Digitale strategier for fremtiden - et praksisanvendeligt vidensgrundlag Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Støttet af:

Præsentationer af emnet: "Digitale strategier for fremtiden - et praksisanvendeligt vidensgrundlag Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Støttet af:"— Præsentationens transcript:

1 Digitale strategier for fremtiden - et praksisanvendeligt vidensgrundlag Lotte Hviid Dhyrbye Tænketanken Fremtidens Biblioteker Støttet af:

2 3 punkter, 3 nedslag, 15 min. Baggrund & ambitioner Metoder & out-put Undersøgelsestemaer, segmentering og modelkommuner 3 nedslag fra kvalitativ rapport

3 Baggrund Mange biblioteker står overfor at skulle udvikle nye digitale strategier, der afspejler det moderne folkebibliotekets udvikling og opgaver Møde forskellige borgere og bruger, der har forskellige behov, digitale kompetencer og vaner Ofte ender digitalt vidensgrundlag som tilfredshedsundersøgelser og apendix til fysisk datagrundlag. Mangler viden, værktøjer og sprog om borgernes digitale adfærd, behov og kompetencer

4 Ambitionen Nye indsigter i borgernes digitale adfærd, efterspørgsel og behov & udvikle praksisanvendeligt vidensgrundlag => lokale digitale udviklingsstrategier. Med undersøgelsen vil give viden til: Nå flere brugergrupper end i dag Skabe et bedre match mellem borgernes faktiske behov og digitale kompetencer og bibliotekets tilbud Udvikle samspillet med det fysiske bibliotek (ét bibliotek) Bidrage til udvikling af bibliotekets og bibliotekarens rolle og digitale formidling Tydeliggørelse af bibliotekets kompetencer ift. F.eks. Skolen Ambition: Bidrag til det enkelte bibliotek kan arbejde struktureret med at tilpasse, sammensætte og formidle sit eget samlede bibliotekstilbud på tværs af det fysiske og det digitale bibliotek til eksisterende og nye brugergrupper.

5 Mixed methods + -> Kvalitativt: Dybde Etnografiske interviews Kvantitativt: Bredde, 2000 borgere, 15+

6 Out-put Marts 2016 Marts 2017 Indspark & inspirationHovedrapport (kvant.) Kvalitativ rapport Regionale workshops Interviews om forventninger og roller Undersøgelse af adfærd, behov & barriere Bud på kvalificering af digi. tilbud & Adfærdstyper Actant Tværgående analyse Segmentering Modelkomuner Anbefalinger/casestrategier Moos-Bjerre & Lange Formidling på CB-workshops Strategisk praksis – (nationalt/lokalt)? National/lokal formidling

7 Hovedrapport: 3 analyselag Segmentering / klyngeanalyse Modelkommune Tværgående analyse / regressionsanalyse

8 Undersøgelsestemaer Digital infrastruktur og tilgængelighed Borgerens digitale kompetencer og profil Digitalt medie- og kulturforbrug Brugeradfærd for digitale bibliotekstilbud (bredt set) Formidling og bibliotekspersonalets rolle Borgernes inspirationskilder Opfattelse af biblioteket, ”biblioteksideen” og forhold mellem fysisk og digitalt

9 Segmentering Segmentering af borgere via. klyngeanalyse : Hvad differentierer borgerne fra hinanden i forhold til brug af fysiske og potentiale for brug af digitale bibliotekstilbud Hvor store er forskellige segmenter af borgere Hvordan er segmentfordelingen i forskellige modelkommuner Hvor møder man forskellige segmenter og hvilke faktorer er mest betydende for forskellige segmenter

10 Modelkommuner Udarbejdelse af modelkommuner Fx. 7 a la: Stor universitetsby kommune (København, Århus, Aalborg, Odense og Frederiksberg) Forstadskommuner (Gladsaxe, Gentofte m.fl.) Kommune m. stor by og uddannelsesmiljø (Herunder Esbjerg, Vejle, Viborg, Roskilde..) Kommune m. større by og opland (Herunder Randers, Silkeborg, Skanderborg, Køge, Svendborg... ) Landkommune med flere (mindre) centre, lavt gennemsnitligt uddannelsesniveau (Herunder Ikast-Brande, Hedensted, Syddjurs, Nyborg, Bornholm.....) Små landkommuner (Morsø, Odder, Lemvig, Nordfyns, Kerteminde, Stevns, Ø kommuner (Samsø, Læsø, Fanø, Ærø, Langeland...) Måske også det eksisterende udbud af digitale tilbud (også lokale e-ressourcer) Modelkommunerne fastlægges endeligt efter statistisk analyse af forskellige mønstre, befolkningssammensætning, efterspørgselsdrivere og digitalt udbud.

11 Nedslag fra kval. rapport #1 Manglende differentiering og manglende bevidsthed om det digitale bibliotek #2 Sammenhænge med fysisk bibliotek: De succesfulde digi. tilbud er i direkte forlængelse/brug af fysiske tilbud Indhold: Bibliotekets rolle & betydning Brug, adfærd, barriere: Fysiske & digitale tilbud, generelt medie- og kulturforbrug, digitale platforme opmærksomhedspunkter

12 #3 Adfærdstyper inden for kultur – og medieforbrug ”Jeg foretrækker offentlige digitale kulturtjenester. Det har noget at gøre med, at jeg skal sikre mig en objektiv kvalitet. Det er der større sandsynlighed for at jeg gør ved en offentlig udbyder”. (Søren, forsker, 45 år) ”Jeg kan godt lide, at radioen bare serverer det for mig – så kan man bare skifte kanal, hvis man ikke gider at høre nummeret. Det er irriterende, hvis jeg skal gå ind og skifte, for jeg er vildt dårlig til at huske kunstnernavn, og når jeg gør det, er jeg slem til at bare sidde og høre noget smalt. Jeg kan ikke finde ud af at arkivere det på den måde der.”(Charlotte, socialrådgiverstud).

13 Styregruppe DB, BF, IVA og BCF Projektteam CB- repræsentanter fra Roskilde, Herning, Vejle, Gentofte, Odense og Aalborg Projektledelse Tænketanken Fremtidens Biblioteker KonsulenterAntropologer fra Actant og Moos-Bjerre & Lange FølgegruppeDDB, eReolen, DBC EksperterDansk IT, Kl7, DISPLAY mm.

14 www.fremtidensbiblioteker.dk projekter.kulturstyrelsen.dk