Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Rikke Bay-Hansen, speciallæge i psykiatri, december 2013.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Rikke Bay-Hansen, speciallæge i psykiatri, december 2013."— Præsentationens transcript:

1 Rikke Bay-Hansen, speciallæge i psykiatri, december 2013

2 Program  5 spørgsmål til salen  Personlighed og personlighedsforstyrrelser  Generelle betragtninger  Introduktion af de forskellige personlighedsforstyrrelser  Den dyssociale personlighedsforstyrrelse

3 5 spørgsmål AB Hvor mange % af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse? 4-5%12-15% Hvor mange % af mennesker med borderline personlighedsforstyrrede har selvskadede adfærd? Op til 40%Op til 75% Hvor stor en andel af adfærdsforstyrrede børn udvikler senere en dyssocial struktur? Ca. 1/5Ca. 1/3 Hvor meget større er risikoen for stofmisbrug hos dyssociale mennesker sammenlignet med ikke-dyssociale? Ca. 15 gange større Ca. 30 gange større Hvor stor en %-del af de dyssociale har unormal hjerneaktivitet? 15-25%30-50%

4 Personlighed og personlighedsforstyrrelse Hvad forstår vi ved personlighed?  Udtryk for den måde vi sædvanligvis tænker på, handler, oplever og udtrykker vores følelser  Udtryk for vores selvopfattelse – vores billede af hvem vi selv er  Udtryk for måden vi forholder os til andre mennesker på

5 Personlighed og personlighedsforstyrrelse Hvad forstår vi ved personlighed?  Dybt indgroede virkninger af vores arv og den indlæring og prægning vi får under vores opvækst.  Den del af personligheden der tilskrives biologiske forhold kaldes temperament; kemiske stoffer i hjernen er bestemmende for vores temperament  Under opvæksten lærer vi at tilpasse vores temperament til omgivelsernes krav – miljøet former.

6 Personlighed og personlighedsforstyrrelse Hvad forstår vi ved personlighedsforstyrrelse? Den ”utilpassede personlighed”  Forstyrrelser i tænkning  Forstyrrelser i følelsesliv  Forstyrrelser i impulskontrol  Forstyrrelser i evnen til at tilfredsstille sine behov  Forstyrrelser/problemer i forholdet til andre  Personlig lidelse  Sociale/arbejdsmæssige vanskeligheder

7 Personlighed og personlighedsforstyrrelse Forsvars- og tilpasningsmekanismer:  Personlighedsstrukturen er patologisk når der overvejende gøres brug af umodne forsvarsmekanismer (projektion, splitting, fornægten, acting-out etc.) eller hvis de anvendes på en rigid og stereotyp måde – kan modnes, ændres eller ”brænde ud”.

8 Generelle betragtninger

9 Introduktion af de forskellige personlighedsforstyrrelser  Paranoid  Skizoid  Emotionel ustabil  Histrionisk  Tvangspræget  Ængstelig evasiv  Dependent  Dyssocial  Andre personlighedsændringer

10 Paranoid personlighedsstruktur Psykiske kendetegn:  Nærtagende for afvisning  Bærer nag, vanskeligt ved tilgivelse  Mistænksom, tendens til mistydning  Rethaverisk og stridbar  Selvhenførende  Optagethed af forestillinger om sammensværgelser

11 Paranoid personlighedsstruktur Årsager:  En vis genetisk disposition; ophobning blandt pårørende til skizofrene  Genetisk forbindelse til enkel paranoia  Ofte en opvækst præget af ydmygelser og skamfølelse

12 Paranoid personlighedsstruktur Forekomst og komorbiditet:  1.5% af almenbefolkningen; ingen kønsforskel  Sociale faktorer såsom alene boende, fraskilte, flygtningestatus kan øge risikoen  Øget risiko for udvikling af misbrug, skizofreni, OCD og fobisk angst

13 Paranoid personlighedsstruktur Behandling:  Terapeutisk; særlig udfordring i.f.t. alliancen  Evt. medicinsk: antipsykotisk eller antidepressiva

14 Skizoid personlighedsstruktur Psykiske kendetegn:  Kun relativt få aktiviteter skaber fornøjelse eller glæde  Reserveret, kølig, afdæmpet affekt, begrænset evne til at udtrykke følelser  Indifferent over for ros og kritik  Ringe seksuel interesse  Eneaktiviteter foretrækkes  I overdreven grad optaget af introspektion og fantasier  Intet ønske om eller mangel på nære forhold  Manglende opfattelse af og fornemmelse for sociale normer

