Grøngødning & Efterafgrøder.

Præsentationer af emnet: "Grøngødning & Efterafgrøder."— Præsentationens transcript:

1 Grøngødning & Efterafgrøder

2 Efterafgrøder Ikke-bælgplanter Rajgræs Gul sennep Olieræddike
Vinterraps Farvevajd Cikorie Når vi bruger rene ikke-bælgplanter er vi, som økologiske planteavlere på Sjælland, i en lovreguleret situation og/eller hvor der er rigeligt med kvælstof i spil. Det er græsser, korsblomstret og cikorie, sået under dæksæd eller efter dæksæd.

3 Efterafgrødens effekt på dæksæd efter kløvergræs Landsforsøg
Vårbyg udlægsår Ukrudt % dækning Udlæg % dækning Ukrudt høst udbytte Forholds tal Uden 24 40,7 100 Rajgræs 20 8 17 -0,9 98 Bl. 24 19 15 -2,0 95 Cikorie 10 -1,6 96 Hvidkl + cikorie 12 13 Kålroe 30 -1,7 Foderraps 11 37 -3,6 91 Turnips 39 -6,7 84 Højt gødningsniveau 10 forsøg

4 Effekt på efterfølgende afgrøde efter kløvergræs Landsforsøg
Vårbyg eftervirkning Ukrudt %v. skridning Pct. Råprotein Udbytte og merudbytte Uden 15 10,2 28,2 Rajgræs 17 0,2 Bl. 24 19 10,6 1,3 Cikorie 16 10,4 0,8 Hvidkl+ cikorie 14 3,3 Kålroe 10,1 2,5 Foderaps 10,3 3,0 turnips 2,6 Hvidkløver + cikorie er den bedste blanding set over de to år, skarpt forfulgt af korsblomstrede. Kålroe er langt den billigste i frø, det vinder den på når man regner økonomi på det.

5 Efterafgrøder sået efter høst
Art Udsædsmængde Seneste såtid Overvintrer Fodervikke 40-50 10 aug. Nej Vintervikke 40 Ja Vintervikke-rug 40+40 Vinterraps 4-6 20 aug. Olieræddike 11-12 Måske Gul sennep 7-8 nej Vinterrug 60 1sep. ja FULDSTÆNDIGT og helt aldeles AFGØRENDE at disse såtider overholdes. Det kræver planlægning og at høsten indrettes efter det

6 Grøngødning Bælgplanter Hvidkløver Rødkløver Rundbælg Kællingetand
Humlesneglebælg Perserkløver Fodervikke Fanger N2 fra luften. Men det viser sig faktisk at bælgplanterne er lige så effektive som rajgræs etc. til at fange kvælstof i jordvæsken, i hvert fald de første par måneder efter høst. Man er vel doven? Det viser sig dog at bælgplanter kan noget i forhold til udbytter i efterfølgende afgrøde, som gylle ikke kan. Vi kan blande, biologien og fantasien sætter grænserne. Blandinger!

7 Grøngødning Landsforsøg
Vårbyg Ukrudt% % råprotein Udbytte Fht. Uden 23 10,0 31,1 100 Bl. 23 16 10,5 4,5 114 Hvidkl. 15 10,9 5,3 117 Kællingetand 10,7 5,7 118 Sneglebælg 17 10,2 4,2 Rødkløver 10,6 5,8 119 16 forsøg Merudbytterne har varieret mere pr år end mellem steder og hvilke som helst andre faktorer. Dog hvis man deler op efter der hvor der var under 40 kg N-min i maj i led uden grøngødning, var det tydeligt at den udpinte jord gav større merudbytte for efterafgrøde. Udbyttetab i dæksæd var som gennemsnit 2,0 tdr/ha i rødkløver 1,4-15 i hvidkløver og bl. 24.

8 DJF Flakkebjerg S2 ME MG S4 97-00 Vårbyg udlæg 50 Havre X 40 Kløvergr.
Vi hvede 70 Vi Hvede x Vi sæd Ært/byg 01-04 Kl græs Vinters. Vårbyg lupin/byg S kg N/ha S4. 42,5 kg N/ha. Kg ammonium N! S4 gav 10% mere end S2 over de 8 år. 25 % grønbrak i S2 med stort N input kunne ikke kompensere fuldt ud. Efterafgrøderne er hvid- og rødkløver samt rajgræs

9 DJF Flakkebjerg Meget stabile udbytter med 25 % grøngødning og 25 kg N/ha. Der er tale om en korndyrket jord før 97 og man ser tendens til at der bygges en frugtbarhed op.

10 DJF Flakkebjerg 10 % højere udbytte uden grønbrak, med 60 % mere gødning, med mere vintersæd, men også med et meget mere ustabilt udbytte. Kløvergræs efterafgrøden har stødpudeeffekt. Det vil sige at når der er meget kvælstof i jorden dominerer afgrøden og rajgræsset. Ved lav kvælstofniveau dominerer kløver og fikserer meget N til senere afgrøder.

11 Fangafgrøder virker Effekt af efterafgrøder og grøngødning. N K, S,
P og andre hårdere bundne plantenæringsstoffer Mere organisk materiale Større vandholdende evne Større ”frugtbarhed” Normalt siger vi at det er gødning vi mangler, når vi er begrænset i import af ”gylle”. Det er naturligvis også rigtigt, men der er en lang række faktorer oveni. Umiddelbart er det kun N vi kan hente ud af luften, men efterafgrøderne kan en hel del mere! Det gælder om at lave sig en strategi for hvad det er man vil med sit sædskifte og med efterafgrøderne. Herefter må man så lave sig en taktik hvert år, så man optimerer i forhold til kvælstofindhold i jorden, rodukrudt og mange andre ting.

12