Politiske partier - Almen statskundskab 9 v/ Peter Nedergaard

Præsentationer af emnet: "Politiske partier - Almen statskundskab 9 v/ Peter Nedergaard"— Præsentationens transcript:

1 Politiske partier - Almen statskundskab 9 v/ Peter Nedergaard

2 Dagsorden Hvad er politiske partier Partipolitik i de vigtigste europæiske lande Partifamilier til venstre Partifamilier i centrum-højre

3 Hvad er politiske partier?
Edmund Burke: ”an organized assembly of men, united for working together for the national interest, according to the particular principle they agreed upon” (Thoughts on the Cause of the Present Discontent, 1770). Anthony Downs: “a team of man seeking to control the governing apparatus by gaining offices in a duly constituted election” (An Economic Theory of democracy, 1957).

4 Politiske partiers funktioner
Strukturerer vælgernes stemmeafgivning Er kanaler for politisk deltagelse Rekrutterer, uddanner og socialiserer politiske ledere Er afgørende for regeringsdannelse og organiseringen af det parlamentariske arbejde Aggregerer interesser i samfundet

5 Politiske partiers effekter
Sikrer forbindelsen mellem civilsamfund og stat Mellem repræsentanterne og de repræsenterede Holder i et vist omfang repræsentanterne ansvarlige

6 Mulige vigtige dimensioner ved studiet af politiske partier
Store lande versus små lande – selvstændig betydning? Gamle demokratier versus unge demokratier – vælgervolatilitet og partistabilitet Få dominerende partier versus mange partier – polarisering og vælgervolatilitet Flertalsvalg i enkeltmandskredse versus proportionelle valgsystemer – to eller mange partier Overvejende et-partiregeringer versus overvejende fler- partiregeringer – mod to-bloksystemer?

7 Partipolitik i Storbritannien
Flertalsvalg i enkeltmandskredse: Duvergers ”lov”: To dominerende partier Efter WW II: Tory (selvstændige og funktionærer) og Labour (arbejdere) Liberale demokrater (liberale + social democrats)

8 Partipolitik i Storbritannien - historien
Før: Liberale (whigg) (byborgerskabet) og Tory (jordejerne) Konservative: – Thatcher – hård i retorikken, men slap i finanspolitikken Labour: – Blair – ”tredje vej” Konservative + Lib.dem.: 2010-

9 Partipolitik i Tyskland
Partier: CDU/CSU – SPD – FDP – De Grønne 5 pct. spærregrænse CDU: Efter WW II – fra Zentrum; Adenauer - socialkonservatisme FDP: Erhvervslivsliberalisme - kongemager indtil for nylig

10 CDU og SPD

11 Partipolitik i Tyskland
SPD: moderpartiet for socialdemokratiske partier - lønmodtagerorienteret Die Grünen: grøn socialliberalisme Reformbaseret konsensuspolitik – Hartz- reformer under SPD Genforeningen 1990 – SED – PDS – Die Linke

12 Partipolitik i Holland
Høj propotionalitet – lille tærskel Traditionelle hovedpartier: CDA - Liberale – Partij van Arbeid Kristendemokratisk Appel: Socialkonservatisme Liberale: Sekulære middelklasse - liberalisme Arbejderpartiet: Velfærdsstat, lighed Mange småpartier: D 66 (socialliberalt), Venstrefløj traditionelt stærk – kommunister, rød-grøn liste, List Pim Fortuyn, Frihedspartiet (Geert Wilders)

13 Anti-revolutionære parti er nu en del af CDA

14 Partipolitik i Italien
Indtil den kolde krigs ophør: Kristelige demokrater altid i regering Trods mange regeringsskift – også stor stabilitet: DC + småpartier: PSI, ”Socialdemokrater”, Republikanere PCI altid holdt ude trods pct. af stemmerne Trods eurokommunisme

15 Partipolitik i Italien
Efter kolde krig: PCI – til socialdemokratisk parti -med i Socialistisk Internationale Kristelige demokrater opløst p.g.a. korruption og klientilisme Forza Italia under Berlusconi i 1994 får 21 pct. af stemmerne Lega Nord – Nationale Alliance (tidligere MSI) 1996: Oliventræsalliancen – tidligere kommunister leder Italien til 2001 Berlusconi har magten med mellemrum til 2011 ”Europa” foretrækker venstresiden - er mest økonomisk ansvarlig – eller Monti