15 Skizoid personlighedsstruktur Årsager:  Genetisk set formentlig forbundet med skizofreniens negative symptomer; der ses ophobning af skizoide personlighedstyper i begyndelsesfasen af skizofreni

16 Skizoid personlighedsstruktur Forekomst og komorbiditet:  1% af almenbefolkningen; dobbelt så mange mænd som kvinder  Ses hyppigst sammen med dysthymi, social fobi, agorafobi og misbrug  OBS – Under stress risiko for udvikling af akut psykose.  Særligt følelseskolde skizoide kan ses at begår den mest bestialske form for vold og mord (sammen med de dyssociale)

17 Skizoid personlighedsstruktur Behandling:  De engagerer sig sjældent i behandlingen grundet en fattig evne til at involvere sig  Social træning og problemløsningsorienteret terapi virker ofte bedst  Medicinsk behandling sjældent nødvendigt

18 Emotionel ustabil personlighedsstruktur Psykiske kendetegn:  Udtalt tendens til at handle uovervejet og uden konsekvensanalyse  Udtalt tendens til at komme i konflikt  Tilbøjelighed til voldsomme vredesudbrud  Ustabilt og lunefuldt humør  Borderline type endvidere: Forstyrret og usikker selvopfattelse, tendens til at indgå i intense og ustabile forhold, tendens til selvdestruktivitet (op til 75% har selvskadende adfærd)

19 Emotionel ustabil personlighedsstruktur Årsager:  Genetisk beslægtet med affektive sindslidelser  Kan være associeret med lettere hjerneskade (ringe impulskontrol), en kaotisk barndom præget af tidlige tab, overgreb/misbrug  Flere studier tyder på abnorme dysfunktionelle tilknytningsmønstre  Den genetiske komponent er helt op til 70%!

20 Emotionel ustabil personlighedsstruktur Forekomst og komorbiditet:  1% af almenbefolkningen; 3 gange så mange kvinder som mænd  Ses hyppigt i det psykiatriske behandlingssystem  Øget risiko for depression, spiseforstyrrelser, misbrug og angstlidelser.  Høj risiko for selvmord – op til 10%!

21 Emotionel ustabil personlighedsstruktur Behandling:  Terapi; særlige udfordringer…..  Medicinsk behandling  Værd at bemærke……Langtidsopfølgning af behandlede patienter tyder på en god prognose – op til 2/3 opfylder ikke længere kriterierne efter 5-6år men klarer sig fortsat dårligt socialt

22 Histrionisk personlighedsstruktur Psykiske kendetegn:  Dramatiseringstendens  Overfladisk og labilt følelsesliv  Egocentrisk, forførende og opmærksomhedssøgende adfærd  Overdreven optagethed af udseende og tiltrækningsevne  Stadig længsel efter anderkendelse, såres let

23 Histrionisk personlighedsstruktur Årsager:  Ikke klarlagt; formentlig overvejende psykoseksuelt betinget - en vis grad af arvelighed.

24 Histrionisk personlighedsstruktur Forekomst og komorbiditet:  2% forekomst i almenbefolkningen; ingen kønsforskel  Her ses hyppigere forekomst af generaliseret angst, somatoforme tilstande og depressioner

25 Histrionisk personlighedsstruktur Behandling:  Terapi, særlige udfordringer….  Medicin oftest kun indiceret ved komorbiditet.

26 Tvangspræget personlighedsstruktur Psykiske kendetegn:  Ubeslutsomhed, tvivl og overdreven forsigtighed  Perfektionisme  Overdreven samvittighedsfuldhed  Præstation frem for lyst  Pedantisk, svært ved at udtrykke varme følelse  Stivhed, stædighed  Overdrevent behov for at langtidsplanlægge

27 Tvangspræget personlighedsstruktur Årsager:  Ikke klarlagt; formentlig overvejende forstyrrelse i den anale fase - en vis grad af biologiske defekter forventes

28 Tvangspræget personlighedsstruktur Forekomst og komorbiditet:  2% af almenbefolkningen; dobbelt så hyppigt hos mænd som kvinder  Ses ofte med affektive lidelser og fobiske angsttilstande

29 Tvangspræget personlighedsstruktur Behandling:  Terapi; særlige udfordringer….  Medicinsk behandling kan være indiceret

