Klassificering i praksis - Partikler

Præsentationer af emnet: "Klassificering i praksis - Partikler"— Præsentationens transcript:

1 Klassificering i praksis - Partikler

2 Partikelstørrelse (µm)
0,0001 0,001 0,01 0,1 1 10 100 1000 Gasblus Virus Udstødning fra benzinbiler Tobaksrøg Udstødning fra dieselbiler Varme overflader med støv Oksidationsprocesser Stegeos Bakteriesporer Brændeovne Vejslid Svampesporer Bakterier Katteallergen Husstøvmide faeces Pollen Hår Partikelstørrelse (µm) Ångstrøm millimeter

3 Udendørs kilder til indendørs
partikelforurening 4. 3. 2. 1.

4 Indendørs kilder til indendørs
partikelforurening

5

6 Emhætte over komfur m. afkast til det fri

7 Emissionskrav (øvre grænse)
Brændeovn i opholdsrum Rumopvarmere med og uden kedel skal opfylde mindst et af de følgende emissionskrav for partikler: Emissionskrav (øvre grænse) Måleprincip Prøvningsmetode 10 g/kg, og en maksimal emission på 20 g/kg i de enkelte prøvningsintervaller Fortyndingstunnel NS og NS (udregnet efter NS 3059, klasse 1 eller 2, afhængig af fyringsanlæggets størrelse)eller en tilsvarende standard for måling af partikelemissioner anerkendt i EU, EFTA-lande eller Tyrkiet. 75 mg/normal m3 ved 13 % O2 Direkte i røggaskanalen Målemetode i henhold til DIN+, Zertifizierungsprogramm, Kaminöfen für feste Brennstoffe mit schadstoffarmer Verbrennung nach DIN EN 13240, eller tilsvarende standard for måling af partikelemissioner anerkendt i EU, EFTA-lande eller Tyrkiet. Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion § 4. Stk. 4 . Dokumentationen skal foreligge i form af en prøvningsattest, jf. § 7, eller en kopi heraf.

8 Ved forurenet udeluft: Aktiv tilførsel af filtreret udeluft?

9

10 Vejnettet i København De orange fordelingsgader har typisk – biler per døgn. biler per døgn svarer til 7 biler per minut i gennemsnit

11

12

13 Klassificering i praksis – Radon

14 Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside

15 Radon er en radioaktiv gas, der findes i luften i meget små koncentrationer.
Gassen dannes af radium, som findes overalt i jorden. Derfor er koncentrationen særligt høj nede i jorden. Koncentrationen i luft i jorden er normalt gange højere end i udeluften. Udeluft er normalt under 5 Bq/m3 og poreluften i jorden normalt over 5000 bq/m3.

16 Når huses fundamenter og gulve mod jorden er utætte, kan luft fra jorden med det høje radonindhold trænge ind. Derfor kan radonkoncentrationen i indeluften være væsentligt højere end i udeluften. Når tilførslen af poreluft kommer op omkring 1/50 af udeluftskiftet kan huset få et radonproblem (ca 0,5 l/s for 100 m2 hus)

17 Radonkoncentrationen afhænger af såvel byggeteknik som jordbundens beskaffenhed.

18 Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside

19 Det officielle skøn over antallet af folk der i Danmark årligt dør af lungekræft forårsaget af radon i indeluften er så højt som 300. Folk, der på anden måde belaster deres lunger, har ekstra forhøjet risiko i forbindelse med radoneksponering. Det gælder i særligt grad rygere, der bidrager med langt de fleste dødsfald forårsaget af radon. Radon hverken lugter, smager eller efterlader synlige spor. Den eneste måde, at finde ud af om du har en for høj koncentration af radon i din bolig, er ved at få foretaget en måling.

20 4,6 % af danske boliger har en radonkoncentration over 200 Bq/m³
4,6 % af danske boliger har en radonkoncentration over 200 Bq/m³. I visse dele af Fyn og på Bornholm har over 10 % af boligerne disse høje radonkoncentrationer. 27% af danske boliger har en radonkoncentration over 100 Bq/m³

21

22

23

24 Klassificering i praksis –
Formaldehyd

25

26 Resultater fra feltmålinger
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 0-0,02 0,02-0,04 0,04-0,06 0,06-0,08 0,08-0,10 0,10-0,12 Formaldehyde (mg/m3) Number of dwellings

27 Formaldehyd og nogle andre parametre
y = 5,1942x R 2 = 0,1532 20 40 60 80 100 120 2000 2002 2004 2006 2008 Erection year Formaldehyde (µg/m3) De nyeste og største boliger havde de højeste formaldehydkoncentrationer. 1 2 3 4 5 6 7 0,09-0,1 0,1-0,3 0,3-0,5 0,5-0,7 0,7-0,9 0,9-1,0 Air change (h-1) Number of dwellings Der blev hverken fundet en sammenhæng med formaldehydkoncentrationen, størrelsen af målerummet, luftskiftet, ventilationsprincippet, temperaturen I rummet, luftfugtigheden eller om beboerene røg.

28

29 Klassificering i praksis –
Fugt og skimmelsvampe

30

31 13%-17% af boligerne havde skimmelsvampevækst
1. Valbjørn og Kousgård i 1983 Hovedpine og slimhindegener hjemme og på arbejde. SBI rapport 18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugt- eller mugpletter hjemme Spørgeskemaer til ca danskere over 15 år 2. Valbjørn og Eriksen i 1998 Bygningskonstruktioners risiko for fugtskader. By og Byg Resultater 20-22% af undersøgte boliger vurderedes at have længerevarende fugtskader eller skimmelvækst. (15% kontorer, 51% skoler) 13%-17% af boligerne havde skimmelsvampevækst Besvarelser fra 81 firmaer om undersøgelser 3. Gunnarsen i 1999 Fugt, ventilation skimmelsvampe og husstøvmider By og Byg Resultater 22% af lejlighedernes beboere rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme.Tallet blev bekræftet ved inspektionen. 13% af lejlighederne fik målt skimmelsvampevækst på synlige overflader 170 Besvarelser og 87 besøg 4. Keiding og Gunnarsen i 2000 Miljøpåvirkninger i boligen. Statens institut for Folkesundhed. 2003 18% af danskere over 15 år rapporterede, at de havde fugtskjolder eller mugpletter hjemme. (18% fugtskader indenfor 5 år) 36% af fugtskaderne var ikke afhjulpet! Spørgeskemaer til ca danskere over 15 år

32 Risiko for eksponering
Ingen Svag Middel Stor Lugt af mug Ingen Ringe Nogen Kraftig Synlig vækst 0 m2 < 0,25 m2 0,25-3 m2 > 3 m Skjult vækst < 0,5 m2 1-3 m m2 < 10 m2 Vækst i tilstødende rum Vækst i indblæsningsanlæg Meget støv Samlet

33

34

35 Skjult skimmelsvampevækst!

36 VÅDRUM

37 Beboelsesrum

38 Lofts- og kælderum

39 Fugt i trækonstruktioner

40 Og nu til Mycometer Air Testen ved Morten Reeslev…