Du mangler ikke mod, du lille prik Tekst: Lars Busk Sørensen Musik: Erling Lindgren
Du mangler ikke mod, du lille prik, der stiger med din sang mod forårshimlen, for hver en trille mindre for mit blik, til jeg er tro og håb og kærlig svimlen - og du er bare ren musik.
Så sikker på sin sag stod solen op, så høj var himlen, at du kunne mærke i hver en fiber af din fuglekrop, at det i dag var forår, du var lærke. Dit hjerte gav et længselshop.
Da steg du på en bølgetop af lyd så højt som tonerækken kunne bære i ren ekstatisk fuglevinget fryd. En lykke denne morgen blot at være - slå dine vinger ud og nyd!
Dernede lå den forårskolde jord med sorte træ'r og hegn og visne pletter, i drømmens omkreds endnu intet spor af sidste sommers løv og lyse nætter - en slidsom tid for den som tror.
Mens alle andre trykkede sig bag hinandens ryg i store tavse flokke, begyndte du alene fugl i dag at svinge forårshimlens store klokke. Nu blir du aldrig mere svag.