30 Ængstelig evasiv personlighedsstruktur Psykiske kendetegn:  Vedvarende anspændthed og ængstelighed  Usikkerhed og mindreværdsfølelse  Overfølsomhed over for afvisning og kritik  Tilbageholdende  Overdriver farer og risici  Begrænsninger i livsudfoldelse

31 Ængstelig evasiv personlighedsstruktur Årsager:  Igen multifaktorielt. Hæmning i selvudfoldelsen, evt. overbeskyttelse. Der kan være glidende overgang til angst, hvor biologiske faktorer spiller en rolle

32 Ængstelig evasiv personlighedsstruktur Forekomst of komorbiditet:  2.5% af normalbefolkningen, ingen kønsforskel  komorbiditet i form af angstlidelser samt depressioner og ”kronisk belastningssyndrom”.

33 Ængstelig evasiv personlighedsstruktur Behandling:  Terapi, særlige udfordringer….  Medicinsk behandling kan være indiceret hvis komorbiditet

34 Dependent personlighedsstruktur Psykiske kendetegn:  Tilskynder andre til at tage ansvar for væsentlige områder af sit liv  Eftergiven over for andres ønsker, underordner sig andre  Uvillig til at stille krav  Føler sig hjælpeløs alene, frygt for at skulle stå på egne ben  Overdreven frygt for at blive forladt

35 Dependent personlighedsstruktur Årsager:  Udviklingspsykologisk forklaret som en hæmning i den orale fase.

36 Dependent personlighedsstruktur Forekomst og komorbiditet:  1.5% af befolkningen; lidt flere kvinder end mænd  Øget forekomst blandt misbrugere, spiseforstyrrede og ved affektive lidelser samt angsttilstande.

37 Dependent personlighedsstruktur Behandling:  Terapi, særlige udfordringer  Ikke sikker evidens for medicinsk behandling; kun ved komorbiditet.

38 Dyssocial personlighedsstruktur Psykiske kendetegn:  Uberørt af andres følelser  Uansvarlig og ringeagtende over for sociale normer, regler og forpligtelser  Ude af stand til at forblive i varige forhold  Lav frustrations- og aggressionstærskel  Kan ikke føle skyld eller lære af uheldige erfaringer  Udtalt tilbøjelighed til at bebrejde andre

39 Dyssocial personlighedsstruktur Årsager:  Klar genetisk disposition  I familier med psykopati ses ofte alkoholisme- øget risiko for vold og fejlernæring (hjernens udvikling)  Ca. 1/3 har oplevet opmærksomhedssvigt/ og/eller hyperaktivitet  Opvækstvilkår ofte præget af social lav status  Det psykologiske miljø ofte præget af negativ atmosfære, misbrug, omsorgssvigt m.m.

40 Dyssocial personlighedsstruktur Forekomst:  1% af befolkningen; tre gange flere mænd.  Ses hyppigt sammen med misbrug, kriminalitet og somatoforme tilstande

41 Dyssocial personlighedsstruktur Særligt at bemærke:  Mange dyssociale har unormal hjerneaktivitet (30- 50%)  Forskning peger på fejlfunktioner i frontallapperne og i det limbiske system, som er af betydning for bearbejdning af information og for kontrol over aggressive tilskyndelser,

42 Dyssocial personlighedsstruktur Behandling:  Terapi, særlige udfordringer….  Medicinsk behandling, særligt stemningsstabiliserende

43 Forebyggelse  Primær: Identificering af børn med adfærdsforstyrrelse og ”risikofamilier”; familiestøtte, skolebaserede tiltag m.m.  Sekundær forebyggelse: Fokus dér hvor der allerede er adfærdsproblemer ; uddannelse og erhvervstræning, familieterapi m.m.  Tertiær forebyggelse med formålet at hindre videreudvikling; forældretræning, medicinsk behandling m.m.

44 Håndtering af dyssociale  Kendskab til den ”dyssociale natur” og til egne styrker og svagheder – ofte behov for supervision  Afdækning af de dyssociales behov for forandring – Hvad kan opnås ved en ændret adfærd? Udvide deres repertoire så belønning opnås…  Klar grænsesætning, kontrakter - konsekvenser af brud?  Husk at dyssociale ikke kommer i behandling med mindre de er underlagt et pres eller kan se en fordel heraf

45 Mål for behandlingen  Anden og mere hensigtsmæssig adfærd – tillært.  Begrænset problemskabende adfærd som impulsivitet og aggression  Behandling af komorbiditet!


Download ppt "Rikke Bay-Hansen, speciallæge i psykiatri, december 2013."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google