Variansanalyse Modelkontrol

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Dummyvariabler 13. oktober 2006
Advertisements

Statistik Lektion 18 Multipel Linear Regression
Statistik Lektion 17 Multipel Lineær Regression
Anvendt Statistik Lektion 6
Anvendt Statistik Lektion 9
Variansanalyse Modelkontrol
Anvendt Statistik Lektion 6
Grundlæggende teoretisk statistik
KM2: F171 Kvantitative metoder 2 Dummyvariabler 2. april 2007.
Statistik 1 – Lektion 5 By, energi & miljø, forår 2010 v. Morten Skou Nicolaisen.
Anvendt Statistik Lektion 8
Statistik Lektion 5 Log-lineære modeller.
Anvendt Statistik Lektion 8
Statistik II Lektion 5 Modelkontrol
Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable
Økonometri 1: Dummy variable
Statistik II 5. Lektion Log-lineære modeller.
Statistik II Lektion 4 Generelle Lineære Modeller
Anvendt Statistik Lektion 7
Anvendt Statistik Lektion 9
Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning
Økonometri 1: F121 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 27. oktober 2006.
Simpel Lineær Regression
Opsamling Simpel/Multipel Lineær Regression Logistisk Regression
Multipel Lineær Regression
Statistik Lektion 15 Mere Lineær Regression
Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning
Statistik Lektion 16 Multipel Lineær Regression
Økonometri – lektion 7 Multipel Lineær Regression
Økonometri – lektion 5 Multipel Lineær Regression
Carsten Stig Poulsen1 HA 4. semester Markedsanalyse 3. gang Torsdag d. 23. april 2009.
Statistik Lektion 14 Simpel Lineær Regression
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 22. marts 2006.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 2. november 2004.
Økonometri – lektion 8 Multipel Lineær Regression
Anvendt Statistik Lektion 10  Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable  Modelkontrol 1.
Økonometri 1: Dummy variable1 Økonometri 1 Dummy variable 24. marts 2003.
Økonometri – lektion 4 Multipel Lineær Regression Model Estimation Inferens.
Simpel Lineær Regression
Kvantitative metoder 2: Den multiple regressionsmodel1 Kvantitative metoder 2 Den multiple regressionsmodel 26. februar 2007.
Økonometri 1: Inferens i den lineære regressionsmodel1 Økonometri 1 Kvalitative variable 8. marts 2006.
KM2: F181 Kvantitative metoder 2 Heteroskedasticitet 11. april 2007.
KM2: F51 Kvantitative metoder 2 Den simple regressionsmodel 19. februar 2007.
Grundlæggende teoretisk statistik
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 26. oktober 2004.
Økonometri 1: Den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 15. februar 2006.
Økonometri 1: Dummyvariabler1 Økonometri 1 Dummyvariabler 21. oktober 2004.
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 31. marts 2003.
Kvantitative metoder 2: Den multiple regressionsmodel1 Kvantitative metoder 2 Den multiple regressionsmodel 28. februar 2007.
Inge Henningsen Stat BK uge
Økonometri 1: F141 Økonometri 1 Specifikation og dataproblemer 6. november 2006.
Økonometri 1: Dummyvariabler1 Økonometri 1 Dummyvariabler 12. oktober 2005.
Statikstik II 4. Lektion Generelle Lineære Modeller.
Statikstik II 3. Lektion Multipel Logistisk regression Generelle Lineære Modeller.
Statistik II 4. Lektion Logistisk regression.
Økonometri 1: Dummyvariabler1 Økonometri 1 Dummyvariabler 15. marts 2006.
Økonometri – lektion 6 Multipel Lineær Regression
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 27. marts 2003.
Økonometri 1: Den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Den multiple regressionsmodel 17. september 2004.
Statistik II Lektion 5 Modelkontrol Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel.
Statistik PM5 Indhold: statistiske metoder til at analysere kategoriske data Logistisk regression Loglineære modeller I dag: repetition af lineær regression.
Økonometri 1: Heteroskedasticitet1 Økonometri 1 Heteroskedasticitet 29. oktober 2004.
Lineær og logistisk regression - fortsat
Opsamling ● Generelle lineære modeller ● Logistisk regression ● Log-lineære modeller ● Mini-projekt.
Statistik II - PM5 Fokus: Analyse af kategoriske variable ● Logistisk regression ● Log-lineære modeller Kursets opbygning: ● 1 ECTS forelæsninger ● 1 ECTS.
Ellen Holm, Forskningscafé
Den multiple regressionsmodel 21. september 2005
Heteroskedasticitet 25. oktober 2005
Anvendt Statistik Lektion 8
Anvendt Statistik Lektion 6
Præsentationens transcript:

