Folkeviser Folkeviser siger vi når vi taler om middelalderlige sangtekster. Man kunne tro at det så er folkets egne viser – folkelige viser. Men sådan.

Præsentationer af emnet: "Folkeviser Folkeviser siger vi når vi taler om middelalderlige sangtekster. Man kunne tro at det så er folkets egne viser – folkelige viser. Men sådan."— Præsentationens transcript:

1 Folkeviser Folkeviser siger vi når vi taler om middelalderlige sangtekster. Man kunne tro at det så er folkets egne viser – folkelige viser. Men sådan er det ikke!

2 Hvor og hvornår? Folkevisen stammer fra Frankrig og kommer til Danmark ca Man daterer folkeviserne til den periode vi kalder middelalder (I DK ca )

3 Brug Viserne er skrevet til dansebrug, kædedans. Forsangeren kan evt. indlede med en stevstamme (indledningsvers) og anslå omkvædet, dansens deltagere falder da ind på omkvædet.

4 Dansefrise – Kalkmaleri fra Ørslev Kloster 1325.

5 Miljø Miljøet er middelalderens adel, ridderen og borgfruens miljø. - feudalt slægtssamfund - stærkt normstyret, - individ underlagt slægtens interesse - storbonde og herremænd - "fødselsadeligt" miljø

6 Forfatter ??? Alle folkeviser er anonyme, men digterne har højst sandsynligt tilhørt adelige kredse. Digterne har med stor sandsynlighed ”lånt” af hinandens viser, og dermed blandet det hele sammen til helt nye viser. Dette samt den mundtlige overlevering – har gjort det til en umulig opgave at finde den enkelte vises ur-form. Derfor findes der mange varianter af den enkelte vise.

7 Overlevering De første nedskrivninger fandt sted i 1500-tallet (renæssancen) da det blev mode blandt adelsfolk at lave poesibøger. Første trykte udgave 1591 ved Anders Sørensen Vedel

8 Visernes senere skæbne
Folkevisegenren går af mode i 1600-tallet, og først sent i 1700-tallet begyndte man igen at interessere sig for viserne. De blev faktisk så populære at 1800-tallets digtere (de romantiske) selv digtede folkeviseefterligninger. Navnet ”folkevise” stammer fra Romantikken, hvor man mente, at viserne var et produkt af folket.

9 Fremstillingsform Episk – fortællende handling (krydret med dramatiske begivenheder) Lyrisk omkvæd – fastsætter stemmningen

10 De vigtigste typer folkeviser
TRYLLEVISER: omhandler menneskers forhold til overnaturlige magter, og deres indgriben i menneskets skæbne. RIDDERVISER: omhandler adelens liv, f.eks. Familiefejder og kærlighedskonflikter. ”Realistiske”: Der sker ikke noget i ridderviserne, som ikke kunne være foregået i den kendte fysiske verden.

11 Og til slut… HUSK: Folkeviserne er en måde at diskutere tilværelsen på. Det er netop brud på normaltilværelsen der ofte beskrives.