Interkulturel Kommunikation

Præsentationer af emnet: "Interkulturel Kommunikation"— Præsentationens transcript:

1 Interkulturel Kommunikation
Amneh Hawwa Speciallæge i almen medicin Sexolog og familieterapeut

2 Khalil Gibram Sand og bølgers skum
Du er blind og jeg er døv og stum så lad os række hinanden hånden og forstå

3 K U L T U R Kultur er ikke noget man taler om, men en position man taler fra. Det er med andre ord noget man ser med, snarere end det man ser. (Hastrup). Forandring kommer, når to perspektiver optræder i et, som f.eks. en andens billede af mig selv bliver indarbejdet og modstiller sig til mit eget billede af mig selv. (Mead)

4 Tværkulturel Bevidsthed:
”Vi er alle sammen ligesom alle andre, ligesom nogle andre, og slet ikke ligesom nogen anden”. (Johann Gottfried Herder 1774)

5 Andre kulturer i Danmark
HVEM ER DE? 60’ernes fremmedarbejdere fra landdistrikterne: Tyrkiet, Pakistan, Albanien, Marokko m.v. 70’ernes politiske flygtninge: Chile, Vietnam, Østeuropa m.v.) 80’ernes politiske- og masseflygtninge: Iran, Libanon, palæstinensere, thamiler m.v. 90’ernes krigsflygtninge (somaliere, sudanesere, etiopiere, ex-jobuslavere, irakere, kurdere m.v.

6 Udtalt patriarkalsk samfundsorden
Pluralistisk sundheds- og sygdomsopfattelse Islamisk livssyn

7 Patriakalske værdibegreber og tabuer
Ære og skam For mænd: Beskyttelse, forsørgelse og erobring (på grund af arveretten (faderretsligt)). For kvinder: Dyd, lydighed og trofasthed (moderskabet).

8 Fra tradition til Institution
Beth Elverdam

9 Vi skal ikke gøre noget for patienten
Vi skal ikke gøre noget for patienten. Vi skal gøre noget sammen med patienten. Halfdan Mahler Partnerskab Empati Accept Respekt Legitimering Support

10

11 Sygdom og Sundhedsopfattelse
Biologisk sygdomsopfattelse: Bygger på apparatfejlsmodel - velkendt i Danmark En sektor der behandler alt - professionelle behandlere

12 Hvorfor? Hvorfor lærer de aldrig dansk?
Hvorfor kommer de aldrig til aftalt tid eller udebliver? Hvorfor er deres smertetærskel lav? Hvorfor undertrykker de deres kvinder? Hvorfor vil de kun have piller eller operation? Hvorfor respekterer de ikke besøgstiderne? Hvorfor tager de hele familien med på sygebesøg? Hvorfor vil de kun have kvindeligt personale til deres kvinder? Hvorfor er de meget tids- og energikrævende?

13 Interkulturel Kommunikation
5 Interkulturel Kommunikation Hvorfor? Hvorfor udskriver danske læger ikke så meget medicin? Hvorfor undervurderer danske læger akutte situationer? Hvornår er man syg nok til at kalde på/gå til en læge? Hvorfor tøver danske læger med at stille diagnose første gang? Hvornår er man syg nok til ikke at gå på arbejde? Hvorfor kigger danske læger i en opslagsbog når de vil give medicin? Er man syg når man er gravid?

14 Indvandrernes og flygtninges sundheds- og sygdomsopfattelse
Pluralistisk sygdomsopfattelse: Anden årsag til sygdom (forskellig fra biologisk) Incl. Sindsygdomme, seksuelle dysfunktioner, handicaps og barnløshed). Årsagerne kan være Guds straf, misundelse (onde øjne), besættelse (onde ånde), balanceforskydning (varm og kold) Biologisk

15 Indvandrernes og flygtninges sundheds- og sygdomsopfattelse
Afrika: Sygdom kan skyldes uorden i de sociale relationer Sydamerika: At den syge har tabt sin sjæl Kina, Asien, Indien: Uorden i balancen mellem kulde og varme Mellemøsten: Skriftlige traditioner: Temperament (kold/varm). Skal være i balance. (tør/fugtig) Mundtlige traditioner. Onde ånder. ”Det onde øje” Guds vilje - for at prøve én. Guds straf.

16 Indvandreres og flygtningens sundheds- og sygdomsopfattelse
Behandlingssektorer: Familiesektor Folkelig sektor Professionelle sektor (hjemland/Danmark)

17 Interkulturel Kommunikation
Emma Gad på tyrkisk Først Emma anno 1918 ”Patienten maa ikke kræve mere end det højst nødvendige af pasning og underholdning, idet han eller hun må forstaa, at Livet trods alt maa gaa sin Gang for de andre. (..) Patienten bør ogsaa selv afholde sig fra at tale om sin mulige forestaaende Død af hensyn til de andre, for hvem det er vanskeligt at drøfte Emnet i den lyse Tone, man helst vil anslaa”.

18 Interkulturel Kommunikation
Og nu til Tyrkiet i året Bayri skriver: ”I Istanbul forvandler sygdom ethvert hjem til et skrækindjagende og stille bedested. Alt kommer til at dreje sig om patienten. Madlavning, borddækning, alt og alle undtagen den syge bliver forsømt. Selv det at sove betragtes som en synd for raske medlemmer af familien. Derfor holder alle sig vågne dag og nat, de går rundt i en døs og er ude af stand til at præstere en fornuftig tanke eller et rimeligt stykke arbejde.”

19 ….og så til Gretty Mirdal
” Psykosomatik: Sårbarhed, stress og sygdom” ”En så massiv opmærksomhed og omsorg kan i nogle tilfælde forstærke en tendens til at dramatisere fysiske symptomer, især hvis patienten mangler indsigt i kroppens funktioner, og hvis livsforholdene er så undertrykkende , at sygdom bliver den eneste mulighed for oprør og fortvivlelse.”

20

21 Seksualitet og Islam Ifølge Koranen og Sunnaen er menneskets seksuelle lyst skabt af Allah og betragtes som forsmag på det lovede paradis. Det skal nydes uden skyldfølelse eller blufærdighed (ikke kun en ret, men en pligt). For at opretholde samfundsordenen skal seksualitet foregå indenfor ægteskabets rammer, alt andet betragtes som utugt.

22 Kvindens Seksualitet Den almægtige Gud skabte det seksuelle begær i ti dele. Så gav han ni til kvinden og en til manden. Ali bin Abu Talib, gift med Muhammads datter Fatima og grundlægger af den shiitiske gren af islam.

23 Mandens Seksualitet Er beskrevet bl.a. af en kendt islamisk teolog, Suyuti: Fantasien om Paradiset kender ingen grænser. Til hver mand tildeles 70 Hurier (guddommelige hunlige væsner) samt de kvinder han har været gift med på jorden og evig erektion

24 Tabuer Sygdomme, misdannelser, handicap og fattigdom
Synliggørelse af kroppen (mest udtalt for kvinden) Fitna = kaos i samfundet Kropskontakt (mand/kvinde, uden for familien) Gynækologisk undersøgelse Forhold uden for ægteskabet (utroskab) Seksuelt overførte sygdomme Infertilitet/impotens Seksualvejledning af ugifte

25 Det er ganske vist…………. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end ham - men dog først og fremmest forstå det, han forstår. Søren Kirkegård