Hermansen Læringens univers

Det polycentriske samfund i børnehøjde Qvortrup Det polycentriske samfund i børnehøjde Hermansen: Læringens horisont V I det polycentriske samfund er barnet fuldt ud kompetent til at bevæge sig mellem de forskellige centra og fastholde en værdibaseret (Familien) og differentieret interdependent personlighed.

Bateson Læringens taksonomi Hermansen: Læringens vertikalitet Den mest basale læringskategori (niveau 0) er det igangsættende niveau, hvor encellede dyr "lærer" at sanse varme og lys, for at bevæge sig hen til de zoner, som er mest hensigtsmæssige mhp. overlevelse. Læring 0 indebærer ingen evne til refleksion eller til at foretage ændringer (korrektioner) af nogen art. Der er udelukkende tale om stimulus/respons-foreteelser. Læring I (niveau 1) medfører et skift som flg. af "trial and error" indenfor en mængde alternativer. Korrektioner vil derfor have implikationer ved fremtidige handlinger. Man kan således sige, at dette niveau har bevæget sig fra stimulus/respons til stimulus/respons/reinforcering, hvorfor niveau 1 er den proces, der frembringer habituering (dannelse af vaner). Det næste niveau (niveau 2) er vi mere bekendt med, idet men begynder at konkludere vedr. grundlæggende information. De nye elementer er leg og/eller "rollespil" vedr. tænkte virkelige omstændigheder. Niveau 2 indebærer altså også evnen til at "lære at lære". De fleste mennesker ender på dette niveau. (Ølgaard, 1991, p. 104; Bateson,1972 p. 304) På niveau 3 begynder vi at uddrage konklusioner om niveu 2, dog således, at disse er negerende ("Nu ved jeg det - alt hvad jeg vidste før er forkert!"), men repræsenterer samtidig ny erkendelse, der fører til en mere dynamisk medleven i det egne liv. (Bateson hævder at dette også kan være farligt og føre til en dysfunktionel og/eller destruktiv udvikling af ens liv. (Ølgaard, p. 104; Bateson, p. 305 f)) Det er dette niveau, der, populært sagt, kræves, for at gennemføre en kandidateksamen på en højere læreanstalt. Læring IV (niveau 4) reflekterer Batesons antagelse, at kombinationen af fylogenese og ontogenese kan føre til niveau 4. Tanken er, at den menneskelige ånd (sindet/psyken) ikke kan separeres fra menneskets fysiske og evolutionære sammenhæng, og at denne entitet kun kan forstås som en del af økologiske relationer (økologi betyder her et system, hvor der lægges vægt på kommunikation, information etc., altså et kybernetisk system). Fremkomsten af det vidensbaserede (eller, rettere, vidensintensive) samfund kan også forstås som niveau 4-læring. Da Bateson imidlertid fokuserede på forholdet mellem individer og deres miljøer, tog han ikke notits af denne mulighed. (Tuomi, 2005, p. 24, note 28) (Det sidste skal ses i fht. dia 2: Det hyperkomplekse polycentriske samfund.)

Giddens ”Social Theory” Hermansen: Læringens dybde A + B “Social practices” er en metodologi, hvor menneskers daglige gøremål undersøges i sammenhæng med samfundets større sociale sammenhænge. Handlinger (practices) er organiserede i sociale relationer, indlejrede i borgernes virksomhed. Ved handlinger frembringer borgere sociale relationer; og samtidig frembringer sociale relationer borgernes handlinger. Denne forståelse af den sociale virkelighed er blevet fremført af mange sociologer, herunder Anthony Giddens. “Social practices” er en metodologi, hvor menneskers daglige gøremål undersøges i sammenhæng med samfundets større sociale sammenhænge. Ved handlinger frembringer borgere sociale relationer; og samtidig frembringer sociale relationer borgernes handlinger. Anthony Giddens, “The Third Way and the Renewal of Social Democracy”, Polity Press, 1998.

Zonen for den nærmeste udvikling Vygotsky Zonen for den nærmeste udvikling Hermansen: Læringens dybde C I praksis opnås dette, når… Læreren, der arbejder med en elev over et emne, forklarer, fortæller betydningen, spørger, retter og tvinger eleven til selv at forklare. Hele dette arbejde med et begreb, hele denne begrebets dannelsesproces er blevet gennemarbejdet af barnet sammen med læreren under indlæringsprocessen. Og hvilke krav stilles der så, når barnet nu skal løse en opgave? Dygtighed til imitation og til at kunne løse opgaven med hjælp fra læreren, og dét skønt den aktuelle samarbejdssituation ikke er til stede i det øjeblik, opgaven skal løses. Situationen ligger i fortiden, men barnet skal denne gang selvstændigt udnytte resultaterne fra de tidligere samarbejdssituationer. (p. 297f) En læring er kun god, dersom den går forud for udviklingen. I så tilfælde vækkes en hel række funktioner, der befinder sig på et modningsstadium, og som ligger i den nærmeste udviklings zone (p.291)… dvs. barnet udfører et handlingsmønster, hvorved det tvinges op over sig selv. (p.293) (Vygotsky, L.S.: Tænkning og sprog, Hans Reitzels Forlag, 1982)