De unges vandring gennem uddannelsessystemet Region Midtjyllands seminar Herning, den 26. november 2008.

Præsentationer af emnet: "De unges vandring gennem uddannelsessystemet Region Midtjyllands seminar Herning, den 26. november 2008."— Præsentationens transcript:

1 De unges vandring gennem uddannelsessystemet Region Midtjyllands seminar Herning, den 26. november 2008

2 Undersøgelsen set med UC-øjne Indeholder ikke overraskelser Den store udfordring er, at få fuldfører ungdomsuddannelser og videregående uddannelser – og det er blevet værre siden undersøgelsen Belyser nødvendigheden af, at videregående uddannelse er geografisk spredt (for UC’er og erhvervsakademier, ikke universiteter) Mulig negativ effekt af ”vanskelig” tilgang til videregående uddannelse kunne være 5 – 10 %-point – se fx på Århus-tal for lang videregående uddannelse Større ”stabilitet” hos uddannelsessøgende i mindre samfund

3 Undersøgelsen II Et citat: Rejser et tredje spørgsmål: Arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft med de rette kvalifikationer!

4 Forhold vedr. undersøgelsen Sluttede for fem år siden. Store forandringer er sket siden. Geografisk opdeling. Måske klarere billede, hvis Århus var taget alene, jf. kommuneopdelingen 28 år: Rigtig mange er ikke færdig med lang videregående uddannelse Etnicitet Statistisk signifikans

5 1999200020012002200320042005200620072008 Lærerudd. Nr. Nissum 144 (100%) 134 (93,1%) 130 (90,3%) 184 (127,8%) 152 (105,6%) 121 (84,0%) 106 (73,6%) 93 (64,6%) 71 (49,3%) 68 (47,2%) Pædagog- udd. Holstebro 191 (100%) 194 (101,6%) 218 (114,1%) 196 (102,6%) 178 (93,2%) 156 (81,7%) 158 (82,7%) 146 (76,4%) 109 (57,1%) 104 (54,5%) Lærerudd. Århus 399 (100%) 377 (94,5%) 391 (98,0%) 386 (96,7%) 356 (89,2%) 377 (94,5%) 361 (90,5%) 374 (93,7%) 416 (104,3%) 405 (101,5%) Pædagog- udd. Peter Sabroe 263 (100%) 303 (115,2%) 280 (106,5%) 261 (99,2%) 275 (104,6% 259 (98,5%) 239 (90,9%) 229 (87,1%) 201 (76,4%) 200 (76,0%) Mørkegrønne søljer (1999-2006) bygger på EAK-indberetning til Undervisningsministeriet (efter 1. oktober i året). Lysegrønne søjler (2007 og 2008) viser optag pr. 15. august 2008. Der er tale om, at uddannelserne i vest kan have forbedret optaget i forhold til opgørelsen pr. 1. oktober. Men billedet har ikke ændret sig væsentligt. I forhold til uddannelserne i øst er der tale om status quo. Det er uddannelser med adgangsbegrænsninger, og tallene indeholder over-booking.

6 VIAs opgavevaretagelse Det kan være en opgave for VIA at medvirke til at skubbe unge fra folkeskolen videre i uddannelsessystemet (men det slet ikke en sag for VIA alene) VIA uddanner flest (men ikke nødvendigvis bedst) ved at samle de mellemlange videregående uddannelser i flerfaglige campus på 6-7 (eller færre??) adresser, og hvor der er et yderligere behov etablere afdelinger/satelitter i forbindelse med andre lokale uddannelsesinstitutioner (gym.udd., tekniske skoler, VUC mv.) Det væsentligste er, om de kommende studerende finder det attraktivt at studere i mellemstore byer og om der er en hensigtsmæssig infrastruktur i regionen, som understøtter de geografisk spredte campusser.

7 VIAs studiestartundersøgelse: Foreløbige resultater MVU og KVU Hovedparten af VIAs studerende er 21-24 år og ca. 75 % er kvinder De primære kilder til information om uddannelsen er web, personlige relationer og åbent hus/infomøder Hovedparten vælger uddannelsen, fordi de brænder for professionen, fordi uddannelsen veksler mellem teori og praksis og/eller fordi der er gode jobmuligheder Ret få har primært ”uddannelsens omdømme” som vigtigt kriterium Valg af uddannelsessted hænger oftest sammen med, at den studerende gerne vil læse i netop den by, hvor uddannelsen udbydes eller fordi uddannelsen udbydes tæt på hvor de bor Mange der studerer i Århus vil gerne studere netop der – det gælder ikke andre steder i særlig høj grad Ca. 15 % beslutter sig for, hvad de vil læse kort før ansøgningsfristen

8 En slags konklusion Valg af uddannelsessted hænger oftest sammen med, at den studerende gerne vil studere i den by, hvor uddannelsen udbydes eller fordi uddannelsens udbydes der hvor den studerende allerede bor, jf. VIAs studiestartsundersøgelser. Uddannelsespolitikkens indbyggede dilemmaer er også et samfundsmæssigt valg mellem at understøtte/modvirke ”det skæve Danmark”. Det kunne være interessant at vide, om balancen (skæv><lige) har indflydelse på samfundets (regionens) innovationskraft og vækstpotentiale.