Jörg Zellervidenskabsteori på but 21 Mødets program 2. Time viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori vidensmodel bevidsthed metodologi fagl. metoder.

Præsentationer af emnet: "Jörg Zellervidenskabsteori på but 21 Mødets program 2. Time viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori vidensmodel bevidsthed metodologi fagl. metoder."— Præsentationens transcript:

1

2 Jörg Zellervidenskabsteori på but 21 Mødets program 2. Time viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori vidensmodel bevidsthed metodologi fagl. metoder projektskrivning meningsdannelse

3 Jörg Zellervidenskabsteori på but 22 Erkendelsesteori – meningsdannelse Ifølge Lübcke 1996 Erkendelsesteori = navnet på en række filosofiske undersøgelser af den menneskelige erkendelse, dens betingelser, muligheder, natur og grænser. Én af disse undersøgelser går ud på hvad bevidsthed er. problemstilling: Hvordan kan vi danne en mening om noget? problemstilling: Hvordan kan man være eller blive bevidst om noget?

4 Jörg Zellervidenskabsteori på but 23 Erkendelsesteori - informationsteori Erkendelsesteoretiske problemstillinger set fra en informationsteoretisk synsvinkel: Problemstillingen lyder så: findes der en sammenhæng mellem erkendelse og information? Bemærkning: problemstillingen søges besvaret vha. det efterfølgende bevidsthedsmodel

5 Jörg Zellervidenskabsteori på but 24 BEVIDSTHED model omverden: ting/rum/tid sanse percepter huske g1 g2 Tænke: Tern(g1) føle

6 Jörg Zellervidenskabsteori på but 25 Bevidsthedsmodel forklaring  omverden: ting/rum/tid skal forstås som det verdens- eller virkelighedsudsnit som er sanseligt og praktisk tilgængeligt for en individuel bevidsthed eller et subjekt (modelleret som lyseblå cirkel i centrum). Begreber: verden bevidsthed subjekt

7 Jörg Zellervidenskabsteori på but 26 genstand  g1, g2 modellerer to forskellige fysiske genstande i omverdenen. De befinder sig forskellige steder i rummet, men inden for det samme tidsrum, har bestemte egenskaber og relationer (til andre ting) og virker på omverdenen*. Pilene fra genstandene til bevidstheden modellerer de sansbare virkninger g1 og g2 udøver på subjektet. Disse virkninger transmitterer information fra genstandene som sender til subjektet som modtager. *Det gør de naturligvis kun symbolsk i modellen. Begreber: genstand rum/tid egenskab virkning information sender modtager

8 Jörg Zellervidenskabsteori på but 27 sansning  sanse: sansning oversætter omverdenens virkninger (signaler) på subjektet til kropsegne signaler (= nerveimpulser). Pilene fra sansning over hukommelse og tænkning til percepterne antyder at sanseindtryk kan blive forarbejdet (processeret) til percepter. Begreber: sansning virkning signal sanseindtryk

9 Jörg Zellervidenskabsteori på but 28 hukommelse  huske: at huske er en bevidsthedsproces hvor aktuelle oplevelser fremkalder (associeres med) lignende oplevelsers erindringsspor. Hukommelsen kan opfattes som et lager af erindringsspor. Begreber: bevidsthedsproces oplevelse association erindringsspor

10 Jörg Zellervidenskabsteori på but 29 tænkning  tænke: tænkning sammenligner sanseindtryk med tidligere percepter/erfaringer som er lagrede i hukommelsen. Denne proces resulterer – hvis den finder lignende percepter – i en tanke/formodning/antagelse (proposition, hypotese) om at det sansede er en bestemt ting. Processen består i det som Dretske (1981) kalder digitalisering. Begreber: sammenligne (checke) proposition hypotese digitalisering

11 Jörg Zellervidenskabsteori på but 210 Percept, koncept  percepter/koncepter: er resultat eller produkt af sansningers forarbejdelsen til en genstandsopfattelse (intention). Processering af sanseindtryk til percepter inddrager hukommelse og tænkning. De stiplede pile i modellen symboliserer bevidsthedens genstandsrettethed eller intentionalitet. Bemærkning: percepter består i at vi ser noget eller hører noget eller føler noget eller lugter noget eller smager noget. Dvs. percept er ikke kun oplevelse (sanseindtryk), men en meningsfuld (= genstandsrettet, begrebsliggjort) oplevelse. Begreber: processering percept koncept intentionalitet mening

12 Jörg Zellervidenskabsteori på but 211 Percept-koncept sammenhæng Bemærkning: der er en tæt sammenhæng mellem percepter og koncepter. Et percept kan fx være jeg ser en skrivebordslampe (her og nu). Konceptet i denne perception er skrivebordslampe – dvs. en bestemt type af ting som jeg kan percipere igen og igen i forskellige situationer hvor der findes skrivebordslamper.

