorð – nafnháttur nafnháttur endar oftast á -e: at snakke
at spise, at sove, at drikke, at køre En at gå, at tro, at dø, at synes Han elsker at sove Hun er god til at spille skak Det er svært at tale dansk Jeg har glemt at ringe til dig

7 6. sagnorð – nafnháttur nafnháttur án at á eftir núþágulegum sagnorðum
- Jeg vil sove Kan du komme i morgen? Vi skal gå nu Jeg vil snakke med dig Vi måtte ikke ryge i toget Man bør ikke slå børn Jeg tør ikke sove alene

8 7. sagnorð – nútíð - þátíð nútíð endar oftast á -r - jeg snakker
noget der sker nu: Han sidder og spiller klaver noget der plejer at ske: Jeg cykler på arbejde hver dag noget der altid sker eller er: Han hedder Michael -ede Jeg snakkede -te Jeg hørte óregl/sterk sjá

9 8. sagnorð – lýsingarháttur þátíðar
lhþ: har eða er Jeg har været i København Har du snakket med ham? Jeg har gået på kursus i tre måneder Hun er sur, fordi hun har sovet dårligt - Jeg har spist - Han er gået (Han er væk) Hun er flyttet (Hun bor et andet sted)

10 9. sagnorð – lýsingarháttur þátíðar
lþt með er: alltaf með er: - er begyndt, - er blevet, - er død, - er faldet, - er forsvundet, - er sket oftast með er: - er kommet, - er gået, - er kørt, - er rejst (hreyfing) Jeg havde snakket i en time Jeg var kommet hjem inden vi skulle spise

11 10. sagnorð – tíð byrja í nútíð, halda áfram í nútíð
byrja í þátíð, halda áfram í þátíð framtíð = nútíð: Hun kommer i morgen Hvornår begynder filmen? De rejser i aften framtíð með skal: Hvad skal du lave i aften? De skal rejse til Kenya næste sommer Vi skal spise kl 18

12 11. lýsingarorð E-form a. fleirtala (mange smukke blomster)
b. den store mand – det gamle hus c. min gode ven – hans røde bog d. Sørens gule bog Det er dejligt – Det er koldt En: Hun er dejlig (persónur oftast án -t)

13 12. lýsingarorð óregluleg
grunnform t-form e-form sikker sikkert den sikre metode voksen voksent vores voksne søn gammel gammelt de gamle huse en snavset bil vinduet er snavset min snavsede bil et lille barn mange små børn -sk án -t: et dansk firma

14 13. atviksorð - jeg går hjem En - jeg er hjemme
hvorhen (hvert) hvor (hvar) Han går ind i stuen De sidder inde i stuen Vi går op på 3. sal Vi bor oppe på 3. sal Vi går ned i kantinen Vi spiser nede i kantinen Hun gik hen til vinduet Hun stod henne ved vinduet De gik over til naboen De sidder ovre hos naboen Han går ud i gangen Han står ude i gangen

15 14. setningar er bæði nafnorð/fornafn og sagnorð í setningunni?
Klaus går til læge. Han har hovedpine og mavepine. Han har ondt i hele kroppen. Lægen siger, at han har influenza. Så skriver han en recept til ham. Han skal gå hjem i seng. Ask er forkølet. Han har ondt i halsen og hoster. Han er sur og træt. Han skælder ud på sin mor. Han ligger i sengen i to dage. Så er han rask igen.

16 15. orðaröð sangorðið kemur á undan nafnorðinu
a. í spurningum: Hvornår går hun i biografen? b. þegar setningin byrjar ekki á nafnorðinu: Sommetider er hun sur. c. þegar aðalsetningin kemur á eftir aukasetningunni: Hvis hun har tid, går hun i biografen i aften.

17 16. orðaröð Vi sad og snakkede i aftes – I aftes sad vi og snakkede.
Hun skal flytte om en uge – Om en uge skal hun flytte rangt Han så TV, og vaskede hun op. rétt Han så TV, og hun vaskede op.

18 17. orðaröð atviksorð í aðalsetningum
NSA: - Han kommer ikke. SNA: - Kommer han ikke? atviksorð í aukasetningum NAS: - Han siger, at han ikke kommer. atviksorð: aldrig, altid, desværre, heldigvis, igen, næsten, også, pludselig, straks

19 18. Det eða der? Det + nafnháttur: Det er svært at forstå ham.
Det + aukasetning: Det er godt, at du er kommet. Der + óákv. nafnorð: Der står en flaske på bordet. Der bor mange mennesker i New York. - Det regner. - Det går godt. - Det er varmt. - Det gør ondt.

20 19. Réttritun Tvöfaldur samhljóði
oftast tvöfaldur samhljóði á eftir stuttum sérhljóða: bussen, smukke, flytte ekki tvöfaldur samhljóði á undan öðrum samhljóða ekkert orð endar á tvöföldum samhljóða rangt gammle, kartoffler rangt komm, glass

21 20. Réttritun samsett nafnorð eru skrifuð í einu orði:
computer-program verdens-krig fodboldkamp, sommerferie, tandlæge, spisebord, sovepose