Mapning af klasser til relationer

Præsentationer af emnet: "Mapning af klasser til relationer"— Præsentationens transcript:

1 Mapning af klasser til relationer

2 Mapning af arv - een tabel pr. klasse

3 Mapning af arv - een tabel pr. klasse
Superklassen (Class-A) mappes til en tabel med alle klassens attributter som felter og et nyt ID-felt som nøglefelt, samt evt. et typefelt. Subklasserne (Class-B og Class-C) mappes til tabeller med hver klasses attributter som felter og et nyt ID-felt som nøglefelt, idet der bruges samme navn som for nøglefeltet på superklassen (Class-A). Nøglefeltet i subklasserne gøres samtidig til fremmednøgle til superklassen (Class-A).

4 Mapning af arv - een tabel pr. subklasse

5 Mapning af arv - een tabel pr. subklasse
I denne løsning afspejler tabellerne ikke arvestukturen, idet denne elimineres. Subklasserne (Class-B og Class-C) mappes til hver sin tabel med såvel superklassens attributter og egne attributter som felter og et nyt ID-felt som nøglefelt. Der kan ikke i databasen umiddelbart sikres mod at der anvendes samme nøgleværdi i de 2 tabeller

6 Mapning af arv - een tabel pr. superklasse

7 Mapning af arv - een tabel pr. superklasse
I denne løsning afspejler tabellerne ikke arvestukturen, idet denne elimineres. Der er samtidig problemer med tomme felter. Der laves en tabel med alle attributter fra såvel super som subklasserne og desuden et typefelt og et nyt ID-felt som nøglefelt.

8 Mapning af 1 til mange forbindelser

9 Mapning af 1 til mange forbindelser
Ved 1 til 1 forbindelser må man beslutte hvilken klasse der skal oprettes først og så definere forbindelsen som en 1 til 0:1 forbindelse Hver klasse mappes til en tabel med alle klassens attributter som felter og et nyt ID-felt som nøglefelt. Association/composition ordnes ved at indsætte ID- nøglefeltet fra tabellen på 1-siden i tabellen på mange-siden som fremmednøgle.

10 Mapning af mange til mange forbindelser

11 Mapning af mange til mange forbindelser
Hver klasse mappes til en tabel med alle klassens attributter som felter og et nyt ID-felt som nøglefelt. Associeringen ordnes ved at optette en ny "connection"-tabel der indeholder nøglerne fra de to tabeller der forbindes som fremmednøgler. Nøglen i den nye tabel laves enten som en sammensat nøgle af de to fremmednøgler eller der oprettes et nyt ID-nøglefelt for "connection"- tabellen. Den sidste løsning giver mulighed for at have samme forbindelse mellem 2 elementer flere gange, hvorimod den første kun giver mulighed for at have den samme forbindelse een gang. Ved 0:1 forbindelse skal fremmed-nøglen i "connection"-tabellen fra 0:1 siden sikres mod duplikater (unique) - i ovenstående er det A-ID i "connection"-tabellen der skal være unique.