13 Jörg Zellervidenskabsteori på but 212 Percept-koncept teoremer Teorem 1: percepter er aktualiserede koncepter, dvs. her og nu perciperede genstandstyper, egenskaber, relationer eller rum-tid-lokaliseringer. Teorem 2: koncepter er abstrakte percepter, dvs. percepter (meningsfulde oplevelser) abstraheret fra de forskellige situationer hvor de er blevet perciperet. Formel: percepter er aktualiserede koncepter, koncepter er abstrakte percepter

14 Jörg Zellervidenskabsteori på but 213 Tanke, proposition En tanke (=begrebsliggjort genstand) har form af en proposition. Propositioner kan symboliseres som fx Tern(g1) eller Cyl(g2). Læs: ’g1 er en terning’, ’g2 er en cylinder’. * Her symboliserer Tern og Cyl bestemte begreber, mens g1 og g2 betegner (refererer til) bestemte genstande. Bemærk at tænkning i modellen overlapper både hukommelse og perception. Formen udtrykker en sammenhæng (struktur) mellem genstande og begreber (genstandstyper, egenskaber, relationer). *Her bruger jeg et kunstigt sprog til at udtrykke propositioner. Man kan lige så godt bruge naturlige sprog eller andre tegnsystemer. Begreber: genstand begreb tænkningsform proposition

15 Jörg Zellervidenskabsteori på but 214 Tænkning formel Formel: tænkning = propositional (situationsstrukturel) meningsdannelse

16 Jörg Zellervidenskabsteori på but 215 Følelse  føle: følelse opfattes her som en kompleks indre oplevelse af det der foregår i bevidstheden. Dette symboliseres i modellen ved de forskelligfarvede pile fra alle de andre bevidsthedselementer hen til følelsen. Bemærkning: bemærk at følelse her opfattes som en ’meta-oplevelse’, dvs. en oplevelse af det vi oplever i vores bevidsthed – en oplevelse af en oplevelse. Begreber: meta-oplevelse

17 Jörg Zellervidenskabsteori på but 216 Tænkning, følelse Følelse er også en forarbejdelse af oplevelser til mening, dog ikke en tankemæssig (propositional), men oplevelsesmæssig (emotionel) forarbejdelse. Bemærkning: bemærk forskellen mellem følelse og tænkning! Tænkning er ikke oplevelse, men forarbejdelse (processering) af oplevelser til mening. Begreber: emotionel meningsdannelse

18 Jörg Zellervidenskabsteori på but 217 Følelse - vurdering Ifølge den opfattelse integrerer* følelse forskellige bevidsthedstilstande (sansning, tænkning, hukommelse). Følelse har noget at gøre med æstetik og værdilære. * ’integrere’ betyder en sammenføjning af dele til en helhed. Denne integration resulterer i en sanselig vurdering af det oplevede for den oplevende. Følelsen ”siger” os om det vi oplever, er velgørende eller ondtgørende, lystfuldt eller smertefuldt. Begreber: integration vurdering æstetik værdi værdilære

19 Jörg Zellervidenskabsteori på but 218 Følelse formel Formel: følelse = emotionel meningsdannelse Bemærkning: udover den tankemæssige (epistemiske) og følelsesmæssige (æstetiske) meningsdannelse findes der to handlingsorienterede (handlingsrettede, praktiske) former for meningsdannelse eller værdidannelse. Dvs. også handlinger har meninger og er grundlag for meningsdannelse – instrumentel mening og etisk mening. Begreber: meningsdannelse værdidannelse epistemisk æstetisk praktisk

20 Jörg Zellervidenskabsteori på but 219 Handling praktisk meningsdannelse Formel: Handling er den praktiske form for meningsdannelse  instrumentel mening  etisk mening Bemærkning: det vi gør har en mening mhp. et mål vi vil opnå (realisere) gennem vores handling.

21 Jörg Zellervidenskabsteori på but 220 Instrumentel mening En handlings instrumentelle mening er hvis jeg så at sige ’bruger’ min handling som ’instrument’ for at opnå (realisere) et bestemt mål (hensigt, praktisk intention). Eksempel: ’at køre i bil’ er en handling som kan bruges til at bevæge mig fra et sted til et andet sted i verden.

22 Jörg Zellervidenskabsteori på but 221 Etisk mening En handlings etiske mening er hvilket bidrag handlingen yder til at opnå de overordnede mål jeg sætter mig (eller et kollektiv af personer sætter sig) for mit (kollektivets) liv (beståen). Eksempel: overordnede hensigter (mål) kan være lykke (personlig eller kollektiv), viden, anerkendelse, succes, magt, m.fl. Bemærkning: vores instrumentelle handlinger har etiske konsekvenser (for os selv og andre). Eksempel: hvis mennesker (personer eller samfund) prøver gennem hensynsløs udbytning af naturlige og menneskelige ressourcer at opnå økonomisk udvikling, så har det både miljømæssige og etiske konsekvenser.

