Eksempel på realisering af domænemodel

Præsentationer af emnet: "Eksempel på realisering af domænemodel"— Præsentationens transcript:

1 Eksempel på realisering af domænemodel
Del af design-klassediagram i et system til registrering af ansatte og projekter

2 Realisering af objektforbindelse
Designovervejelser Hvilken vej skal objekterne kunne tilgås Forbindelse til 1 objekt Simpel objektreference Forbindelse til * objekter Reference til collection på 1-siden Se demo: demos\EmpProjV1

3 Nedarvning -generelt Alle metoder bortset fra constructors arves.
private medlemmer af basisklassen nedarves, men kan ikke tilgås direkte. Alle protected medlemmer af basisklassen er synlige nedad i arvehierakiet, men private for alle klasser udenfor. Der kan tilføjes attributter og metoder i den nedarvede klasse Ingen multipel arv I C# arver alle klasser fra Object

4 OO-Principper -nedarvning
Nedarvning understøtter kodegenbrug Nedarvning gør det muligt at udvide en eksisterende klasse. Nedarvning er typespecialisering, dvs. vi modellerer et ”er-en” forhold mellem den nedarvede klasse og den der arves fra - fx: en Checkkonto er-en Konto. Hvis vi står og mangler en klasse som er en specialisering af en klasse vi har, kan vi anvende nedarvning. Fx Konto -> CheckKonto

5 OO-Principper -nedarvning
Den der arves fra kaldes basisklasse/superklasse. Den der arver kaldes subklasse Husk at der gælder et er-en forhold mellem sub- og basisklassen En nedarvet klasse er typekompatibel med basisklassen: CheckKonto ck = new CheckKonto(); If (ck is Konto) returnerer true hvis CheckKonto arver fra Konto Er-en forholdet er transitivt.

6 Nedarvning - Constructors
Basisdelen af en nedarvet klasse initialiseres ved kald til base(param-liste). Kald til forfaders constructor er det første der sker i den nedarvede klasses constructor. :base(param-liste) placeres umiddelbart efter constructorens metodehoved – notation taget fra C++ Hvis man ikke definerer en constructor, genereres en default. Ved nedarvning kalder denne implicit en default constructor (parameterløs) på basisklassen.

7 Nedarvning - redefinering
En basisklasse-metode kan redefineres i den nedarvede klasse Fx Haev-metoden på en Konto/CheckKonto En basisklasse-metode der skal redefineres i den nedarvede klasse, skal erklæres virtual i basisklassen, og eksplicit overrides i den nedarvede klasse. En override-metode tilsidesætter basisklassens metode. Metoden i den nedarvede klasse skal have samme signatur og returtype som den virtuelle den redefinerer. En redefineret metode kan kalde den metode den redefinerer i superklassens vha. base.metodenavn();

8 Nedarvning - polymorfi
Alle referencevariabler i C# kan referere objekter af nedarvede typer – (polymorf = mange former). Ved virtuelle metoder træffes der beslutning på run-time om hvilken metode der skal kaldes. Metoden der kaldes er den der er defineret på det objekt referencen i øjeblikket refererer. Dette kaldes dynamisk binding.

9 Polymorfi/Dynamisk binding
Statisk type Dynamisk type Som vi plejer at se det: Ansat programmør = new Ansat("KodeKarl","Programmør",22222); Statisk type = Dynamisk type Statisk metodekald Statisk type Dynamisk type Med polymorft typesystem: Ansat chef = new Chef(”Bosse",”Direktør",52525, 500); Dynamisk type er samme som eller arving til statisk type Compiler checker på statisk type om metode eksisterer, kald til metode vha. dynamisk binding Dynamisk binding forudsætter at metoder er erklæret virtual

10 Nedarvning - override af ikke-virtual metoder
Hvad nu hvis vi glemmer at gøre vores metoder virtual, og en anden senere vil arve en af vores klasser og override en metode? Svaret er new foran override-metoden

11 Substitutionsprincippet
Den dynamiske type skal altid kunne bruges i stedet for den statiske Dvs., at objekter af en nedarvet type skal kunne anvendes i stedet for objekter af den oprindelige De skal kunne substitueres Dette sikres ved at vi ved redefinering af methoder kun afsvækker pre-betingelser og strammer post-betingelser.

12 Arv - Vi vil udvide domænemodellen fra før

13 Polymorfi - redefinering af metoder
Først implementerer vi metoden GivBonus(int belob) som virtual i klassen Ansat Herefter redefiner vi den i klasserne Chef og Saelger Endelig oprettes et array af Ansatte i main, hvor alle medarbejdere får 500,- i bonus Se demo: demos\EmpProjectV2

14 Nedarvning - designovervejelser
Lad os antage at vi skal bruge en klasse der kan indeholde en liste af ansatte, hvor det er muligt at tilføje sidst i listen, men ikke midt i – Skal vi arve fra Array, ArrayList eller? Nej vi skal ikke arve, men bruge delegation Arv bør ikke bruges blindt for at opnå kodegenbrug - arv er typespecialisering! Arv skal kunne forsvares logisk som en ”A er-en B” Kodegenbrug kan i stedet opnås ved at bygge oven på eksisterende klasser. Kaldes også for komposition, delegering, mm.