16 PCI og DC

17 Partipolitik i Frankrig
4. republik – politisk meget ustabilt - proportionalt valgsystem, parlamentarisme - PCF (25-30 pct.), radikalt centrumsparti., katolsk parti, konservativt parti, gaullister

18 Kommunisme eller kejserdømme?

19 Partipolitik i Frankrig
5. republik – politisk stabilitet - præsidentialisme, dobbelt valgrunde-system - kommunister taber til socialister - katolske parti/konservative taber til gaullister - bipolært a la Storbritannien: venstre versus centrum- højre

20 Partifamilier På basis af: 1) Oprindelse – fx socialisterne
2) Adfærd – med i samme gruppe i EP fx 3) Lighed – indtager samme position i national politik

21 Venstrefløjens fælles rod:

22 Partifamilier To brede grupper siden Anden Verdenskrig:
Familier til venstre: socialdemokrater, kommunister, ny venstre, grønne Familier til centrum/højre: kristelige demokrater, konservative, liberale, brugspartier/center, højre populistiske

23

24 Partifamilier til venstre – socialdemokrater
Ældste stadig overlevende partifamilie Vigtigste europæiske partifamilie Fra slutningen af 1800-tallert Ofte rod i fagforeninger

25 Partifamilier til venstre – socialdemokrater
Gradvis faldende tilslutning : 34 pct. til 28 pct. i Europa-16 Oprindelig marxisme og planøkonomi i teori, men aldrig i praksis Splittelse i Siden fra klasseparti til catch-all parties Velfærdsstaten, lighed, EU, finanskrise, den tredje vej

26 Anti-SPD og SPD

27 Partifamilier til venstre - Kommunister
Generelt omkring 5 pct., men stærkest i Italien, Frankrig, Finland, Cypern, Grækenland, Portugal, Spanien Sovjetunionen, Komintern Marxisme-leninisme, revolution. Demokratisk centralisme Euro-kommunisme Mod socialdemokratisme i Europa efter murens fald, men fortsat en politisk kraft i Latinamerika og Asien (Kina, Indien, Nepal, Vietnam, Cuba, Venezuela, Chile, Brasilien osv.)

28 DKP KKE

29 Partifamilier til venstre - Nye venstre
Fra 1970’erne (DK: SF, VS): 2-3 pct. Ungdomsoprør/ studenteroprør Venstre-liberianisme Gamle og nye venstre – forskelle? Enhedslisten?

30 Partifamilier til venstre - Grønne partier
Fra 1980’erne fra 2 pct. til 5 pct. i Vesteuropa Forskel i f.t. andre venstreorienterede partier Die Grünen moderpartiet SF ? De Radikale?

31 De grønne moderparti

32 Partier centrum-højre – kristelige demokrater
Største borgerlige gruppering, overvejende katolikker Fra 23 pct. til 18 pct. i Europa-16 mellem 1950 og 2010 Moralske spørgsmål, værdier, abort, homoseksualitet osv. Socialkonservatisme, meget pro-EU (undtagen små nordiske partier)

33 Kristendemokrater CDU CDU

34 Partier centrum-højre – konservative
Konstant tilslutning på ca. 15 pct. i Europa- 16 Svinger mellem socialkonservatisme og liberalisme Nordiske lande: Konservative bypartier versus oprindelige landpartier

35

36 Partier centrum-højre – liberale
Svagt stigende fra 9 pct. i 50’erne og til 10 pct. i 00’erne Stærkest i Holland, Tyskland, Storbritannien, Belgien To fløje: venstreliberal: Demokrater 66, radikale Venstre, (FDP tidligere) centrum-højreliberal: hollandske liberale, Venstre, FDP (nu) Kan være kongemager

37 Liberale partier – forskellig stil

38 Landpartier Partier centrum-højre – landparti/centerparti
Nordisk fænomen: Venstre - + byvælgerne Centern – landSverige Centerpartiet – distriksNorge + grønne parti Oprindeligt særinteressepartier

39 Partier centrum-højre – Højrepartier
Broget flok FPÖ – tidligere højreliberalt DF – muligvis socialkonservativt Vlams Blok – flamsk nationalistisk Front National Fremskrittspartiet – ret liberalt