23 Jörg Zellervidenskabsteori på but 222 bevidsthed, 1. betydning (ifølge Lübcke 1996) 1. bevidsthed = forskellige former for oplevelse, opmærksomhed el. opfattelse, dvs. bevidsthedstilstande (mentale akter):  sansedata (dvs. primitive sanseindtryk såsom lyst/smerte el. oplevelsen af lys/mørke)  perceptioner (dvs. genstandsrettede, organiserede sansninger)  følelser (had/kærlighed, frygt, osv.)  erindrings-, forventnings- og fantasiforestillinger  tænkning (jf. forstand og fornuft)  stemninger (vemod, angst., osv.)

24 Jörg Zellervidenskabsteori på but 223 bevidsthed, 2. betydning (ifølge Lübcke 1996) 2. bevidsthed = meninger, teorier el. synspunkter, som knytter sig til et bevidst væsen. Sammenhæng mellem de to betydninger: bevidsthed = genstandsbevidsthed = række b.s-tilstande rettet imod noget (genstanden), som der menes noget om (jf. intentionalitet). intentionalitet Bevidsthed = oplevelse af noget + mening om dette noget Bemærkning: følelse = integration af oplevelse og mening (jf. model)

25 Jörg Zellervidenskabsteori på but 224 bevidsthed, 3. betydning 3. Endelig benyttes 'bevidsthed' som et andet ord for selvbevidsthed, dvs. min bevidsthed (eventuelt min viden) om min egen bevidsthed (el. situation).

26 Jörg Zellervidenskabsteori på but 225 Sowas perceptionsmodel John F. Sowa

27 Jörg Zellervidenskabsteori på but 226 Assembler (Sowa 1984, 34) In perception, the assembler generates a working model that matches incoming sensory icons. Previous expectations may raise the level of attention for certain percepts, but if those percepts do not match the input, the working model is refined with a better selection. As Fig. 2.2 shows, sensory icons come from external sources, and the working model is generated by internal processes.

28 Jörg Zellervidenskabsteori på but 227 Associativ comparator The associative comparator searches for available percepts that match all or part of an incoming sensory icon. Attention determines which parts of a sensory icon are matched first or which classes of percepts are searched.

29 Jörg Zellervidenskabsteori på but 228 Working model The assembler combines percepts from long-term memory under the guidance of schemata. The result is a working model that matches the sensory icons. Larger percepts assembled from smaller ones are added to the stock of percepts and become available for future matching by the associative comparator.

30 Jörg Zellervidenskabsteori på but 229 Motor mechanisms Motor mechanisms help the assembler to construct a working model, and they, in turn, are directed by a working model that represents the goal to be achieved.”

31 Jörg Zellervidenskabsteori på but 230 Model for perception af en kat

32 Jörg Zellervidenskabsteori på but 231 ModelforklaringModelforklaring ”The process of perception generates a structure u called a conceptual graph in response to some external entity or scene e: - The entity e gives rise to a sensory icon s. The associative comparator finds one or more percepts p 1,..., p n that match all or part of s. The assembler combines the percepts p 1,..., p n to form a working model that approximates s. If such a working model can be constructed, the entity e is said to be recognized by the percepts p 1,..., p n. For each percept p i in the working model, there is a concept c i called the interpretation of p i. The concepts c 1,'..., c n are linked by conceptual relations to form the conceptual graph u.” (Sowa 1984, 70)

33 Jörg Zellervidenskabsteori på but 232 Figur 2 hvilken information repræsenterer nedenstående animation?

34 Jörg Zellervidenskabsteori på but 233 Information og data ifølge Lekanger 2000, 28 Data = informationers ”råstof” ”bruges som regel synonymt med information, men … Egentlig er data rå fakta og tal, som herefter behandles. Resultatet af behandlingen er informationer.”

35 Jörg Zellervidenskabsteori på but 234 Information og mening Alt der findes er en mulig (kilde til) information. (jf. Figur 2, 3, 4) En genstand i omverden med bestemte egenskaber eller relationer til andre genstande er en mulig informationskilde. Reflekterer genstanden fx lysstråler der modtages (sanses) og forarbejdes (processeres) af en modtager, så bliver genstanden til en informationskilde (sender) der overfører (transmitterer) information via signaler (her: lysstråler).

36 Jörg Zellervidenskabsteori på but 235 Information og mening, data og struktur Ikke alle informationer er meningsbærende. (jf. Figur 2, 3, 4) En mulig information bliver meningsbærende hvis denne indgår i en helhed der uddyber og præciserer den oprindelige information ved tilførsel af yderligere informationer. (jf. Lekanger 2000, 50) En helhed er en sammenhæng af dele eller elementer. Sammenhængen kaldes også struktur. Meningsbærende informationer er datastrukturer.

37 Jörg Zellervidenskabsteori på but 236 Øvelse 2.1: data, meningsbærende information Kik på billedet og prøv at finde ud af hvad det er du ser

38 Jörg Zellervidenskabsteori på but 237 Øvelse 2.2: data, meningsbærende information Kik på billedet og prøv at finde ud af hvad det er du ser

39 Jörg Zellervidenskabsteori på but 238 Øvelse 2.3: data, meningsbærende information Kik på billedet og prøv at finde ud af hvad det er du ser