Ejes af 23 større nordiske forsikrings-selskaber

Præsentationer af emnet: "Ejes af 23 større nordiske forsikrings-selskaber"— Præsentationens transcript:

1 Ejes af 23 større nordiske forsikrings-selskaber
SOS International – Skandinaviens ældste alarmcentral 650 ansatte sager årligt Op til 48% i Cost Management besparelser Omsætning 2,1 mia. DKK Grundlagt 1961 Skadeomkostninger 1,6 mio. DKK Key facts Ejes af 23 større nordiske forsikrings-selskaber 38 sprog Mere end 20 service- kontorer worldwide

2 Globalisering Den globale arbejdsfordeling
Kommunikations- og informationsstrømme Produkter, konkurrence, kapitalens frie bevægelighed Rejser, rejselyst og risiko

3 Rejseintensitet Generel positiv økonomisk udvikling over de seneste 30 år Mere tid Øget mobilitet, teknologisk udvikling, nære og fjerne destinationer til attraktive priser Øget professionalisme i rejseindustrien Verden som arbejdsplads City breaks, wellness, behandlingsrejser osv.

4 Risikolandskabet Terror
Klimaændringer -> Vejret, dyr, natur, planter Naturkatastrofer -> Tsunami, jordskælv, orkaner m.v. Epidemi/Pandemi -> SARS, HIV/AIDS, malaria TB, fugle- og svineinfluenza osv. EMF (Electro Magnetic Fields) -> Mobiltelefoner o.a. Andet?

5 Terror 2001 - USA, WTC 9/11 2005 - England, London
hændelser; bl.a. Egypten, Mumbai, Thailand hændelser, bl.a. Irak, Tyrkiet, Rusland hændelser, bl.a. Egypten hændelser bl.a. Egypten, Filippinerne, Irak, Rusland hændelser bl.a. Rusland, Burma, Pakistan Sverige, Stockholm

6 Naturkatastrofer m.m. 2004 – Tsunami Sydøstasien
2010 – Jordskælv Haiti 2010 – Jordskælv, Chile og askesky i Europa 2011 – Jordskælv New Zealand 2011 – Tsunami Japan m.v. Krig og urolige områder, eksempler Afghanistan, Sudan, Somalia, Pakistan, Egypten, Tunesien, Libyen m.fl. ”Politisk ukorrekte” destinationer, eksempler Cypern (den tyrkiske del), Burma, Nordkorea

7 Interessenter og samarbejde
Det offentlige, ministerier, departementer, styrelser og direktorater og offentlige virksomheder, herunder eksempelvis forsvaret, flåden, politiet, retssystemet, regioner og sygehuse. Rejsebranchen, herunder interesseorganisationer som eksempelvis Dansk Rejsebureauforening (DRF) og Foreningen af Rejsearrangører i Danmark (RID) Forsikringsbranchen, herunder Forsikring & Pension (F&P) Alarmcentralerne Flyselskaber og lufthavne … med flere ! Det store spørgsmål: Hvordan og hvor godt arbejder vi sammen?

8 Eksempel på samarbejde
Den Internationale Operative Stab (IOS): Etableret efter tsunamien 2004 med første officielle møde ved bombesprængningerne i London 2005 Deltagere: Forskellige ministerier (fx Udenrigs- Stats- og Forsvarsministeriet) samt ad hoc alarmcentraler, F&P/Forsikrings-branchen, lufthavnene, SAS m.fl. Aktiviteter: -gruppe etableret. Regelmæssig mødefrekvens. Kontaktnet- og fletværk. Udveksling af information.

9 IOS … Konklusion på IOS isoleret (set med SOS øjne); forbedret samarbejde på alle områder, eksempelvis omkring pirateri, terror og naturkatastrofer. Konkrete eksempler på samarbejdet: Jordskælvet i Chile 2010 med samkøring af navnelister mm. Uroligheder i Nordafrika (Egypten, Tunesien, Libyen) kontaktflader, risiko, evakuering, navnelister m.m. Og måske frem for alt vises evne, vilje og lyst til at samarbejde

10 Katastrofer er akutte… og god håndtering kræver forberedelse og viden
Alarm-centralens eget set up 24/7-bemanding Sprogkompetencer (mindst 25) Speciallæger (kirurgi, ortopædi, intensiv, neonatalogi, psykiatri etc.) Akut forhøjelse og skalering af beredskab Erfaring Samspil ml. alarmcentraler Erfaring med overdragelse af sager Retningslinjer for kommandoveje og orienteringsniveau Ansvars- og opgavefordeling Samarbejde med danske myndigheder Retningslinjer Daglig erfaring med ambassader og konsulater Forventnings-afstemning Alarm-centralens internationale netværk World wide repræsentation Sikre af kvalitet Sikre akut leverance Retningslinjer for samarbejdet Sikre rette pris

11 ... så, er vi forberedt og har vi husket alt ?
Det daglige beredskab Har vi de nødvendige ressourcer på alarmcentralerne? Kan vi skalere? Har vi et stærkt netværk til hospitaler og flyselskaber? Gunstige prisaftaler? FØR katastrofen Tydelig og optimal opgavefordeling? Hvem har ansvar for hvad og gør vi hver især det vi er bedst til? Har vi modet til at udfordre værdikæden og f.eks. outsource? UNDER katastrofen EFTER katastrofen Before we start – who is going to pay for this? Blev beredskabs- niveauerne aktiveret hurtigt og effektivt? Er der en plan, kendte alle til den og blev den fulgt? Hvad med evaluering og læring ? Udnytter vi de samlede ressourcer (offentlige som private) optimalt ? Er koordineringen optimal? Er kommunikationen og informationen optimal? Kommunikation til borgerne