Variansanalyse Modelkontrol Statistik Lektion 4 Variansanalyse Modelkontrol

Eksempel Spørgsmål: Er der sammen-hæng mellem udetempe-raturen og forbruget af gas? Y : Forbrug af gas (gas) X : Udetemperatur (temp) Scatterplot → SPSS: Estimerede model: Både skæring (a) og hældning (b1) er signifikante! Fortolkning? R2 = 0.467

Eksempel – nu med isolering! Y : Forbrug af gas, skala (gas) XTemp : Udetemperatur, skala (temp) XIsolering: {Før, Efter}, kategorisk (insulate) Omkod XIsolering til binær dummy variabel XFør XFør = 1 hvis XIsolering = Før XFør = 0 hvis XIsolering = Efter Model:

Fortolkning af model Når XIsolering = Før Når XIsolering = Efter To linjer med forskellig skæringspunkter! Før angiver forskellen i skæringspunkt.

To regressionslinjer med forskellige skæringer, men samme hældning Y Linje for XFør=1 a + bFør Linje for XFør=0 a X1

Eksempel og SPSS SPSS: Som før, dog er ’Insulate’ tilføjet ’Fixed factor’ Som ventet er F-testet stadig signifikant. Som ventet er R2 vokset – med nye variable kan modellen aldrig forklare mindre end før. Bemærk at R2 er meget større!

Eksempel og SPSS Estimater Estimeret model: Prædikteret gas-forbrug for et hus før det isolering når temperatur er 7o (xTemp = 7 og XFør=1):

Vekselvirkning / Interaktion Vi kan introducere en vekselvirkning mellem kvalitative og kvantitative variable. Y, XTemp og XFør er som før. Introducer: XTemp,Før = XTemp∙XFør Model

Fortolkning Når XIsolering = Før: Når XIsolering = Efter: bTemp,Før beskriver forskellen i hældningen mellem de to regressionslinjer.

SPSS Hoved-effekt: ”Ensom” variabel Interaktionsled: Produkt af to eller flere variable I SPSS: Under ’Model’ angiv hoved-effekter og interaktionsled. Indsæt altid hoved-effekter først!

Scatterplot → Estimater Estimeret model:

Variansanalyse (ANOVA ) Analysis of Variance Setup: Kun kategoriske forklarende variable Eksempel: Y: Månedlige forbrug (Amount spent - amtspend) X1: Shoppestil (Shopping style - style) Hver anden uge: Biweekly (B) Hver uge: Weekly (W) Ofte: Often (O) Spørgsmål: Påvirker ’style’ forbruget?

Grafisk overblik

Omkodning vha. Dummies For at kunne anvende en MLR model må den kategoriske style variabel omkodes til dummy variable: To binære dummy variable: XB og XW Bemærk: k kategorier omkodes til k-1 dummy variable Model: Style XB XW Biweekly 1 Weekly Often

Hypotesen Model: E[Y | Style = B] = a + bB E[Y | Style = W] = a + bW E[Y | Style = O] = a Bemærk: bB og bW angiver hvordan Bi-weekly og Weekly adskiller sig fra Often. Often er referencekategori. Hypotese: Middelværdien er den samme for alle styles: H0: bB = bW = 0 H1: bB  0 og/eller bW  0 Afgøres vha. et F-test.

SPSS a bB bW Fortolkning?

To-sidet Variansanalyse Ide: Tage højde for køn X2: Køn (Mand/Kvinde) (Gender - gender) Omkodes til dummy variabel: XM = 1 hvis X2 = Mand Model: Tester to nul-hypoteser: H0: bB = bW = 0 (Ingen effekt af style) H0: bM = 0 (Ingen effekt af gender)

SPSS

Interaktion? Er der en vekselvirkning mellem gender og style?

