005 – Du store, du stærke, du vældige Gud 1, S1 som styrer så mægtigen alt ved dit bud! Du verdner opholder, du verdner har skabt, og dog vil du søge et får, som er tabt! 005 – Du store, du stærke, du vældige Gud 1, S1
005 – Du store, du stærke, du vældige Gud 2, S2 Du mægtige drot i alskabningens land, selv himlenes himle ej rumme dig kan! Din trone er himlen, din skammel vor jord, og dog i et sønderknust hjerte du bor! 005 – Du store, du stærke, du vældige Gud 2, S2
005 – Du store, du stærke, du vældige Gud 3, S3 O Herre, din ære, din lov og din pris i himlene synges på englenes vis: de synge, de juble den himmeldag lang, og dog vil du lytte til menneskets sang! 005 – Du store, du stærke, du vældige Gud 3, S3
005 – Du store, du stærke, du vældige Gud 4, S4 Så vil jeg da frejdig fra dag og til dag dig synge til pris, skønt min røst kun er svag: jeg véd, gennem jublen fra verdnernes bøn, mit svageste suk dog skal nå dig i løn. Alberta Eltzholtz. – Revideret 1998. 005 – Du store, du stærke, du vældige Gud 4, S4
005 - Fade, S5