Model med Interaktion Model: Hypotese: Ingen interaktion H0: bBM = bWM = 0 Hypotese: Ingen hovedeffekt af style H0: bB = bW = 0 Hypotese: Ingen hovedeffekt af gender H0: bM = 0 Det hierarkiske princip: Det giver ikke mening at teste hovedeffekter, når de indgår i en interaktion.

SPSS Bemærk: Hoved-effekter før interaktioner!

SPSS Ifølge det hierarkiske princip er det kun test af interaktionen, der giver mening. Konklusion?

Estimerede model Estimerede model er: = 405,727 + 2,048 XM -61,751 XB -44,006 XW + 67,042 XBM + 77,196 XWM

Forbrug = Stil + Køn + Stil*Køn Modelform Modellen for forbrug forklaret ved shoppe-stil og køn kan altså skrives som Her er xB, xW og xM dummy variable. At skrive formlen op kan hurtigt blive uoverskueligt. Modellens modelform kan skrives som Forbrug = Stil + Køn + Stil*Køn I forbindelse med analyse eller fortolkning af model-parametre er det stadig nyttigt at skrive den matematiske formel op.

Modelkontrol - Motivation Vores konklusioner om variables vigtighed baseres på p-værdi. p-værdien er en ”halesandsynlighed” i en fordeling, fx F-fordelingen. F-fordelingen baserer sig på antagelser om at fejlleddet e er normalfordelt og har konstant varians (homoskedastisk). Med andre ord: For at kunne stole på vores konklusioner, skal vi checke at antagelserne om normalfordelte og homoskedasktiske fejlled passer!

Residual I den sande model har vi Det kan vi skrive om til Residualet, ei, er derfor et estimat af fejlleddet: Da ei’erne er normalfordelte bør ei’erne også være det (hvis modellen da ellers er korrekt).

Modelkontrol For at kunne stole på test og estimater skal vi sikre os, at modellens antagelser er overholdt! Antagelse: Middelværdi-strukturen i modellen er Kan være svært at checke direkte, hvis vi har mange forklarende variable. Hvis middelværdi-strukturen i modellen er korrekt, så bør middelværdien af ei’erne være ca. nul uanset værdien af . ’erne eller x’erne. Grafisk check: plot af af ei mod .

Modelkontrol Antagelse: Fejlleddene e1,…, en uafhænige? Der må ikke vær nogen systematisk sammenhæng mellem ei’erne og ’erne eller x’erne. Grafisk check: Et plot at ei mod eller x. Antagelse: Fejlleddene e1,…, en ~ N(0,s2)? Hvis sandt regner vi med at ei’erne er cirka normalfordelte. Et plot at ei mod kan afsløre om variansen er konstant (homoskedatiske fejlled). Et histogram eller QQ-plot kan afsløre om ei’erne er normalfordelte

Residualplot Residualer √ Residualer ٪ Homoskedastisk: Residualerne ser ud til at variere ufahængigt af hinanden og x (eller ). Heteroskedastisk: Variansen for residualerne ændrer sig når x ændrer sig. Residualer ٪ ٪ Residualer Tid Residualerne udviser lineær trend med tiden (eller en anden variabel vi ikke har brugt). Dette indikerer at tid skulle inkluderes i modellen. Det buede mønster indikerer en underlæggende ikke-lineær sammenhæng.

Eksempel: Kriminalitet og Urbanisering Data for n = 67 distrikter i Florida. yi = Crime rate xi = Urbanisering Model: Hvor ei ~N(0,s2)

Residualer i SPSS I ’Univariate’ vinduet vælges ’Save…’ I ’Save’ vinduet vælges ’Unstandardized’ både under ’Reresiduals’ (ei’erne) og ’Predicted Values’ ( ’erne) .

Efter endt regression skaber SPSS to nye søjler i ’Data Editor’, der indeholder residualer (’RES_1’) prædiktioner (’PRE_1’) . Derefter kan man fx lave scatter plots.

Scatter plot af residualer (ei’erne) mod ’urbanisering’ (xi’erne). residualer (ei’erne) mod prædiktionerne ( ’erne) . Ser jo ganske usystematisk ud med jævn variation!

Histogram af residualer Histogrammet burde ligne en normalfordeling. Det gør det ikke helt… men det er ikke katestrofalt.